I øvrigt #37

Hvordan er det nu lige, endnu engang

I oktober kunne jeg jo fejre bloggens 6 års jubilæum. Jeg ved godt at det er de færreste af jer, der har været med så længe. Faktisk gik der et stykke tid inden bloggen blev læst af andre end folk, der kendte og kender mig. Jeg kan huske da jeg efter et lille års blogging nåede 100 læsere om dagen. Det var stort. I dag er der kommet et par nuller mere på det tal, et tal, der stiger hver måned og mange tak for det. Men netop fordi at ikke alle har fulgt med fra starten, kan der opstår lidt forvirring – Hvad var det nu lige der skete dengang i tiden inden bloggen? Hvem er Ottos far overhovedet? Og hvordan hænger historien egentlig sammen. Jeg har forsøgt gentagene gange at opsummere, men alligevel sker det minimum en gang om ugen at nogen spørger. Og jeg ved godt, at der er meget historie at skulle igennem, og at I med garanti bare spørger fordi I oprigtigt ikke kan hitte det ud. Men alligevel bliver jeg sådan lidt irritabel, for det er faktisk nemt at finde ud af – Det tager ikke længere tid at google sig frem til (jeg har prøvet), end det gør at sætte sig end og skrive spørgsmålet, som jeg så skal svare på – Igen. Måske lyder jeg lidt streng i ovenstående, men når man bliver spurgt 4-8 gange om måneden, bliver man sådan lidt mat i strømperne. I øvrigt går I jo glip af nogle ret gode indlæg ved ikke selv at finde svaret frem.

Er du en af dem, der sidder med spørgsmål i den dur, vil jeg igen linke til dette indlæg fra sidste år. Og det her fra 2014.

Og jeg er altså ked af hvis jeg lyder skrap eller sur. Det er jeg ikke, men jeg har konstant dårlig samvittighed over ikke at få svaret dem, der spørger, for jeg ved jo godt, at man ikke spørger for at være en nar, men det bliver bare lidt meget at svare igen og igen, især når svarene er nemt tilgængelige lige her på siden. Ok?

Og en sidste gang for googles skyld. Er Freelancer Ottos far? Ja. Ja. og Ja.

 

Skærmbillede 2016-01-13 kl. 21.21.56

 

   

40 kommentarer

  • Ida

    Tak for det!
    Sikke en historie I har. For satan, hvor må det have gjort ondt at blive forladt for en anden kvinde imens du var gravid. Av! Men hvor virker det bare som om, at I har et dejligt og solidt forhold. Jeg har (bla.) læst din mands beretning om Umas fødsel, og jeg kunne mærke kærligheden helt ud pp den anden side af skærmen. Alt det bedste fra mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hvor sjovt, jeg troede slet ikke der var så mange der havde gjort ligesom jeg. Jeg fandt din blog lige inden Uma blev født og jeg kunne heller ikke bare springe ind midt i bogen. Blev lidt svedt, da jeg så på hvilken side første indlæg var. Men sikke fantastisk læsning. Min mand syntes jeg sad med snuden lidt rigeligt i mobilen, men det føltes jo bare som at læse en god bog.
    Der er betydeligt færre bandeord nu, end dengang 🙂
    Er helt vild med din blog, tak fordi du deler dit liv med os. Du lever et meget anderledes liv end mig og det/du er meget inspirerende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sorry for writing in English… my reading Danish is much better than my written Danish 😉 Thanks for your blog! You are always so honest and direct!
    I have always wondered if Freelancer read your blog in the times where you were not together. Was it hard to write about him if you thought that he could have easily read what you had blogged about? It takes guts… Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    I april 2015 var jeg højgravid, gået over tid og var af sindstilstand, som en tikkende bombe. Jeg var rasende over at vente på det barn der og endnu mere rasende, når der tikkede (sikkert velmenende) sms’er eller opkald ind fra netværket. Heldigvis sendte en veninde et link til din artikel ’40+5 hysteri og mistet selvironi’ og jeg fandt ro i at der fandtes en ligesindet i verden.
    Da hun så langt om længe besluttede sig at joine verden, hende min datter, så var hun sulten og jeg ammede i en evighed, hver eneste nat. Jeg fandt din blog frem igen og læste den fra ende til anden. Jeg kan absolut ikke prale med at det tog én nat, det tog 14. Jeg har grint, grædt og vækket min stakkels kæreste om natten for at fortælle at det hele heldigvis endte lykkeligt.
    Jeg har tøvet med at skrive, for jeg syntes der gik lidt snager i den, men jeg kan se at jeg slet ikke er den eneste der har læst bagud og så tænkte jeg at jeg godt kunne oute mig selv:)
    Jeg er ærgerlig over at jeg ikke har været med fra starten, for der er nogle indlæg du har linket til undervejs der er forsvundet, vidst i et blogskifte, som jeg er gået glip af. Men jeg er her nu og jeg er vild med din måde at skrive på. Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Har fulgt med så godt som fra starten. Du er favorit bloggen(!) og jeg GLÆDER mig til den dag vi skal høre lidt om Leo..eller hvad der ligger bag vi ikke høre mere om ham. Tak for at du åbner op og byder indenfor. Til stor undetholdning og engang imellem, til en lille klump i halsen. Kh fangirl_27

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Øv Cille… Ja, jeg kan SAGTENS forstå dig, og du skriver det her i en rimelig pæn tone, men det er dine læsere, der er søde og nysgerrige, og gu kan de Google sig til det. Men alligevel 😀 De kan også Google sig til mange andre ting, som de spørger om på Instagram/bloggen. Du kan vel bare have et standardsvar liggende på din computer du kan skrive til dem, evt. med nogle links? Ja, jeg forstår ikke helt problematikken, tror jeg ikke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Det kunne jeg selvfølgelig bare. Det har jeg også bare gjort, rigtig rigtig rigtig mange gange, og jeg skal ikke afvise, at jeg gør det næste gang og næste gang og en gang mere. Men samtidigt er det noget der har gået mig på længe, da det jo faktisk er en temmelig stor ting, på bloggen, men i den grad også i mit liv, så jeg synes på en eller anden måde at det er respektfuldt lige at forsøge at sætte sig ind i sagerne, inden man spørger. Det ved jeg ikke om giver mening, men i hvert fald er det som sagt noget jeg bruger meget tid på, og når svaret ligger lige her i så mange indlæg, beskrevet med så mange ord, og skåret ud i pap og bøjet i neon …

      Måske forstår du ikke problematikken, men det stikker dybere end som så, og jeg vil til hver en tid hellere skrive endnu et indlæg, end at svare nysgerrige folk kort for hovedet med standardsvar.
      God aften 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Hej igen Cille.
      Ved du hvad, jeg havde faktisk slet ikke overvejet, at der selvfølgelig ligger meget mere i det, end “bare” at svare på spørgsmålet 🙂 Det er jeg oprigtigt ked af. Der var jeg vist lidt for hurtig på tasterne..

      Jeg tænker en form for kategori eller noget ude i sidebaren (som en anden længere oppe har foreslået) kunne være en god løsning? 🙂

      Jeg tror ikke folk tænker over, at man kan google sig til det, og så tænker de måske, at de er nødt til at læse heeele bloggen igennem, og så er det nemmere at spørge? Ja, jeg ved det ikke.. 🙂

      God aften til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nm3

    Har altid synes fødselsberetninger fra mænd er meget spændende.
    Tror du din mand er interesseret i at skrive et indlæg på bloggen om det?
    De bemærker tit meget som den fødende ikke gør.

    PS
    Synes din blog er rigtig god

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Tak!
      Det er faktisk blevet drøftet herhjemme, og det kan sagtens være at det sker. Hvis han altså kan huske det hele, her ni måneder senere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Jensen

    Undrer mig dagligt over alle dem, der stiller spørgsmål, de kunne google sig frem til selv på ingen tid. Ville også få lange hår bagi, hvis jeg blev stillet det samme spørgsmål konstant.

    Startede også selv forfra, da jeg i sin tid begyndte at læse med:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvad med at linke til de fine, opsummerende indlæg i sidemenuen? Det er nemt gjort.

    Der kunne også ligge et modul med de mest læste tekster nogensinde. Sig til, hvis jeg kan hjælpe med noget (som i WordPress-hjælpe … forstår mig ikke på andet!).

    Kh Karoline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Det har jeg også overvejet. Måske det bliver løsningen.
      Jeg tror godt jeg kan finde ud af det. Men vi har da vist stadigvæk endnu en kaffetur til gode…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gu’ har vi så!

      Jeg er græsenke, da nogen dækker håndbold-EM i Polen of all places – har du og Uma lyst til at komme til kaffe her i den kommende uge? For angående trilletur: Da jeg købte en terrængående barnevogn, der fint klarer sne, glemte jeg desværre at købe ditto fodtøj til mig selv …

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi kan også diskutere logistikken i et mere privat forum!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Næste uge er god. Fanger dig lige på sms.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette H

    Den der følelse man får, når man endelig finder en fed blog, hvor man bare ikke kan få nok og man må vide mere og mere, og der er et hav af gode og ikke mindst velskrevne blogindlæg at dykke ned i og en spændende og kompliceret historie at grave frem. Den skal du have tak for. Jeg opdagede dig for ca 2 år siden, og hver gang jeg ser et nyt indlæg fra dig i strømmen på min blogroll, får jeg den der ‘yes’-fornemmelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Tusind tak. Den fornemmelse kender jeg godt, og hvor er jeg glad for at jeg får den følelse op i dig. TAK!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emily

    Jeg begyndte at læse med for ca halvandet år siden. En anden blogger (jeg husket ikke hvem, måske lortemor) linkede til Q&A med freelancer. Efter jeg havde læst den, ville jeg hører mere om jer. Så jeg læste bloggen forfra, det har jeg gjort med nogle blogge. Man kan jo heller ikke bare starte ved kapitel 11 i en bog. Og selvom jeg jo kendte “slutningen” slugte jeg dine indlæg, og kom flere gange for sent i seng fordi jeg liiige skulle læse en side mere. Nu tjekker jeg for nye indlæg hver dag. Det er nu lidt noget underligt at komme så tæt på et andet menneske man reelt ikke kender. På en måde føler jeg at du er en af mine veninder. Ja ja det lyder skørt, men bare roligt jeg er altså ikke spor stalker agtigt;) Jeg ved ikke helt hvad jeg vil sige med det her, tak for en god blog vel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Da jeg faldt over din blog for halvandet år siden, brugte jeg en hel nat, i en hytte på Bornholm, på at læse dine indlæg igennem fra start til slut. Synes alle nytilkommere skulle gøre det samme. Det er (for det meste) rigtig, rigtig god læsning af en ærlig forfatter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Sejt at du kunne gøre det på en enkelt nat 🙂 Det er jeg glad for at du gjorde. Tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sannie

    Jeg har fulgt med fra start!! Hurraaaa 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Altså forstår dig godt. Og du siger det på en ret pæn måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er også en af dem der kom med lige omkring dengang I fandt sammen igen – og som har været tilbage og læse op på historien 😉 og hver gang havde lyst til at kunne fortælle dit dengang-jeg at det hele nok skulle blive godt igen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Sådan har jeg det også når jeg falder over gamle triste indlæg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SP87

    Jeg melder mig også på holdet af folk, der har læst bloggen fra ende til anden. Med kopi-indlæg efter flytninger og hvad ved jeg snart ikke. Men bloggen er det værd!! Jeg følger med jer, holder af jer, og hepper på jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Åhja, kopi-indlæg. Dem skal jeg da vist også snart have gjort noget ved.
      Tak for reminderen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår dig godt … og jeg synes det er rigtig fint af dig at lave endnu et opklarende indlæg.

    Jeg er en af dem, der har læst med siden Otto kom til verden. Vi har jævnaldrende drenge, så jeg slugte alle dine indlæg om babytiden råt.

    Og det gør jeg stadig (altså indlæggene sidenhen). Elsker I fik den slutning, som I gjorde … alt andet til side, så er det fandme romantisk altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Jaaa, hvor hyggeligt at du har været med så længe. Det gør mig glad 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeres historie er den fineste og mest fantastiske – og så giver den håb til et knust hjerte. Du har været nede med nakken og ramt, men i er sammen kommet så stærkt igen – dine ord og indlæg puster en lille smule til en beskeden flamme jeg en dag håber kan vokse sig stor igen – om det bliver med ham jeg håber, eller måske en ny. Uanset bliver jeg altid glad og rørt af dine ord – så tak for det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Selv tak.
      Jeg håber snart, der dukker en (lækker og sjov og sød) gnist op hos dig, der kan blive til et kæmpe kærlighedsbål <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Se der var jeg jo helt kølig, da jeg for små to år siden faldt over din blog. Jeg læste den bare fra ende til anden. Indrømmet, det tog nogle dage, men jeg slugte det hele råt!

    Den vinterferie skal jo bruges til noget, så hermed et tip givet videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Samme her 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Klink

      Os her. Faldt over den for et par mdr. siden og kunne heller ikke hitte ud af det, så jeg startede os’ fra en ende af. Det var som en god bog, os’ selvom man kender den lykkelige “slutning”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Kathrine

      Også mig. Same story 🙂 Fra ende til anden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Sejt! Tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I øvrigt #37