Fredagsfølger
Nyt koncept som måske slet ikke holder, men jeg har haft lyst til at gøre noget i den retning længe, så nu prøver vi det lige af.
Simpelt, men måske meget skægt – jeg kan i hvert fald selv godt lide sådan noget. Her er ideen: Fra nu på fredag tager jeg jer med mig heeeele dagen på Snapchat. Fra morgen til aften. Hele min dag, hver fredag.
Fredag, fordi det ofte er en lidt mere spændende dag end for eksempel tirsdag. Nu på fredag skal jeg for eksempel på date med min mand, og til fest. Næste fredag lægger jeg sikkert vasketøj sammen og ser X factor, men det har vel også sin charme.
Gider du ikke det der snapchat, men er nysgerrig, så udgiver jeg altså også hele balladen her efterfølgende. Det kan man nemlig med sin story som det hedder. Er du skideligeglad, så er det heldigvis kun en gang om ugen.
Vi starter nu på fredag. Jaaaa.
På Snapchat hedder jeg @sneglcille, så det er ganske nemt.
Glæder mig til at høre, hvad I synes. Både om ideen og selvfølgelig også om udførelsen.
Kæft en skæg idé altså – det er realityshow på farten!
Og så endda på frivillig basis hvad angår emner!
Tænk, man kan deltage, helt uden man skaaaaal tage folk med i bad (og seng, host) ligesom på Paradise Hotel, når man viser kæresten frem. Og man skal ikke stå til regnskab for ens økonomi, når man viser sine tøjkøb – som i Luxusfælden. Eller vise sang-evner, når man snapper playlisten, som i XFactor. Eller stemmes ud, når man dummer sig – som i Robinson.
Perfekt to-go TV uden dikkedare 😀
Såeh, kunne være man liiige skulle signe op på en gang Snegle-fredag-spionage 😀 Jeg er sikkerpå konceptet nok skal blive et hit.
– Anne http://www.venterpaavin.blogspot.dk
JA! Realityshow sguda.
YAY! Flere snaps 😀
Sjov idé, glæder mig til at følge (endnu mere) med..!
(haha med fare for at lyde stalker agtig..) Men jeg er vild med at følge dine snaps, man får mere af hele din personlighed med 😀
Yeah – måske det i virkeligheden kan få mig til at blive venner med snapchat. Jeg har simpelthen aldrig rigtig forstået det, men vil virkelig gerne.
Nu har jeg da i det mindste fundet ud af at følge dig derinde. Det tog godt nok også lidt tid – ha ha.
Kram fra Pernille
http://www.pforpernille.com
Det lyder hyggeligt, du er den eneste jeg har på snap udover mine børn, så endelig flere snap 🙂
Det lyder skide sjovt. Og dejligt at det også kommer på bloggen, for os som ikke har Snapchat.
GOD idé. Jeg forstår mig overhovedet ikke på snapchat, så jeg er voldsomt begejstret for at det også bliver muligt at få glæde af konceptet her på bloggen. Vil nødig gå glip af dine udskejelser 😉
Altså. I forvejen ELSKER jeg Snapchat, og nyder også dine daglige og sjove snaps – så jeg er SÅ meget med på den her virkelig gode idé! Juhuuu 🙂
Er allerede kæmpe fan og dagen er kun lige begyndt 😀 Vidste ikke om jeg skulle kommentere her eller skrive til dig på snap’en, men i hvert fald et kæmpe juuhuuu og thumbs up fra mig. Elsker reality snegl TV ;-D Det bliver mine fredage kun bedre af fremover 🙂
Enig! Jeg var fan allerede efter de første snaps i morges, og nu er jeg mega-fan! Fantastisk koncept, du har fundet på. Ligemeget, hvad din fremtid bringer, så bliver det godt, for du er virkelig en skøn person! Glæder mig til at følge med her og på snappen fremover.
Man kan vist ikke svare på dine snaps, så skriver lige her. Thumbs up til den blå med knapper og til den glimrende kjole, nemlig! 😉
Nu har jeg set lidt af dine snaps her til aften – og hvor er det dog sjovt 😀 jeg elskede virkelig din ‘fastelavnsbolle’. Sad og grinte højt for mig selv! Bliv ved med det!! Du har ihvertfald én, der er vild med det 😀 super hyggeligt oveni!