Hvilken træningstype er du?

Overskriften lyder næsten sponsoreret. It’s not. Men jeg synes det passede godt – Og når I når slutningen af indlægget tror jeg I er med. Og måske er du samme type som mig? (jeg tvivler)

Jeg er begyndt at træne i træningscenter, selvom jeg egentlig ikke er voldsomt begejstret for konceptet – Dog er jeg heller ikke begejstret for de saddeltasker beklædt med hud, der har sat sig på hver side af mine hofter, så nu skal det være. Jeg træner et par gange om ugen, nogle gange alene, andre gange med en  veninde. Det er et træningscenter med et noget broget klientel, med alt fra unge løbeagtige typer til ældre pensionerede mennesker. Der er ingen musik, og der kører DR1 på de to eneste fladskærme. Med andre ord er det meget nede på jorden, hvilket passer mit temperament så fint. Særligt efter udelukkende at have trænet hjemme, og som optakt til det træningsforløb jeg skal starte op på om nogle uger. Jeg har først fået nosset mig sammen til at bestille noget ordentligt træningstøj i denne weekend, så jeg træner fortsat i joggingbukser og tanktop, og ligner mere en der er på vej i seng, end en der skal ligge i planke.

Jeg har været afsted syv-otte gange indtil videre og på den tid har der været et par episoder, der klart er nævneværdige, for eksempel da vi havde meldt os på et hold, der viste sig at være specifikt til ældre mennesker, som jeg allerede har nævnt i en i øvrigt her på siden. Et andet eksempel er den formiddag tidligere på ugen, hvor der virkelig var run på det ældre klientel – De fleste var nok knap halvanden gang min alder. Derfor var der heller ingen ledige crosstrainere bagerst i lokalet, som egentlig er der jeg foretrækker at stå, så jeg snuppede den forreste række, fandt min nuværende go-to serie frem (når jeg altså ikke binger Gift ved første blik USA) ‘Transparent’ på min telefon, trykkede play og gik i gang med at træne. Til min store frygt var dette et afsnit, der i løbet af de første 5 minutter indeholdt to sexscener, og der stod jeg så, på min crosstrainer og så porno, med 6-8 plus 70-årige i ryggen. Jeg slukkede midt i den lesbiske scene og fandt Friends frem, og undgik i øvrigt al øjenkontakt da jeg forlod maskinen 30 minutter senere.

I går var jeg afsted igen, men jeg droppede Transparent, den er på en eller anden måde kun beregnet til hjemmebrug, og brugte i stedet noget af tiden på min crosstrainer på, at reservere bord på en pizzarestaurant.

Så there you have it, jeg er en pornoseende, nattøjsbærende, pizzaspisende træningstype.

IMG_2546

Fredagsfølger #2

I går var der hverken cocktails eller makeup på programmet. Tværtimod, faktisk. Jeg vågnede med et kuldeudslæt i ansigtet, der blev værre i løbet af dagen, og jeg var i det hele taget lidt underdrejet. SÅ en meget lidt glam fredag, hvilket jo faktisk også er ret realistisk her i firmaet.

Der var en hel del glade tilråb på Instagram, hvor I roste konceptet endnu engang. Tusind tak. Det er også sjovt for mig, men hvis I synes det var noget lort, så gad jeg nok ikke blive ved.

Sidste uges fredagsfølger kan I se HER. Og gårsdagens herunder – Komplet med rødt ansigt, en balladebaby og sofastener.
Og så kan jo kun sige virkelig meget tak til youtube for at vælge denne Thumbnail til videoen. Den er jeg glad for.

 

Noget om sponsoreret indhold og tiggeri

Jeg er privilegeret af helvedes til. I livet ja, men også her i den virtuelle verden. Jeg skal helt ærligt sige, at jeg får mange tilbud om samarbejde, sponsorater, ambassadøraftaler, gaver, m.v. Nogle bedre end andre. Godt betalte indlæg, dårligt betalte indlæg. Firmaer der vil have gratis omtale. Firmaer der tilbyder mig deres produkter billigere, hvis jeg skriver om dem (hvilket jeg stadigvæk undrer mig over. Hvem vinder lige i sådan en aftale? Ikke mig i hvert fald, og heller ikke de +40.000 af jer).

Jeg siger nej til noget der minder om 90% af alt det. Jeg har sagt nej til hotelophold, til spaophold, til træningstøj, køkkensager, til retning af tænder, restylane, til babyudstyr, kattegear, barberingsgrej, biler, og måske hundredvis af andre ting, nogle gange ting hvor mine veninder og min mand har set til med måben og spørgsmålstegn i øjnene. Jeg har også sagt ja til ting. Mange ting. Til tøj, som jeg selv har valgt, til Umas barnevogn (hvorfor alle billeder af denne altid er markeret som sponsoreret), til chokolade og en tur til Fårup sommerland. Jeg har aldrig, og her mener jeg aldrig, ’silent tigget’ om noget i form af blogindlæg. Jeg har modtaget gaver som jeg har skrevet om inden, måske tre gange i bloggens historie, men det har aldrig været formålet med de indlæg. Aldrig.

Jeg går meget højt op i at være ægte og reel på bloggen, sådan at I ved, at når jeg takker ja til sponsoreret indhold, er det eddermame noget jeg kan stå inde for. Derfor rammer det mig også når jeg bliver beskyldt for andet. Når mine intentioner bliver betvivlet og når jeg som i mit indlæg fra tidligere mere eller mindre bliver kaldt en tigger.

For et halvt år siden var jeg i dialog med tre rejseselskaber – en dialog jeg selv havde startet, da jeg håbede at vi måske kunne lave et samarbejde i forhold til en fed bryllupsrejse. Ikke et blog-samarbejde som man kender som sådan, men en større deal, hvor min mand også var en del af det – Forstået på den måde at han jo tager nogle ret gode billeder, og ovenikøbet kan lave film. Så jeg var ude i noget meget større end bare et par indlæg og så var det fint.
Det ene selskab takkede pænt nej, det andet kom med et konkret tilbud, som jeg ikke kunne se mig selv i, og det tredje viste interesse, men vendte aldrig tilbage. – Det er den eneste gang jeg har forsøgt at ’score’ en gratis rejse, som jo så faktisk på ingen måde ville være gratis, da den ville indebære en del arbejde fra min mands og min side. Når det så er slået fast, vil jeg gerne sige med øjenkontakt og hånden på hjertet, at indlægget fra tidligere udelukkende var ment som et hyggeligt indblik i vores rejsetrang, og en oprigtig interesse i jeres erfaringer. For jeg ved det sgu ikke. Jeg har rejst med Otto og Freelancer EN gang og det var til Tyrkiet i vores eget hus.

Jeg håber at denne lange smøre, som er skrevet med en ikke så rar følelse i maven og varme kinder, kan give et billede af hvordan jeg tackler alt det her og en gang for alle slå fast, at selvom jeg er mange ting, er tigger altså ikke en af dem.

Skærmbillede 2016-01-29 kl. 22.52.02

Rejsefeber: Florida Vs Californien Vs Portugal Vs Blank

Ligesom resten af landet har vi totalt rejsefeber pt. Mere end normalt føler jeg. Vi trænger til at komme væk, og til sol.
Som flere af jer måske bemærkede på Snapchat, brugte vi i går en hel aften på at søge efter rejser. Researche steder, tjekke flybilletter, nåhja og drikke rødvin. Jo mere vin, der kom indenbords jo mere rejsehungrende blev vi, og da vi trillede i seng langt over midnat, var det med tre destinationer i tankerne. Efter at have overvejet steder som Thailand, Mexico, Bali, Dubai og Maldiverne, der alle har vist sig at være aaaaalt for dyrt, særligt eftersom at vores budget er så godt som ikke eksisterende, begyndte vi at kigge på de åbenlyse og populære muligheder: De Kanariske øer. Jeg er en anelse anti Gran Canaria, ret meget uden at kunne forklare hvorfor, jeg har bare på fornemmelsen at det ikke er noget for mig – Til trods for at jeg kun har været der en enkelt gang, for 7-8 år siden, med Freelancer i øvrigt.
De resterende øer i samme kategori kender jeg intet til, og jeg synes det er vildt svært at skabe sig et overblik. Stille og roligt begyndte vi da også bevæge os lidt væk derfra, for at se på alternativer. Jeanett havde fortalt mig at de planlægger et getaway til Madeira, Portugal, så det undersøgte vi også nærmere, længe, og det ser skide smukt ud, så den er kommet på listen. Det eneste, der trækker ned er, at det åbenbart er ret regnfuldt lige nu og at der vist er lidt køligt, omvendt er alt over 15 grader virkelig tiltalende.

Frelancer kunne ikke helt slippe ideen om en bungalow på en strand i Thailand. En tanke jeg slap da jeg så priserne på flybilletterne i den periode vi kan tage afsted (mellem d. 10 og 21. feb – Vinterferietyperne lissom’), så vi kiggede lidt nærmere igen, men måtte endnu engang strege Thailand ud.

Efter tre glas rødvin tjekkede jeg lidt i sjov flybilletter til Los Angeles, og fandt ud af at vi kan komme afsted 12 dage, hele banden for det samme som hvis vi skulle til førnævnte Madeira. Vi har længe talt om at skulle til LA, da vi kender folk der, og da det er et sted Freelancer bruger meget tid – og gerne vil vise os. Også selvom han ikke er super begejstret for byen.

Et glas vin senere og pludselig fandt vi billetter til Miami, Florida, også til ‘billige’ penge, dog passer datoerne lidt åndssvagt, men hvor der er vilje er der vej.

Med de der 4 glas vin i blodet, var jeg så godt som på vej afsted til Miami (Welcome to Miami), men efter lidt snak i mørket, punkterede vi den også lidt igen og begyndte igen at tale Madeira.

Forvirret? Også mig.

Nu er status følgende: Omkring d. 10. februar smutter vi til…
Vi aner det ikke.
Hjæææælp.
Jeg så at den gode fru Lange bad sine læsere om hjælp til noget lignende, og nu gør jeg altså det samme. For jeg aner ikke hvad vi skal gøre. Erfaringer, ideer, tanker, forslag, alt, HIT me. Please.

Og jeg har sgu lavet en afstemning, for at holde det simpelt.
Kommentarer er også meget meget meget velkomne.

Hvor skal sneglefamilien hen?
Miami, for helvede!
Los Angeles, selvfølgelig.
Helt klart Madeira
Ingen af delene. Bliv dog hjemme.
Ingen af delene – Jeg ved hvor I skal hen! (Skriv kommentar)

Poll Maker

 

Klemmer det sidste ud af min barsel

… På mandag starter Uma i vuggestue. Hvilket vil sige, at i dag og i morgen er vores sidste barselsdage sammen, sådan helt rigtigt. Jeg tager mig selv i at mimre en smule over det. Snuse hende lidt ekstra i håret, og få lidt blanke øjne i tide og utide.

Jeg har virkelig nydt min barsel, helt vildt. Det er nok ikke sidste gang, at jeg skriver om den, da jeg jo har en lille måneds tid tilbage før den for alvor er slut og der går rigtig hverdag i den. Men jeg har virkelig fået det bedste ud af den. Det eneste jeg virkelig godt gad, at vi havde fundet tid og penge til, var en rejse. Men nu blev det til et bryllup i stedet for, og det er sgu også i orden.

Jeg har ikke været i mødregruppe, og jeg har heller ikke okset rundt til aktiviteter på samme måde som jeg gjorde med Otto. Selvfølgelig fordi at mit liv og situationen er en helt anden nu. Men også fordi at jeg virkelig har nydt bare at være.

Efter nogle hektiske år med fuldtidsarbejde (plus lidt ekstra) og run på, har det virkelig været fuldstændig fantastisk at trække stikket og bare skrue helt ned på laveste blus. Dermed ikke sagt, at der også har været rastløshed og kedsomhed, men det har været tåleligt hele vejen igennem, og det har været et bevidst ønske om at det skulle være sådan.

Mandag er første dag i vuggestue. I en vidunderlig institution jeg er vild med. På samme stue som Otto gik, og endda med samme pædagog i front for indkøringen. Jeg er helt tryg og slet ikke i tvivl om, at det bliver et hit for alle parter.

For nu nyder jeg lige lidt ekstra at det bare er mig og Uma.
Jeg har skrevet lidt om min barsel og det der med netop at tage den med ro ovre på Børn i byen, hvis I har lyst til at læse det.

Image-1(5)

Older posts