Tomme løfter, slik-koma og datenight

Ej, for fanden, det blev ikke til meget blogging i går alligevel. Jeg gik kold på sofaen med et kilo slik i favnen og The Strain på skærmen, kravlede i seng omkring midnat, da min mand vækkede mig, og sov så helt til klokken 5.30, da Uma vågnede (natteroderiet er stoppet, for nu). Hun fik mad og faldt i søvn igen, og da min seng var fyldt med både mand, ældstebarn og dennes klassebamse, I ved sådan en rundebamse der kommer med hjem på skift hos alle i klassen, så jeg mit snit til at liste ind på børneværelset for at sove videre i køjesengen.

Jeg vågnede klokken 8, til en meget vågen lejlighed. Jeg kan seriøst ikke huske, hvornår jeg sidst har fået lov til at sove, til jeg vågnede af mig selv, da det næsten altid er mig, der står op med børnene, fordi jeg klart er mere et morgenmenneske end ham, der har sat to ringe på min finger. Jeg var nærmest høj af overskud og taknemlighed, da jeg helt udhvilet trådte ud i køkkenet lidt over 8 til en mand, der havde sat kaffe over, en glad baby og en julehypet dreng, der speedsnakkede om den julefest han skal til i dag. Om en time afleverer vi ham nemlig hos mormor og morfar, og så drager morfar, moster og Otto til julefrokost i Rødovre. Min mor bliver hjemme, og gør klar til at tage imod Uma i eftermiddag, da Freelancer og jeg skal være kærester, eller ægtefolk selvfølgelig, helt uden børn. Vi skal spise tapas og drikke rødvin, og så skal vi i Forum (eller Fona, som jeg bliver ved med at kalde det) og se Freelancers lillebror spille koncert. Derefter drager jeg videre til en fødselsdagsfest og Freelancer tager hjem til mine forældre og sover med børnene. En rimelig i orden lørdag for alle parter.

Forhindringer

Hov, der er gået fem dage siden jeg sidst kiggede ind. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst eller noget at dele, tværtimod, men simpelthen fordi der er kommet noget i vejen hver gang jeg har sat mig til at skrive noget, og så har ugen budt på en pyldret baby, der helst vil sidde på min arm dagen lang, en masse aftaler og praktiske gøremål, og sidst men ikke mindst internetproblemer. Der er nu langt om længe for alvor styr på det med internettet. I skrivende stund har jeg netop fået overbevist klynkebebsen om, at en lur var lige hvad hun trængte til, der er kaffe i min kop og en iskold dåsecola ved min side, begge dele er tiltrængt, eftersom at jeg i går drak væsentlig mere rom end hvad er fornuftigt på en hverdagsaften, særligt da jeg skulle tidligt op og aflevere Otto i skole.

Oooog speaking of forhindringer og et pakket program, kalder dronningen af powernaps på mig inde fra sin tremmeseng. Små 25 minutters lur har vel også ret Zzzzzzz… Jeg vender tilbage i aften, når der er faldet ro på baby, barn, og romkvalme.