I øvrigt #33

  • Har jeg netop skrevet i den bog, der fulgte med delebamsen Billi, som Otto har haft med hjem fra skole i weekenden, og jeg lod mig rive lidt med og skrev cirka tre gange så meget som de andre forældre. De kommer til at hade mig.
  • Spiser jeg i skrivende stund bland-selv slik af vores salatskål. Det var den eneste, der var stor nok.
  • Tror jeg stadigvæk i et splitsekund, at folk der taler i telefon via deres høretelefoner, er tosser. Først når jeg ser den hvide ledning går det op for mig, at de taler med et rigtigt menneske.
  • Undrer det mig, hvor mange der bruger udtrykket ‘Netflix And Chill’ helt helt forkert. I ved da godt, at det betyder at knalde, ikke?!
  • Rejser Uma sig op af alt, og giver så slip, hvilket er resulteret i en fin blålilla hage, men også i at hun rent faktisk kan holde balancen nu. Hun er altså ikke engang 8 måneder endnu. Hvorfor så travl, frøken Falgren??
  • Overvejer vi kraftigt at bytte om på vores soveværelse og stue, sådan at vi kan få plads til en kæmpe seng. Men hvilken? Hjælp! Vi har ikke råd til en Hästens, men vil gerne have noget ordentligt.
  • Lærer Otto om ordsprog i skolen for tiden og kommer hjem med de fedeste vendinger. Den anden dag sagde han til mig, at det da godt kunne være at jeg ikke gad handle, men at jeg altså bare måtte bide i det sure æble og komme afsted.
  • Fik jeg ret omkring vores marmorborde, det dur sgu ikke med småbørn, så vi sælger dem. Stik mig en mail, hvis du er interesseret.
  • Har jeg lavet ønskeliste-indlæg klar til jer, præcis ligesom resten af blogland. Det første kommer i morgen.
  • Er min mand ikke hjemme i nat, og jeg fortryder pludselig alt det gyserlort vi har set den sidste tid.
  • Havde jeg den mest syrede oplevelse i Forum i går. Men det er så kompliceret at forklare, at det lige må vente til et andet indlæg.
  • Har jeg opdaget konceptet ‘One pot pasta’ og kommer aldrig til at lave pasta anderledes. Genialt siger jeg til jer! Tjek Pinterest, hvis I ikke ved, hvad jeg taler om.
  • Overvejer jeg om lydbøger er noget for mig. Savner at læse, men det sker ligesom ikke rigtigt for tiden. Men på mine lange gåture, kunne det måske være en ide at bytte nogle af mine podcasts ud med lydbøger. Hvad siger I, er det et hit?
  • Har jeg ikke glemt at jeg mangler at svare på nogle spørgsmål i spørgerunde, jeg har bare ikke mulighed for at lave endnu en film. Det kommer. Forhåbentlig i næste uge.

Skærmbillede 2015-12-06 kl. 21.40.31

30 replies
  1. Line Rosbæk says:

    Jeg vil bare lige slå et slag for at købe sin seng i IKEA. Vi købte vores for et år siden, og det er det bedste køb nogensinde! Man kan vælge forskellige materialer og prisklasser i både madrasser og topmadras. Og når man kigger på dem, må man mikse og matche, som man vil og ligge i alle sengene, så man er sikker på, man får den rigtige med hjem. Det kan altså klart anbefales! Ham, der hjalp os med at finde vores, havde haft sin i 10 år og kun skiftet topmadras en enkelt gang. Så de holder helt fint, “selvom” det er IKEA 🙂

    Svar
    • Marie says:

      Jeg kan tilslutte mig ift. IKEA. Fik anbefalingen fra min fysioterapeut, der fortalte, at Ikeas dyrere modeller er virkelig gode (og billige sammenlignet med andre mærker). Jeg er så glad for min IKEA seng.

      Svar
  2. Sande Voss Kampel says:

    Først – stor fan af dine I øvrigt…indlæg 🙂

    Hos mig er lydbøger et hit. Jeg var noget skeptisk da jeg er stor fan af at sidde med en bog. Men gav lydbøger en chance og er ret begejstret for Storytel. For hørt mere end jeg ellers ville få læst.

    Svar
  3. Marianne S says:

    Prøv erolen – det er gratis og de har mange fine ting derinde.

    Blandt andet en “en mand der hedder Ove” den er virkelig morsom og god i forhold til at det ikke gør noget hvis man bliver afbrudt lidt en gang i mellem.

    Svar
  4. Singlehviskeren says:

    Haha åh du er ikke den eneste der får skrevet side op og side ned om klassebamsens færden ;D

    Og mht lydbøger – do it!! Jeg savnede også at læse og blev træt af at høre det samme musik i bilen, så jeg hører lydbøger via Storytel når jeg kører bil. Jeg har hørt 12 bøger siden august – det er fantastisk !
    Kan anbefale Chris Carter hvis du er til blodige seriemorder bøger 😉

    Svar
  5. Ditte says:

    Lydbøger er et hit! Jeg pendler mere end 100 km til og fra job hver dag og lydbøger er det eneste der gør at jeg kan holde det ud. Hvis jeg har gang i en rigtig god bog glæder jeg mig næsten til at komme på motorvejen om morgenen. Bruger primært ereolen hvor man kan låne op til 3 bøger pr måned gratis.

    Svar
  6. Susanne says:

    Lydbøger er et hit! Man kan høre dem på lange trilleture, når man rydder op eller gør rent. Når man er træt om aftenen, når man løber. Det er ikke helt det samme som at læse en bog, men når man nu ikke har tid til at sidde uforstyrret og fordybe sig (eler er for træt til det) er lydbøger toppen.

    Svar
  7. Tine says:

    Jeg hopper også med på vogne med at købe seng i Ikea, vi er virkelig glad for vores
    Tror også de har vundet forskellig test.

    Svar
  8. Katrine S says:

    Jeg er kæmpe fan af lydbøger – godt nok triller jeg ikke med barnevogn, men lufter istedet hund, der stopper hver 10. meter og snuser i uforståeligt lang tid hver sted, så lydbøger er virkelig blevet redningen for min lille tålmodighed! 😉 Apropos lydbøger, så vil jeg lige tippe om appen Ereolen, som er en app fra biblioteket, hvor man både kan låne lydbøger og ebøger! Mega genialt koncept og jeg ELSKER det! 😀 Og så er det gratis! Yaj! Jeg har ‘læst’ flere bøger efter jeg har fået den app, end inden! 🙂

    Svar
  9. Laura says:

    #1 min 16-årige søster lærte mig udtrykket “Netflix and chill” og jeg føler mig nu som en olding (er kun 34)
    #2 Bland selv slik er vejen frem. Synes kun at en salatskål er passende.
    #3 Lydbøger er også vejen frem! Verdens BEDSTE! (Du kan få en gratis bog hvis du melder dig til Audible)

    Svar
  10. Anne says:

    Futon! Seriøst, det er lækkert og billigt. Kig ned i futon butikken på rosenørns alle. Vi købte en 180 madras med flot japansk stel til 7000 samlet i sommers. Jeg bor i min seng!!!

    Svar
    • NH says:

      AAAAmen til det!! Futon er, hvor 80’er teenagerværelse det end må emme af, det der har reddet min ryg og nattesøvn. Efter vi har købt vores, har tre par, der har prøvet at sove i den, efterfølgende selv købt futonmadrasser – #selvtakbluemoonfuton

      Til gåturene med barnevognen kan podcasten ‘Serial’ varmt anbefales, der er en grund til at den har revolutioneret podcast-forbruget i USA.

      Svar
  11. Sanne says:

    Kender du de dyre senge fra Tempur? De laver senge som NASA har opfundet i memoryskum. Verdens bedste seng. Og så er det skide smart at IKEA er begyndt at lave memoryskum-madrasser i alle størrelser som ikke er Tempur og hästen priser. Det er verdens bedste seng – seriøst. Bækken-, ryg- og diverse andre problemer bliver voldsomt aflastet i sådan en seng. Man skal vænne sig til materialet but I will never go back!

    Svar
  12. Johanne says:

    Vil du ikke offentliggøre opskriften på de lækre dadelkugler med saltkaramel, som du vise på i Instagram? Jeg har ventet i spænding lige siden, det lyder alt for lækkert! 🙂

    Svar
  13. Camilla Dam Storm Andersen says:

    Hahaha stod i præciiiis samme situation, og jeg var lidt skeptisk mht. lydbøger i starten, MEN det er en lækker opfindelse. Jeg hører altid lydbog når jeg går med hunden i stedet for musik. Man kan dælme ikke høre meget andet omkring sig, når man går og hører endnu et hit fra Justin B, men med Stephen Fry’s britiske stemme i ørerne lytter man både til historien OG hunden hvis han begynder at gø. What’s not to like <3

    Svar
  14. Pernille says:

    Jeg vil gerne anbefale tempur. De er dog dyrere end IKEA, men jeg siger dig du sover godt! Har sovet på tempur siden jeg var 11, så efterhånden 14-15 år, og jeg går aldrig tilbage til noget andet. 🙂

    Svar
  15. Mette says:

    Kan jeg sige til min kæreste “skal vi neyflixe og chilie?” Ja? Hvordan bruger man vendingen?

    Det er ligesom YOLO, det måtte jeg google i smug – bruger det stadig, selvom det vel egentlig er outdatet. (Om end brugt pissesjovt ovre på moderskaberier bloggen i sidste uge).

    Svar
  16. Mette R says:

    Det med seng, lav en investering. Det kommer man ikke til at fortryde.
    Vi har en fra Tempur og selvom der er lang vej op til Hästens senge så synes jeg stadig det var mange penge.

    Og de bedste penge jeg nogensinde har givet ud.

    DO IT.!!

    Svar
  17. Malene says:

    Vi har en mega gammel seng fra Ikea, og sparer sammen til en ny inden familien går fra 2 til 3 (og en hund). Men igen bliver det “bare” en seng fra Ikea. Vi har nemlig købt verdens bedste (aj, det er det ikke, men den er VIRKELIG god og ikke engang dyr) topmadras, der gør vores gamle skodseng til himmerige.

    Det er vist a la Tempur men bare billigere – du kan se den her:

    http://www.sengefabriksudsalg.dk/collections/topmadrasser/products/visco-air-9-cm

    Jeg har problemer med bækkenet og har også efterhånden en ret stor mave, der gerne vil hvile sig, når jeg har fri, så jeg er konstant parkeret inde i mit lille stykke af himlen aka den nye topmadras. Så hvis man ikke har en masse penge til en ny Tempur madras eller Hästens så er dette virkelig en god løsning.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *