Det første døgn

Klokken er lidt i 06, Uma er lige faldet i søvn ovenpå mig. Jeg tog hende op af hendes egen seng for en time siden, fordi hun vågnede og var ked af det. Det er hun ellers aldrig om natten. I nat har hun været vågen fire gange. Det plejer hun heller ikke. Jeg mistænker flere tænder, eller måske endnu et udviklingsspring. Jeg er stoppet med at følge med i hvornår de er der, tigerspringene altså.

Hun ligger nu ovenpå mig, med sit lille hoved hvilende på min venstre overarm og kroppen hen over min mave. Jeg har ikke haft hende oppe i min seng om natten på denne her måde, ikke siden hun var helt lille og ny.

Som jeg sidder her, kan jeg ikke lade være med at tænke på det første døgn med hende.
Alle forældre kan vist skrive under på, at der er noget helt særligt ved de første 24 timer med en nyfødt.
En stor lækker og lidt overvældende cocktail af adrenalin, træthed, endorfiner og glæde.
Man er også nervøs, småangst og komplet rundt på gulvet. Det er virkelig specielt, og det er noget af det, jeg misunder allermest når andre oplever, og det der især gør mig vemodig over, at jeg sikkert ikke skal have flere børn.
Det magiske første døgn.

Hun kom til verden sent om aftenen d. 16. april 2015. Kort før midnat.
Vi er hjemme allerede små 4 timer efter jeg har født hende. Jeg bærer hende ind i vores seng, og ligger hende på min dyne. Hun sover. Min mand går i køkkenet for at finde noget mad til os, imens klæder jeg mig af.

Jeg er øm overalt, på den måde kun en fødsel kan være skyld i – og måske et Marathon, har jeg hørt. Det er sikkert rigtigt, hvis altså der er nogen, der losser dig i skridtet hele vejen, tænker jeg.

Jeg skifter til det blødeste tøj jeg ejer, ligger mig i sengen ved siden af det lille nye liv, og stirrer på hende. Min mand serverer rugbrødsmadder med nutella for mig, og kigger på os begge med trætte blanke øjne og en lykke som jeg kun har set få gange i de ni år jeg har kendt ham.

Han henter en madras til sig selv og overlader dobbeltsengen til os, pigerne, hans piger.
Der går ikke længe før han falder i en dyb søvn. Jeg sover ikke, blunder kun med en hånd på det lille menneske ved siden af mig, der sover helt stille, kun afbrudt af små knirkende lyde og enkelte boblende hostelyde, magen til dem hendes storebror sagde seks år tidligere. Lyde der gjorde mig bange dengang, og fik mig til at ringe efter sygeplejerskerne. Men som nu, fordi jeg ved, at det er fordi hun har slugt fostervand, ikke gør mig bekymret. Jeg løfter blot hendes hoved en anelse, hun gylper vandet op, og falder i søvn igen.

Om to dage er det 8 måneder siden.

Det forstår jeg intet af. At der er gået så lang tid, og at den lille gryntende klump nu er en dobbelt så stor klump, der kravler, står, smiler og pludrer dagen lang.

 photo IMG_0250_zpsubgqe4fs.jpg

Her er vi på vej ud fra fødestuen. Kl. 02:55. Uma er altså bare 3 timer gammel. Suk.

Jeg elsker det, elsker hende, men lige nu elsker jeg især at hun ligger her, helt stille og lun. Præcis som den første nat.

26 replies
  1. Sofie says:

    Hej Sneglcille

    Jeg har ikke selv børn. Jeg er 24, og en dag bliver det måske mig. Vores liv er meget forskellige tror jeg. På trods af det, er jeg helt vild med at læse din blog. Jeg synes, du er mega god! Jeg bliver helt revet med, og tjekker din side næsten hver dag. Du gør det godt, det vil jeg bare gerne lige sige 🙂

    Svar
  2. Charlotte says:

    Så ligger man lige på sofaen og stortuder på den stille måde! Det var det fineste af den fine du lige fik skrevet der, tak for det

    Svar
  3. Sidse Gomez Ravnmark says:

    I går aftes blev jeg overvældet af selvsamme melankoli. Og i disse dage hvisker jeg til begge mine drenge, når de sover, at de lige skal holde lidt igen med at vokse!

    Om 10 dage, altså d. 24. december, er det 6 år siden, at vores store dreng, Gustav kom til verden. Og vores lille mus, Asger, ja han rundede 8 måneder d. 8. dec.
    Og jeg forstår det bare ikke … Det har da lige været april, har det ikke?

    Svar
  4. Joy says:

    Rigtig fint skrevet. Jeg bliver selv ramt af melankoli, når jeg mindes vi kom hjem juleaften med vores søn (han er født d. 22 dec) Jeg lå den første nat og stirrede på ham, jeg kunne ikke tro han endelig var kommet. (Min mand snork sov lige så snart vi kom på patienthotellet.:-) )

    Det er helt rigtigt, dén følelse, dén første nat sidder i en.

    Svar
  5. NatasjaS/BlogLiebling says:

    Åh hvor fin en fortælling <3 Det lyder som et dejligt første døgn. Vores første døgn med vores datter var helt anderledes og langt mindre romantisk. Jeg får lidt tårer i øjnene når jeg læser om andres lykkelige beretninger fra den første tid og føler mig lidt snydt over det ikke gik sådan for os. Heldigvis er alt godt nu og jeg glæder mig over hvor lækker hun er hver dag. Og så kan man jo bare håbe alt går fint, hvis der skulle blive en anden gang og vi kan skrive en historie a la jeres 🙂

    Svar
  6. Jannie says:

    Ja – jeg er også melankolsk – og trist fordi jeg sikkert ikke skal opleve det igen.
    De første døgn! Så fantastisk – ubeskriveligt.
    I dag er det 5 år, 1 mdr. og 7 dage siden jeg fødte vores første søn, og det er 3 år, 10 mdr. og 24 dage siden jeg fødte vores anden søn.
    Jeg elsker dem til skyerne, og elsker at se dem nå nye højder og udvide deres horisonter, men tanken om, at man nærmer sig sidste gang, de falder i søvn på deres mors mave, bringer tårene frem – måske endda er det allerede sket.

    Svar
  7. S says:

    Åh, din første nat lyder lidt mere romantisk end min Der foregik på Hvidovre Hospital, hvor vi under strenge ordrer skulle lægge hende til brystet hver tredje time.. Og det der med samsovning kunne vi godt glemme alt om – jeg måtte kun sove med min datter i armene, hvis min mand var vågen. Det kunne han selvfølgelig ikke efter 18 timers fødsel, så jeg lå helt stresset og kunne kun slappe af med hende i mine arme, men turde ikke lukke øjnene. Og jeg var så udkørt og svimmel pga. blodtab.. Åh, knapt så godt et minde.. Men vil det sige at du slet ikke ammede hende den første nat og lod hende sove? Jeg skal føde igen til marts og vil for alt i verden have en lettere start.

    Svar
  8. Ida says:

    Hvor er det bare fint skrevet Cille!
    Jeg glæder mig bestemt ikke mindre til det, for første gang, bliver min tur til foråret! 🙂

    Svar
  9. Trine says:

    Så fint et indlæg. Sidder med en klump i halsen og tårer i øjnene. Har selv en datter fra maj, og kan kun give dig ret. Jeg forstår heller ikke hvor tiden bliver af. Forsøger hver dag at være i nuet og bare suge til mig.
    Tak for en dejlig blok som jeg elsker at læse…

    Svar
  10. Anne says:

    Jeg bliver også helt rørt. Over din beskrivelse af dit første døgn med din datter. Og så bringer det minder frem om mit første døgn… Det er knap så rosenrødt. Der gik 22 timer fra han blev født til jeg så ham rigtigt og holdt ham første gang.
    Vil glæde mig til næste gang og håbe at jeg får lov at opleve det du beskriver. Og nyde det og nyde hvert sekund… For ja tiden går så hurtigt.

    Svar
  11. Anna says:

    Sidder med blanke øjne og samtidig et stort smil. Har termin til sommer og jovist -jeg glæder mig! Men efter at have læst dit indlæg kan jeg slet ikke vente!

    TAK for alt du deler. Det er guld værd.

    Anna

    Svar
  12. Charlotte says:

    Åh, får lyst til nummer 2, når jeg læser dette. Som du også skriver, med nr 1 er man lidt, ih er det normalt og er det rigtigt, hvorfor grynter, græder etc. Han, men samtidig total lykke og ro og rigtighed, da vi kom hjem fra barselshotel. Og spot on med dem der skridtsparkede maratonløber sammenligning …

    Svar
  13. Miriam says:

    For helvede, Cecilie. Jeg tog for mange år siden en beslutning om, at jeg ikke vil have børn, og det står jeg sådan set ved, men indlæg som disse kan godt få mig til at vakle en lillebitte smule.

    Svar
  14. Christine says:

    Åhr, et smukt indlæg. Du skriver så godt!

    Nyder virkelig at følge med – og især på Snapchat! Var flad af grin, da Otto navngav Uma “The destroyer,” haha.. Mere af det tak!

    Svar
  15. Maria Hoffbeck says:

    Jeg kan godt forstå du tænker tilbage på så smuk en stund med din dejlige guldklump, hun er så fin, afslappet og smuk 🙂
    Jeg ønsker jer en glædelig juletid med masser af hyggelig stemning og masser af nærvær 🙂
    Velkommen forbi mit lille blog univers.
    <3 Maria

    Svar
  16. Sanne says:

    Puha, når man selv lige har født for en uge siden, tuder man sig i gennem dette indlæg af genkendelighed, følelser der næsten er for store at bære og ja, hormoner. Tak for de fine ord om første nat med sådan et lille væsen. Hvor er man sårbar.

    Svar
  17. Sine Løkke says:

    Hej Cecilie.
    Jeg har lige opdaget din blog, og dette indlæg er et af de første, jeg læser. Og du har netop fået en ny fast følger, for mine øjne er stadig fyldt med store tårer. Jeg har to børn på 5 og 3 år, og genkender fuldstændig din beskrivelse af tiden der flyver for hurtigt, og det helt specielle, der er ved den første tid med en lille ny. Jeg har termin – for sidste gang – om 3 uger…og jeg er på ingen måde klar. Hverken mentalt eller praktisk. Men efter jeg har læst dit indlæg, er jeg et stort skridt nærmere at være mentalt klar. For jeg er helt klar til at mærke min babys varme, bløde hud for første gang, høre min babys lyde for første gang, se dets øjne for første gang og ligge vågen en hel nat for første gang. For alt dét er jo bare himmelsk og noget man kun oplever én gang ♡
    Mange hilsner
    Sine

    Svar
  18. Anne Dahl says:

    Åhh der fik jeg lige et stik i hjertet. Den der følelse er så speciel, som intet andet. Savner den lidt til tider, at have større børn er fantastisk, men det er noget andet, fedt, men anderledes.

    Svar
  19. Jette says:

    Kære Cecilie.
    Har netop genlæst denne. Det er vist fjerde gang. Og hver gang er mine øjne blevet helt fyldte med tårer. Det er så fint. Og selvom vi ikke fik helt så rolig en start med vores datter for syv måneder siden, så mærker jeg stadig den følelse, du beskriver. Tak for en kærlig påmindelse om at nyde babybobleog barsel -også når det er hårdt, og der er brug for ekstreme mængder kaffe 😀

    Svar
  20. Mette says:

    Jeg har læst det her indlæg et par gange før, men som ny gravid bliver mine øjne fyldte med tåre..!
    Tak for din blog! Den er, uden tvivl, min yndlings. Rigtig godt nytår❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *