I øvrigt #36

  • Har jeg i skrivende stund en kat mellem mine knæ (havde først skrevet mellem benene, men det gav både grimme mentale billeder, samt anledning til pussy jokes)
  • Er Lindts chokolade med saltkaramel kommet i min Føtex og det tager overhånd.
  • Taber jeg mit hår. Det er på grund af de der post graviditetshormoner, og jeg kan slet ikke holde det ud. Jeg ser forfærdelig ud i håret.
  • Popper ordet ‘forhud’ altid op i hovedet på mig når nogen siger forud. Altid.
  • Er jeg ved at sammensætte en nytårsmenu til i morgen, og det er både lidt hyggeligt, men samtidig en anelse stressende, da der jo også lige skal handles ind.
  • Lokker lyden af tasterne katten frem, og gør det lidt besværligt at skrive videre, da den ligger sig henover computeren, mens den spinder
  • Har jeg virkelig savnet en kat i vores liv. Jeg elsker fandme hvor irriterende og se mig agtige de er
  • Kommer jeg til at skrive en del om Pelle i 2016
  • Er det katten, der hedder Pelle
  • Har min mand købt en bog om selvforsyning, og jeg kan mærke angsten pible frem. Håber ikke han bliver alt for inspireret. Sgu svært at gro noget i en baggård på Vesterbro
  • Er jeg pludselig blevet enormt glad for butterdej. Fuldstændig ligesom min mor var det for 20 år siden. Alt kan bages ind!
  • Bliver jeg engang imellem barnligt irriteret, når andre bloggere når at poste indlæg, der handler om det jeg har liggende i en kladde.
  • Bliver jeg faktisk mest bare irriteret over, at man alligevel ikke er så original som man selv lige rendte rundt og forestillede sig.
  • Er Uma blevet umulig at putte om aftenen, men sover til gengæld 1-2 timers lure 2 gange om dagen. Hvis jeg jinxer det ved at skrive det her, går jeg bananas.
  • Har jeg kun lidt over to måneder tilbage af min barsel, og ingen anelse om hvad jeg skal derefter. Skræmmende og befriende på samme tid.
  • Kan jeg snildt få lidt åndenød over at tænke på alt det der er sket i 2015. Det er næsten i overkanten.
  • Er der faktisk også en anelse åndenød over det der med ikke at vide, hvad der skal ske i 2016. Men jeg vil ikke helt indrømme det.
  • Tager jeg lige en dag af gangen, for nu.

    Godt nytår!

FullSizeRender(31)

Vores nytårsplaner 2015/2016

Som dem af jer der har fulgt med igennem årene, sikkert allerede ved, er den 31. December ikke min yndlingsdag, eller aften nærmere.
Jeg kan blandt andet ikke klare, hvordan en overvejende stor del af befolkningen lader til at drikke sig fra sans og samling, te sig vanvittigt og tilmed gøre det med fyrværkeri i hænderne.
Jeg hader forventningerne (ikke mine, de eksisterer ikke), det opskruede, hovedet under armen mentaliteten der opstår og i særdeleshed fyrværkeri. Jeg hader lyden, og jeg hader at være i nærheden af det. Kigger gerne på det indefra, men det er med et ubehageligt sug i maven. Og jeg skal ikke ud i det, overhovedet.

Sidste år gik vi små 500 meter hjem med Otto på armen, og selv den korte distance var modbydelig at gå hjem i med en fem-årig i Freelancers favn og en lillebitte baby-Uma i min mave. Brændende skraldespande, fyrværkeri flyvende om ørerne, og en overflod af stive idioter. Det var skrækkeligt.

Jamen så bliv da hjemme tænker du måske. Oh, I Will.

Der var jo ellers planer om et nytår ude af landet, i en svensk skov med nogle gode venner, men på grund af et das og noget lidt for sen planlægning gik den ide i vasken. Der har siden været nogle forskellige invitationer, gode invitationer, og ikke mindst en del overvejelser, men vi bliver altså hjemme. Af flere årsager.

Jeg har længe allerhelst bare ville holde nytår hjemme, så jeg har virkelig presset på, og samtidigt giver det mest mening i år, af flere årsager: Der er fuldt hus med både vores fælles børn, bonusLeo og så er der det nyeste firbenede medlem af familien, der har tilbragt det meste af sin tid i sit nye hjem under vores seng og i min armhule, med andre ord er det sikkert det helt rigtige at blive hjemme.

Dermed ikke sagt at vi ikke går op i sagerne. Altså når jeg siger vi, mener jeg primært børnene, der har talt om bordbomber og nytårshatte i et væk. Så vi går all in med 3-retters, serpentiner, stjernekastere og Netflix-nytår, sidstnævnte er i øvrigt decideret genialt – Netflix har lavet nedtællingsfilm som man kan vise ungerne og dermed fejre nytår og komme i seng inden midnat – Mega snyd. Lige noget for os.

Jeg håber, I alle får en vidunderlig aften, om I så er derhjemme, til feeeest, eller noget tredje. Pas på jer selv, og andre. Det er bare en ganske almindelig aften, til forskel fra dagen derefter, der jo slet ikke gælder. Nåhja, og pas på de stygge andendags tømmermænd.

Hvis vi ikke ses inden, så rigtig godt nytår og tak for et fabelagtigt 2015.

Skærmbillede 2015-12-15 kl. 10.19.38

 

Et nyt medlem af familien

Efter mange overvejelser. Mange! Tog vi for noget tid siden en beslutning om, at det var på tide at udvide vores ellers allerede store familie. Det har været på tale før, men har aldrig rigtig før føltes rigtigt. Og nej, for fanden, jeg er ikke gravid, vel. Selvom der var flere, der gættede på lige præcis det på Instagram i dag.

Nejnej, ikke flere babyer lige nu, Vi tog derimod en beslutning om, at der skulle flytte noget firbenet ind.
En større proces gik i gang, hvor jeg researchede på livet løs, læste om kæledyr, googlede diverse racer, ledte efter et match. Og så! Skete det sgu. Skæbnen ville det, at vores nye familiemedlem befandt sig 13 minutter væk i bil.
Så for få timer siden lokkede jeg min veninde til at køre mig ud for at hente ham. Det nyeste medlem af Falgren Rubini familien. Der lige nu ligger og sover i vores stue.

Århmand, udtrykket i drengenes ansigter da jeg kom hjem med deres nye ven, og de så ham, var ikke til at tage fejl af. En blanding af lykke, overraskelse og skepsis. De anede nemlig ikke at det var det der skulle ske. Ville gerne overraske dem, og jeg skulle også selv være helt sikker, inden jeg muligvis kom til at love noget, jeg ikke kunne holde.

Jeg glæder mig til at vise ham frem til jer også. Men lige nu får han lov til at få ro til lige at se sneglehuset lidt an.

… Og ja, jeg er også beyond excited!!! Kattedamen fik sin vilje.

Skærmbillede 2015-12-29 kl. 21.28.52

Julemæt

Det eneste jeg har lyst til i dag, er friskpresset juice, blødt tøj, frisk mad der knaser og en masse ro. Efter 3 dage proppet med planer, tung julemad, marcipan og familiebesøg forskellige steder på Sjælland, er jeg lykkelig for igen at være hjemme i lejligheden på 2. sal, med børnenes julegaver spredt alle steder, et nyvasket køkkengulv, og ditto hår, lyden af regn og meget snart veggie thaimad fra rundt om hjørnet. Senere skal der flettes tæer med ham jeg deler efternavn med og ses film på netflix, mens det sidste juleskum spises.

I morgen får vi gæster fra USA, men i dag er blusset skruet ned, helt ned.

Jeg håber I har nogle fabelagtige juledage. Snart gælder det nytår, som jeg jo virkelig hader, men jeg forsøger at folde en ja-hat til når jeg skal planlægge, og ikke mindst skrive om den modbydelige aften, herinde.

Glædelig 2. juledag til alle jer.

FullSizeRender(29)

 

I øvrigt #35

I anledningen af at det i dag er den 24. december, kommer her en ‘I øvrigt’ med juletema… Glædelig jul!

  • Kan jeg faktisk godt lide ‘Last Christmas’ – Bliver altid smidt tilbage til dengang, jeg en decembermorgen i 90’erne så musikvideoen for første gang.
  • Brugte jeg hele aftenen i går på at lave konfekt
  • Er i år, det første år med Otto hvor jeg virkelig kan mærke spændingen. Han fjoller, vælter rundt, og følelserne sidder helt udenpå tøjet. I går flippede han på mig, over noget jeg stadigvæk ikke helt kan finde ud af hvad var.
  • Bliver det med andre ord en pænt lang dag, for alle parter.
  • Glæder jeg mig helt vildt til at holde jul med min mand hos mine forældre. Det har han nemlig aldrig prøvet. Indtil sidste år holdt vi jul hver for sig.
  • Har jeg en forfærdelig fornemmelse af, at jeg har glemt at købe gave til nogen.
  • Går jeg amok, hvis jeg skal høre ‘Deeeeet er risengrød…’ mere i år.
  • Er vores kalenderlys nået til d. 21. Det er jeg også, sådan mentalt.
  • Glæder jeg mig faktisk mere til de brunede kartofler, end til noget andet i aften.
  • Bliver jeg, i en tid som nu, ret stolt over min families bankende øko-hjerter, hvilket betyder at alt på bordet i aften er økologisk, og at kødet er særligt udvalgt af min lillebror, øko-kokken.
  • Overvejer jeg at iklæde babyen rødt tøj i aften, selvom jeg synes det er lidt plat. Men også lidt sødt.
  • Har jeg også selv tøjkrise, det har jeg faktisk hver eneste juleaften.
  • Laver jeg en scene, hvis der bliver snydt med mandlen. Gu fanden skal børnene ikke have en mandel i deres portioner. Fair play for alle sgu.
  • Er det Umas første jul udenfor maven, og selvom hun ikke fatter, hvad der foregår, er det ret særligt for os andre.
  • Har jeg pakket alle gaver ind og skal faktisk slet ikke nå noget i dag. Er jeg så voksen nu?
  • Ser I herunder det eneste billede der findes af os alle fire sammen, og nærmest det eneste billede, hvor Uma ikke smiler.. Taget til et Netflix event og er altså ikke en teaser til en ny tv-serie eller noget.
  • Håber jeg at I allesammen får en fantastisk aften, både jer der holder jul, og jer der ikke gør.

Skærmbillede 2015-12-24 kl. 10.52.59

Adventskalender 2015 #4

Indlægget er sponsoreret af CPH lufthavn

Det er blevet den 4. søndag i advent, og det betyder, udover at det er juleaften lige om et øjeblik, at det er den allersidste adventskonkurrence fra mig i denne omgang, og faktisk er det en af de præmier jeg har glædet mig mest til at dele med jer. Jeg har nemlig selv haft fornøjelsen af selvsamme i nogle uger nu, og jeg kan derfor skrive under på, at den af jer der vinder, bliver ornli’ glad.

Se bare!!!

IMG_0768
Der er tale om de her virkelig pæne ankelstøvler fra skobutikken A Pair, fra deres eget mærke af samme navn, ‘altså A Pair’. Ikke nok med at de er pæne, faktisk perfekte, de er også fabelagtige at have på.- De smørbløde, spidse, høje ankelstøvler har siddet på mine fødder flere gange i løbet af de sidste par uger, og de bliver  bedre og bedre at have på. I denne uge kan du vinde et par magen til.

IMG_0767

Perfekt med en skobutik i lufthavnen i øvrigt, til når man skal på solskinsferie og har glemt sandalerne, eller omvendt, hvis man kommer hjem fra ferie og ikke har passende fodtøj på til det danske vejr (nåhja, eller man bare har lyst til nye sko – det sker jo!), for du kan faktisk sagtens shoppe selvom du er på vej ud af lufthavnen. I alle butikkerne, også Taxfree.

Du kan vinde støvlerne i en størrelse 39 (de er helt normale i størrelsen, men kan godt føles lidt stramme den første times tid – de giver sig lynhurtigt).

For at deltage skal du herunder fortælle mig noget om sko, hvad som helst. At du har udtrådt et par favoritsko og nægter at skille dig af med dem, at du har gået i for små sko for at skjule dine store fødder, at du er faldet på snotten i et par alt for høje stilletter, eller at du kun ejer sneaks, et eller andet (og ja, alle eksempler på nær sidstnævnte er mine).

Jeg trækker en vinder om en uge.
Vinderen af sidste uges konkurrence har modtaget en mail… Så deltog du i den, er det bare med at tjekke din mail. Nu!

 

 

En rodet uge og en aften på sofaen

Jeg er lige vågnet på sofaen. Der var ellers lagt op til den helt store aften – Rødvin, chokoladeskildpadder, Netflix og ro, helt alene. Otto er hos mine forældre, Uma bobler i sin seng og Freelancer er til den årlige drengejulefrokost, der altid stikker af, så ham ser jeg ikke lige foreløbigt. Men ak, jeg må være faldet i søvn omkring klokken 20, vågnede klokken 22, og nu er my moment på en eller anden måde passeret, og jeg har hældt rødvinen ud, fjernet makeup, børstet tænder og er på vej i seng, helt træt og mast.

Som jeg allerede har givet udtryk for, har det været en hård uge fyldt med sygdom, store følelser, søvnløshed og bekymringer, så der er ikke så meget at sige til mit kollaps. Otto har været ramt af feber, både han og Uma hoster helt vildt, hvilket i den grad er gået udover alles søvn.

Skærmbillede 2015-12-19 kl. 23.29.25

I går døde min veninde Rachels far efter længere tids sygdom, og selvom det ikke var et chok som sådan, at han fik fred, ramte det alligevel noget i os alle, og i det sekund min mand satte nøglen i døren herhjemme i går aftes, sprang jeg på cyklen og ilede afsted til Nørrebro for at kramme på hende, på Rachel.

Skærmbillede 2015-12-19 kl. 23.18.04

I morgen tager Uma og jeg over til mine forældre og joiner Otto i nogle timer, så den førnævnte julefrokostdeltager kan nå at blive et menneske, inden vi vender hjem og endelig kan få noget tid sammen alle fire, efter en hel uges mærkelig menneske puslespil, hvor den største af os, altså Freelancer, nærmest ikke har været til stede, og den næststørste, that would be me, nok mest bare har være en halvsur krampe halvdelen af tiden, eller lidt mere end halvdelen af tiden, syge børn og søvnmangel kan virkelig gøre noget ved ens humør.

På den måde har min lange sofalur helt sikkert været god for mig, selvom jeg skumler en anelse over at have misset en hel aften med alle de rare ting, dog betyder det måske at jeg bliver en anelse mildere at være sammen med, hvilket helt sikkert er en god prioritering.

Godnat herfra.

 

Sådan en dag

Engang imellem sker der triste ting så tæt på en, at det går ind og rykker i noget dybt inde.
Man krammer sine børn lidt ekstra, kysser sin mand, ringer til sine forældre, græder lidt ned i kaffen og tager nogle dybe vejrtrækninger.

Sådan en dag er det i dag.

Kram dem I elsker og husk at vi allesammen kun er her på lånt tid.

Julesnegl

Julestemningen lader vente på sig, i hvert fald i mit tilfælde. Det skyldes tildels at jeg er i barselsland og derfor knap nok kan nævne hvilken dag det er, og da slet ikke hvilken dato. Heldigvis har min søn styr på den slags i denne måned, og der er faktisk kun en enkelt uge til juleaften. Derudover føles det ikke så julet uden sne, med syge børn – og en mand, der knokler derudaf for at kunne holde fri i julen.

I et forsøg på at lokke lidt jule-spirit frem har jeg lavet en playliste på Spotify, der skamhøres, mens vi spiser de kager vi i går bagte og pyntede. Find listen her, men be warned, der er knald på poppen og fløden.

Skærmbillede 2015-12-17 kl. 11.32.15

 

Menneskemor

Jeg er en god mor. Det ved jeg at jeg er. Jeg er ikke perfekt, heldigvis.

Jeg bliver vred på mine børn, jeg kommer til at hæve stemmen, sige ting der er hårde  i øjeblikke, hvor der ikke er mere overskud tilbage. Ikke tit, ikke ofte, men det sker.

Jeg siger undskyld. Jeg forklarer at voksne nogle gange siger og gør ting, de fortryder. Jeg siger, at det ikke er børnenes skyld.
At dem vi elsker allermest, tit er dem, vi bliver allermest vrede på. Jeg undskylder igen.

Vi havde sådan en snak i morges. Fordi jeg havde været kort for hovedet og spids. Sur faktisk. Fordi jeg er opbrugt efter mange døgn med for lidt søvn, en bortrejst mand og sløje børn.

‘Det gør ikke noget mor. Jeg bliver jo også vred og streng. Det er fordi vi er mennesker’

Min kloge dreng. Et menneske med rigtige følelser og forståelse.
Derfor ved jeg, at jeg er en god mor.

FullSizeRender(28)