Skal vi lige tale lidt om Gift ved første blik!?

Nu bliver det nok lige lidt internt, hvis man altså ikke har fulgt med i programmet. Gift ved første blik.
Jeg har fulgt med. I stor stil. Og  jeg elsker det! Konceptet og programmerne. Har set alle tre danske sæsoner, og den amerikanske.

Hvis jeg lige skal sætte nogle ord på den sæson, der blev afsluttet tidligere på ugen, vil jeg ligesom resten af landet rigtig gerne tale om mine fellow vesterbroere Lene og Poul. Min mand kalder Poul for en tøsedreng. Det er måske lidt hårde ord, men jeg forstår godt hvor han vil hen, og jeg er også selv på team Lene, så jeg er nok ret enig. Der var vist ikke så meget power over ham Poul, og så var han sgu lidt tarvelig, også selvom Lene sikkert var en mundfuld, en kommunikerende en af slagsen, men altså come nu on Poul. Jeg synes egentlig at det er fint nok, at man bakker ud, hvis man ikke føler at man har sig selv med i eksperimentet, som for eksempel Ulrik og Ane, som var dem, der var kommet til at knalde lige hurtigt nok og lige pludselig ikke helt kunne finde sig selv i projektet længere. Fair nok. Men når man bare lidt ligger sig lidt fladt på ryggen og ikke vil alligevel, uden lige at få informeret den man er gift med, før det næsten er lidt pinligt, jeg kigger på dig Poul, så sidder man i hvert fald ude i stuerne og bliver lidt træt. Men igen, det er fjernsyn, så vi har jo kun set den færdigklippede version. Jeg ville sgu nok også fremstå som lidt en useriøs hystade type, eller måske som en virkelig kedelig og bedrevidende økomor, man ved det ikke.

Så var der Michael og Line, og Randi og Niels, der gennem det hele virkede til at have en mega optur indstilling til det hele, og det virkede, sgu. De blev sammen og selvom de ikke lod til at være lynende forelskede endnu, var de åbne, hvilket viste sig at give pote, og hold kæft hvor er det egentlig sejt, og hvor kunne mange lære af det. Mig selv inklusiv. Eller, jeg har jo lært det nu. For det var, med hånden på hjertet, først da jeg gav ordentlig slip på mine tanker og til tider ret urealistiske forestillinger om hvordan kærlighed, forelskelse og forhold burde være og føles, at jeg kunne gå ind i mit forhold (igen) uden et snert af tvivl og usikkerhed.

Var mit liv anderledes i dag, vil jeg ikke afvise at jeg kunne finde på at deltage i et lignende eksperiment. Jeg synes det er sindssygt spændende, og det kunne da være herre sjovt at se, hvem pokker man ville blive hooket up med, hvis det var et hold såkaldte eksperter der bestemte og ikke ens egne forestillinger, følelser og ideer.
Heldigvis klarede jeg det jo helt selv, uden eksperter, men med en masse lærerige hak i tuden, afsavn, kærlighed og kommunikation, især sidstnævnte dyrker vi, måske er det derfor vi er så glade for Lene. Der i øvrigt har en blog! JA – Den er her.

12 replies
  1. Emilie
    Emilie says:

    Efter udsendelsen kunne man chatte med deltagerne. Og Pouls svar til en af spørgsmålene er:

    Hej Katinka. Jeg forstod godt hvad jeg gik ind til da jeg meldte mig til programmet. Men jeg vil ikke lave om på den person jeg er og jeg kommer altid til at stole på mine følelser. Jeg havde ikke lyst til at være falsk over for Lene og give hende indtryk af at jeg troede på det kunne blive til noget, når jeg ikke gjorde det. Jeg vil heller være ærlig og stole på min følelser. Jeg siger ikke at jeg ikke lavede nogen fejl igennem eksperimentet.

    Så jeg synes helt klart at Poul ikke burde have været med i eksperimentet..

    Svar
  2. Katrine O.
    Katrine O. says:

    YES, der kom indlægget! Det program er så fedt og jeg har så meget nedtur over, at jeg ikke har set de tidligere sæsoner!
    Får man lidt streetcred hvis man bor næsten ved siden af Lene, og Poul er én af min mands bekendte fra musikbranchen? Hahaha…
    Fedt tip med Lenes blog…den har jeg god tid til at gennemlæse her i barselsland 🙂 Kan se at hun skriver indlæg om programmerne osv. Fedt!

    Svar
  3. Christina
    Christina says:

    TAK for god underholdning på en lang nattevagt! Lenes blog og tanker om forløbet var perfekt tidsfordriv 🙂

    Svar
  4. Sofie
    Sofie says:

    Og så fik Ulrik da lige beskyttet sig selv mod anklagerne om at være pervers ved at fortælle ekstra bladet (forsiden) at Ane er dårlig i sengen.. Slask! :-S

    Svar
  5. Cecilie
    Cecilie says:

    Ej hvor er det sjovt, du skriver det, for jeg har seriøst været helt overbevist om, at vi alle sammen kunne være enige om, at Lene var den irriterende i dét forhold! Egentligt hygget mig lidt med at vide, at vi har en fælles skurk, det kan jo være meget godt! Og så er der alligevel nogen, som holder med Lene (meget heldigt, hun minder mig desværre lidt om mig).

    Svar
  6. Anne
    Anne says:

    Jeg ELSKER Gift Ved Første Blik, og jeg har slugt samtlige sæsoner råt. Og hey, måske du kan lure, hvor Ane’s brudekjole er fra? Den var flot!

    Svar
  7. Anne
    Anne says:

    Jeg freaking elsker det program! I sidste uge sad mig og et par andre – tydeligt frustrerede – og anede simpelthen ikke, hvad vi skulle glæde os til at komme hjem til! (ja ja, vi har hverken mand, børn eller andet fedt…)
    Til trods for at programmet har fået en del kritik håber jeg SATME at der kommer en sæson fire. For jeg er klar! Til at se det, altså…

    Og så vil jeg godt lige knytte en kommentar af de lidt mere sure. Freelancer skal lige drosle ned på at kalde andre mænd for tøsedrenge. Jaaa, sorry, men jeg er stadig så sur på dine vegne, og det kommer jeg mig altså ikke over lige foreløbigt 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *