Return of the mombie

Jeg er simpelthen så smadret i de her dage. Uma der ellers har været typen, der var så nem at få til at sove, som i: Jamen så godnat da, slukket lys, sut og så ro, efterfulgt af 8-11 timers søvn, hver nat, har ændret totalt spor. Nu gider hun hverken blive puttet, eller at sove de mange sammenhængende timer, og når hun vågner om natten, er det for at lege, ikke for at spise, eller få en sut. Så hvad der før var en 3 minutters putteseance, varer nu alt fra 20 minutter til halvanden time, hvor hun kaster sig rundt og skiftevis fjoller, græder og snakker. Jeg synes vi gør alt det rigtige, men måske vi skal til at prøve noget andet. Når hun så endelig falder i søvn, sover hun godt nok helt til klokken 02, hvilket jo er ret fint, hvis jeg da bare ikke for tiden var typen, der går i seng ved midnat. Fra 02 til 05 er der babyfest, med alt hvad der hører sig til, mælkedruk, kast sutten gennem rummet-legen, driv din mor til vanvid, og klassikeren: Babababababababababababah-sangen, på repeat. Og så står vi op.

Men så er det sgu da heldigt at jeg er på barsel og derfor både må gå i forvasket bomuld dagen lang, leve af sukker, dej og koffein og sove middagslure (det gør jeg ikke).

Nå, men bortset fra at være en levende zombie, eller bare en mombie, har jeg siden sidst jeg besøgte jer her på blogadressen både fået sendt en ansøgning og dermed en følelse af at have stukket storetåen i bassinet med det ‘rigtige’ liv ude på den anden side af bleer og kanelbrød, nået lidt længere i min uoverskuelige inbox, jeg har bagt en sukker- og glutenfri kage, og naturligvis vist den frem på Instagram (selvfølgelig), haft ret meget optur over ‘Gift ved første blik’, jeg har lavet en lidt tung, men god vinterplayliste på Spotify, den kan du følge her: V I N T E R S N E G L, i dag har jeg bukser på, i denim, allerede inden klokken 09 og har faktisk nået at få en varm kop kaffe (og to kolde).

Nåhja og så har jeg fundet min skrivelyst igen, så nu slipper I ikke for mig længere.

 

14 replies
  1. Kathrine
    Kathrine says:

    YES, du er tilbage (jeg havde oprigtigt talt frygtet at din pause ville blive uudholdeligt lang) 😀 Natlige legetimer og babyfest lyder opslidende :/ Jeg håber, at Uma også snart indser konceptets uholdbarhed.
    HVAD synes du så om Gift ved første blik? Synes næsten det fortjener sit helt eget indlæg.

    Svar
  2. Nanna My
    Nanna My says:

    Jeg har nu – gennem den seneste måned – brugt din blog som “kom-ned-på-jorden”-læsning. Jeg er startet bagfra på din blog, og er nået fra side 244 til side 182 – der er lang vej endnu, og lige nu er jeg dér, hvor du har ondt i sjælen over at være enlig (jeg har endnu ikke fundet et bedre ord for det, måske har du? Eller måske er det irrelevant, nu hvor det ikke længere er aktuelt?)
    Jeg elsker dine opslag. Jeg elsker din måske at skrive på, og det er helt vildt hyggeligt at læse, hvordan livet som mor også kan være. Jeg har ikke selv børn – endnu. Men du giver et godt og nuanceret billede af, hvordan det OGSÅ kan være, fremfor de der speltmødre på økomåden. At der er okay at spise rugbrødsmadder til aftensmad ind i mellem. Jeg er vild med det. Bliv ved!

    Svar
  3. Katrine O.
    Katrine O. says:

    Sejt at du er tilbage kære yndlingsblogger 🙂
    Jeg vil også vildt gerne læse et særskilt indlæg om “Gift ved første blik”. Det er sgu et vildt koncept!

    Svar
  4. Tine
    Tine says:

    Ha, ligger her med sovende, snottet baby på brystet, som de sidste mange måneder har haft et skrækkeligt søvnmønster (ift. før, hvor hun tog 6-8 timer i træk, hurtig babsetår et par gange herefter og stod først op omkring 8-9 tiden. I loved it!). Nu er det fjollet og mor er træt. Hele tiden! Og lå netop lige og tænkte: “Åh, hende der Sneglcilles baby sover bare herre godt, gid det var min..!” og så læser jeg den her post. Men jeg er ikke skadefro. Syntes blot det var spøjst. Håber at hun snart bliver træt igen, lille Uma, for 3-4 måneder med skodsøvn, når man havde vænnet sig til noget andet, er ikke fedt!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *