Nyt hår!

Jeg var jo hos frisøren i sidste uge. Det var min mand der havde sat mig op med Mie, der klipper ham, hvilket hun er god til, så på den måde var jeg rimelig tryg. Men det er jo altid en anelse skræmmende sådan at smide sit hår i hænderne på et nyt menneske. Jeg blev dog ret hurtigt ganske rolig da jeg trådte ind i salonen, som slet ikke er en salon, men en kæmpe lejlighed i Bredgade, og da jeg så Mie kunne jeg for alvor sænke skuldrene, for hun er både lækker og har virkelig pænt hår selv. Vi snakkede om mulighederne og blev enige om at bibeholde længden og farven, men at klippe det godt igennem, samt at lave det forreste hår lidt kortere. Ikke decideret pandehår, for det har jeg lissom’ prøvet og det er noget rod at holde, men noget halvlangt af slagsen, der gør at der kommer lidt højde på og gør at min frisure ikke klasker sammen, hvilket det lange havde lidt tendens til.

 photo Skaeligrmbillede 2015-11-05 kl. 09.54.10_zpspeevwp2b.png

Jeg fik hovedbundsmassage og fik vasket hår liggende (!) i en blød læderstol, fik kaffe og macarons, og blev klippet. Til sidst fik jeg en ordentlig omgang saltvandsspray i lokkerne (yes!) og så var jeg faktisk klar. Og glad, ikke mindst! Så glad at jeg kom til at kramme Mie da jeg gik.

Hermed en kæmpe anbefaling til Mie fra Studio Cim Mahony!

Pssst. Indlægget er ikke sponsoreret, eller det vil sige kun af min mand, men det gælder ikke.

 photo IMG_8007_zpskosddiyz.jpg

 

3 replies
  1. Marina says:

    Pæææn!! Og ja, det er nemlig enormt angstprovokerende at skulle til (især en ny) frisør. Kan godt være at håret vokser ud igen men det kan jo ligesom godt tage lang tid. Har ikke været til frisør i over et år, og nu er det kendte og hadede post-graviditetshårtab sat ind, så skulle måske snart på nosset mig afsted…

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *