Jeg er gift med T-rex
Så blev det sgu søndag aften, og en weekend er pist væk. Det har været en god en af slagsen, men også en liiiidt hård en, vi har haft fuldt hus med alle børnene, og med det grå og våde vejr vi har haft, er det ikke meget vi har foretaget os. Desuden har der været ekstra run på, da jeg har manglet et par ekstra hænder, eller arme, faktisk. Min mand har nemlig skadet begge sine arme, det er noget med nogle muskelfibre, der er blevet revet i stykker, hvilket er smertefuldt, men ikke mindst virkelig upraktisk da han ikke kan strække armene ud og derfor render rundt med armene bukkede foran sig, helt ind mod kroppen, som en lille bitte Tyrannosaurus Rex, til stor morskab for hans tarvelige kone, der kaster om sig med ‘rækker du mig lige den der-jokes’ og som sender Gifs ala nedestående. Hæh!
Hahahha, tak for et godt grin 😀 …… Stakkels mand
Hahaha! Ondt, men sjovt! Stakkels.mand – god bedring med ham!
Hahahahahaha – ej undskyld. Den stakkels mand. Men for filan – det er jo humor.
Åhh, jeg elsker det!
Min veninde forstuvede begge albuer på Roskilde i en twerkcident (yes, it’s a thing. Man skal passe på med at twerke på hovedet når man er skidefuld!) Og jeg lavede heller ikke andet i en måned end at sende t-rex gifs og memes til hende. Jeg syntes det var hysterisk sjovt!
Er ikke helt sikker på, at hun var enig…
Åhhh, indespat…det er et velkendt fænomen for os der bor i lejlighed på 3.sal….!;-)
Det er synd for ham – men som du fortæller det, er det altså også lidt sjovt 😉
Et ord: Wullfmorgenthaler. Bare hvis du liiige skal prikke lidt mere 😉
https://www.pinterest.com/pin/306104105893010761/