Sneglcille fylder seks år

I går var det seks år siden at jeg udgav mit første indlæg. Det var i 2009 og jeg vidste på det tidspunkt knap nok hvad en blog var. Faktisk mindes jeg ikke at have læst et eneste blogindlæg før jeg selv udgav et. Det var hos blogspot, og jeg havde brugt dage på at gennemtænke om den nu også skulle hedde Sneglcille, om hvad mit første indlæg skulle handle om. Om det overhovedet var en god ide, og jeg tænkte en del over hvor ofte jeg skulle skrive og så videre. Meget typisk mig, særligt i den periode af mit liv, at overtænke alt.
Jeg fik trykket udgiv på et kort velkomst-indlæg og mærkede allerede den første tvivl. Jeg ved ikke hvorfor. Samme usikre panik ramte mig hver eneste gang jeg udgav et nyt indlæg, sådan var det længe, hvilket egentlig ikke giver mening, for der var jo ingen læsere. En følelse som jeg siden hen har givet slip på, for det meste i hvert fald. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan ryste i bloggerbukserne ind imellem, for det kan jeg.

I anledning af bloggens fødselsdag har jeg været i arkiverne, hvilket har været en sjov oplevelse, men også en anelse tåkrummende. Ikke fordi jeg er flov over mine tidligere indlæg, men det svarer lidt til at kigge tilbage på gamle fotos. ‘Hvorfor valgte jeg lige den top til den page’, her er det bare: Hvorfor fanden valgte jeg den formulering, og hvad pokker laver det komma der.

– Der var for eksempel dengang jeg tabte et barnevognshjul midt på Blegdamsvej
– Mit dilemma omkring en juleaften uden Otto
-Om snedige måder at få sin vilje med et 3-årigt trodsbarn
– Alt det jeg skal når jeg bliver voksen (nikker til alle punkterne stadigvæk)
– Om sjove børn, og overhovedet ikke at være skruk (præcis to år inden Uma kom dumpende)
– Dengang Otto smækkede sig inde i vores gamle lejlighed
– Og ikke mindst om den dag, hvor vi fandt ud af at vi skulle have en baby. Igen.

Jeg tror sagtens vi kan snuppe seks år mere. Det håber jeg.
I hvert fald elsker jeg, at I følger med.
Tak for det!

 photo Skaeligrmbillede 2015-10-26 kl. 12.19.23_zpst2fcc7nd.png

Instagram @sneglcille

 

14 replies
  1. Marir
    Marir says:

    Åh elsker din blog! Den er så god og ægte og synes, det har været en fantastisk rejse at få lov at være en lillebitte del af! 🙂

    Svar
  2. Maja
    Maja says:

    Gud hvor kan jeg huske dit juledilemma. Hvad endte det egentlig med at gjorde? Og selvfølgelig Tillykke og tak ♡

    Svar
  3. Majken
    Majken says:

    Tillykke! Jeg har ikke været med så længe, men jeg bliver mere og mere fanget for hvert indlæg 🙂
    Jeg skyndte mig selvfølgelig lige at læse de snedige måder at få sin vilje med en 3-årig (selvom minstadig er lidt yngre), og så bliver jeg nødt til at spørge: hvor længe bliver det så ved??

    Svar
  4. Mia
    Mia says:

    Tak fordi vi må følge med og tillykke med de første seks år. Jeg håber der bliver mange flere. Jeg har fulgt med fra start og vender tilbage næsten dagligt for at se om du har trykket “udgiv”.

    Svar
  5. Sofie
    Sofie says:

    Kære snegl
    Jeg har fulgt med det sidste halve års tid ca. Faldt over din blog kort efter Uma kom til verden – fødte sjovt nok selv en lille Otto et par dage før, at hun blev født:)
    Bruger for tiden mine aftener og laange amninger på at læse heeeele din blog fra starten, er snart igennem! Det er fantastisk, og som at læse en virkelig virkelig god bog! Jeg har grædt, grint, været skide bange og tjekket under sengen(spøgelses-indlæggene), grint lidt mere, smilet en masse og sendt dig tusindvis af virtuelle highfives!
    Jeg synes, at du skriver helt vildt godt, let, legende, SJOVT (det er de færreste, der på skrift, kan få mig til at få højlydte grineflip) – du kan virkelig noget med ord!
    Det blev en skide lang kommentar, ville egentlig bare rose dig og sige tak! Du gør det mega godt. Jeg er totalt med på mange flere år med indblik i sneglehuset, her er meget rart, højt til loftet og hyggeligt! Kh Sofie

    Svar
  6. Lotte
    Lotte says:

    Tillykke!! Kæmpestort tillykke – og der er så mange år forude for dig/bloggen.
    Kan huske at jeg kom ind på et tidspunkt, hvor en bankrådgiver var flabet overfor dig, og tænkte “det var satans…de fleste havde nok ikke blogget det! Thumbs up!”. Og respekten står stadig…! Så – go, girl – og giv os så den bog…

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *