Bryllupsdag, tøjkrise og hul i strømperne

I dag er det en måned siden at vi blev gift, min Freelancer og jeg. Egentlig har vi ikke set så meget til hinanden siden den lørdag i september, da han har arbejdet en del, så i aften kommer min lillesøster og lytter efter sovende børn, mens vi, ægteparret, tager hinanden i hånden og spiser ude. Egentlig havde jeg reserveret bord inde i byen, men her i næsten sidste øjeblik besluttede vi os for at afbestille, for i stedet at finde noget om hjørnet, hvis nu yngstebarnet beslutter sig for at være på tværs. Selvom det ‘bare’ er mandag og vi ‘bare’ skal på Sticks, glæder jeg mig helt vildt til at gøre mig pæn og til at være i selskab med mit yndlingsmenneske, uden mine andre små yndlingsmennesker.
Hvilket bringer mig til mit eneste problem, et vaskeægte first world et af slagsen. What to wear!? Jeg har for nyligt solgt en god del af mit tøj, da jeg var ved at få fnidder over pladsmangel og følelsen af at have et fyldt skab med ting jeg næsten aldrig bruger alligevel. Problemet er så bare, at jeg ikke rigtigt har fået fyldt hylderne igen og derfor ikke føler jeg har noget at tage på i aften. Og så har jeg netop måtte erfare at der er hul i alle mine strømpebukser.
Jeg forstår ikke, hvorfor det altid sker! Og det er sgu lige meget om det er dyre eller billige strømper. Der går hul i, først i fødderne og så knæ/lår. Om det er Wolford eller H&M, det sker.  Nåhmen, for at vende tilbage til det egentlige problem, har jeg cirka to timer til på magisk vis at løse min krise både tøj og strømpebuks-mæssigt, mens jeg også lige skal nå i bad, gøre noget ved mit hår og ansigt, og være mor imens. Wish me luck!

Ps. Skal vi vædde med at jeg ender i hullede strømpebukser og ikke når i  bad?!
 photo FullSizeRender20_zpsksszxieg.jpg

10 replies
  1. Simone A.
    Simone A. says:

    Lige et tip!
    De billige strømpebukser fra Rema 100.. De holder! 😀
    Jeg er typen der ikke ejer et par bukser og går i strømpebukser hele året rundt.
    Så jeg har været mine strømpebukser igennem 😉
    Jeg kan kun anbefale dem for Rema.. De holder vildt længe og der går ikke så hurtigt hul i dem!

    Svar
  2. C
    C says:

    Jeg knuselsker strømpebukserne fra Stinna. Yes, Føtex og Bilkas eget mærke – ikke særlig eksklusivt. De koster 59 pr par. Til gengæld kan jeg have dem på 20-25 gange inden de må give efter og begynder at løbe. Og det synes jeg faktisk er okay, nårh ja og så er der magiclift – det holder så godt på røv og delle 😉

    Svar
  3. Anne Lotte
    Anne Lotte says:

    Altså, jeg har samme problem. Med strømperne. Ikke tøjet 🙂 Det er de samme fem items der bruges igen og igen 😉

    Jeg bruger sådan nogle små solkletter inden under strømpebukserne, hvis jeg fx skal have støvler eller sneaks på. Duer ikke ret godt i stilletter, men til almindelig brug er det et fint lille trick.

    Svar
  4. Christina
    Christina says:

    Jeg er vild med Faktas microfiber strømpebukser til ca 30kr. De er perferkt sort-gennemsigtige og holder rigtig godt! Og sidder rarere i livet end dem fra H&M synes jeg..

    Svar
  5. Emma
    Emma says:

    At de går i stykker ved tæerne kan godt være et tegn på, at du skal have dem i en størrelse større 🙂 Har jeg i hvert fald fået af vide engang…

    Svar
  6. Katrine O.
    Katrine O. says:

    Strømpebukser fra Uniqlo er det vildeste ever! Har to par som jeg brugte hele sidste vinter og de hverken løb eller blev hullede 🙂 De kan vist ikke købes herhjemme, men mon ikke der findes måder at skaffe dem på. Det eneste man skal huske er at det er et japansk mærke, så str. XL passer en 173 cm frue som mig.
    Kan se på insta at din tøjkrise er blevet reddet på fineste vis. Mon ikke der kommer et foto?

    Håber I får en fabelagtig 1 mdr.’s bryllupsdag <3

    Svar
  7. Anne Kathrine
    Anne Kathrine says:

    … og så kom jeg hertil. 4 dage med overspringshandlinger fra arbejde og eksamensopgave skulle der til for at læse HELE din blog (minus de indlæg, der er forsvundet i flytninger, og alle de smukke billeder, der helt sikkert var da du boede ved Cover Kids). Grinet, grædt, jublet og bandet har jeg, og jeg var LYKKELIG da du fik din Freelancer (.. eller han fik dig), selvom jeg jo godt vidste at historien ville ende godt, da jeg begyndte at læse i mandags.

    Der er en ting, jeg er dødsens nysgerrig på: Er bogen helt skrottet, nu hvor omstændighederne har ændret sig? Og en ting mere: Rachel og Nanna lyder som de herligste veninder på jorden. Er der en sjov historie bag hvordan I lærte hinanden at kende?

    Velkommen til mig, jeg bliver sgu hængende.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *