Min fornemmelse er, at mange har en helt klar holdning til, om de ønsker at blive gift i kirke, på Rådhuset eller et helt tredje sted. Personligt har jeg aldrig selv drømt om at blive gift, men jeg har altid vidst, at hvis jeg skulle giftes en dag, ville det ikke blive i en kirke. For halvanden måned siden blev jeg gift på Københavns Rådhus, og hvorfor så egentlig der?
Jeg er ikke religiøs. Om jeg vil gå så langt som at kalde mig ateist ved jeg ikke, da det ikke er noget jeg som sådan har taget stilling til. Jeg er hverken døbt eller konfirmeret, mine børn er heller ikke døbt, og selvom jeg synes kirkebryllupper er enormt smukke, har jeg aldrig siddet og tænkt ‘bare det var mig’ når jeg har deltaget i kirkebryllupper. For mig ville det ikke føles rigtigt.
Selvom jeg godt ved, at rigtig mange bliver gift i kirker på baggrund af alt muligt andet end lige religion, ville det for mig personligt bare være helt forkert som ikke troende at blive gift i guds navn. Jeg forstår godt at det for mange handler om tradition, de smukke omgivelser og drømmen om kirken. Det er så fint, og jeg forstår det fuldstændigt. Det er bare slet ikke for mig, der ikke har den traditionelle tilknytning. Min mand er heller ikke religiøs som sådan, men han ved en del mere om religion end jeg gør, da han er vokset op med en muslimsk far, men selv er både døbt og konfirmeret i den danske folkekirke. Hvis det havde betydet noget særligt for ham at blive gift i kirke, vil jeg ikke afvise, at jeg kunne lade mig overtale, men det ville nok kræve en del, da jeg som sagt ikke ser mig selv som kristen, og heller ikke har et personligt forhold til det traditionelle.
Vi snakkede faktisk om at blive gift udendørs. I en park, på en bro, på et tag, i en have, ved vandet. Der var flere ideer, men vi blev hurtigt enige om at gøre det på Rådhuset. Freelancer havde aldrig selv været til et bryllup der, og han har efterfølgende sagt, hvor overrasket han blev over hvordan det var derinde. Jeg tror han havde forestillet sig noget langt mere praktisk og lidt upersonligt. Hvilket jeg faktisk overhovedet ikke tror at han er alene om.
Jeg kan jo kun fortælle om Københavns Rådhus, der simpelthen har den smukkeste bryllupssal. Først går man op af en snoet stentrappe og ind i en slagt entre, hvor der er et stort spejl og en garderobe, næste rum er en ventesal med smukke vægmalerier, en balkon, stole på rækker og en virkelig behagelig belysning. Selve det rum man bliver gift i er ret småt, her er belysningen helt dæmpet og som jeg også har beskrevet det her, er stemningen intim, netop fordi man, hvis man har mange gæster med, står tæt. Selvom vi var i fokus, havde vi både familie og venner lige ved siden af os, hvilket var den vildeste følelse. Et rum fyldt med varme og kærlighed. Selve vielsen tog måske 3 minutter, men det var helt perfekt. Stemningen i det lille rum var intens, og det at kunne få øjenkontakt med sin mor, sine veninder og sine børn imens man er ved at springe fra 100-meter vippen med sit ja, er virkelig en smuk detalje.
Der findes ikke rigtigt eller forkert, og hvis man drømmer om et kirkebryllup, skal man selvfølgelig gøre det. Men jeg vil gerne alligevel give min oplevelse videre, hvis nu, der sidder nogen, der har afskrevet det der røvsyge Rådhusbryllup, uden at vide hvor smukt det egentlig er.
