Skemad

Uma er 5 måneder nu og vi er så småt, efter et par ugers flaske-krise, begyndt at lade hende smage på grød og mos. Med kæmpe succes!

Jeg er klar over at sundhedsstyrelsen anbefaler at man først starter op når barnet er 6 måneder, og tro mig, jeg havde mange forestillinger om hvordan vi først skulle starte der og køre totalt BLW og springe grøden over, men som med alt andet i det her børnehalløj, kan ens forestillinger og principper ofte rende og hoppe. I løbet af et par uger nægtede Uma sin flaske, og skulle nærmest tvinges til at spise. Måltiderne blev mindre og færre. Jeg skiftede flasker, modermælkserstatning, flaskesutter, alt, uden held. Hun ville ikke spise mere en ganske ganske lidt, trods tydelige tegn på sult. Så efter en snak med sundhedsplejersken og en fornemmelse af at hun var klar til noget andet, valgte vi at prøve med lidt grød og derefter tilbyde flasken. Pigen spiste fire store skefulde majsgrød med et stort grin og drak herefter 180 ml mælk i en køre. Siden har vi næsten ikke oplevet spise-problemer. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke, men jeg er så glad for at jeg endnu engang gik imod anbefalingerne og kiggede på mit barn. Hendes mave har på ingen måde brokket sig og hun er glad og tilfreds, så det er vi også.

Med Otto lavede jeg næsten al mos selv, og lugten af dampet pastinak giver mig stadigvæk flashbacks og en anelse kvalme, kæft jeg har dampet mange pastinakker! Denne gang har jeg en lidt mere presset hverdag, så det bliver nok begrænset hvor meget jeg selv får lavet. Jeg har dog arvet en megasmart maskine af min veninde, sådan en der både damper og blender grøntsagerne! Og når vi får ordentlig gang i spisningen om en måneds tid, vil jeg med garanti tage den i brug. I hvert fald når vi er hjemme, men med verdens mindste fryser, hvor der kun lige præcis er plads til 3 bøtter cartedor og lidt frosne ærter, bliver det nok ikke den helt store produktion. Heldigvis har Semper sendt os en helvedes masse grød og mos, som vi allerede er dykket ned i med stor succes. Uma har smagt på mangomos, majs/kartoffel og gulerod. Ikke overraskende er det mango, der hitter mest, så den kommer der en skefuld af på hendes formiddagsgrød (Majsgrød, også fra Semper), mens vi nogle aftener har forsøgt os med de to andre, det gider hun også godt, men med en noget mindre imponeret mine. Men ærlig talt har vi andre det jo også sådan, jeg snupper i hvert fald gerne hellere en rittersport frugtsalat end en kartoffel med majs, uden salt. Jeg spår allerede nu at jeg denne gang bliver mere en Sempermor, end en speltmor. Ikke at det ene er bedre end det andet. Men det er bare det der fungerer for os.

Vi har modtaget gratis mad fra Semper. Ord og holdninger er mine egne.

 photo Image-1_zpsdxedgisk.jpg

14 replies
  1. Mette
    Mette says:

    Er samme sted ligenu og kommer også til at give mere køb på principperne denne gang. Indtil videre går det fint, men jøsses hvor det bliver skønt, når overgangsperioden er overstået og man bare kan stikke ungen en bolle (spelt naturligvis) og en banan.

    Nu til spørgsmålet! Hvor er skeen fra? Den ser ikke ud som om den ryger alt for langt ind, når det er “spis-selv”.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det glæder jeg mig også til!
      Skeen er fra Tommee Tippee. Købt i Superbrugsen (der er 4 i en pakke). De er mega gode.

      Svar
  2. Sofie
    Sofie says:

    Jeg har en lille dreng fra d 13/4 (stort set ligesom din Uma) og havde også tænkt at der bare sku fuldammes frem til 6 mdr og så køres totalt BLW. Men det fungerede ikke – Otto var altså mere sulten, så nu er vi også lige gået i gang med færdigmos på glas og grød – og han elsker det! Har også en større dreng på 3 år, som jeg selv lavede aaaalt til, så denne gang blir det på den nemme måde – og alle er glade!

    Svar
  3. Rikke
    Rikke says:

    Man skal følge sine fornemmelser.
    Og hvor er hun bare en lækker pige, kan godt ønske lidt tilbage, da mine piger var små istedet for en Tweenie og en teenie

    Svar
  4. Hanne
    Hanne says:

    Det er ikke så længe siden jeg selv har siddet i overgangsfasen med barn nummer tre, og der blev også lige skippet nogle principper om hjemmelavet mos. Må lige anbefale den færdige mad fra Ellas Kitchen, den eneste babymad jeg synes dufter og smager godt 🙂 Derudover er det ret nemt at have med på tur. Jeg købte mit i vores lokale helsebutik.

    Svar
  5. Natascha
    Natascha says:

    Har en pige der fylder 5 måneder d. 30. Og havde det præcis på samme møde som dig! Ville amme til de 6 måneder og der efter stod den på BLW. Men nej- pigebarnet har været skrupsulten fra start af, så efter snak med sundshedplejersken startede vi også op med mos og grød for snart 3 uger siden. Og det er et hit! Har et helt andet barn nu! Nogle gange skal man bare sig fuck anbefalinger og gøre hvad man føler er rigtigt for sit barn!
    Rigtig god mandag til sneglefamilien! Og tak for en fantastisk blog! Elsker at følge med !

    Svar
  6. Emilie
    Emilie says:

    Vi er stadige afhængige af Sempers smoothies og grødposer. De er SÅ gode på farten, men de er altså også lidt pricey. Måske man skulle investere i Semper-aktier.

    Jeg stod også og lavede det meste mad selv, men frisk grød der skal køle af, i kombination med glubende sultent og utålmodigt barn kan godt gi’ stress-sved på panden og rystende hænder. Jeg synes det er fint at der er nemme alternativer, så alle er glade. Spelt eller ej.

    Svar
  7. Katrine O.
    Katrine O. says:

    Hahaha, jeg har også store ambitioner om at fuldamme (hvis det fungerer) i 6 mdr. og så køre ren BLW, og lillesøster er ikke engang født endnu. Kan godt være jeg liiiige kommer til at revidere den drøm en smule, når virkeligheden banker på døren. I hvert fald hvis hun er en lige så sulten baby som den første. Jeg lavede også alt selv stort set, men har på fornemmelsen at det ikke helt bliver sådan i 2. omgang.
    Mht. Ellas Kitchen, så er det super lækkert! Hvis man køber det fra England er der en del at spare. Jeg har i hvert fald fyldt håndbagagen med poser til min niece, de gange jeg har været derovre i år 😉 Og jeg mener hun også har købt det online 🙂

    Svar
  8. lenemsj
    lenemsj says:

    Ifølge anbefalingerne må man da netop starte med lidt grød og mos fra 4 måneder. Da kan de nemlig bevæge tungen bagud. Så du har da gjort det helt rigtige
    Mvh mor til to og læge

    Svar
  9. Lise Juhl Jepsen
    Lise Juhl Jepsen says:

    BLW re skidegodt, men man man sagde bare snuppe nogle af ideerne. Lyt efter dit barn, og dig selv. Det ER altså lettere med grød og mos (Semper såvel som hjemmegjort) på en ske hvis dit barn er sultent. Jeg må også lige anbefale de der poser med grød og smoothie. Fucking lifesavers da vi var på ferie. Arnold, som nu lige er blevet et år, er egentlig god til at spise selv (på den absolut svinede måde) men på et fly, et tog, i en klapvogn på en havn, så var poserne SÅ nice!
    Men lige om lidt kan du jo sagtens stikke Uma sådan noget som dampet/kogt broccoli, kogte gulerødder, brød af en slags etc. Jeg tror kun Arnold var 6 måneders tid da han sad og sugede på den slags. Fandme smart. Det er DER BLW bliver rigtig godt. Nu spiser han sin havregrød 50/50 med ske og klør fem, men vuggestuen går meget op i at bruge bestik, så rugbrødshapserne bliver indtaget med gaffel. Det må de jo om.

    Svar
  10. Amalie
    Amalie says:

    Vi havde samme problem med flasken, og amningen også for den sags skyld. Da Ejvin var 4 måneder og 1 uge ville han ikke spise og så startede vi på skemad og sikke en lettelse at se ham være glad for mad – alle børn er jo forskellige, og er sikker på børnene nok skal give et signal hvis det er helt off det man prøver at trække ned over hovedet på dem 🙂
    Vil du ikke skrive lidt om dine principper i dit vægttab – indtil videre har jeg luret at du har holdt dig fra kulhydrater og mælkeprodukter, men hvad har du eks spist til morgenmad? Og spiste du virkelig al den mørke chokolade du ville (det er det eneste fra kuren jeg har overholdt indtil videre :-)) Har lige et par kilo jeg mangler at tabe, og et bryllup til foråret – ved godt der er god tid, men jeg vil gerne se resultater og jeg synes det går SÅ langsomt!
    Tillykke med bryllup og fedt at følge en der kører lidt parallel-liv med mig, så er man ikke helt alene om tigerspring og baby-mad-nægtelse.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg skal nok komme lidt mere ind på det i et indlæg snart 🙂
      Jeg spiser rigtig tit æg om morgenen. Omelet for eksempel.
      Eller sojayoghurt med nødder på, når jeg ikke har tid til æg. I morges spiste jeg havregrød (lavet på vand) med æbler, mandler og kanel.

      Og ja, spiser virkelig al den mørke chokolade jeg vil. Nogle gange en hel plade, andre gange bare et par stykker.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *