Sneglebryllup: Vielsen

 photo IMG_5003_zpskdus0zvh.jpg
Efter Anne Staunsager havde haft gang i penslerne, kom mine veninder Nanna og Rachel med morgenmad, slik og kaffe.
 photo IMG_4549_zpsidthuewm.jpg
Vi drak vin, skålede, og jeg fokuserede på at trække vejret. Røg en cigaret eller to på altanen, og hoppede så i kjolen. Pigerne bestilte en taxa, som ikke var der da vi gik ned på gaden, og her begyndte jeg for alvor at få hjertebanken. Heldigvis ventede vi kun få minutter inden den kom trillende. Det var her, at jeg som tidligere beskrevet, lige havde nogle sekunder alene, hvor jeg måtte gå ind i mig selv og huske vejrtrækningen (Tak Anja Bay, for det der med fokus og kontrol).

Taxaen kørte helt op foran Rådhuset hvor en masse af vores gæster stod, mange flere end jeg havde turde håbe på, da vielsesdelen var lidt en loose invitation. Men der var vel 40 stykker, og jeg blev så sindssygt rørt og glad for t se hvor mange, der var med. Imellem dem stod han, min Freelancer, og så nervøs ud. Vi fik øjenkontakt med det samme da jeg steg ud af bilen, og holdt den hele vejen over mod hinanden. Jeg har ikke set hans blik sådan siden vores børn blev født. Våde strålende øjne og jeg var ikke et sekund i tvivl om at min stærke seje mand kæmpede en brav kamp for ikke at bryde sammen.
 photo IMG_4558_zpsuhi6jeqn.jpg

Jeg var fuldstændig paf over hele situationen og over alle dem jeg skulle sige hej til. Paf på en god måde.
Vi fulgtes alle op til bryllupssalen, Freelancer kørte barnevognen med Uma i,  og jeg gik hånd i hånd med min veninde Nanna, da jeg havde brug for en eller anden form for jordforbindelse.

Da vi kom op i ventesalen kom der lidt ro på nerverne, og nu var det mest tørst og spænding der fyldte.
‘Michael og Cecilie’ lød det fra døråbningen og sommerfuglene baskede igen amok i min mave.

Rummet var småt, men rart, med en helt rolig og varm belysning. Vi skulle stå ved siden af hinanden ved et bord, hvor en virkelig rar kvinde tog imod os på den modsatte side af bordet. Hun fik vinket hele selskabet ind i det lille rum, og følelsen af at stå der helt helt tæt med folk vi holder af til alle sider, giver mig stadigvæk gåsehud. Da alle var inde og døren blev lukket, startede hun (bemyndigeren? Er det et ord?) med at understrege at larm og hujen var meget velkomment og at de faktisk helst så at gæsterne gav den lidt gas, for at fejre kærligheden. Noget der vist gav alle forældrene, der havde børn med, lidt ro i maven. Hernæst talte hun kort , men fint om kærlighed, om forhold og om ægteskab og om forventninger, gode dage og mindre gode dage, inden hun spurgte os om vi ville have hinanden. Først blev jeg spurgt, og sagde JA, så blev Michael spurgt, han svarede ‘JA, det vil jeg rigtig gerne’. Og så blev der hujet og klappet og kysset og krammet (den lille del kan I se på Instagram. Resten holder vi for os selv).
 photo IMG_4700_zpsxaz8gjom.png

Ringene blev fundet frem og placeret hvor de hører til, og vi skrev under på vielsesattesten, inden vi blev sendt videre afsted ud i verden.
På trappen foran rådhuset blev vi mødt med ris og duer (!) Se, duer synes ris er optur, snegledamen hader duer, så størstedelen af billederne er af mig der gemmer mig skrigende i Michaels arme. Men, det ser sgu meget godt ud med alle duerne, så selvom jeg var ved at kaste op af skræk, er jeg nu meget glad for at det skete sådan.
 photo 12002180_10153495771545399_8666122402746575540_n_zpsyhadpuaz.jpg

Nu sagde vi farvel og på gensyn til gæsterne og indtog gårdhaven på rådhuset med vores fotograf, der knipsede nogle klassiske bryllupsportrætter af os. Billeder som vi i disse dage er ved at vælge ud. Der kommer et helt indlæg med dem, snart.
 photo IMG_4917_zpsdkpmz6xj.jpg
 photo IMG_4939_zpsia5jbqeb.jpg
Efter vores fotoseance, hoppede vi i en taxa og kørte de små 800 meter hjem for at gøre klar til næste del. Receptionen….

En uges ægteskab

For præcis en uge siden var jeg i Anne Staunsagers hænder lige nu, i dag har jeg brugt morgenen på at tømme opvaskemaskine, skifte en lorteble, holde to superhelteklædte drenge inde på deres værelse mens jeg forsøgte at putte en overtræt baby, tørre kaffe op af min sofa og mine lår plus det løse (de løse ærinder, ikke løse lår. Kun lidt). Heldigvis alt sammen med en diamant (løgn, mange diamanter) på fingeren. Manden jeg med meget tør hals sagde JA til for en uge siden, ligger og snorker, for selvom jeg var fristet til at stikke ham babyen med lortebleen der klokken 6:50 i morges, ved jeg godt at han er meget mere værd, hvis han lige får et par timer ekstra, og så tænker jeg at jeg kan snige mig ind til et par timers serie-kiggeri under dynen i ro og fred senere. Noget for noget-taktikken. Skide smart. Og ellers kan jeg jo altid true med skilsmisse. Igen.

Selvom det er ovenstående (altså det med lortebleen og spildt kaffe) der er hverdagen, kontra forkælelsen, det dyre tøj, festen og alt det dejlige ved brylluppet, gør det mig faktisk ikke noget. Jeg er mindst lige så fjollet-forelsket og han tager stadigvæk vejret fra mig som han gjorde i sit suit sidste lørdag, som han ligger der med morgenhår og snorker imellem vasketøj og kaffepletter. Men jeg elsker at vi gjorde det. At vi for alvor fik fejret vores kærlighed, vores skøre, men skønne eventyr, med alle dem vi elsker. Måske vi skal gøre det igen næste år? …

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-19 kl. 09.21.16_zpsvdost5ks.png

I øvrigt #28

  • Har vi netop fået vores bryllupsbilleder til udvælgelse. De er pissegode! Dog er der i reportagedelen (altså dem fra reception og fest) næsten ingen af mig, hvilket er liiiiidt sært. ØV, sagde skabs-narcissisten.
  • Kommer jeg stadigvæk til at kalde Freelancer for min kæreste, og bliver fnisende og fjollet når jeg retter det til ‘min mand’.
  • Truer jeg på daglig basis med skilsmisse. For eksempel da han spiste de sidste vingummier i går, eller da han ikke gad nusse mig i håret. Jeg håber også, at han synes det er sjovt, når jeg fornærmet råber, at jeg vil skilles igennem lejligheden. Flere gange dagligt.
  • Er jeg SÅ rørt og glad for alle jeres søde søde lykønskninger både her og på Instagram. TAK.
  • Elsker jeg alle vores bryllupsgaver. Hold kæft, hvor er folk gode! Vi har blandt andet fået en kæmpe kaktus og de vildeste gavekort.
  • Kører jeg snart død i madpakkelivet. Hvorfor er det så svært at finde økologisk pålæg?
  • Må Hanegal gerne snart udvide deres pålægs-sortiment. #madpakkeliv
  • Forstår jeg ikke genluk-funktionen på chokolade (M&Ms for eksempel) Hvorfor? Hvem helvede gemmer til senere? Jeg når nærmest at hælde dem alle i gabet inden de har forladt posen.
  • Var vi faktisk gået på slyngevugge-afvæning, men et udviklingsspring fra helvede er flyttet ind, så den kommer lige lidt op igen.
  • Bliver jeg SINDSSYG af den nye Snapchat funktion, i ved den med regnbuerne og monsterfjæs (sidstnævnte er simpelthen så uhyggelig)
  • Mangler jeg nyt tøj. Det her efterår er kommet lidt bag på mig. Sidste år var jeg jo ved at blive tyk, så jeg har nærmest intet jeg kan være i, nu hvor jeg har forsømt kulhydrater så længe.
  • Er Den store bagedyst tilbage! Og jeg har det ualmindeligt optur over det.
  • Har jeg faktisk også fulgt lidt med i det der Bikini Island på Tv3. Men jeg vil nok ikke indrømme det, hvis du spørger mig.
  • Smed jeg en del folk ud fra min bryllupsfest. Altså folk, der ikke var inviteret. Fremmede. Og jeg var faktisk ret Bad Ass, hvis jeg selv skal sige det.
  • Er vi sideløbende med Fear The Walking Dead, gået i gang med at se Narcos. Den er vildt god! Men jeg falder fandme i søvn til hver eneste afsnit (det var det samme med første sæson af True Detective).
  • Forstår jeg ikke smelteost.

 photo FullSizeRender15_zpsmyemwcwr.jpg

Hvedebrødsdage og sikkerhed

 photo FullSizeRender14_zpsgjpbacba.jpg

Mens jeg venter på billeder fra brylluppet, så jeg kan få flettet nogle indlæg sammen om dagen med dertilhørende billedmateriale, vil jeg som opfølgning på gårsdagens indlæg lige snakke lidt om følelsen EFTER et bryllup. Sommerfuglene fortsatte gennem hele dagen og faktisk også dagen efter. Jeg vågnede med bragende tømmermænd alt for tidligt søndag morgen til en lyserød himmel, som i totalt pink! Da jeg kiggede til venstre og så manden jeg elsker med en guldring på fingeren i det lyserøde skær fra morgenhimlen, måtte jeg nærmest knibe mig selv i armen. I stedet lagde jeg mig til at sove igen (og sov helt til klokken 10:40).
 photo IMG_4692_zpsaivrksdu.jpg
I taxaen på vej hjem fra vores fest fortalte taxachaufføren, at han selv var blevet gift to år tidligere og at han ikke kunne mærke forskel på før og efter. Øv, tænkte jeg, men på den anden side giver det jo meget god mening, det er jo bare et stykke papir, eller hvad? Helt ærligt, så synes jeg faktisk at der er forskel på nu og før det famøse JA. For os. Og ikke bare på grund af hvedebrødsdagene (mega passende beskrivelse i øvrigt, jeg spiser virkelig meget hvede i hvert fald. Og smør) der gør at vi hygger os lidt ekstra, gør os lidt mere umage, fjoller lidt mere og er snothamrende nyforelskede. Der er også noget særligt i det der med, at man har taget en beslutning for livet, og valgt hinanden for alvor. Ekstra sikkerhed, der gør en helt afslappet og lykkelig. Og så tror jeg, på grund af vores fortid, at det på en eller anden måde giver en ekstra form for ro, hos os begge. Married life rocker, sgu. Gør det! photo IMG_4751_zpsja4a2kvq.jpg

Lige inden. Et indlæg om verdens vildeste følelse.

Lørdag var for vild. Intet mindre. Sjældent, faktisk aldrig, har jeg oplevet sådan en følelsesmæssig rutsjebanetur indenfor så kort tid. Nerver kombineret med forelskelse, glæde, spændthed og en helvedes masse adrenalin var og er noget af det vildeste jeg har oplevet.

Jeg kommer til at skrive en del om dagen over de næste par dage. Jeg deler det op i flere indlæg, med de forskellige dele af dagen, og I kommer med garanti til at få en overdosis af #sneglebryllup. Men i første omgang vil jeg gerne lige skrive lidt om de følelser, der vælter igennem en i løbet af sådan en dag, og især lige inden man skal ind og sige JA. For hold. nu . kæft. Jeg har aldrig været så tør i halsen, så rystende (mest indvendigt) og så spændt. Allerede da jeg satte mig ind i taxaen og havde et par sekunder alene i den, mens mine veninder fik styr på deres cykler bag på, skulle jeg koncentrere mig om at trække vejret heeeelt ned i maven for ikke at hyperventilere, for ikke at tale om da taxaen kørte op foran rådhuset og jeg så de 30-40 velkendte ansigter vente, og vigtigst: Freelancer imellem dem. At mine ben kunne bære mig de få meter hen til menneskemængden og ham, fatter jeg næsten ikke, for jeg kunne seriøst ikke mærke dem.
 photo IMG_4697_zpsywnjvgiw.jpg

Minutterne fra vi trådte ind i ventesalen, til vi blev kaldt ind i rummet, hvor det hele skulle foregå, føltes SÅ lange og jeg husker det som om at vi nærmest klamrede os til hinanden, mens vi høfligt smalltalkede med vores gæster, uden at høre noget, eller forstå hvad vi selv sagde.

 photo FullSizeRender12_zpsjfewzpj0.jpg
Jeg var tørstig, spændt, bange, glad og en lille smule dårlig på samme tid, og jeg glemmer aldrig den intense stemning og følelse lige indtil jeg hørte vores navne blive kaldt i døråbningen, og adrenalinen tog over. Så skræmmende, så ubehageligt, og alligevel så sindssygt fedt, og vigtigst af alt: Helt rigtigt.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-15 kl. 22.13.45_zpsgwrecpqs.png

I går var en god dag

 photo 12006091_10153495768125399_8825929194625474012_n_zpscu6rhol7.jpg

Sidste aften som ugift frøken

Wroooooom, og så var den uge gået. Havde ellers store planer om særlige countdown indlæg og posts på diverse sociale medier, men jeg har faktisk nærmest ikke haft 10 minutter til at sætte mig ned med computeren, før nu. Lejligheden er stille og mørk, alle sover, jeg bør også, men sommerfuglene og tankestrømmen om alt det vi måske har glemt, samt vished om alt det vi med garanti har glemt, fylder for meget. Sådan skal det vist være. Der er så meget der er gået skævt i hele planlægningsprocessen, således at det er endt ud i noget helt andet end først tænkt, men på den gode måde, håber jeg. Mit vækkeur ringer om 6 timer, og for en gangs skyld tror jeg slet ikke, det bliver svært at komme op. Tøjet hænger klar, neglene er lakerede (mørkerøde, Rouge Noir, meget lidt brude-agtigt), jeg har pakket vabelplastre og hovedpinepiller, ringene er sirligt pakket i Freelancers dragtpose sammen med det tosse-lækre suit han skal bære, champagnen er på køl og jeg har sågar holdt nallerne fra de knap 200 flødeboller i stuen. Om mindre end 11 timer er jeg nogens kone. Vildt.
I morgen går det løs! Hvis I har lyst til at følge med, sker der nok lidt på Instagram under #sneglebryllup og #cilleogfalle2015 og ellers lover jeg at spamme løs her på kanalen i løbet af de næste par uger.

Den halve rom jeg drak med min kommende mand, inden han gik i seng for lidt siden, begynder at snurre i blodbanerne, så det vil jeg udnytte og skynde mig under dynen.

Godnat fra den ugifte (rom)snegl.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-12 kl. 00.30.21_zpswtp5j0ie.png

En sidste skål som ugift…

 

Sur type og endnu flere sommerfugle

Kan I huske den der følelse lige op til fødselsdage og juleaften da man var barn? Den brusende fornemmelse helt ud i tæerne, mavepinen og følelserne helt udenpå. Sådan har jeg det. Om 5 døgn er jeg med stor sandsynlighed midt i en form for dans på dansegulvet til MIT bryllup.

I dag blev jeg sur på ham jeg skal giftes med. Eller, jeg blev ikke sur sur, men jeg snerrede af ham på sms, hvilket jo altid er en god ide. Ser I, han kommer hjem onsdag aften, og torsdag formiddag skal jeg have ansigtsbehandling af den luksuriøse slags. Det er en barselsgave fra min svigerinde og jeg glæder mig virkelig meget. Men jeg har ikke lige fået kommunikeret tidspunktet ud til den der mand, som har lagt et møde lige oveni der, hvor jeg skulle have masseret snask ind i ansigtet. Iiiiih! Fik skrevet noget med at jeg lidt havde regnet med at han havde holdt dagene fri da vi jo lissom’ skal have styr på nogle ting til det der på lørdag. Og jeg fortrød med det samme min formulering, men heldigvis dodgede han min spydighed og utiltrækkende fingerpegning noget så fornemt med en smiley og teksten: ‘Det er det eneste jeg skal inden brylluppet. Jeg har lige hentet mit suit, så nu er jeg helt klar. Elsker dig.’
Fandme heldigt at jeg skal giftes med ham, knap så heldigt den anden vej, men det har han heldigvis ikke opdaget.

I morgen henter jeg mine sko hos skomageren (valgte ham på Værnedamsvej), både mine bryllupssko og mine dansesko. Jeg viser dem frem på Instagram senere på ugen, måske allerede i morgen. Onsdag skal jeg gøre klar til at få min mand hjem, og gå en masse i førnævnte bryllupssko, så jeg forhåbentlig ikke får vabler på dagen. Torsdag står den måske på ansigtsbehandling, en tur i Inco, goodiebag-pakning, og check up på personale, mad m.m., fredag skal vi pynte stedet op og sørge for at alt står klart. Lørdag: Damdam da daaaam (det er ‘Here comes the bride’). En rolig uge med andre ord (HAHAHA) med rigtig rigtig meget kaffe, søvnløse nætter og endnu større sommerfugle.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-07 kl. 22.20.00_zpspejbopmy.png

Sneak peek på kjolen. En blonde!

 

I øvrigt #27

  • Var det først da jeg havde lagt modermælkserstatning og kondomer op på kassebåndet at jeg så mig selv udefra. #KaareSandDuRingerBare
  • ELSKER jeg at drikke kaffe om aftenen. Min kæreste synes det er vanvittigt.
  • Spiste jeg en halv croissant i dag. Det var som at komme hjem!
  • Skal I huske at følge med på Instagram. Der mangler altså omkring 30-40 tusind af jer derinde. Kom med @sneglcille
  • Kan jeg ikke helt beskrive min undren da Pelle Peter fra P3 begyndte at følge min trænings-playliste på Spotify
  • Sov jeg knap 2 timer i nat, og føler mig næsten lidt fuld. Det er jeg ikke. Desværre.
  • Er jeg blevet mester i at putte to børn på samme tid. I dag sov de begge 19:45 sharp! De sover endnu. Det bør jeg også.
  • Forstår jeg ikke hypen omkring Channing Tatum. Han er da ikke pæn? Hans ansigt er faktisk nærmest lidt irriterende og småt.
  • Øver jeg bryllupshår hver dag. I dag fungerede det ikke og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg har gjort anderledes. Måske er jeg lidt fuld.
  • Er jeg begyndt at kunne lide bladselleri! JA. Det er Louisa Lorangs skyld. Det startede som en harmløs juiceingrediens, og nu tager jeg mig selv i at smugle det i alt fra salater til bolognese.
  • Synes jeg selvfølgelig også at alt det der foregår i verden lige nu er helt vanvittigt, og det er det første jeg tænker på når jeg vågner om natten, trods mit eget bryllup om 5 dage. Men bloggen er et glad(-agtigt) sted, hvor krig, latterlige politikere og døde børn ikke hører hjemme. Det havde jeg lige brug for at have med.
  • Krammer jeg mine børn ekstra meget for tiden.
  • Savner jeg Freelancer ustyrligt. Det er længe siden han har været væk mere end et par døgn.
  • Er tidsforskellen Los Angeles-Vesterbro dybt åndssvag, så vores kommunikation er sparsom, og jeg skal styre mig for ikke at sende ‘vigtige’ bryllupstanker i tide og utide.
  • Overvejer jeg en spraytan inden på lørdag. Det er gået godt de to gange jeg har prøvet, men TÆNK hvis det glippede denne gang og jeg skal stå på rådhuset helt plettet og orange.
  • Er brylluppet så tæt på nu, at jeg bliver så træt af mig selv, hver gang jeg får et nyt blåt mærke på benene. Og det er tit.
  • Har I vist fattet at jeg skal have bare ben. Muligvis orange- og blå-plettede.
  • Går jeg imod egne principper og giver Uma kjole på, på lørdag. Men ingen hårbånd! Det lover jeg.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-06 kl. 22.51.23_zpsukw8ffbc.png

Vejrpanik, reception og sommerfugle

Hoooold nu kæft noget vejr vi har haft i dag, hva?! Jeg stod tidligere i dag og kiggede ud på kaskader af vand, der væltede ned over det spot, hvor vi om en uge skal holde reception, herefter kom haglen og dernæst en mild form for panik. Vi har ingen plan B. Jo, min svigermor har et telt, der kan fyres op, men ærlig talt er det bare slet ikke sådan vi har forestillet os det. Noget af det første vi aftalte, min kommende mand og jeg, var ‘ingen pavillioner!’, det er plat og snobbet at vi har det sådan, men det er bare ikke skide æstetisk med sådan nogle hvide plastrædsler, vel?! Det er et oversvømmet kagebord og ditto barista, samt våde svinedyre Chloé sko selvfølgelig heller ikke, så på den måde må det jo bare blive sådan, hvis regnen vælger at deltage i sneglereceptionen.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-05 kl. 20.49.28_zpsfaf8lk2t.png

Med bare 7 dage tilbage (syyyyyv!) er det problemstillinger som ovenstående, der for alvor begynder at dukke op, sammen med sommerfugle. Jeg glæder mig til det hele. Til endelig at gifte mig med HAM, jeg sagde det jo allerede tilbage i 2007, og jeg fik ret. Jeg glæder mig til at være sammen med alle de mennesker jeg holder allermest af. Glæder mig til festen. Til at have min brudekjole på (Indrømmet: jeg er allerede hoppet i den et par gange herhjemme. Otto og jeg stavrede begge rundt i vores bryllupstøj tidligere i dag. Så hyggeligt!). Til det hele! 7 dage!

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-05 kl. 20.48.27_zpseyvfiwaq.png

Oooooog Og…  Jeg ved altså godt, at ligegyldigt hvad, om det bliver med regn og telte og gummirøjsere, så bliver det en fantastisk dag og det er jo slet ikke alt det der er vigtigt. I know. Men altså, lad mig nu bare lige. Ikk.. Noget der kommer til at være perfekt er musikken, for det er mig der har lavet playlisten. En perfekt blanding af lååååve, lidt ulykkelig love, hiphop, reggae, guitar og fløde. Lige i skabet, hvis du spørger mig. Hør den her