Øko-fødselsdag og flødeboller hos Summerbird

I samarbejde med Summerbird

Det er ingen hemmelighed at lige præcis Summerbird har en helt særlig plads i mit chokoladehjerte. Jeg mener, hånden på selvsamme chokoladehjerte, at Summerbird flødeboller er de absolut bedste man kan få. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at der selvfølgelig skal være masser af dem til mit bryllup. Mini-flødeboller. De klassiske med marcipanbund og mørk chokolade, for dem elsker jeg, og så de hvide med lakrids, for dem er min kære mand helt syg med. Nu er det faktisk også muligt af få lakridsversionen i stor udgave, og ja, jeg har været forbi og smage. De er for vilde. Selv for en som mig, der egentlig synes, at det er en anelse blasfemisk sådan at blande chokolade og lakrids. Det fungerer sgu.

Jeg skrev for ikke så forfærdeligt længe siden at Summerbird er økologisk, og de fejrer lige nu 1 års fødselsdag som økologer, hvilket er så mega blæret! Personligt forsøger jeg at leve så økologisk som overhovedet muligt, så meget at min Otto konsekvent spørger ‘er denne her økologisk?’ om alt hvad vi smider i vores indkøbskurv. Og jeg elsker at jeg kan svare JA til lige præcis vores yndlings flødeboller, når han altså får lov til at smage, for jeg er ærlig talt lidt nærig når det kommer til mit slik.

Besøg en af Summerbirds butikker næste gang du går forbi, de er så søde, glade og chokolade-passionerede, hvilket smitter helt vildt, og der er næsten altid smagsprøver (!) Hvis du kigger forbi på fredag d. 4. september er der ekstra gode smagsprøver har jeg ladet mig fortælle. Så hvis I ser mig på Værnedamsvej, hvor min Summerbird pusher befinder sig, så ved I hvorfor!

www.summerbird.dk
 photo Summerbird 13_zpsxh2pacg8.jpg

 

11 replies
  1. Nanna C. J. says:

    Hver gang jeg kommer forbi en Summerbird-butik, har jeg gjort det til en tradition at købe to Amber-petit fours. Det er dem med marcipan og saltkaramel. Det er lidt som at tage en bid af himlen, og altså for 30 kr er det jo næsten dumt at lade være! 😀

    Svar
  2. Cecilie says:

    Et lille hint fra en fælles flødebollefan: Social Foods på Gl. Kongevej laver også virkelig, virkelig, VIRKELIG gode flødeboller. Specielt den med mørk chokolade og hindbærskum går jeg gerne flere kilometer for (så kan man ligesom også bedre købe to).

    Svar
  3. Mathilde H says:

    Mmmh, er helt vild med Summerbird! Fint, men en anelse irriterende indlæg, da jeg nu har helt vildt meget lyst til at sætte tænderne i noget af deres alt for lækre chokolade…

    Svar
  4. Tina says:

    Nøj det lyder lækkert!
    Men er det ikke også dyrt at skulle købe så mange summerbird flødeboller? Bliver altid ruineret når jeg kommer forbi butikken..
    Eller er der mon mulighed for mængderabat? (hvilket jeg håber, for det MÅ jeg da bare have til mit bryllup!)

    Svar
    • Sneglcille says:

      En 10er stykket. Så det løber selvfølgelig op. Men jeg tænker ikke at det er meget dyrere end hvis man skal ud og investere i en bryllupskage. DE skulle være dyre, har jeg hørt.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *