Kulhydrater, honeymoon og Infernal

Det er mandag og jeg sidder lige nu på mit gulv under slyngevuggen med en pjevset baby som indhold. Der er for en gangs skyld varm kaffe i min kop, og jeg nynner From Paris to Berlin af Infernal, mens jeg holder gang i vidundervuggen. Hvorfor den sang er på min hjerne og har været det siden i går aftes aner jeg ikke, men måske fordi vi talte om bryllupsrejse i går, og vi udelukkede byer som Paris og Berlin (læser du det også på engelsk, som jeg tænker det? Frrrrrom Paris to Bøørlin), vi skal have varme og afslapning. Og lidt luksus. Sgu.

Freelancer har holdt rimelig meget fri i sidste uge for at dyrke vores honeymoon-dage, hvilket dog er resulteret i, at manden er en anelse presset denne uge, hvor han skal til Stockholm og filme nogle seje ting for Svensk ELLE og noget andet svensk jeg ikke kender, han stresser over noget med locations og noget udstyr, der skal lejes. Jeg smiler og nikker og forsøger at lytte, men jeg kan næsten kun tænke på den kanelsnurre jeg sådan har lyst til. Det er nemlig det første jeg tænker på når nogen nævner Sverige. Kanelbagværk og Marabou. Og ja, jeg er tilbage på kulhydraterne. Lidt i hvert fald. Er så glad for at mine lår er blevet mindre og det samme med røven, men er også virkelig glad for kage og brød, så jeg har besluttet mig for at gå tilbage til en alt-med-måde livsstil, hvor jeg gerne må spise kage, bare jeg også husker træningen og det sunde. Mælkeprodukterne hopper jeg også af igen. Seriøst, i 5 dage har jeg puttet komælk i kaffen, er min hud begyndt at reagere, på den smårøde urene måde. Så nu smutter jeg tilbage til mandel/soya land. Så slemt var det faktisk heller ikke.

Nå, prøv at hør. Den der halvsure baby gider ikke mere fornemmer jeg. Så jeg må have gang i nogle andre tricks (en vikle og noget andet end Lina Rafn).

Rigtig god mandag til jer. Solen skinner, så du skal bare sørge for kaffe og noget bagværk. Måske med remonce?

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-21 kl. 09.16.17_zpsuguiidmq.png

14 replies
  1. Julie
    Julie says:

    Det lyder skønt med kulhydraterne, dem er jeg også stor fan af.
    Er jeres slyngevugge extended version, eller er det den lille siden Uma allerede er ved at vokse ud af den? Og har i afstivelsesmadress i? Skal nemlig til at købe en selv 🙂

    God mandag!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Vidste ikke at der var flere udgaver? Tror bare den er helt almindelig. Uma er bare lang, og så ormer hun sig konstant ned i fodenden. Vi har en afstiver madras til den. Har faktisk aldrig brugt den uden madsras 🙂

      Svar
  2. Ingeborg
    Ingeborg says:

    Hvis i vil spare lidt på jeres luksus honeymoon, kan jeg anbefale at holde lidt øje med secretescapes.dk. Der kan man spare ret meget på luksushoteller rundt omkring i verden. Det kan godt være lidt ufleksibelt i forhold til datoer, men det kan jo være i er heldige at der er noget der passer for jer.

    Svar
  3. Amalie
    Amalie says:

    Først TAK for en herlig blog! Er for nyligt begyndt at følge med og er vild med den måde du skriver pg udtrykker dig på 😉 Og naturligvis tillykke med brylluppet!
    Bare lige et enkelt spørgsmål? Hvorfor ikke komælk? Og hvor længe var du af det før du så en effekt?

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      For mig var det til at starte med et eksperiment, da jeg lider af kronisk nældefeber og derfor tænkte at det måske var på grund af mælkeprodukter. Det var det ikke, men tilgengæld har jeg aldrig haft pænere hud. Allerede efter få dage var forskellen tydelig. Ingen røde pletter, ingen bumser, ingenting. Har efterfølgende hørt at andre har oplevet det samme. Så det kan absolut anbefales.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *