Hvedebrødsdage og sikkerhed

 photo FullSizeRender14_zpsgjpbacba.jpg

Mens jeg venter på billeder fra brylluppet, så jeg kan få flettet nogle indlæg sammen om dagen med dertilhørende billedmateriale, vil jeg som opfølgning på gårsdagens indlæg lige snakke lidt om følelsen EFTER et bryllup. Sommerfuglene fortsatte gennem hele dagen og faktisk også dagen efter. Jeg vågnede med bragende tømmermænd alt for tidligt søndag morgen til en lyserød himmel, som i totalt pink! Da jeg kiggede til venstre og så manden jeg elsker med en guldring på fingeren i det lyserøde skær fra morgenhimlen, måtte jeg nærmest knibe mig selv i armen. I stedet lagde jeg mig til at sove igen (og sov helt til klokken 10:40).
 photo IMG_4692_zpsaivrksdu.jpg
I taxaen på vej hjem fra vores fest fortalte taxachaufføren, at han selv var blevet gift to år tidligere og at han ikke kunne mærke forskel på før og efter. Øv, tænkte jeg, men på den anden side giver det jo meget god mening, det er jo bare et stykke papir, eller hvad? Helt ærligt, så synes jeg faktisk at der er forskel på nu og før det famøse JA. For os. Og ikke bare på grund af hvedebrødsdagene (mega passende beskrivelse i øvrigt, jeg spiser virkelig meget hvede i hvert fald. Og smør) der gør at vi hygger os lidt ekstra, gør os lidt mere umage, fjoller lidt mere og er snothamrende nyforelskede. Der er også noget særligt i det der med, at man har taget en beslutning for livet, og valgt hinanden for alvor. Ekstra sikkerhed, der gør en helt afslappet og lykkelig. Og så tror jeg, på grund af vores fortid, at det på en eller anden måde giver en ekstra form for ro, hos os begge. Married life rocker, sgu. Gør det! photo IMG_4751_zpsja4a2kvq.jpg

36 replies
  1. maja
    maja says:

    For os er det stadigvæk anderledes (5 år siden), ikke at vi hverdag laller rundt på en lyserød sky. Det er svært at beskrive, vi hænger bare sammen – sikkerheden og det hele <3
    #Pladderromantik
    Og igen tillykke!

    Svar
  2. Marie
    Marie says:

    Åh jeg kan så godt genkende følelsen! Vi blev gift efter 11 år som kærester, men det gjorde (og gør stadig) alligevel en forskel. For mig har det givet en ro og en følelse af større forbundethed og sådan er det stadig, nu snart 4 år efter. Kæmpe stort tillykke med det! <3

    Svar
  3. Katrine O.
    Katrine O. says:

    Endnu engang kæmpe stort tillykke 🙂

    Jeg synes helt klart også, at der er forskel. Selv her 3 (4) år efter vores bryllup (vi sagde først JA på rådhuset…mig totalt højgravid og året efter sagde vi JA igen i kirke med hvid kjole, fest og ballade med hele familien og alle vennerne). Vi har bare det der tætte bånd og jeg elsker at sige “min mand” og når min mand siger “min kone”. Det føles bare SÅ rigtigt!

    Sender jer ønsker om alt godt i fremtiden, og nyd hvedebrødsdagene med tandsmør på 😉
    Glæder mig til flere bryllupsindlæg…er vild med alt det romantik 🙂

    Svar
  4. Karen
    Karen says:

    Så dejlig læsning :D. Jeg håber ikke, at det er for stalker agtigt at glæde sig til at se alle billederne :D. For mig er i to simpelthen et bevis på, at livet går op og ned (til siden etc.), men at kærligheden vinder 🙂

    Svar
  5. Kathrine S
    Kathrine S says:

    Jeg er virkelig uenig med dig i at alt er anderledes. Det føler du måske nu, men hverdagen banker på lige om lidt og så vil han stadig være manden der var dig utro plus alt det andet rod. Man er ikke anderledes fordi man bliver gift. Hvis man tror det gør en forskel og at man nu automatisk ikke kan såre hinanden fordi man er mand og kone så er det altså fail. Ens hukommelse bliver ikke slettet og man starter aldrig på nul når man har en historie, der er tung med i bagagen. Og valgt hinanden for alvor fordi man bliver gift og ekstra sikkerhed (den burde man da ikke have brug for)…….Har du set skilsmisse statistikken for nylig? Sorry.

    Svar
    • Sofie
      Sofie says:

      Kathrine S: Siden hvornår har man været i stand til at sætte sig ind i og føle det andre mennesker føler? Du har da absolut ingen idé om, hvad der føles anderledes for sneglen og freelancer…? Sørgelig kommentar til sådan et dejligt indlæg om Glæde og kærlighed. Prøv at glæd dig på deres vegne 🙂 det føles pisse godt!
      Kære snegl og freelancer, tillykke med jeres kærlighed. <3

      Svar
    • Ida
      Ida says:

      1. Hvordan kan du være uenig i, hvordan det føles, når det ikke er dig, der føler det? /er i det? Du er, så vidt jeg ved, ikke sneglcille eller gift med freelancer.

      2. Siger hun noget som helst om, at hverdagen ikke banker på igen?

      3. Siger hun, at de er anderledes? Nej, hun siger, at det opleves anderledes.

      4. Hun siger ikke, at man ikke kan såre hinanden?

      5. Hun siger intet om, at hukommelsen er slettet?

      6. De blev jo ikke gift for at ha’ ekstra sikkerhed – det var, som jeg læser det, en bonus.

      7. Hvad har skilsmissestatistikken med noget at gøre? Den er, så vidt jeg, ikke på 100 procent?

      Svar
    • SchteinMarie
      SchteinMarie says:

      Helt ærligt Kathrine S, så synes jeg sgu at det er en ærgerlig holdning at have. Og ikke mindst en virkelig usympatisk måde at udtrykke den på.
      Jeg er enig i, at bare fordi man bliver gift, så ændrer det jo ikke ALT. Så langt, så godt. For selvfølgelig giver det da ikke ens partner frit spil til såre én, for så automatisk at blive tilgivet, fordi ‘man jo trods alt er gift’. Den holdning går jeg ikke udfra, at der rigtigt er nogle der er tilhængere af?!
      Men jeg tror altså på, at det at sige aktivt ‘ja’ til hinanden , omend man selvfølgelig siger indirekte ja til hinanden hver dag, når man er i et fast forhold, så kan det aktive og ’store’ ja, som man giver til hinanden på ens bryllupsdag altså godt gøre en forskel. Måske især for et par som Cecilie og Freelancer, som er gået igennem SÅ meget gennem årene, tror jeg virkelig at det aktive ja betyder noget!
      Hell, jeg håber da også at jeg kan komme til at have den følelse af nyforelskelse, når jeg engang skal giftes med ham, som jeg nu har været kærester med i de sidste 9 år. Det ville sgu da være lidt sørgeligt, hvis man slet ikke følte den mindste forandring -i hvert fald i hvedebrødsdagene-, og ikke troede på at man kan slå skilsmissestatestikken.

      Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Hej Lone, for fanden. Eller Kathrine (ja undskyld, bliver sgu lidt forvirret. Men I skriver fra samme Ip adresse.)
      Igen bliver du nødt til at få dine facts på det rene, inden du begynder at kaste om dig med beskyldninger, belærende pegefingre og dårlig karma. Det er grimt og utroligt uhøfligt. Du er stadigvæk et virkelig tarveligt menneske der bag dit tastatur. Øv. Men hvorfor? Hvorfor er det at du ikke tager dit negative væsen et andet sted hen? Hvad får du ud af at være ubehagelig herinde? Er du også ubehagelig andre steder, eller er det kun der bag skærmen på jobbet på Fyn? Er det adrenalinrushet af at være en bully, der gør det for dig? For det er hvad du er, en bully. Eller en Troll som det vist hedder her i cyberspace. Hvorfor? Jeg forstår det virkelig ikke. Mobbede du i folkeskolen? Peger du fingre af dem der ligger ned? Eller kun os, der har det dejligt? Er det DET der gør det for dig, at dine ord måske piller mig ned heroppe fra min meget lyserøde sky? Det er sgu da trist. Jeg forstår det simpelthen ikke. Men jeg har faktisk lidt ondt af dig. Håber du får et kram senere i dag. Det bliver nok ikke af mig 😉

      God dag.

      Svar
    • Trine
      Trine says:

      Åh gud, hvor bliver man træt. Har folk efterhånden ikke snart forstået, at der aldrig har været tale om utroskab? Vil mene at Cecilie aldrig har lagt fingre imellem, og derfor har været ganske klar i mælet omkring, hvad der er foregået. Det er så tydeligt, at du enten ikke har læst rigtigt med eller også bare vælger at tage nogle informationer og skaber din egen konklusion. Og hvad så, hvis der havde været tale om utroskab?
      UANSET hvad deres fortid er, er det da fantastisk, at de er kommet videre, og at de er lykkelige og (ny)forelskede.

      JEG er fuldstændig tosset med dig og Freelancer, Cecilie. Og Uma og Otto <3

      Svar
  6. Ditte
    Ditte says:

    Hold op, hvor er du dog ubehøvlet. Hvad bilder du dig egentlig ind at sidde der og spå, at Cille har taget en forkert beslutning, som et andet orakel? Du har simpelthen bare SANDHEDEN om alle mennesker i din lille indskrænkede lommepsykologi-lomme? –

    Bare fordi du selv har oplevet svigt er ikke ens betydning med, at ingen mennesker nogensinde forandrer sig. De fleste ikke-psykopatiske mennesker kan godt finde ud af at udvikle sig igennem årerne, og RIGTIG mange mennesker begår fejl. Men du tror bare på det værste i mennesker.
    Skønt livssyn, held og lykke med dét.

    Svar
  7. Sandie
    Sandie says:

    Åh – gå dog væk Katrine S!!!! Hvis du ikke kan holde andres lykke ud… Folk kan ændre sig og heldigvis har sneglen fundet den dejligste mand – det er deres historie, lad vær med at dømme.
    Jeg hylder jeres kærlighed Cecilie og er ikke et sekund i tvivl om at jeres kærlighed er rigtig ❤️

    /Sandie

    Svar
  8. Anette
    Anette says:

    ha ha ha var ved at brække mig af grin over den sidste Snapchat… You go girl… Og stort Tillykke med jeres bryllup:-)

    Svar
  9. Laura
    Laura says:

    Magen til tarvelige bemærkninger. Hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man klappe i.

    Jeg ønsker Jer alt det bedste i fremtiden, og vil glæde mig til, du lægger billeder op.

    Svar
  10. Tina
    Tina says:

    Kæmpe stort tillykke med jeres bryllup! I ser simpelthen så glade, forelskede og fantastiske ud på alle billederne du endnu har vist på instagram! 🙂 jeg glæder mig til at se “de officielle”. Specielt også fordi din mand er fotograf, så tænker jeg I har valgt en sygt god én til at forevige jeres dag.
    Hurra for jeres lykke! <3

    Og mht. Lone/Kathrine så lyder det til, der er en der har været hende utro.. Måske efter de har fået et barn. Måske ikke. I hvert fald er det da bare ærgerligt man har brug for at være så bitter og mavesur over andres lykkelige stunder. At man gider.

    Svar
  11. Malene P
    Malene P says:

    Tænker umiddelbart, at man er et meget ulykkeligt menneske, hvis man har behov for at træde på andre på den måde… Og at man så har brug for at være anonym for at gøre det, er jo endnu mere sørgeligt – så stå dog ved dine ord uanset hvor ubehagelige og sørgelige de end er…
    Elsker dit svar til hende og din snap 🙂
    Og så vil jeg bare sige, at jeg har heppet hele vejen på dig, på jer, på jeres familie. Er så glad på Jeres vegne og synes det er den bedste lovestory ever… Det viser, at kærligheden faktisk overvinder alt og at det kan betale sig at kæmpe for den.. Jeg håber og tror på, at det er Jer forever og vil glæde mig til at følge Jeres rejse 🙂 Stort tillykke hr. & Fru Falgren 😉

    Svar
  12. Lotte
    Lotte says:

    TILLYKKE. Så lige videoen på snap. Lone eller whoever er ligegyldig når du er glad – men øj det ku være rart hvis man ku tie stille, når man ingenting pænt har at sige 😉

    Svar
  13. Maya
    Maya says:

    Lone Katrine: Du skulle gå til din læge og fortælle hvor skidt du har det. Det er ikke normalt at have behov for at pisse på andres lykke. Jeg skriver det ikke for at være sjov eller flabet. Jeg skriver fordi jeg oprigtigt tror du har det træls.

    Min mand og jeg havde 8 års bryllupsdag den anden dag og vi er ikke kommet ud of hvedebrødsdagene endnu. Selvfølgelig er der hverdage men vi er stadig som er par fjollede nyforelskede. Jeg havde aldrig troet jeg skulle giftes. Jeg kunne ikke se hvad der skulle gøre godt for men det har altså ændret noget. Jeg ved ikke hvad det er men det har gjort noget positivt for os. Stort tillykke til jer! I oser af kærlighed og jeg elsker at følge jeres familie.

    Svar
  14. Stine
    Stine says:

    @Lone/Katrine S: Ring til din nummerolog og bed om pengene tilbage – navneskiftet har tydeligvis ikke gjort dig mere positiv! Christ, du er op ad bakke – og så har du stadig ikke styr på dine facts!!

    @sneglcille: Min mand og jeg var også på en lyserød sky efter vores bryllup sidste år. Det ER stort! Selvom man har været sammen længe, så har man nu valgt at sige ja til hinanden i tykt og tyndt. Det ER sgu fantastisk og vildt! Derudover er jeg sikker på at din og Freelancers historie gør jer endnu stærkere sammen.

    Svar
  15. Ida
    Ida says:

    Kære Lone, forsvind så herfra bloggen, så længe du da ikke har noget positivt at sige 😉 (Og ja, få dig et kram af én der står dig nær – det er vist in need)

    Kæmpe tillykke smukke snegl! Så fik du din Freelancer, og smukt så det ud. (Ja, der er lidt sneglebryllup-feber her!)
    I har den fineste kærlighedshistorie, som “endte” så smukt. Og jo forfanden, der er sgu noget specielt ved at blive gift, man lover da hinanden troskab og kærlighed, det er da det fedeste! Ever!

    Svar
  16. Kirstine
    Kirstine says:

    Magen til dårlig smag i munden må du have Kathrine S.

    Mennesker burde glædes over andre lykke, det er jo sådan fordi du ikke følte noget anderledes , kan det godt være andre mennesker gør. Følelser er individuelle. Du kan ikke sige det for dem ikke føles og giver dem en større forpligtelse. Vi har alle et forskelligt syn på ægteskabet, så at komme med skilsmisse tal er ikke et bevis for noget, for du ved ikke hvilken vilkår andre er godt på eller tænker om ægteskabet. Synes derimod man skal glæde sig over andre lykke, så har vi flere glade mennesker i denne verden.

    Jeg ønsker jer den bedste fremtiden og er enormt glad på dine vegne over alt er som du havde ønsket. Synes din snap i morges med Uma må have vist lykken i jeres hjem, jeg blev i hvert fald enormt glad og smilede hele vejen på arbejde, hun viste i hvert fald lige vejen til en god morgen herhjemme.

    Svar
  17. Københavnerhjerte
    Københavnerhjerte says:

    Stort TILLYKKE til jer og kærligheden ❤️

    Gode gamle Lone Katrine, bitterhed har aldrigt klædt nogen. Måske du burde klappe i og få styr på dig selv og dit shit. Må jeg anbefale dig at indkøbe en notesbog til at få al din bitterhed og vrede ud, frem for at gylpe ud hos lykkelige mennesker fordi du ikke kan rumme det.
    Det er super effektivt.

    PS: Ligner I havde en fantastisk bryllupsdag.

    Svar
  18. Pernille
    Pernille says:

    Smuk smuk smuk kjole du har valgt! Tillykke! I fortjener hinanden og jeres lykke sammen så meget! Jeg ønsker jer alt det bedste for fremtiden!

    Svar
  19. Christina
    Christina says:

    I er de smukkeste og en kæmpe inspiration for os alle. Jeres historie er smuk og ægte <3 Kæmpe krammer og masser af kærlighed til jeres familie.

    Svar
  20. Trine
    Trine says:

    Lone, for Søren. Hvis jeg var en mand ville jeg få ualmindeligt lange løg af at høre på dit bavl. Check nu bare ud fra denne fantastiske blog.

    Svar
  21. Louise
    Louise says:

    Kære smukke Sneglcille. 🙂

    Mange gange tillykke med dit eventyr bryllup. Synes det er så smukt det hele og jeres kærlighed til hinanden!

    Desuden skal du slet ikke Bekymre dig om Lone/Kathrine 🙂 Dine søde, dejlige og trofaste læsere skal tydeligvis nok klarer den for dig, som man kan se. 🙂

    Nyd hvedebrødsdagene i stedet for. <3
    – du fortjener det!

    Svar
  22. Line
    Line says:

    Hvor lyder det helt igennem skønt og lykkeligt, dine fine beskrivelser får mig til at glæde mig endnu mere til jeg selv skal giftes næste sommer!
    Stort tillykke!!

    Svar
  23. Jeannette
    Jeannette says:

    Med fare for jeg sidder på samme IP-adresse som Lone/Kathrine her på Fyn, (arbejder et stort sted og tænker lige om vi har samme IP alle os her…) – så vil jeg lige sige: HOLD NU KÆFT – hvor er du nederen Kathrine/Lone eller hvem fanden du er… Et rart menneske, kan jeg næppe tro du er… Tænk, at have behov for at svine andre og træde på deres lykke… De kom videre fra deres fortid og har valgt hinanden, og de har den smukkeste historie.. og hvor har du fra, at han har været utro…? Det har jeg så aldrig læst nogen steder, og mener da ellers nok jeg har læst hele bloggen fra ende til anden….

    Jeg håber virkelig du tager alle de andre kommentarer her til efterretning, og holder dig langt væk fra denne blog. Hvad skulle dit formål være med at læse med, når du ikk kan li’ lugten i det skønne bageri…

    Til Sneglefamilien: TILLYKKE MED HINANDEN OG JERES SMUKKE FAMILIE – Må solen altid skinne på jer…

    Svar
  24. Nanna Dyrvig Lykke
    Nanna Dyrvig Lykke says:

    Kæmpe Tillykke med brylluppet – hvor er din kjole bare FANTASTISK smuk – ligesom dig!! 🙂 Hvor har du dog fundet den henne – jeg leder lige efter noget lignende til vores bryllup 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *