En uges ægteskab

For præcis en uge siden var jeg i Anne Staunsagers hænder lige nu, i dag har jeg brugt morgenen på at tømme opvaskemaskine, skifte en lorteble, holde to superhelteklædte drenge inde på deres værelse mens jeg forsøgte at putte en overtræt baby, tørre kaffe op af min sofa og mine lår plus det løse (de løse ærinder, ikke løse lår. Kun lidt). Heldigvis alt sammen med en diamant (løgn, mange diamanter) på fingeren. Manden jeg med meget tør hals sagde JA til for en uge siden, ligger og snorker, for selvom jeg var fristet til at stikke ham babyen med lortebleen der klokken 6:50 i morges, ved jeg godt at han er meget mere værd, hvis han lige får et par timer ekstra, og så tænker jeg at jeg kan snige mig ind til et par timers serie-kiggeri under dynen i ro og fred senere. Noget for noget-taktikken. Skide smart. Og ellers kan jeg jo altid true med skilsmisse. Igen.

Selvom det er ovenstående (altså det med lortebleen og spildt kaffe) der er hverdagen, kontra forkælelsen, det dyre tøj, festen og alt det dejlige ved brylluppet, gør det mig faktisk ikke noget. Jeg er mindst lige så fjollet-forelsket og han tager stadigvæk vejret fra mig som han gjorde i sit suit sidste lørdag, som han ligger der med morgenhår og snorker imellem vasketøj og kaffepletter. Men jeg elsker at vi gjorde det. At vi for alvor fik fejret vores kærlighed, vores skøre, men skønne eventyr, med alle dem vi elsker. Måske vi skal gøre det igen næste år? …

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-19 kl. 09.21.16_zpsvdost5ks.png

2 replies
  1. Cecilie says:

    Skøn kærlighedshistorie, tillykke med det hele. Nu hvor der igen må spises hvede kan du fejre kærligheden, hverdagen og kaffepletterne, endda med god samvittighed. Meyers snurre støtter med hele omsætningen Dansk flgtningehjælp i dag. Jeg kom til at tænke på dig da jeg så det 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *