Archive for month: september, 2015

• Er Uma så småt begyndt at krybe, og da der kommer mere og mere fart på for hver dag, har jeg indset at det der med at udsætte støvsugning et par dage, eller en uge, snart er slut.
• Overvejer jeg om vi skal have noget rengøringshjælp.
• Var jeg tæt på at give 79 kroner for tre cookies i 42 Raw i går. Har altid lyst til at købe hele biksen, når jeg går derind. Det er så pænt og sundt, men hvorfor så dyrt?! Nøjedes med en flaske vand og en mandel latte, til 75 kroner.
• Selvom jeg aldrig, eller i hvert fald sjældent, går med læbestift, ejer jeg i hvert fald 25 læbestifter.
• Har jeg været mor i mere end seks år, men har stadigvæk ikke fattet om der er forskel på Timmy Tid og Frode får. Og hvad med F for får og Shaun The Sheep?! Er det alt sammen det samme? Er Shaun Frode? Eller Timmy? Er Det F for Frode. Jeg er forvirret, men ikke nok til at jeg gider google det.
• Ville jeg ønske, at jeg var lidt sejere, når jeg bliver stoppet ude i den rigtige verden af jer der læser med. I er bare så søde (og pæne) at jeg bliver paf og kikset. Men glad, SÅ glad. Tak!
• Er jeg ved at tude, hver gang jeg ser Voice Junior.
• Har Uma nu fået så langt hår at jeg er blevet nødt til at sætte et spænde i pandehåret. Det ser åndssvagt nuttet ud.
• Fik vi en Römertopf stegeso i bryllupsgave. Har nu prøvet den og den er jo SÅ fantastisk! Lækker blæremad på den nemmeste måde.
• Har jeg hamstret Halloween slik i Søstrene Grenes. Der er både slimede edderkoppe-vingummier, og chokolader pakket ind som blodige øjeæbler. Jeg satser på seriøse point fra drengebørnene, næste gang fredagsslikket kommer på bordet.
• Er jeg virkelig blevet glad for snapchat! Og tror muligvis at jeg er ret irriterende derinde. Se mig, hør mig, se mit barn, se mit andet barn, hej hej hej.
• Har jeg stadigvæk lyst til at bryllupsspamme udover alle sociale medier og her, men holder lidt igen, da unfollow-raten stiger gevaldigt hver gang. Personligt er jeg bare stadigvæk høj over dagen, og en lille smule børnesur over at den er slut. Eeen. Gang. Til!
• Forstår jeg ikke hvorfor at pænt træningstøj er så dyrt?! Skal jo bare svede i det. Men gider på den anden side heller ikke at svede i grimt tøj. Og hvad sker der for alle mavebluserne. Vi er altså nogle, der har født. Flere gange.
• Har jeg det med folk der skal giftes, som jeg har det med højgravide. Jeg er grøn af misundelse over den oplevelse de skal igennem. Forventningens glæde, dagens glæde, det første døgn med en nyfødt, det første døgn som nygift. Nerverne, følelserne, adrenalinen, det hele!
• Er denne her ‘I øvrigt’ en overspringshandling for flere ting. Der er nullermænd, der skriger på mig, et træningshold jeg er meldt på, der starter om 55 minutter, og vådt tøj i vaskemaskinen, der vist ved nærmere eftertanke skal vaskes endnu engang inden det bliver hængt op.

Instagram @sneglcille

Instagram @sneglcille

Min mand kom hjem fra Sverige i går, med svenske lækkerier. Reglen er nemlig, at for hver overnatning han er væk, skal der hjembringes en plade Marabou (når det er Sverige altså. I USA er det poser med M&Ms og Trader Joe’s snacks, i Frankrig Valrhona, Tyskland Kinder og så videre). Han var hjemme i en lille time, tog på arbejde, kom hjem og spiste aftensmad og sov, og kørte igen i morges, klokken 6, ud i en skov vistnok, og jeg regner ikke med at se ham igen før engang onsdag morgen. Så tager lige et par græsenke dage mere. Hvilket er fint, hvis jeg da bare ikke var så mega træt. Så træt at jeg lider af voldsomme barselstømmermænd, I ved grå hudtone, kuldskær, sukkercravings, distræt, ømme led, sviende øjne – sådan havde jeg det i årevis da Otto var lille, så i virkeligheden bør jeg slet ikke klage over et par enkelte dage i den tilstand, men altså, når man ikke er vant til det, føles det faktisk værre, synes jeg.

Uma som jo ellers har været ualmindeligt (og uventet) dygtig til at sove igennem lige siden starten af hendes tid udenfor maven, er begyndt at vågne om natten, meget. Ikke for at spise, ikke fordi hun er ked af det, men fordi at hun i søvne ruller sig om på maven og derved vækker sig selv, og mig. I nat skete det cirka en gang i timen, og jeg er derfor en anelse træt og grå i dag.

Da jeg kom hjem efter at have afleveret ældstebarnet i skole, og åbnede køkkenskabet for at tage et glas frem, fandt jeg smørret fra morgenmaden stående på en hylde side om side med glas og tallerkener, hvilket bare understreger min hjernes tilstand på denne mandag.

Instagram @sneglcille

Selv nu, 3 kopper kaffe og et par rækker Marabou senere, er jeg stadigvæk fuldstændigt færdig i både krop og knold. Og jaja, jeg bør sove når hun sover, men jeg hader at sove om dagen, og desuden føler jeg at jeg får mere ud af at nyde stilheden, her foran skærmen. Havde egentlig tænkt at jeg ville bruge dagen på at komme min mail-indbakke i bund, har nemlig forsømt den længe, så er spændt på hvad jeg er gået glip af, hvis noget overhovedet. Men kan godt mærke på min hjernes tilstand, at det måske ikke bliver i dag.

Så. Træt.

Der findes faktisk ved nærmere eftertanke slet ikke nok Marabou i det her hjem. Men så er det jo ‘heldigt’ at Freelancer drager tilbage til Stockholm allerede om en uge, virkelig heldigt *indsæt selv sarkastisk emoji*.

Igen, igen, igen har vi vinket farvel til fotografen, og går en uge uden mand i huset i møde. Jeg er ikke pjattet med det, det er jeg altså ikke. Ikke fordi det er hårdt som sådan at stå med hverdagen alene, det er bare lidt mere besværligt og bøvlet. Det har jeg også skrevet om før, at jeg hurtigt finder rutine og rytme i det. Det er mest fordi vi savner ham. Helt vildt.

I denne omgang er han i Sverige indtil sent lørdag aften, og så arbejder han 15 timers dage søndag, mandag og tirsdag. Hårdt for ham, hårdt for mig. Især lige nu, hvor vi har gang i noget seriøst nyforelskelse ovenpå brylluppet. Jeg savner ham så meget at jeg kunne græde. Jeg har faktisk grædt lidt. Hvilket jeg ikke gør normalt, når han tager afsted, højst har jeg lidt blanke øjne når vi siger farvel. I dag hulkede jeg ned i opvaskemaskinen, da børnene var puttet.

Mange spørger ind til hvordan det er, hvordan vi kan holde til det, og om det aldrig skaber konflikter. Selvfølgelig surmuler jeg over det engang imellem. Jeg er jo bare et menneske. Men når jeg er færdig med det, og har fået den bekræftelse jeg nok fisker efter imens surmuleriet står på, er det ikke en big deal. Faktisk ville det måske være helt underligt hvis det ikke var sådan. For det er jo også hans dygtighed, hans kreativitet og drive, som jeg er faldet for. Og jeg ser det som et kæmpe privilegie at jeg har en mand, der brænder for sit fag, som oplever så meget, og som kommer hjem med energi og overskud. Og som ovenikøbet har rigtig meget fleksibel hjemmetid også.
Når han ikke rejser, eller er på skydning, kan han for eksempel altid aflevere og hente Otto. Han er på herhjemme, og tager gerne alle børnene ud af huset, for at give mig ro, hvis jeg trænger til det og jeg behøver ikke engang at bede ham om det, ligesom at han gerne er hjemme med dem, mens jeg drikker rødvin og snakker med veninder til langt ud på natten. Vi er et godt team, der både arbejder sammen om dagligdagen, giver plads og supplerer. Det elsker jeg. Hvis det ikke hang sådan sammen, ville jeg nok være mere surmulet omkring de mange rejser og lange arbejdsdage, end jeg er. Og så er der altså faktisk noget lidt magisk over at savne hinanden så ofte. Man bliver ligesom mindet om, at det er helt helt rigtigt det vi har gang i, sammen.

Vi er ret pjattede med serier herhjemme. Vi har altid gang i mindst én fælles serie, og mindst én hver for sig. Freelancer er ret glad for alt det jeg ikke gider, jo mere eventyragtigt og langt ude jo bedre. Så han får Game Of Thrones, Vikings og den slags for sig selv. Jeg eeeeelsker komedier og synes stadigvæk at Friends holder 100 procent! Freelancer hader sådan noget ‘pjat’, så Friends og Modern Family er mine serier, nåhja og Girls (og den store bagedyst. Jeg elsker det lort).

Sammen har vi i løbet af de sidste par år set:
The Walking Dead (mangler dog den seneste sæson. 5’eren var ret skod, så vi mistede lidt fokus)
Breaking Bad
True Detective
Prison Break
Lost
Bloodline
Homeland
The Killing
Top Of The Lake
The Fall
Orange is The New Black
House Of Cards
The Jinx

Vi er lige nu i gang med:
Narcos
Fear The Walking Dead

Vi skal se:
Ja, hvad pokker skal vi se?! Snart er vi færdige med Narcos og da der kun kommer ét afsnit Fear The Walking Dead om ugen, har vi brug for en ‘binge-serie’ til de andre dage. Kom med anbefalinger! Det må gerne være lidt nervepirrende (men ikke for uhyggeligt! Og helst ikke noget med børn, som kan gøre en sart type som mig ked af det).