Nyt koncept: Efterårsønsker

Indlægget indeholder adlinks, hvilket på menneskesprog betyder, at jeg får en lillebitte procentdel af et eventuelt køb.

Jeg gør det her rigtig meget. Vinduesshopper på nettet. Har lange ønskelister og fyldte virtuelle indkøbskurve. Det kombineret med et savn til at lave kollager, sammensætte ting og skrive om det, noget som jeg fik afløb for da jeg arbejdede, gør at jeg lige prøver noget nyt her. Jeg har ikke intentioner om at starte en modeblog, men der kommer altså til at være lidt ala nedenstående, bare engang imellem …

I første omgang er her lidt af det jeg ønsker mig, til mig selv.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-23 kl. 11.42.21_zps6to42ywy.png

Strikkjole fra Joseph, pt udsolgt, men denne kan lidt det samme (adlink) , Kjole fra Ganni HER (adlink), Støvler fra Anine Bing HER (adlink), Kimono kjole Ganni HER (adlink), Hue Acne HER (adlink), Taske Chloe HER og så SKAL jeg have et par ordentlige sutsko i år, skal! Vores gulve er pisse kolde.  Måske dem her.

Det var mig, men så er der jo også lige de der børn! De vokser begge to med lynets hast, og Otto kan naturligvis ikke passe noget af hans overgangstøj fra sidste år, så nyt skal til.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-29 kl. 22.04.10_zpsigfzbbkm.png
Hue fra Soulland HER, Sko fra Rugged Gear HER, Jakke fra Mads Nørgaard HER, taske Oill HER (adlink). Kjole fra Comme Ci Comme Ca HER, Strikket Cashmere sæt fra Zara HER, Uld-futter fra Joha HER og tigerdragt fra Mini Rodini HER (adlink).

 

 

I øvrigt #29

  • Er Uma så småt begyndt at krybe, og da der kommer mere og mere fart på for hver dag, har jeg indset at det der med at udsætte støvsugning et par dage, eller en uge, snart er slut.
  • Overvejer jeg om vi skal have noget rengøringshjælp.
  • Var jeg tæt på at give 79 kroner for tre cookies i 42 Raw i går. Har altid lyst til at købe hele biksen, når jeg går derind. Det er så pænt og sundt, men hvorfor så dyrt?! Nøjedes med en flaske vand og en mandel latte, til 75 kroner.
  • Selvom jeg aldrig, eller i hvert fald sjældent, går med læbestift, ejer jeg i hvert fald 25 læbestifter.
  • Har jeg været mor i mere end seks år, men har stadigvæk ikke fattet om der er forskel på Timmy Tid og Frode får. Og hvad med F for får og Shaun The Sheep?! Er det alt sammen det samme? Er Shaun Frode? Eller Timmy? Er Det F for Frode. Jeg er forvirret, men ikke nok til at jeg gider google det.
  • Ville jeg ønske, at jeg var lidt sejere, når jeg bliver stoppet ude i den rigtige verden af jer der læser med. I er bare så søde (og pæne) at jeg bliver paf og kikset. Men glad, SÅ glad. Tak!
  • Er jeg ved at tude, hver gang jeg ser Voice Junior.
  • Har Uma nu fået så langt hår at jeg er blevet nødt til at sætte et spænde i pandehåret. Det ser åndssvagt nuttet ud.
  • Fik vi en Römertopf stegeso i bryllupsgave. Har nu prøvet den og den er jo SÅ fantastisk! Lækker blæremad på den nemmeste måde.
  • Har jeg hamstret Halloween slik i Søstrene Grenes. Der er både slimede edderkoppe-vingummier, og chokolader pakket ind som blodige øjeæbler. Jeg satser på seriøse point fra drengebørnene, næste gang fredagsslikket kommer på bordet.
  • Er jeg virkelig blevet glad for snapchat! Og tror muligvis at jeg er ret irriterende derinde. Se mig, hør mig, se mit barn, se mit andet barn, hej hej hej.
  • Har jeg stadigvæk lyst til at bryllupsspamme udover alle sociale medier og her, men holder lidt igen, da unfollow-raten stiger gevaldigt hver gang. Personligt er jeg bare stadigvæk høj over dagen, og en lille smule børnesur over at den er slut. Eeen. Gang. Til!
  • Forstår jeg ikke hvorfor at pænt træningstøj er så dyrt?! Skal jo bare svede i det. Men gider på den anden side heller ikke at svede i grimt tøj. Og hvad sker der for alle mavebluserne. Vi er altså nogle, der har født. Flere gange.
  • Har jeg det med folk der skal giftes, som jeg har det med højgravide. Jeg er grøn af misundelse over den oplevelse de skal igennem. Forventningens glæde, dagens glæde, det første døgn med en nyfødt, det første døgn som nygift. Nerverne, følelserne, adrenalinen, det hele!
  • Er denne her ‘I øvrigt’ en overspringshandling for flere ting. Der er nullermænd, der skriger på mig, et træningshold jeg er meldt på, der starter om 55 minutter, og vådt tøj i vaskemaskinen, der vist ved nærmere eftertanke skal vaskes endnu engang inden det bliver hængt op.
 photo Skaeligrmbillede 2015-09-29 kl. 09.44.35_zpsgfi6bxk6.png

Instagram @sneglcille

 

Otto, stop lige tiden

Igennem hele Ottos liv har jeg periodevis taget mig selv i at tænke, at jeg ville ønske tiden ville stoppe, bare lidt. Da han var helt spæd, da han var på Umas alder, da han var et år, da han var halvandet, to, tre, fire, fem og nu seks år. Tiden flyver, og alligevel sker der så meget! Han er nu for alvor en stor dreng. Både af fysik og sind. Han er lang! Han har meninger, holdninger, et imponerende ordforråd, han er fjollet, skidesjov og følsom på en virkelig fin og stadigvæk sej måde. Når han bliver vred råber han op, noget som jeg faktisk ser som en styrke, det er sejt at han tør og kan give udtryk for sine følelser, også selvom det indimellem bliver lidt tungt. Der er kommet væsentlig mere balance i hans humør, siden dette indlæg. Både fordi at vi er blevet bedre til at tackle det, og så er der på en eller anden måde kommet ro på, på hverdagen og på ham, han er glad, snakkende, og simpelthen så mega sej.

Jeg elsker de samtaler vi har, både de tunge om hvordan verden hænger sammen, om store emner som krig, flygtninge og hjemløse, og de lette om dyreriget, farver og bogstaver. Drengen, der selv kan alt, A L T, men som alligevel elsker at putte med sin mor, drengen der går fra at tale om måneformørkelse og stjernetegn, til højlydt at fortælle at hans tissemand klør, lige midt i Irma. Kombinationen af det modne, selvstændige og det umiddelbare, naive og barnlige, er ret magisk og særligt. Et lille ægte menneske in the making.
Jeg nyder det. Men jeg kan også mærke hvordan jeg for alvor (!) får lyst til at stoppe tiden. Bare lidt.

 photo IMG_5817_zpsubv1pavh.jpg

Mat mandag med Marabou

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-28 kl. 11.00.30_zpso9mzgqwu.png

Instagram @sneglcille

 

Min mand kom hjem fra Sverige i går, med svenske lækkerier. Reglen er nemlig, at for hver overnatning han er væk, skal der hjembringes en plade Marabou (når det er Sverige altså. I USA er det poser med M&Ms og Trader Joe’s snacks, i Frankrig Valrhona, Tyskland Kinder og så videre). Han var hjemme i en lille time, tog på arbejde, kom hjem og spiste aftensmad og sov, og kørte igen i morges, klokken 6, ud i en skov vistnok, og jeg regner ikke med at se ham igen før engang onsdag morgen. Så tager lige et par græsenke dage mere. Hvilket er fint, hvis jeg da bare ikke var så mega træt. Så træt at jeg lider af voldsomme barselstømmermænd, I ved grå hudtone, kuldskær, sukkercravings, distræt, ømme led, sviende øjne – sådan havde jeg det i årevis da Otto var lille, så i virkeligheden bør jeg slet ikke klage over et par enkelte dage i den tilstand, men altså, når man ikke er vant til det, føles det faktisk værre, synes jeg.

Uma som jo ellers har været ualmindeligt (og uventet) dygtig til at sove igennem lige siden starten af hendes tid udenfor maven, er begyndt at vågne om natten, meget. Ikke for at spise, ikke fordi hun er ked af det, men fordi at hun i søvne ruller sig om på maven og derved vækker sig selv, og mig. I nat skete det cirka en gang i timen, og jeg er derfor en anelse træt og grå i dag.

Da jeg kom hjem efter at have afleveret ældstebarnet i skole, og åbnede køkkenskabet for at tage et glas frem, fandt jeg smørret fra morgenmaden stående på en hylde side om side med glas og tallerkener, hvilket bare understreger min hjernes tilstand på denne mandag.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-28 kl. 11.00.54_zpsg6d7r9vs.png

Instagram @sneglcille

Selv nu, 3 kopper kaffe og et par rækker Marabou senere, er jeg stadigvæk fuldstændigt færdig i både krop og knold. Og jaja, jeg bør sove når hun sover, men jeg hader at sove om dagen, og desuden føler jeg at jeg får mere ud af at nyde stilheden, her foran skærmen. Havde egentlig tænkt at jeg ville bruge dagen på at komme min mail-indbakke i bund, har nemlig forsømt den længe, så er spændt på hvad jeg er gået glip af, hvis noget overhovedet. Men kan godt mærke på min hjernes tilstand, at det måske ikke bliver i dag.

Så. Træt.

Der findes faktisk ved nærmere eftertanke slet ikke nok Marabou i det her hjem. Men så er det jo ‘heldigt’ at Freelancer drager tilbage til Stockholm allerede om en uge, virkelig heldigt *indsæt selv sarkastisk emoji*.

Sneglebryllup: Receptionen

Efter vielsen fik vi taget billeder i Rådhusets gårdhave, hvorefter vi sprang i en Taxa og kørte hjem. Her delte vi et glas vin, sagde Fuck en hel masse, og gik i gang med at rykke rundt på møblerne i gården, fik pyntet lidt op med pynt herfra, fandt champagneglas frem, slæbte flødeboller  og tog imod kaffebilen fra Kalles Kaffe.

 photo IMG_0191_zpss0kqxysa.jpg

 photo IMG_0197_zps0tytijnd.jpg

Kort efter begyndte de første gæster at komme og vi fik gang i playlisten. De næste timer gik med at sludre, skåle, drikke kaffe, tage imod gaver, kramme og være glade. Det var SÅ fedt, helt afslappet og alligevel summede det af kærlighed og glæde, og der var overhovedet ikke mangel på ‘bryllupsstemning’ trods håndbajerne og den meget nede på jorden atmosfære. Jeg gør det gerne igen! Og igen, og igen….
 photo IMG_0291_zpsbcpcdgic.jpg
 photo IMG_0296_zpspgphq0aq.jpg
 photo IMG_0257_zpsu0xhgvoq.jpg
 photo IMG_0222_zps1xbmt1st.jpg
 photo IMG_0231_zpsxnaljxqy.jpg
 photo IMG_0215_zpsnn6xip3h.jpg
 photo IMG_0385_zpsqg9egvdx.jpg
 photo IMG_0383_zps0cjybt6t.jpg
 photo IMG_0292_zpsnsafxqzy.jpg
 photo IMG_0308_zpsiouw90nu.jpg
 photo IMG_0376_zps0ea19cxa.jpg
 photo IMG_0212_zpso7oapix4.jpg
 photo IMG_0267_zpsioerh0w0.jpg
 photo IMG_0300_zps3qu8mf1u.jpg
 photo IMG_0307_zpssuyjtscx.jpg
 photo IMG_0285_zpse3lkxkta.jpg
 photo IMG_0205_zpsngm83rm4.jpg
 photo IMG_0192_zps6m82habr.jpg
 photo IMG_0213_zpspdg3d98x.jpg
 photo IMG_0287_zps1wgc5ah9.jpg
 photo IMG_0272_zpsh39aga3v.jpg
 photo IMG_0208_zpsm7cyy2zf.jpg
 photo IMG_0227_zps7dhr5gfh.jpg

Da klokken blev 15, begyndte vi så småt at pakke sammen, dog var det ikke alle er var klar til at gå, så de fik en flaske champagne at hygge sig med, men vi måtte videre til vores middagsaftale.

Igen, en fuldstændig perfekt reception! Jeg er lykkelig for at vi prioriterede kaffebilen. Den var et kæmpe hit! Det var både flødeboller, Donuts, champagne og øl desuden også, der var ikke så meget som en dråbe eller en krumme tilbage.

Min lillebror, der til dagligt er køkkenchef på Bio Mio (spis der! Seriøst.) havde inviteret på lækker mad, der blev tilberedt hos mine forældre. Her spiste vi med min mor, min stedfar, min lillebror, hans kæreste, og selvfølgelig Otto og Uma, inden turen gik videre til festen…

Mand på farten, surmuleri og savnemagi

Igen, igen, igen har vi vinket farvel til fotografen, og går en uge uden mand i huset i møde. Jeg er ikke pjattet med det, det er jeg altså ikke. Ikke fordi det er hårdt som sådan at stå med hverdagen alene, det er bare lidt mere besværligt og bøvlet. Det har jeg også skrevet om før, at jeg hurtigt finder rutine og rytme i det. Det er mest fordi vi savner ham. Helt vildt.

I denne omgang er han i Sverige indtil sent lørdag aften, og så arbejder han 15 timers dage søndag, mandag og tirsdag. Hårdt for ham, hårdt for mig. Især lige nu, hvor vi har gang i noget seriøst nyforelskelse ovenpå brylluppet. Jeg savner ham så meget at jeg kunne græde. Jeg har faktisk grædt lidt. Hvilket jeg ikke gør normalt, når han tager afsted, højst har jeg lidt blanke øjne når vi siger farvel. I dag hulkede jeg ned i opvaskemaskinen, da børnene var puttet.

Mange spørger ind til hvordan det er, hvordan vi kan holde til det, og om det aldrig skaber konflikter. Selvfølgelig surmuler jeg over det engang imellem. Jeg er jo bare et menneske. Men når jeg er færdig med det, og har fået den bekræftelse jeg nok fisker efter imens surmuleriet står på, er det ikke en big deal. Faktisk ville det måske være helt underligt hvis det ikke var sådan. For det er jo også hans dygtighed, hans kreativitet og drive, som jeg er faldet for. Og jeg ser det som et kæmpe privilegie at jeg har en mand, der brænder for sit fag, som oplever så meget, og som kommer hjem med energi og overskud. Og som ovenikøbet har rigtig meget fleksibel hjemmetid også.
Når han ikke rejser, eller er på skydning, kan han for eksempel altid aflevere og hente Otto. Han er på herhjemme, og tager gerne alle børnene ud af huset, for at give mig ro, hvis jeg trænger til det og jeg behøver ikke engang at bede ham om det, ligesom at han gerne er hjemme med dem, mens jeg drikker rødvin og snakker med veninder til langt ud på natten. Vi er et godt team, der både arbejder sammen om dagligdagen, giver plads og supplerer. Det elsker jeg. Hvis det ikke hang sådan sammen, ville jeg nok være mere surmulet omkring de mange rejser og lange arbejdsdage, end jeg er. Og så er der altså faktisk noget lidt magisk over at savne hinanden så ofte. Man bliver ligesom mindet om, at det er helt helt rigtigt det vi har gang i, sammen.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-23 kl. 22.56.46_zpsmk5tnkrx.png

Det glemte indlæg: Mens vi venter, danses der …

… Haha. Åh jeg må le! I en kladde-oprydning stødte jeg på dette indlæg, skrevet den 16. april, der altså endte med at blive Umas fødselsdag. Hold kæft, hvor var jeg sur. Det skal I ikke snydes for – Værsågod, dansemusik til både de tykke og tynde, og dem midt imellem.

Det er ingen hemmelighed at jeg danser meget. Både i min egen almindelige krop, men også når jeg deler med en baby. Faktisk er det nok grunden til at jeg ikke har ramt +30 kilo (det kan jeg selvfølgelig nå endnu. Runder snart plus 23, så det er jo alletiders). Selvom jeg er en hystade uden lige i disse dage og knap kunne stå ud af sengen i morges på grund af massiv nedtur over babys røvhuls-opførsel, lykkedes det mig også i dag at vrikke rundt til lidt musik. Her er en lille oversigt over nogle af de numre jeg danser rundt til for tiden ….



Seriemani

Vi er ret pjattede med serier herhjemme. Vi har altid gang i mindst én fælles serie, og mindst én hver for sig. Freelancer er ret glad for alt det jeg ikke gider, jo mere eventyragtigt og langt ude jo bedre. Så han får Game Of Thrones, Vikings og den slags for sig selv. Jeg eeeeelsker komedier og synes stadigvæk at Friends holder 100 procent! Freelancer hader sådan noget ‘pjat’, så Friends og Modern Family er mine serier, nåhja og Girls (og den store bagedyst. Jeg elsker det lort).

Sammen har vi i løbet af de sidste par år set:
The Walking Dead (mangler dog den seneste sæson. 5’eren var ret skod, så vi mistede lidt fokus)
Breaking Bad
True Detective
Prison Break
Lost
Bloodline
Homeland
The Killing
Top Of The Lake
The Fall
Orange is The New Black
House Of Cards
The Jinx

Vi er lige nu i gang med:
Narcos
Fear The Walking Dead

Vi skal se:
Ja, hvad pokker skal vi se?! Snart er vi færdige med Narcos og da der kun kommer ét afsnit Fear The Walking Dead om ugen, har vi brug for en ‘binge-serie’ til de andre dage. Kom med anbefalinger! Det må gerne være lidt nervepirrende (men ikke for uhyggeligt! Og helst ikke noget med børn, som kan gøre en sart type som mig ked af det).

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-21 kl. 20.50.39_zpszbuady8n.png

Skemad

Uma er 5 måneder nu og vi er så småt, efter et par ugers flaske-krise, begyndt at lade hende smage på grød og mos. Med kæmpe succes!

Jeg er klar over at sundhedsstyrelsen anbefaler at man først starter op når barnet er 6 måneder, og tro mig, jeg havde mange forestillinger om hvordan vi først skulle starte der og køre totalt BLW og springe grøden over, men som med alt andet i det her børnehalløj, kan ens forestillinger og principper ofte rende og hoppe. I løbet af et par uger nægtede Uma sin flaske, og skulle nærmest tvinges til at spise. Måltiderne blev mindre og færre. Jeg skiftede flasker, modermælkserstatning, flaskesutter, alt, uden held. Hun ville ikke spise mere en ganske ganske lidt, trods tydelige tegn på sult. Så efter en snak med sundhedsplejersken og en fornemmelse af at hun var klar til noget andet, valgte vi at prøve med lidt grød og derefter tilbyde flasken. Pigen spiste fire store skefulde majsgrød med et stort grin og drak herefter 180 ml mælk i en køre. Siden har vi næsten ikke oplevet spise-problemer. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke, men jeg er så glad for at jeg endnu engang gik imod anbefalingerne og kiggede på mit barn. Hendes mave har på ingen måde brokket sig og hun er glad og tilfreds, så det er vi også.

Med Otto lavede jeg næsten al mos selv, og lugten af dampet pastinak giver mig stadigvæk flashbacks og en anelse kvalme, kæft jeg har dampet mange pastinakker! Denne gang har jeg en lidt mere presset hverdag, så det bliver nok begrænset hvor meget jeg selv får lavet. Jeg har dog arvet en megasmart maskine af min veninde, sådan en der både damper og blender grøntsagerne! Og når vi får ordentlig gang i spisningen om en måneds tid, vil jeg med garanti tage den i brug. I hvert fald når vi er hjemme, men med verdens mindste fryser, hvor der kun lige præcis er plads til 3 bøtter cartedor og lidt frosne ærter, bliver det nok ikke den helt store produktion. Heldigvis har Semper sendt os en helvedes masse grød og mos, som vi allerede er dykket ned i med stor succes. Uma har smagt på mangomos, majs/kartoffel og gulerod. Ikke overraskende er det mango, der hitter mest, så den kommer der en skefuld af på hendes formiddagsgrød (Majsgrød, også fra Semper), mens vi nogle aftener har forsøgt os med de to andre, det gider hun også godt, men med en noget mindre imponeret mine. Men ærlig talt har vi andre det jo også sådan, jeg snupper i hvert fald gerne hellere en rittersport frugtsalat end en kartoffel med majs, uden salt. Jeg spår allerede nu at jeg denne gang bliver mere en Sempermor, end en speltmor. Ikke at det ene er bedre end det andet. Men det er bare det der fungerer for os.

Vi har modtaget gratis mad fra Semper. Ord og holdninger er mine egne.

 photo Image-1_zpsdxedgisk.jpg

Kulhydrater, honeymoon og Infernal

Det er mandag og jeg sidder lige nu på mit gulv under slyngevuggen med en pjevset baby som indhold. Der er for en gangs skyld varm kaffe i min kop, og jeg nynner From Paris to Berlin af Infernal, mens jeg holder gang i vidundervuggen. Hvorfor den sang er på min hjerne og har været det siden i går aftes aner jeg ikke, men måske fordi vi talte om bryllupsrejse i går, og vi udelukkede byer som Paris og Berlin (læser du det også på engelsk, som jeg tænker det? Frrrrrom Paris to Bøørlin), vi skal have varme og afslapning. Og lidt luksus. Sgu.

Freelancer har holdt rimelig meget fri i sidste uge for at dyrke vores honeymoon-dage, hvilket dog er resulteret i, at manden er en anelse presset denne uge, hvor han skal til Stockholm og filme nogle seje ting for Svensk ELLE og noget andet svensk jeg ikke kender, han stresser over noget med locations og noget udstyr, der skal lejes. Jeg smiler og nikker og forsøger at lytte, men jeg kan næsten kun tænke på den kanelsnurre jeg sådan har lyst til. Det er nemlig det første jeg tænker på når nogen nævner Sverige. Kanelbagværk og Marabou. Og ja, jeg er tilbage på kulhydraterne. Lidt i hvert fald. Er så glad for at mine lår er blevet mindre og det samme med røven, men er også virkelig glad for kage og brød, så jeg har besluttet mig for at gå tilbage til en alt-med-måde livsstil, hvor jeg gerne må spise kage, bare jeg også husker træningen og det sunde. Mælkeprodukterne hopper jeg også af igen. Seriøst, i 5 dage har jeg puttet komælk i kaffen, er min hud begyndt at reagere, på den smårøde urene måde. Så nu smutter jeg tilbage til mandel/soya land. Så slemt var det faktisk heller ikke.

Nå, prøv at hør. Den der halvsure baby gider ikke mere fornemmer jeg. Så jeg må have gang i nogle andre tricks (en vikle og noget andet end Lina Rafn).

Rigtig god mandag til jer. Solen skinner, så du skal bare sørge for kaffe og noget bagværk. Måske med remonce?

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-21 kl. 09.16.17_zpsuguiidmq.png