Indlægget indeholder adlinks, hvilket på menneskesprog betyder, at jeg får en lillebitte procentdel af et eventuelt køb.

Jeg gør det her rigtig meget. Vinduesshopper på nettet. Har lange ønskelister og fyldte virtuelle indkøbskurve. Det kombineret med et savn til at lave kollager, sammensætte ting og skrive om det, noget som jeg fik afløb for da jeg arbejdede, gør at jeg lige prøver noget nyt her. Jeg har ikke intentioner om at starte en modeblog, men der kommer altså til at være lidt ala nedenstående, bare engang imellem …

I første omgang er her lidt af det jeg ønsker mig, til mig selv.

Strikkjole fra Joseph, pt udsolgt, men denne kan lidt det samme (adlink) , Kjole fra Ganni HER (adlink), Støvler fra Anine Bing HER (adlink), Kimono kjole Ganni HER (adlink), Hue Acne HER (adlink), Taske Chloe HER og så SKAL jeg have et par ordentlige sutsko i år, skal! Vores gulve er pisse kolde.  Måske dem her.

Det var mig, men så er der jo også lige de der børn! De vokser begge to med lynets hast, og Otto kan naturligvis ikke passe noget af hans overgangstøj fra sidste år, så nyt skal til.

Hue fra Soulland HER, Sko fra Rugged Gear HER, Jakke fra Mads Nørgaard HER, taske Oill HER (adlink). Kjole fra Comme Ci Comme Ca HER, Strikket Cashmere sæt fra Zara HER, Uld-futter fra Joha HER og tigerdragt fra Mini Rodini HER (adlink).

• Er Uma så småt begyndt at krybe, og da der kommer mere og mere fart på for hver dag, har jeg indset at det der med at udsætte støvsugning et par dage, eller en uge, snart er slut.
• Overvejer jeg om vi skal have noget rengøringshjælp.
• Var jeg tæt på at give 79 kroner for tre cookies i 42 Raw i går. Har altid lyst til at købe hele biksen, når jeg går derind. Det er så pænt og sundt, men hvorfor så dyrt?! Nøjedes med en flaske vand og en mandel latte, til 75 kroner.
• Selvom jeg aldrig, eller i hvert fald sjældent, går med læbestift, ejer jeg i hvert fald 25 læbestifter.
• Har jeg været mor i mere end seks år, men har stadigvæk ikke fattet om der er forskel på Timmy Tid og Frode får. Og hvad med F for får og Shaun The Sheep?! Er det alt sammen det samme? Er Shaun Frode? Eller Timmy? Er Det F for Frode. Jeg er forvirret, men ikke nok til at jeg gider google det.
• Ville jeg ønske, at jeg var lidt sejere, når jeg bliver stoppet ude i den rigtige verden af jer der læser med. I er bare så søde (og pæne) at jeg bliver paf og kikset. Men glad, SÅ glad. Tak!
• Er jeg ved at tude, hver gang jeg ser Voice Junior.
• Har Uma nu fået så langt hår at jeg er blevet nødt til at sætte et spænde i pandehåret. Det ser åndssvagt nuttet ud.
• Fik vi en Römertopf stegeso i bryllupsgave. Har nu prøvet den og den er jo SÅ fantastisk! Lækker blæremad på den nemmeste måde.
• Har jeg hamstret Halloween slik i Søstrene Grenes. Der er både slimede edderkoppe-vingummier, og chokolader pakket ind som blodige øjeæbler. Jeg satser på seriøse point fra drengebørnene, næste gang fredagsslikket kommer på bordet.
• Er jeg virkelig blevet glad for snapchat! Og tror muligvis at jeg er ret irriterende derinde. Se mig, hør mig, se mit barn, se mit andet barn, hej hej hej.
• Har jeg stadigvæk lyst til at bryllupsspamme udover alle sociale medier og her, men holder lidt igen, da unfollow-raten stiger gevaldigt hver gang. Personligt er jeg bare stadigvæk høj over dagen, og en lille smule børnesur over at den er slut. Eeen. Gang. Til!
• Forstår jeg ikke hvorfor at pænt træningstøj er så dyrt?! Skal jo bare svede i det. Men gider på den anden side heller ikke at svede i grimt tøj. Og hvad sker der for alle mavebluserne. Vi er altså nogle, der har født. Flere gange.
• Har jeg det med folk der skal giftes, som jeg har det med højgravide. Jeg er grøn af misundelse over den oplevelse de skal igennem. Forventningens glæde, dagens glæde, det første døgn med en nyfødt, det første døgn som nygift. Nerverne, følelserne, adrenalinen, det hele!
• Er denne her ‘I øvrigt’ en overspringshandling for flere ting. Der er nullermænd, der skriger på mig, et træningshold jeg er meldt på, der starter om 55 minutter, og vådt tøj i vaskemaskinen, der vist ved nærmere eftertanke skal vaskes endnu engang inden det bliver hængt op.

Instagram @sneglcille

Igennem hele Ottos liv har jeg periodevis taget mig selv i at tænke, at jeg ville ønske tiden ville stoppe, bare lidt. Da han var helt spæd, da han var på Umas alder, da han var et år, da han var halvandet, to, tre, fire, fem og nu seks år. Tiden flyver, og alligevel sker der så meget! Han er nu for alvor en stor dreng. Både af fysik og sind. Han er lang! Han har meninger, holdninger, et imponerende ordforråd, han er fjollet, skidesjov og følsom på en virkelig fin og stadigvæk sej måde. Når han bliver vred råber han op, noget som jeg faktisk ser som en styrke, det er sejt at han tør og kan give udtryk for sine følelser, også selvom det indimellem bliver lidt tungt. Der er kommet væsentlig mere balance i hans humør, siden dette indlæg. Både fordi at vi er blevet bedre til at tackle det, og så er der på en eller anden måde kommet ro på, på hverdagen og på ham, han er glad, snakkende, og simpelthen så mega sej.

Jeg elsker de samtaler vi har, både de tunge om hvordan verden hænger sammen, om store emner som krig, flygtninge og hjemløse, og de lette om dyreriget, farver og bogstaver. Drengen, der selv kan alt, A L T, men som alligevel elsker at putte med sin mor, drengen der går fra at tale om måneformørkelse og stjernetegn, til højlydt at fortælle at hans tissemand klør, lige midt i Irma. Kombinationen af det modne, selvstændige og det umiddelbare, naive og barnlige, er ret magisk og særligt. Et lille ægte menneske in the making.
Jeg nyder det. Men jeg kan også mærke hvordan jeg for alvor (!) får lyst til at stoppe tiden. Bare lidt.

Instagram @sneglcille

Min mand kom hjem fra Sverige i går, med svenske lækkerier. Reglen er nemlig, at for hver overnatning han er væk, skal der hjembringes en plade Marabou (når det er Sverige altså. I USA er det poser med M&Ms og Trader Joe’s snacks, i Frankrig Valrhona, Tyskland Kinder og så videre). Han var hjemme i en lille time, tog på arbejde, kom hjem og spiste aftensmad og sov, og kørte igen i morges, klokken 6, ud i en skov vistnok, og jeg regner ikke med at se ham igen før engang onsdag morgen. Så tager lige et par græsenke dage mere. Hvilket er fint, hvis jeg da bare ikke var så mega træt. Så træt at jeg lider af voldsomme barselstømmermænd, I ved grå hudtone, kuldskær, sukkercravings, distræt, ømme led, sviende øjne – sådan havde jeg det i årevis da Otto var lille, så i virkeligheden bør jeg slet ikke klage over et par enkelte dage i den tilstand, men altså, når man ikke er vant til det, føles det faktisk værre, synes jeg.

Uma som jo ellers har været ualmindeligt (og uventet) dygtig til at sove igennem lige siden starten af hendes tid udenfor maven, er begyndt at vågne om natten, meget. Ikke for at spise, ikke fordi hun er ked af det, men fordi at hun i søvne ruller sig om på maven og derved vækker sig selv, og mig. I nat skete det cirka en gang i timen, og jeg er derfor en anelse træt og grå i dag.

Da jeg kom hjem efter at have afleveret ældstebarnet i skole, og åbnede køkkenskabet for at tage et glas frem, fandt jeg smørret fra morgenmaden stående på en hylde side om side med glas og tallerkener, hvilket bare understreger min hjernes tilstand på denne mandag.

Instagram @sneglcille

Selv nu, 3 kopper kaffe og et par rækker Marabou senere, er jeg stadigvæk fuldstændigt færdig i både krop og knold. Og jaja, jeg bør sove når hun sover, men jeg hader at sove om dagen, og desuden føler jeg at jeg får mere ud af at nyde stilheden, her foran skærmen. Havde egentlig tænkt at jeg ville bruge dagen på at komme min mail-indbakke i bund, har nemlig forsømt den længe, så er spændt på hvad jeg er gået glip af, hvis noget overhovedet. Men kan godt mærke på min hjernes tilstand, at det måske ikke bliver i dag.

Så. Træt.

Der findes faktisk ved nærmere eftertanke slet ikke nok Marabou i det her hjem. Men så er det jo ‘heldigt’ at Freelancer drager tilbage til Stockholm allerede om en uge, virkelig heldigt *indsæt selv sarkastisk emoji*.

Efter vielsen fik vi taget billeder i Rådhusets gårdhave, hvorefter vi sprang i en Taxa og kørte hjem. Her delte vi et glas vin, sagde Fuck en hel masse, og gik i gang med at rykke rundt på møblerne i gården, fik pyntet lidt op med pynt herfra, fandt champagneglas frem, slæbte flødeboller  og tog imod kaffebilen fra Kalles Kaffe.

Kort efter begyndte de første gæster at komme og vi fik gang i playlisten. De næste timer gik med at sludre, skåle, drikke kaffe, tage imod gaver, kramme og være glade. Det var SÅ fedt, helt afslappet og alligevel summede det af kærlighed og glæde, og der var overhovedet ikke mangel på ‘bryllupsstemning’ trods håndbajerne og den meget nede på jorden atmosfære. Jeg gør det gerne igen! Og igen, og igen….

Da klokken blev 15, begyndte vi så småt at pakke sammen, dog var det ikke alle er var klar til at gå, så de fik en flaske champagne at hygge sig med, men vi måtte videre til vores middagsaftale.

Igen, en fuldstændig perfekt reception! Jeg er lykkelig for at vi prioriterede kaffebilen. Den var et kæmpe hit! Det var både flødeboller, Donuts, champagne og øl desuden også, der var ikke så meget som en dråbe eller en krumme tilbage.

Min lillebror, der til dagligt er køkkenchef på Bio Mio (spis der! Seriøst.) havde inviteret på lækker mad, der blev tilberedt hos mine forældre. Her spiste vi med min mor, min stedfar, min lillebror, hans kæreste, og selvfølgelig Otto og Uma, inden turen gik videre til festen…