The dress #1

Ok. Jeg har jo allerede fundet kjolen jeg skal giftes i, og selvom det ikke er en traditionel brudekjole, overhovedet, har den alligevel nogle brudeagtige features. Jeg vil endnu ikke vise jer den, ej heller afsløre forfærdeligt meget mere om den endnu. Dog vil jeg tage jer med igennem mine overvejelser og vise jer nogle af de kjoler, der var med i den process.

Farve: Jeg skal i hvert fald IKKE være hvid brud, sagde jeg fra starten af. Men på en eller anden måde blev jeg ved med at kigge på og forelske mig i hvide kjoler. Så ret hurtigt blev det klart, at det skulle være en lys kjole, så det blev de knækkede hvide nuancer, lyse pasteller, samt nude farver jeg kiggede mest efter i jagten.

Snit: Jeg har både kigget på korte, midi og maxikjoler og faktisk var jeg meget tæt på at købe en laaaang meget brudeagtig kjole på udsalg fra Sass & Bide, men den var væk i min størrelse, og nu set i bakspejlet, er jeg glad for at jeg ikke fik den, for selvom det er enormt smukt med lange kjoler og blonder, er det ikke rigtigt mig. Heller ikke på min bryllupsdag. Jeg fandt også hurtigt ud af at bar ryg ikke dur til mig, men at jeg gerne viser ben og/eller arme.

Pris: Århmanner! Havde jeg et grænseløst budget var jeg med garanti endt i en Chloe kjole. Særligt én fangede mit øje, igen og igen. Men på grund af prisen var den fuldstændigt udelukket, ligemeget hvordan vi vendte og drejede vores økonomi var det simpelthen ikke en mulighed, at smide små 33.000 kroner efter noget stof. Det er denne. (adlink)

Hvad endte jeg så med? Det får I at se om en måned. Men herunder er nogle af de kjoler der har været taget i betragtning. Måske en af dem er din kommende brudekjole! Ja, og tilgiv kvaliteten af collagen, det er ved at være et par dage siden jeg har lavet noget lignende.

 photo Skaeligrmbillede 2015-08-12 kl. 21.15.48_zpslihjdgmy.png

Den hvide, øverst til højre er fra mærket Selfportrait, der laver de smukkeste kjoler, der alle egentlig passer ind under mine kriterier. Hvis jeg ikke var stødt på den kjole, der nu hænger i mit skab og venter på den store dag, tror jeg meget muligt at det var blevet en fra dette mærke, Find den HER (adlink)
Den lyseblå er også fra Selfportrait, og den elsker jeg, både farve og snit, og at den er en anelse gennemsigtig uden at ligne noget, der er købt i et stationscenter, find den HER (adlink)
Den frynsede til højre er en Stine Goya sag som skal ses i virkeligheden. AV den er smuk! Find den HER
By Malene Birger kjolen (længst til venstre) er også bare skideflot! Den er sat ned lige nu og kan købes HER (Adlink)
Den skjorteagtige kjole nederst er fra A.P.C. og er lidt til den kedelige side, men den kan alligevel et eller andet, og med de rigtige sko er den lige i skabet, synes jeg. Find den HER (adlink)
Nederst til venstre er endnu en Chloé kjole. Kjolen har de fineste detaljer og har listet sig ind i mine drømme et par gange, men selv til 55% off er den ikke ligefrem budgetvenlig, find den HER

6 replies
  1. A+K/VenterPaaVin
    A+K/VenterPaaVin says:

    Uh uh uh, glæder mig til at seeee 😀
    Og ærlig talt, tanken om at blive gift i en Clohé, og lige lave et rødvinsdryp eller et bryllupskage spild på skørtet – fy føj, det ville gøre ondt i min sjæl! Nænej, så hellere noget ganske smukt, men knap så dyrt – tror sgu ikke jeg ville slappe af, hvis min (udprægede) klodsethed kunne koste mig for 33.0000 stof B-)

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    Svar
  2. Josefine
    Josefine says:

    Åh hvor er de fine på hver deres måde – hvor jeg dog glæder mig til at se hvad dit endelige valg faldt på!

    Jeg blev vildt inspireret af alt bryllupsnakken (og jeg skal altså overhovedet ikke giftes lige nu) men da jeg efter at have læst dit indlæg, helt tilfældigt lige ville tjekke Ganni’s nye kollektion ud, fandt jeg endnu en skønhed, som gifteklare damer måske ville kunne finde interessant! Jeg fik i hvert fald allerede lidt lyst til at bestille den hjem, i tilfælde af at jeg måske skal giftes om et par år eller fem – men det ved vi jo godt alle sammen er dumt – ik?

    http://www.ganni.com/shop/dresses/broadway-glitter-dress/F1088.html?dwvar_F1088_color=Vanilla%20Ice#start=1

    Værsgo’ jeg giver tippet videre til jer andre i stedet!

    Svar
  3. Annel
    Annel says:

    Åååh, kjoler <3<3<3 Den blå er godt nok flot! Men honestly, så synes jeg ikke den der Chloe i linket er 33.000 kr (!) værd. Altså flot er den, men måske mere a la 3300 kr-flot:)

    Svar
  4. Emilie
    Emilie says:

    Hej Cecilie
    Fine kjoler!
    Jeg snublede over din blog for nylig, og sidder og hyggelæser gamle indlæg på den, når jeg lige har tid. Jeg synes det er modigt, at du deler så meget af dit liv. Har du nogensinde fortrudt noget af det, du har delt?
    Det jeg egentlig ville skrive var, at jeg arbejder på en redaktion, hvor vi har en freelancefotograf tilknyttet, der hedder Michael Fahlgren. Ikke din Michael vel at mærke.
    Hvor spøjst er det lige, at der er to freelancefotografer, der hedder det samme? (mener at efternavnene staves forskelligt, men det er da stadig lidt pudsigt).
    En god dag til dig, og et stort tillykke med bryllupet, som jo venter næsten lige om hjørnet.
    De bedste hilsner fra Emilie

    Svar
  5. J.
    J. says:

    Du havde det smukkeste hår til brylluppet den anden dag! Jeg skal selv til bryllup den 5. september og kunne virkelig godt tænke mig sådan en fin frisure. Problemet er bare, at jeg er verdens største hår-idiot (no joke!). Selv efter at have set utallige videoer på youtube om, hvordan man krøller sit hår med et glattejern, så lykkes det bare ikke. Kun 1/3 af håret får pæne krøller. Suk! Har du mon et godt tip? Og hvilke produkter kommer du i håret før/under/efter? På forhånd mange tak 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *