I øvrigt #24

  • Gik jeg nærmest i panik da en KÆMPE sommerfugl fløj rundt i vores soveværelse i går aftes.
  • Hader jeg dyr med vinger.
  • Spurgte Otto mig på legepladsen i dag om jeg egentlig nogensinde har siddet på en bussemand. Jeg og resten af legepladsen hørte det sidste som ‘tissemand’. Så det var alletiders.
  • Kan jeg ikke beskrive den følelse af had og vrede, jeg føler når en motorcykel larmekører ned ad Vesterbrogade for fuld smadder, sekundet efter min baby netop er faldet i søvn efter timers kamp.
  • Har vi stadigvæk ikke noget lokale til vores bryllupsfest, og jeg prøver at være cool omkring det. Det er jeg bare overhovedet ikke.
  • Hænger min brudekjole tilgengæld i mit skab. Og den er fandme pæn.
  • Skal jeg ud og lave noget blog-relateret i morgen, der er totalt udenfor min comfortzone. Heldigvis med min mand og en veninde med på sidelinien.
  • Er det modeuge om lidt, eller modedage. Jeg skal ikke rigtigt deltage, men alligevel lidt – ovenstående punkt har lidt med det at gøre.
  • Har min mand lavet hjemmeristede løg til os, og jeg tror uden pis, at jeg har spist hvad der svarer til tre løg de sidste par dage. Ovenpå kartoffelmadder, og faktisk også uden noget under.
  • inhalerede jeg en halv chokoladecroissant i morges. Det gik så stærkt, at jeg håber mine lår ikke opdagede det.
  • Har vi set ´Fat, sick & nearly dead’ og overvejede et kort øjeblik at gå all in på juice. Lige indtil jeg kom i tanke om mit kærlighedsforhold til kaffe. Og mad.
  • Starter hverdagen i morgen. Otto skal tilbage i SFO, og næste onsdag starter han sgu i skole.
  • Har jeg det viiiildt over Lauryn hills cover af ‘Feeling Good’
  • Får jeg snart min forlovelsesring! i morgen er det 5 uger siden vi bestilte den rigtige størrelse, så nu er der kun 1 til 3 ugers ventetid tilbage.

 photo Skaeligrmbillede 2015-08-02 kl. 19.38.44_zps9pxcgz9n.png

8 replies
  1. Fie Vesterled says:

    Jeg arbejder på Axelborg, og vi har et stort fint lokale på 8 sal med tilhørende stor terresse som vist nok kan lejes til private fester. Der er tilladelse til 100 personer. Jeg kan forhøre mg nærmere hvis du er interesseret. mvh Fie

    Svar
  2. Mie says:

    Uh, måtte lige ind og høre… Lauryn er god, men Nina er stadig bedst! (Er nok i virkeligheden stadig lidt bitter over den lortekoncert, Lauryn Hill gav i Falkonér. For 3 1/2 år siden. Yes, I do hold a grudge.)

    Svar
  3. Christina says:

    Åh hvor kan jeg følge dig med motorcykelstøjen! Bander dem langt væk når deres pruttende MC’ere de suser op og ned ad Holmbladsgade! (Hvem er det de prøver at imponere?)

    Svar
  4. Lotte says:

    Hva’ med Wegeners Gård? Kender du det? Må du gøre…
    Den Gamle Dansesal på Frederiksberg.
    Har været til fest begge steder, og de er ret hyggelige…Der er også noget på Pile Alle (bombom…kan ikke huske hvad det hedder, men noget af Haveselskabet).
    Flere ideer?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *