32 dage tilbage

En lille opdatering på bryllupsplanlægningen får I her.
Om 32 dage binder vi knude på det, på os. Rådhus, reception og fest. Efter ikke at have turde trække vejret i et par uger, da vi mistede vores festlokale, kunne vi ånde lettet op for et par dage siden, da et nyt lokale dumpede lige ned i vores liv, takket være en vaskeægte helt vi er så heldige at kende. Det er noget fuldstændig andet end det vi først havde forestillet os, men det er ikke nødvendigvis dårligt, tværtimod gør det en masse ting nemmere, men mere om det på et andet tidspunkt. Nu da vi har et lokale har vi også fået styr på invitationerne, der går i trykken i dag og derfor kan blive sendt ud i denne uge (vi har sendt en ‘Save the date’ via facebook, så folk har allerede sat kryds i kalenderen), de er i øvrigt blevet så latterligt pæne de invitationer, at jeg slet ikke kan vente med at vise dem frem.
Vi har bestilt kaffen, og det søde, der skal serveres til receptionen. Champagnen er på plads.  Så nu mangler vi faktisk bare de sidste detaljer til selve festen, og et suit til Freelancer, og muligvis et ekstra sæt tøj til mig, som jeg kan skifte til om aftenen, det har jeg ikke besluttet mig for endnu. Ok, når jeg lige tænker over de sidste detaljer, er der ikke så meget ‘bare’ i det, vi mangler stadigvæk en del, men igen, vi har 32 dage til at få de sidste ting til at spille, og det skal NOK gå. Ligemeget hvad føler jeg for første gang siden vi startede planlægningen, at vi nok skal nå det hele og at tingene så småt begynder at falde i hak.
Det er rart. Hold kæft, jeg glæder mig.

 photo FullSizeRender8_zpss4lbb8he.jpg

32 replies
  1. Pernille says:

    Manner, jeg glæder mig bare til at se kjolen.. Håret.. Negle.. Okay, jeg glæder mig bare til at se det hele! Det der bliver plads til på bloggen, naturligvis 😀

    Svar
  2. Sanni says:

    Ih hvor jeg glæder mig til at høre mere, og til at se billeder! Hvad er det for et bryllupsprogram du viser screen shot fra i indlægget?

    Svar
    • Sneglcille says:

      Appen hedder wedpics. Man inviterer alle sine gæster, der så kan uploade billeder fra feste. Mega smart 🙂

      Svar
      • Sanni says:

        Tusind tak for hjælpen – den må jeg hente med det samme! Og så vil jeg sige, at jeg synes det er SÅ rigtigt, at I skal giftes – sætter stor pris på du vil dele det med os. Håber det forbliver sådan.

        Svar
  3. Lone says:

    Wow. Du gifter dig helt seriøst med ham der knaldede udenom og fik et barn med en anden? haha wauw.. held og lykke med det da

    Svar
    • Sneglcille says:

      Du er da et ubehageligt menneske. Håber du fik et kick ud af at sidde der bag din skærm og skrive sådan til mig, jeg går ud fra at det var pointen.
      Til en anden gang vil jeg foreslå dig i det mindste at sætte dig ind i sagerne, inden du går til angreb. God dag.

      Svar
    • Josephine says:

      Hej Lone.
      Du er virkelig et lillebitte, sørgeligt menneske. Gå dog et andet sted hen hvis du ikke kan rumme hendes lykke.
      Jeg synes personligt at det er helt fantastisk at de har fundet hinanden igen! HURRA for kærlighed <3

      Svar
    • Laura says:

      Lone – Hvis du ikke har noget pænt at sige, så luk smile spalten.

      Sneglcille – Jeg vil se frem til, at høre mere om brylluppet, samt se billeder.

      Svar
    • Piximouse says:

      WOW Lone!
      Du vælger simpelthen at skrive en sådan kommentar på et online medie, det var lige det der kunne gøre det for dig i dag. Der hvor du valgte at smide din energi. Haha… WOW. Held og lykke med at fortsætte dit liv på den måde!

      Svar
  4. Lotte says:

    Av Lone er strid. Det er svært at undgå den slags sætter sig fast (i hvert fald for mig) – det er som om de mange søde kommentarer overskygges fuldstændig. Men hvis nu man får nok, kan det være den ene dumme er lige meget? Derfor: Jeg glæææææder mig til at høre mere om fest og planlægning, for I har fortjent det sgu. Jeg glæder mig til at se skoene mest – og kjolen. Man er vel materialistisk. Og så glæder jeg mig på jeres vegne, for kærlighed og tryghed er alle forundt, og selvom jeg kun følger dig på de sociale medier lyder lykken langt ud af dig.

    Svar
  5. Louise says:

    Jeg har efterhånden læst med i rigtig lang tid, men jeg kommenterer næsten aldrig – ikke fordi at jeg ikke har noget positivt at sige, jeg tror simpelthen bare at jeg er for doven anlagt, og måske fordi jeg føler mig lidt halvklodset når jeg kommenterer. Men idag læste jeg din opdatering på facebook om en ondskabsfuld kommentar, og det fik mig alligevel op af stolen (so to speak). For jeg ved kun alt for godt hvordan det føles, når man lader de ubehagelige kommentarer (og oplevelser, for den sags skyld) betyde for meget. Jeg tænkte derfor at jeg ville smide lidt positiv energi i din retning, og komme med en positiv kommentar til dig. Jeg elsker simpelthen din blog! Du formulerer dig på en fantastisk måde, og du er absolut blandt mine yndlingsbloggere! Og da du glad fortalte alle os læsere, at du havde fundet sammen med manden i dit liv, kunne jeg ikke andet end at være glad på dine vegne. Det er en dejlig kærlighedshistorie. Jeg elsker at i har fundet hinanden igen, og at i har plads i jeres forhold og i jeres liv til kærlighed, rummelighed og tilgivelse. Livet er ikke altid en dans på roser, men det hele bliver nok lidt nemmere når man vælger at tro på det bedste i mennesker og man tilmed finder kærligheden. Jeg håber at du får kastet så mange positive kommentarer i din retning, at den dumme, ukonstruktive, dømmende kommentar simpelthen drukner. Og så håber jeg at du får en fantastisk dag med din søde familie, og at Otto kan fortælle om en god første skoledag 🙂

    Svar
  6. Trine says:

    Jeg synes Lone lugter lidt af indestængt bitterhed 🙂 Måske ville hun ønske at der var nogen der ville gifte sig med hende? Jeg synes jeres historie er enormt smuk, Cecilie, og hvor er det altså fint sådan som kærligheden gang på gang beviser sin styrke. Man går gennem forskellige ting som par, og de problemer I havde var bare lidt anderledes end hvad andre oplever. Jeg glæder mig FOR SYGT til at se din kjole! Og alt det andet også! Hvis du har tænkt dig at lægge noget op. Ellers ved jeg bare at det bliver fint 🙂

    Svar
  7. Caroline says:

    Om jeg begriber hvad folk skal komme med så syge kommentarer for? Gad vide om Lone lige fik det lidt bedre med sit eget liv dér? (Pænt ærgerligt liv i så fald). Hold op hvor er det kedeligt at nogen skal te sig sådan – uanset om det er bag en skærm eller i virkeligheden skal man ikke tale sådan til andre. Cille, du har fundet ham der er helt rigtig for dig, og I har en smuk og stærk kærlighedshistorie som jeg tror rigtig mange kunne lære noget af. Det værste er at nu skal der 1000 gode kommentarer til før at de dulmer den latterlige kommentar, men hér får du i hvertfald en af de gode af slagsen, jeg synes nemlig jeres historie er fantastisk, og jeg glæder mig for sygt til at se billeder af brylluppet (og i særdeleshed skoene).

    Svar
  8. Karen says:

    Endnu en positiv kommentar til samlingen…

    Jeg har mega optur på over Jeres historie, og jeg ønsker Jer alt det bedste.

    Og så melder jeg mig i koret af folk der glæder sig til sko og kjole. Yay!

    Svar
  9. Charlotte says:

    Jeg vil også smide en positiv kommentar. Jeg er vild med bryllupsplanlægningen, jeres historie og jeres kærlighed. Det er ærligt, og det er smukt, at I har fundet hinanden igen og overvundet al modgang. Og Lone kan bare smutte et andet sted hen med sin uvidenhed og ondskabsfuldhed, det kan vi ikke bruge til noget. Glæder mig til at se kjolen!

    Svar
  10. Julie says:

    Også en positiv kommentar herfra: jeg elsker din blog og glæder mig ustyrligt til at følge med i bryllup, planlægning osv. osv. osv. Og jeg havde seriøst tårer i øjnene da jeg læste indlægget, om at du og freelancer igen havde fundet hinanden – og måtte straks skrive rundt og dele min glæde med alle mine veninder (inkl. dem der overhovedet ikke læser blogs…)

    Svar
  11. Anna says:

    Jeg har ikke læst med særligt længe (siden du og Freelancer fandt sammen igen), men dog længe nok til at kunne konstatere, at Lones udlægning af tingene er rigeligt forsimplet og også en anelse usand. Hun er nok en af dem, der synes bloggen var bedre dengang du var miserable, så lad os håbe at hun snart skrider.

    Jeg elsker at læse om al den lykke, så lad ikke Lone spolere den.

    Svar
  12. Ingeborg says:

    Jeg faldt over din blog for lidt over et år siden, da en af mine Facebook-venner havde liket et indlæg. Titlen fangede mig af en eller anden grund jeg ikke kan forklare – jeg har nemlig aldrig fulgt en eneste blog. Det var selvfølgelig indlægget om at i havde fundet sammen igen. Siden da brugte jeg en måned på at læse samtlige indlæg fra fem år tilbage. Det var meget som en af de der romantiske film, hvor man ved at det hele ende lykkeligt til sidst, selvom man fælder et par tårer undervejs.
    Jeg ved egentlig ikke præcis hvad det er der har fået mig til at blive hængende, men jeg er her altså endnu. Jeg ELSKER folk som gør tingene på deres måde, uden at bekymre sig om hvad andre gør og det gør mig oprigtig ked af det, at én eneste person (som tydeligvis har ondt i røven) kan få lov til at trænge under huden på dig. Selv hvis hun nu havde ret, havde hun da ingen forudsætninger for at vurdere om det var rigtigt for jer eller ej. Den lykke, som har skinnet igennem hvert eneste indlæg det sidste år er ikke til at tage fejl af. Og hvordan man kan stille spørgsmålstegn når du nu har været så ærlig og uddybende, selvom vi overhovedet ikke har krav på at vide noget som helst, er mig en gåde. Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke og glæder mig til at følge fremtiden.
    Er i øvrigt på vej til Vesterbro fra det mørke Jylland og håber sådan at støde ind i dig en dag – selvom jeg nok bliver star struck og spilder kaffe ned over hvid bluse.

    Svar
  13. Københavnerhjerte says:

    Ih altså, dumme mennesker er der nok af derude. Men ved du hva’. Du ved hvad I står for, og så håber jeg at du kan skære hendes l*rt fra, for sådan en skod-kommentar skal man da lede længe efter. Skam dig Lone, dit sørgelige kvindemenneske. Øv!

    Jeg elsker din blog, følger trofast med, og syntes jeres kærlighedshistorie er fantastisk. Så thumbs up, og jeg glæder mig til at I får hinanden med knude og bånd, eller hvad man siger, inden længe.

    Hurra for kærligheden…

    Svar
  14. Laura says:

    Jeg gider normalt, ikke at blande mig i blogfejder, men her kan jeg ikke styre mig.

    Jeg har (også) lige opdaget din blog for et års tid siden (tak, specialeoverspringshandlen) og jeg tudede da jeg læste den igennem. Jeg synes det er så smukt og oprigtigt. Folk, der tror kærlighed og parforhold bør udforme sig som en anden romcom kan jo evt vælge at læse en Danielle Steel roman i stedet.

    Høj femmer til jer for at gøre det der føles rigtigt!

    Svar
  15. Line says:

    Altså, sødeste Snegl! Lone HAR jo ikke fulgt med. For historien handler jo ikke om utroskab, det har da ALDRIG været inde over. Så du får nok endnu en kommentar fra hende, om at Uma et en dreng, for det stemmer jo heller ikke overens med virkeligheden! Dog må man jo give hende lidt ret i bitterheden, jeres kærlighed eksisterer jo kun i platte Hollywood film – hvilket jo også bare gør den endnu mere spaced og fantastisk, for I er da SÅ meget ment to be,som nogen mennesker kan være! OG din blog er blevet endnu bedre efter I blev sådan en lyserød, floffy kærlighedssky, jeg er vild med det <3<3<3

    Svar
  16. Mia says:

    Hvor er Lone da et ufatteligt lille og trist menneske. Hvor sørgeligt et liv har man lige, hvis man har behov for st pille andre mennesker ned…
    Jeg synes det er helt fantastisk at I har fundet hinanden og kærligheden igen!
    Min mand og jeg har i sin tid været fra hinanden i et års tid, før vores veje mødtes igen og vi fandt ud af at vi ikke kunne leve uden hinanden. I år er vi så blevet gift og har fået den skønneste lille dreng. Selvom det har været hårdt, ville jeg ikke have været den periode vi var fra hinanden foruden, for vi er begge vokset som mennesker og har kunnet møde hinanden på en helt anden måde. Svært at forklare, men kærlighed er ikke altid så enkelt. Man er dog ikke i tvivl om når det er rigtigt, og er ikke i tvivl om at I to hører sammen. Skidt pyt med at I så er nået hertil ad omveje, for I er garanteret blevet så meget klogere undervejs og de bump der har været undervejs har gjort det muligt at være hvor I er i dag.
    Jeg håber I får et helt igennem vidunderligt bryllup, og fejrer at I har villet det her så meget, at I har kæmpet for hinanden og kærligheden. Det er da smukt!
    Og så synes jeg du er mega sej Cecilie! Bedste blog og Insta simpelthen!

    Svar
  17. Tine says:

    Jeg glæder mig som et lille barn til jeres bryllup, og håber sådan, at du vil dele dagen med os. Jeg elsker jeres happy ending, og ønsker jer alt alt det bedste for fremtiden <3 Længe leve kærligheden!

    Svar
  18. Ditte says:

    Måske Lone har lidt ret…. Det er jo ret risikabelt når den slags er sket før (utroskab mm.) og det er måske derfor det går dig ekstra meget på med en sådan kommentar. Der er jo lavet statistik over den slags. MEN derfor håber jeg da ikke at det sker for jer.

    Hilsen en bitter ko der selv giftede sig med en utro nar som nu har gjort det igen…. Piv.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Men ingen har været utro? Og ligegyldigt hvad, er der en måde at tale til folk på og en måde IKKE at tale til folk (eller skrive) og ‘Lone’ var unødigt nedladende og ondskabsfuld. Er ked af hvad du har været igennem, men ærlig talt kan jeg ikke gå og være bange for noget der måske kommer til at ske. Jeg er lynende forelsket og lykkelig, og at stikke mig den slags spydigheder 30 dage inden mit bryllup, er bare hamrende ondskabsfuldt og meget lidt konstruktivt.

      Svar
    • Ingeborg says:

      Hej Ditte.
      Måske du også skulle sætte dig ind i sagerne inden du udtaler dig? Manden var ikke utro. Jeg ville ærligt talt også blive ked af det og vred hvis nogen sagde sådan noget om min kæreste. Selv hvis det så var rigtigt. Hvis jeg havde valgt at tilgive ham, så skulle der sgu ikke sidde en komplet fremmed og dømme mig for det valg. Hvis det var ment i bekymring havde det nok være formuleret i et lidt andet sprog og måske også en privat mail.

      Svar
  19. Karina says:

    Kære Cecilie.
    Du kender mig ikke – Vi var i “mødregruppe” på Min Mave, og jeg har stilfærdigt fulgt med på sidelinjen under fødslen af såvel Otto som bloggen. Jeg har været med, da du og freelancer var sammen, da I gik fra hinanden og nu hvor I har genfundet hinanden. Jeg kender selvfølgelig kun de sider af dig, som du har valgt at dele på bloggen, men jeg kan lide hvad jeg læser. Jeg kan lide din måde at skrive på, din sans for mode og din dejligt ukrukkede tilgang til tingene.
    Tak for det, og mange tak for en god blog.

    Og luk så røven Lone. Tak.

    Svar
  20. Ditte says:

    Nå for hulen.. Har fulgt med (men ikke ordentligt åbenbart). Anyway – jeg ønsker jer alt mulig lykke i livet fremover:)
    Så kan jeg sidde her bag skærmen og få kvalme, blive bitter og hade jeres “glade Og lykkelige liv” haha.
    Håber I får en fantastisk dag!

    Hilsner fra Monaco

    (Hvor alle tror at jeg er pisse lykkelig med stort hus, biler, ure og andet ligegyldig bullshit)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *