I øvrigt #26

  • Har jeg næsten kun bryllup i hovedet og bruger det meste af min tid på at planlægge, tænke på og drømme om bryllup.
  • Tager freelancer til LA om et øjeblik og jeg begynder så småt at gå i panik over det.
  • Har jeg præsteret at blive så begejstret over at liste mig ud af soveværelset, hvor baby sov, uden at ramme det der sted på gulvet der knirker, at jeg i mit sejrs-move bankede min albue ind i dørkarmen, hvilket vækkede sovende baby.
  • Har vi ENDELIG fået styr på musikken til sneglebrylluppet. Løsningen blev en DJ, som nu er booket.
  • Drømmer jeg om et guldsæt fra Stine Goya til bryllupsfesten om aftenen.
  • Har vi bestilt festtøj til Otto. Han har selv valgt, og jeg er ved at revne over at han har valgt et sæt, der er næsten identisk med Freelancers. S Ø D T.
  • Har jeg nu tabt 12 kilo siden starten af juni, og er dermed næsten i mål.
  • Ligner vores køkkenbord seriøst noget fra en coke-bule hver morgen, det er modermælkerstatningspulver som jeg får drysset alle vejne der ved 5 tiden når jeg mikser Umas morgensjus.
  • Kan jeg, apropos ovenstående punkt, trods virkelig ringe motorik og ditto afstandsbedømmelse hælde præcis 150 ml vand i en flaske i første hug, helt uden at kigge.
  • Er det gået op for mig at lige så meget grimt baby-pigetøj der findes, næsten mere pænt af slagsen findes der når man kommer op over str 68.
  • Har det ikke været specielt svært at undvære slik, kage og brød, MEN jeg kunne virkelig godt klare et stykke cheesecake, og en snickers. Og en lun croissant. Og en TOAST. …mmmmm og en Romkugle. OK, jeg savner det hele. To uger tilbage.
  • Har jeg lavet min første hair-tutorial. Der er plads til forbedring, meeeen den kommer op i denne uge, eller når jeg finder ud af at klippe den sammen.
  • Var jeg i biffen og se Sommeren 92, og det kan anbefales! Jeg er hverken til danske film eller fodbold, men den er fandme god! Og så elsker jeg at man ryger lige tilbage til dengang. Jeg glemmer aldrig følelsen fra den dag i juni 1992, af at det var noget stort der skete. Min mor og stedfars glæde, turen ind til Rådhuspladsen og de mange mennesker. Kuldegysninger!
  • Kaldte jeg Uma for en lille bumserøv den anden dag. Men det slår stadigvæk ikke da Otto med skingerstemme og kæmpesmil kaldte hende mussekusse.
  • Er vi begyndt at se ‘Fear The Walking Dead’ på HBO… Fik jeg sagt at jeg skal være alene hjemme i en uge. Skrig!
  • Glor jeg på min ring. Hele. Tiden.
  • Skulle jeg aldrig have skrevet croissant. Har pissemeget lyst til en. Nu.

 photo Skaeligrmbillede 2015-08-31 kl. 21.46.35_zps0ca6wxrp.png

To uger … TO!

I dette øjeblik om præcis to uger dingler jeg forhåbentlig rundt i en kærlighedståge toppet med et par espresso martinis omringet af dejlige mennesker. Om to uger er jeg en gift kvinde. Jeg glæder mig.

I dag blev det freelancers tur til at blive poltet, så i morges drønede han afsted på to hjul, en motorcykel, sammen med nogle af sine bedste venner. Nu er det aften og jeg har ingenting hørt fra ham, så jeg kan kun forestille mig, at det er en succes.

Præcis som da min egen polterabend blev afholdt, er det som om at det bliver meget meget virkeligt det der bryllup.

Om fire dage rejser Freelancer til Los Angeles og kommer først hjem et par dage inden brylluppet, så vi skal have styr på en helvedes masse inden han tager afsted, altså når de værste polter-tømmermænd har forladt den flotte mand. Det vi ikke når inden flyet lettet onsdag eftermiddag, når jeg selv. Det. Skal. Nok. Gå.

Der bliver nok skruet endnu mere op for bryllupssnakken herinde, ligesom at I nok skal blive vold-spammet med billeder fra selve dagen, om to uger, både her og på Instagram. TO uger. TO! Skriiiiiig!

 photo Skaeligrmbillede 2015-08-29 kl. 21.11.03_zpsaduvecrk.png

Champagneglas til receptionen, tjek!

 

Kølige fødder og en forlovelsesring på rette sted

Jeg har ikke et gram af tvivl i min krop; Jeg skal giftes med Freelancer, og det føles helt rigtigt. MEN, jeg kan mærke at jeg her små tre uger inden dagen, har lidt kølige fødder i forhold til selve festen. Blev pludselig ramt af ‘ej, måske vi bare skulle tage på rådhuset, os to, og så ikke andet’. Tænker om det bliver for meget med en fest, om vi overhovedet magter det lige nu. Skulle vi hellere have brugt pengene på en fed ferie. Jeg får det altid sådan inden en fest. Får lyst til at aflyse. Det er så fjollet, for jeg glæder mig jo. Men tanken om at skulle være i fokus en hel dag, skræmmer mig en anelse. Det lyder tåbeligt, og heldigvis er følelsen ikke konstant, men den er der.

 photo IMG_3504_zps4lhebluj.jpg

Vi nærmer os, både tidsmæssigt (17 dage, but who’s counting) og praktisk. Det meste er på plads, på nær det der ikke er. Vi får travlt de sidste par uger, særligt fordi at freelancer rejser til LA om en uge, og først kommer hjem 2-3 dage inden brylluppet, med jetlag.

I mandags fik jeg det telefonopkald, jeg har ventet på i 8 uger fra Figaros Bryllup, der fortalte mig at min forlovelsesring var klar til mig! Jeg nærmest skreg smykkedamen ind i øret og pakkede straks baby ned og begav mig ud på en længere gåtur til butikken i silende regnvejr. Da jeg endelig nåede frem helt gennemblødt og med makeup langt ned af begge kinder, og damen spurgte om hun lige skulle pakke ringen ned til mig, måtte jeg grinende afslå, den ring bliver siddende på min finger og skal absolut ikke pakkes nogen steder hen.

 photo FullSizeRender10_zpsdmdird3i.jpg

 

6 år

Lige nu, for seks år siden havde jeg netop sendt min familie og min veninde hjem fra Frederiksberg hospital, hvor jeg befandt mig på en enestue med freelancer, der ikke var mit yndlingsmenneske der tilbage i 2009, på en sofa ved siden af min hospitalsseng, og med små 3300 gram Otto i armene, som jeg havde født få timer forinden.

 photo Skaeligrmbillede 2015-08-23 kl. 23.12.42_zpsaiczp2a0.png

Nu sidder jeg i en grå Bolia-sofa med selvsamme Freelancer, der i dag er noget mere i kridthuset end dengang, i fodenden, og en noget tungere Otto i sin seng i rummet ved siden af. At han er seks år kan jeg næsten ikke forstå. Det er så kliche det der med at tiden flyver og hvor blev den af, og. så. videre. Jeg ved ikke om jeg synes den er fløjet, for meget er sket på de seks år, som i åndssvagt meget. Ting så vilde og langt ude, at hvis det var en film in the making ville en eller anden instruktør-type nok bede manuskriptforfatteren om lige at skrue lidt ned for stofferne.
Men jeg synes det er vildt at jeg har et barn på seks år! S E K S! Det er slet ikke til at fatte, at den lille knirkende øgle jeg fødte den søndag eftermiddag i 2009, nu er et ægte lille menneske med fodboldstøvler, klassekammerater og et ordforråd som Topgunn. Sådan er det, og jeg er ret pjattet med det.

Han har haft en virkelig god dag, der startede ekstremt tidligt, da han simpelthen ikke kunne vente længere. Vi spiste morgenmad inden klokken blev 7 og gjorde herefter klar til gæster, gaver og kage, inden vi rundede af med hotdogs og sen sengetid, og i morgen laver vi popkorn til klassen.
Helt perfekt, præcis ligesom Otto. Min Otto.
 photo Skaeligrmbillede 2015-08-23 kl. 23.10.58_zpsg6ucbosf.png

 

 

Bryllupsrejse?

Vi har snakket meget om, hvad der er muligt og hvad der ikke er, om det skal være nu, eller senere, om det skal være med alle børnene i en lejet villa/bungalow et eller andet eksotisk sted, eller en sviptur kun med baby efter brylluppet, om det skal kombineres med en af Freelancers arbejdsture. Eller om vi simpelthen skal udskyde det til vi kan komme afsted uden nogen børn, eller noget mere eksklusivt med dem (læs: så vi kan nå at spare op). Mulighederne er mange og vi har endnu ikke besluttet os endnu. Jeg tror nu vi hælder mest til at tage afsted hele banden, med lidt luksus i form af noget strand eller en pool lige udenfor døren, voksendrinks om aftenen og smukke omgivelser, men så igen drømmer jeg lidt om Paris, men det ooorker min mand ikke, fordi han synes Parisere lidt er nogle røvhuller, og han kan godt få en anelse klaus’ i storbyer, hvor man ikke kan komme ud til noget hav, så det er jo heller ikke optimalt. Men en ting er helt sikkert – Vi skal afsted, på den ene eller anden (eller tredje eller fjerde) måde.

Har I forslag? Hvad kan man gøre? Skal vi gå aaaall in og leje et hus på en bounty ø, hvor vi alle kan være, eller udskyde til Uma er stor nok til at blive passet, eller noget tredje? Erfaringer, tanker og forslag modtages hjertens gerne. TAK.

 photo Skaeligrmbillede 2015-08-22 kl. 21.03.28_zpsrwtdlmpx.png

Barcelona 2014, helt nygravid, helt dårlig, helt træt, helt lykkelig.

 

Older posts