At planlægge et bryllup på to måneder …

Om vi er gale eller geniale ved jeg ikke, men om 2 måneder og et par dage skal vi altså giftes og holde et bryllup. Indtil videre har vi udfyldt ægteskabserklæring. Fundet en dato. Et sted til festen. Lavet en gæsteliste og…. That’s it.
Som sagt er det jo et utraditionelt bryllup vi går efter, men stadigvæk skal der jo inviteres folk, både til receptionen og festen. I vores tilfælde har vi vendt det lidt på hovedet og holder vielse med vores allernærmeste, reception som åbent hus for familie, venner og børn, mens listen til festen om aftenen derimod er meget lang, med navne på dem som vi har lyst til at tage et shot og danse running man med til sent ud på natten.

Jeg skal finde en kjole og selvom jeg har en nogenlunde ide om hvad jeg gerne vil have, falder jeg konstant over enten udsolgte sager eller prislejer, der er helt helt HELT urealistiske. Som for eksempel den seneste kjole jeg faldt for, der kostede godt et halvt års husleje. Og det er altså ikke engang rigtige brudekjoler jeg kigger på.

Vi skal have lavet ringe. Jeg skal have nye sko. Vi skal måske hyre en DJ og en fotograf. Freelancer skal muligvis have et jakkesæt. Og så er der maden, sprutten og alle de små detaljer som skal falde på plads. Og så skal jeg nå at få trænet mine ben helt pæne.
Vi når det hele, er jeg slet ikke i tvivl om, og ellers går det nok. Lige nu er det faktisk ret hyggeligt at lave Pinterest boards, tale om muligheder, efternavne, mad, drinks og så videre.
Vi har lovet hinanden at nyde det og ikke stresse, for det er jo bare en fest. Jeg er sikker på, at den ene af os nok skal kunne overholde den del af aftalen. Og det er ikke mig.
 photo Skaeligrmbillede 2015-07-06 kl. 21.24.38_zps5zcztvik.png

 

JA!

Nåhmen. Jeg skal giftes.
I mandags midt i typisk morgenræs med morgenmad, børnelarm og madpakker fik jeg stukket en æske i hånden. Det var min fødselsdag og da jeg er et heldigt røvhul, der ofte får smykker i gave, lagde ikke det store i det til at starte med. Ikke før jeg åbnede låget og fandt en diamantring. Kiggede til højre med et måbende blik og fandt min mand siddende på knæ. Totalt uventet, totalt optur. Jeg sagde ja. Selvfølgelig sagde jeg ja.

Så om et par måneder, september helt præcist, tager vi hinanden i hånden og går på Københavns Rådhus for at ’seal the deal’ for alvor. Og derefter holder vi fest, en effin’ god fest. Detaljerne er slet slet ikke på plads. Men, vi springer alt det traditionelle over, ingen bordplan, ingen taler, ingen brudevals, bare gode mennesker, drinks og kærlighed. Åh, og en ny kjole naturligvis. Og sko. OG kage, altid kage. Jeg glæder mig, for helvede, hvor jeg glæder mig.

 photo Skaeligrmbillede 2015-07-05 kl. 10.19.10_zps5ttfapv7.png

Glaaaaad og nyforlovet <3

Jakken på billedet er fra Baum Und Pferdgarten og kan købes HER (ad link)

Psssst. Se ringen på Instagram @sneglcille. Den pæne pæne ring, som desværre er leveret tilbage for en tid (6 til 8 uger!!! Pis), da den var for lille (mine hænder er åbenbart stadigvæk gravide)…

 

Mens I er på Roskilde …

  • Har jeg spist ungernes figenpålæg som følge af akut sukkercraving
  • Er freelancer netop taget til Stockholm, så jeg er ene voksen på pinden med tre børn i de næste 24 timer
  • Forsøger jeg at forfatte et gæsteindlæg til en af mine all time yndlingsblogs. Det går ikke så godt.
  • Har jeg googlet How to get in shape after pregnancy. Kun for at få bekræftet, at det er noget med motion og sund kost. Figen er da sundt?
  • Er Uma gået i sultestrejke. Og sovestrejke. Måske det er varmen, måske det er et tigerspring, måske hun bare er lidt et røvhul.
  • Prøver jeg ihærdigt ikke at blive alt for jaloux på instagramposts og Snaps (altså snapchat-snaps, ikke det flydende farlige stads) fra Roskilde. Uden held.
  • Spiller jeg Wordfeud.
  • Har jeg opfundet en metode hvor slyngevuggen holdes igang ved hjælp af min strækvikle, mens jeg både sidder ned og på en måde træner ben på samme tid.

 photo IMG_9555_zpsj5sljmvv.jpg