Hystaden og den store Ja-hat
Jeg elsker at vi er så forskellige, min Freelancer og jeg. Selvom det også indimellem har sine prøvelser, så er det alligevel nok godt, virkelig godt. For eksempel som her til aften, hvor vi netop har fundet ud af at vi alligevel ikke har et sted at holde vores bryllupsfest.
Jeg tager det ikke så pænt. Har nærmest allerede aflyst alt, med store armbevægelser, en bævrende stemme i falset og panik i hele kroppen. Min kommende mand sidder i sofaen, iført underdrenge og læser i et modeblad, helt nonchalant, helt helt rolig.
‘Vi finder bare noget bedre’ brummer han og smågriner lidt af min overreaktion.
PÅ 6 UGER?? Og hvad med invitationerne! Alt skal laves om! Jeg bliver sindssyg.
‘Vi løser det. Bare vent og se’
Manner, jeg ved ikke hvem der har givet ham den der ja-hat han render rundt med, men jeg ville nok have meget godt af at låne den lidt engang imellem.
Vi finder et sted. Vi tænker ud af boxen. Sover på det. Og inden ugen er omme, har vi et sted, så invitationerne kan blive lavet om og sendt afsted… Det siger manden i sofaen i hvert fald. Godt det er ham jeg skal giftes med.
KBHs Kommune har det fineste lokale i kødbyen man kan leje ret billigt! Det er måske et forsøg værd…
Cirkelordenens Selskabslokaler på Frb. er et fint sted.
Hvad skal I bruge?
Vi har et festlokale hvor jeg bor fx , med udeområde og græsplæne (Og Kalles Kaffe er vant til at lave kaffebar her 🙂 )
Og ellers kender jeg en masse andre steder. Send evt en mail, hvis det er, jeg skal sætte jagten igang?
Jeg vil varmt anbefale min arbejdsplads! Allehånde Café ude på en husbåd på Amager Strand. “http://www.allehaande.dk/” Go go go!!! 🙂
Prøv ‘Huset i Magstræde’ – de har nogle virkelig fine selskabslokaler, som fortsat er lidt en bevaret hemmelighed! Det skal nok gå 🙂 I finder en løsning!!
Giver du i øvrigt et sneak-peak på invitationerne når de er klar? Er selv i gang med at lave samme, og er nysgerrig 😉
Ha ha, det lyder fuldstændig som herhjemme. Jeg er (også) den, der måske lige lovlig let kan slås ud. Men ved du hvad, det skal nok løse sig! Indtil i dag havde vi ikke en fotograf, og vi skal giftes om under to uger.
Vi måtte ringe til virkelig mange, men til sidst lykkedes det! Så NU mangler vi kun… Ja, det sidste. Konstant. Men det skal nok løse sig!
Stol på ham der din forlovede – han var da smart nok til at give dig en ring, ikke? 😉
Vossevang kro , super fantastisk sted
Måske http://olsen3.dk eller http://tribecanv.dk/next-door/ 🙂
Tjek Huset i Magstræde, som udlejer et skønt lokale med tilstødende egen bar – Salon K. Alletiders festlokale :)!
http://www.huset-kbh.dk/udlejning/
Jeg synes I skal kigge på forsamlingshuset 5e i Kødbyen. Jeg arbejder på restauranten ved siden af og det er virkelig et fint, skramlet og cool sted – og vi laver også catering! 😉
Signe! Hvilken restaurant er det?
JEG overvejer nemlig 5e!