Dagen efter…

Jeg har sovet på det. Eller det vil sige, jeg har ikke sovet så meget.
Mest ligget vågen og tænkt løsninger. Gode, seje løsninger, ikke halve paniske ‘vi tager den!’ løsninger.
Og når jeg har sovet, har det været  med stressdrømme af dimensioner, hvor jeg både blev væk fra Otto på Hovedbanen, og tabte alle mine egendele ned i en skakt, og så blev jeg ved med at falde over mine egne ben. Man behøver vist ikke være drømmetyder for at regne ud hvad det symboliserer. Kontroltab, big time. Jeg hader når der ikke er styr på tingene.Hvilket egentlig er sært, da jeg er det vildeste rodehoved og er ret loose omkring mange andre ting. Men lige præcis de store detaljer, skal der være styr på.

Heldigvis, som jeg skrev i går aftes, gifter jeg mig med en problemknuser, som er vant til at løse alverdens skæve udfordringer, og heldigvis er han særlig skarp i at finde locations. Hvor jeg ser forhindringer, ser han muligheder. Så jeg forsøger at sætte min lid til ham og hans optimisme, mens jeg indvendigt er ved at gå i spåner.

På den lyse side ser det ud til at den kjole jeg VIL have, bliver min. Og så har vi både styr på drinkskortet, fotografen, næsten på ringene og også på maden, og så fik vi de første udkast af vores invitationer i går, og de bliver PISSE pæne.

Det skal nok gå. Men først når vi har lokalet, tør jeg trække vejret normalt igen. Nu KAFFE!

TAk for forslag både i kommentarerne i går og på mail. Jeg kigger på dem allesammen og sætter kæmpe pris på det. I er  sgu så søde.

4 replies
  1. Marie
    Marie says:

    Puha – det er sgu lige før, at JEG bliver lettet. Så meget “styr-på-tingene”-nazist er jeg nemlig, at jeg mærkede et strejf af panik på jeres vegne!

    Det bliver sgu da pisse fedt det bryllup mand!

    Svar
  2. Karen
    Karen says:

    Det hele plejer heldigvis som regel at gå… 🙂

    Vi havde sendt inviationer og hele lortet ud, da det sted vi skulle holde reception valgte at ændre lokalelejen fra 0 kroner til 75.000 kroner. Needless to say, så blev det et nej tak fra os, så jeg skulle til at finde et nyt sted. Et sted som vel om mærke lå i gåafstand fra kirken, og hvor vi kunne være 100 mennesker til reception i det specifikke tidsrum. Panik!

    Men som Freelancer siger om jeres, så endte vi sgu med at finde noget meget bedre og fik lavet en tillægsinvitation. 🙂

    Svar
  3. Amand
    Amand says:

    Du bør tjekke 5E og spisehuset ud som ligger inde i den grå kødby. Holdt den fedeste og meget utraditionelle cocktail/bordfodbold/bryllupsfest.. Det er verdens rareste mand der har lokalerne som ligger lige ved siden af hinanden

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *