Tigerbaby på spring. Ræk mig lige kaffen?

Min glade, milde baby er blevet udskiftet med en pjevset, vred type. I dag har jeg derfor brugt lidt for meget tid på at være småirriteret over alt det jeg ikke har nået, fordi det eneste der dur for den hidsige lille frøken er min arm. Ikke engang slyngevuggen virker i dag. Og jeg indrømmer gerne, at det ikke var mit mest stolte øjeblik, da jeg sammenbidt og irriteret hvislede Uma, FOR fanden altså! ned i håret på den vrede unge dame. Virkelig usympatisk og nederen af mig, det ved jeg godt, men sådan er det nu engang imellem.
Efter at have mugget lidt om kap med barnet i en del timer,, besluttede jeg mig for at acceptere at det bare er sådan en dag og at bad, ærinder, bryllupsplanlægning og træning må udskydes til en anden dag. Så nu sidder jeg i sofaen, med en sovende og for første gang i dag helt rolig baby på armen. Helt flov over hvor skide irriteret jeg var, bare for en time siden. Det er sgu hyggeligt at sidde her med 7 kilo marcipanbaby i favnen, og slet ikke irriterende. Kun at jeg ikke kan nå min kaffe og at jeg faktisk skal tisse- Ret meget…. Eddermame godt at jeg har været flittig med knibeøvelserne.

 

 photo FullSizeRender6_zpswvs1fflh.jpg

 

 

Dagen efter…

Jeg har sovet på det. Eller det vil sige, jeg har ikke sovet så meget.
Mest ligget vågen og tænkt løsninger. Gode, seje løsninger, ikke halve paniske ‘vi tager den!’ løsninger.
Og når jeg har sovet, har det været  med stressdrømme af dimensioner, hvor jeg både blev væk fra Otto på Hovedbanen, og tabte alle mine egendele ned i en skakt, og så blev jeg ved med at falde over mine egne ben. Man behøver vist ikke være drømmetyder for at regne ud hvad det symboliserer. Kontroltab, big time. Jeg hader når der ikke er styr på tingene.Hvilket egentlig er sært, da jeg er det vildeste rodehoved og er ret loose omkring mange andre ting. Men lige præcis de store detaljer, skal der være styr på.

Heldigvis, som jeg skrev i går aftes, gifter jeg mig med en problemknuser, som er vant til at løse alverdens skæve udfordringer, og heldigvis er han særlig skarp i at finde locations. Hvor jeg ser forhindringer, ser han muligheder. Så jeg forsøger at sætte min lid til ham og hans optimisme, mens jeg indvendigt er ved at gå i spåner.

På den lyse side ser det ud til at den kjole jeg VIL have, bliver min. Og så har vi både styr på drinkskortet, fotografen, næsten på ringene og også på maden, og så fik vi de første udkast af vores invitationer i går, og de bliver PISSE pæne.

Det skal nok gå. Men først når vi har lokalet, tør jeg trække vejret normalt igen. Nu KAFFE!

TAk for forslag både i kommentarerne i går og på mail. Jeg kigger på dem allesammen og sætter kæmpe pris på det. I er  sgu så søde.

Hystaden og den store Ja-hat

Jeg elsker at vi er så forskellige, min Freelancer og jeg. Selvom det også indimellem har sine prøvelser, så er det alligevel nok godt, virkelig godt. For eksempel som her til aften, hvor vi netop har fundet ud af at vi alligevel ikke har et sted at holde vores bryllupsfest.

Jeg tager det ikke så pænt. Har nærmest allerede aflyst alt, med store armbevægelser, en bævrende stemme i falset og panik i hele kroppen. Min kommende mand sidder i sofaen, iført underdrenge og læser i et modeblad, helt nonchalant, helt helt rolig.

‘Vi finder bare noget bedre’ brummer han og smågriner lidt af min overreaktion.

PÅ 6 UGER?? Og hvad med invitationerne! Alt skal laves om! Jeg bliver sindssyg.

‘Vi løser det. Bare vent og se’

Manner, jeg ved ikke hvem der har givet ham den der ja-hat han render rundt med, men jeg ville nok have meget godt af at låne den lidt engang imellem.

Vi finder et sted. Vi tænker ud af boxen. Sover på det. Og inden ugen er omme, har vi et sted, så invitationerne kan blive lavet om og sendt afsted… Det siger manden i sofaen i hvert fald. Godt det er ham jeg skal giftes med.
 photo Skaeligrmbillede 2015-07-27 kl. 22.45.11_zpsbohry43m.png

 

Grøn juice og squats Vs. kage og ‘Say yes to the dress’

Jeg er hidsig, sulten, irritabel, utålmodig og grådlabil. Man skulle tro at jeg var gravid, igen. DET er jeg selvfølgelig ikke. Næh, jeg er bare godt gammeldags hormonel grundet noget seriøs PMS. På den måde, hvor jeg allermest har lyst til at fyre hele min familie og ligge mig i fosterstilling på sofaen med hovedet i hvide kulhydrater, kilometervis af snickers og TLC programmer i loop. Det kan jeg jo af gode grunde ikke. Hverken fyre min kære rare pisseirriterende familie, eller springe på snack-vognen, jeg er jo så godt i gang med at komme i form for at slippe for at være ked af mit spejlbillede og forhåbentlig ikke ligne en croissant på mine bryllupsbilleder, så derfor dropper jeg også mine hede fantasier om både chokoladebarer og kanelgifler. For nu. I stedet ligger jeg på sofaen og tager tilløb til at gå i gang med min aftentræning, som jeg skyller ned med en persille/agurk/citron-juice. Eddermame ikke tilfredsstillende… Lige nu. Når det er overstået, måske.

Og så ikke et ord om de tre, ok fem mundfulde pasta bolognese jeg fik snydt mig til fra Freelancers aftensmadstallerken for lidt siden. Ikke. Et. Ord.

 photo IMG_1197_zps4ipib2fi.png

 

 

I øvrigt #23

  • Har jeg måske, muligvis, med fare for at jinxe the fuck ud af det, fundet kjolen. Den jeg skal giftes i.
  • Fik jeg en mail i går, der fik mig til at bryde ud i et barnligt og ret piget hvin, og en efterfølgende dans gennem stuen, og gangen, og køkkenet, og tilbage igen. Det er noget til mit bryllup. Og jeg glæder mig SÅ meget til at dele det med jer.
  • Går det pisse godt med projekt ‘get in shape’, jeg bliver mindre og jeg har det bedre. Også selvom jeg spiste pomfritter i går og helt klart snart skal springe på noget brownie.
  • Har jeg forsøgt mig med både blomkålspizza og blomkålsris. Det er ikke det samme som den ægte vare. Hold kæft, det er det altså ikke.
  • Tog det mig seriøst et år at fatte snapchat. Nu har jeg fanget det ! Hvis du også har, så følg gerne med @sneglcille
  • Har Uma opdaget sin stemme, og bruger alle vågne stunder på at råbe, og hvine. Lidt sødt, lidt irriterende.
  • Skal jeg igen virkelig tale mig selv fra at få pandehår.
  • Fylder Otto 6 år om en måned. Og starter i skole, lige om lidt. Hvad fanden sker der for det!?
  • Er det her bryllupsplanlæging virkelig sjovt og hyggeligt, men virkelig farligt. Føler pludselig at vi ikke kan blive gift uden kaffebar, slowjuice, flødebolletårn og photobooth.
  • Deler Uma og jeg ikke smag i babylegetøj. Pastellede douchede økosager på træstativer. Screw it! Forfærdeligt knitrende legetæppe med båthorn og farver jeg ikke anede fandtes. Feeeedt!
  • Er vi nu indehavere af netop sådan et rædsel. Der spiller sange, og har billeder af dyr, der rutsjer og gynger.
  • Skal jeg snart drikke noget mere gin.
  • Spår jeg at Otto muligvis skal droppe at gå i sin fars fotograf-fodspor… I hvert fald hvis man ser på billedet herunder.

 photo Skaeligrmbillede 2015-07-22 kl. 23.46.05_zpshfuhezkh.png

Om ferie og forventninger hos Superheltemor

Der har været lidt stille i noget tid. Vi holder nemlig ferie. Til gengæld skrev jeg i går ovre hos dygtige Superheltemor om netop ferie og om hvordan jeg ind imellem har lidt for høje forventninger på børnenes vegne. Helt uden grund. Læs indlægget her. Og nu du er på vej derover, og du bliver sikkert hængende, for hun er god hende Superheltemor, så kan du jo passende også læse mit  tidligere gæsteindlæg fra 2012, om kælenavne.

 photo Skaeligrmbillede 2015-07-21 kl. 08.47.20_zpsiomb1xak.png

Bryllupsplaner Vol 2.

I forhold til det der lille bryllup, der skal holdes om lidt under to måneder, går planlægningen ret godt. Også selvom der ikke riiiigtigt er noget, der er faldet 100% på plads. Vi har lavet en ‘Nice to have / Need to have’-liste og er gudskelov enige om det meste, for eksempel at der skal prioriteres god rom, nye sko og pæne invitationer.
Nu mangler vi “bare” et tidspunkt for vielsen (kooom nu Københavns Kommune!) at beslutte om vi skal have en DJ eller bare fikse en playliste (søgte erfaringer på Facebook tidligere, med stor succes – Tak!), overveje bryllupsrejse, beslutte os for hvad vi gør med efternavne, tænk sig at Freelancer ikke mener at han kan hedde Hr. Rubini. ?! Og en milliard andre ting, men vi når det hele og det bliver pissegodt.

Det er sgu lidt tosset. Her sidder jeg og planlægger bryllup. For bare to-tre år siden svor jeg, at jeg A L D R I G skulle giftes. Se bare hvad jeg skrev i november 2013.

 photo Skaeligrmbillede 2015-07-21 kl. 11.14.45_zps7fneqajj.png

Skoene er hjemme! So far, so good.

I øvrigt tager jeg gerne imod links til gode sider, blogindlæg om bryllupper, hashtags på Instagram m.m. Bare fordi jeg ikke selv går all in på hverken kjole eller ceremoni, elsker jeg at se hvordan andre har gjort og blive inspireret den vej. Tak.

Uma 3 måneder

Så er der simpelthen gået 3 måneder ( i morgen er der i hvert fald) med den dellede lille charmør vi kalder Uma. Det går godt! Hun er næsten altid glad, hun kan charme et smil ud af hvem som helst og så er hun i den grad ved at finde ud af, at det er meget sjovere at være vågen end at sove, og har derfor taget konceptet ‘Powernap’ til sig. 20-50 minutters søvn og SÅ er hun klar til at gurgle, snakke og krokodille-grine derudaf i en time eller to, inden søvnen igen trækker. Og hvorfor falde i søvn om aftenen når man kan ligge i bro og råbe af loftet?

Når søvnen dog får fat i hende ved 21-23 tiden sover hun gerne til cirka klokken 05, spiser, gurgler lidt mere og sover så et par timer mere, inden vi står op til endnu en dag med charmeri og snak. Og med søvn om natten og kaffe i koppen tilgiver jeg både råberi og powenappin’ om dagen.

Jeg glæder mig dog til vi begynder at have en eller anden form for dagsrutine, for selvom jeg forsøger at få lagt nogle gode faste vaner ind i vores hverdag, er det som om at hun fortsat er for lille til at det virker, så det er sjældent at to dage ligner hinanden i forhold til sove- og spise-tidspunkter. Men hvis jeg ikke husker helt galt, varer det ikke længe før det bliver muligt.

Hun ligner stadigvæk sin storebror helt vildt af udseende, men er alligevel ved at få sit eget look, og jeg er simpelthen så vanvittig spændt på, hvordan hun kommer til at se ud. Hun har de fineste stritører, hvilket kombineret med hendes mange hager, den rodede frisure, det tandløse grin og store øjne gør hende til et af de mest nuttede væsener jeg nogensinde har set.

 photo FullSizeRender5_zpsf0arolpc.jpg

 Min fødselsberetning finder du her

Low-carb. Ish.

Hej! Længe siden, er det ikke? Hver eneste dag har jeg tænkt at et blogindlæg måtte være på sin plads, og hver eneste dag har jeg siddet og stirret ind i skærmen uden at kunne skrive noget. Blev sgu ramt af gode gamle ‘ej, jeg gider heller ikke kun skrive om bryllup, og børn’ Men så gik det op for mig at det pt er det eneste min hjerne kan samle sig omkring. Det og så brød! Hvidt brød med smør. Som jeg ikke spiser for tiden. Men hold kæft jeg gad godt sætte tænderne i noget Meyers ølandshvede i smørsvøb. Men det bliver ikke lige nu. Se, jeg lever lidt low carb i disse dage, i et forsøg på at skræmme mine lår mindre. Jeg siger lidt low carb, for der ryger stadigvæk en kartoffel, en kammerjunke og lidt knækbrød ind, men pastaen og brødet, og kanelsneglene og croissanterne (århmand! Croissanter!) rører jeg ikke. Kan jo ikke styre det for helvede.

Det går godt, faktisk. I hvert fald kan jeg nu passe almindelige trusser (hvad? jeg har gået i graviditetsundertøj indtil nu. Det er mega blødt!), og mine jeans føles løsere, men måske det bare er fordi jeg ikke har vasket dem, længe. Jeg vælger at tro det er kanelsnegle-nedtrapningen, der er skyld i det.

Og hey, bland-selv slik og rødvin er faktisk low-carb. Og træstammer. På en måde. Når det regner.

 photo IMG_0376_zps7sltn8qj.png

Snapchat @sneglcille

Natures sway, et mirakel?

Som lovet ….

Nu har vi haft glæde af slyngevuggen i en del uger og prøv lige at hør! Hvis du har et barn, der er uroligt om aftenen, eller som foretrækker at ligge i arm konstant, så løb ud og køb en slyngevugge asap. Løøøb!
Nu har jeg jo været så heldig at en engel ved navn Emilie har lånt mig den vi har hængende, men havde jeg vidst hvilken effekt den har, havde jeg købt den for læææænge siden. Uma sover ikke i den om natten, men det kunne hun nu egentlig godt er jeg sikker på. Men hun sover så fint i sin junoseng, som står ved siden af vores seng, og da slyngevuggen hænger i vores stue, er det bare blevet sådan, at vi tager hende ud af vuggen og ind i sin egen seng, når vi går i seng

Da Uma nemt bliver overstimuleret i løbet af dagen, har hun nogle timer hver aften, hvor det hele er dumt, hun vil ikke spise, hun vil ikke ligge for sig selv, hun vil ikke rigtigt sidde hos os, men alligevel lidt, hun er forvirret og skide ked af det for at sige det lige ud, til stor frustration for os allesammen. Men nu bliver hun lagt i slyngevuggen når hun begynder at knirke der ved 19 tiden, og hun elsker det! Hun falder som oftest ikke i søvn før ved 21-tiden, men hun er rolig indtil da og hun hygger sig. Nogle gange hænger vi et stykke legetøj op hun kan snakke lidt med, andre gange er loftet nok. Brokker hun sig, gynges vuggen og vupti! Glad baby!

Det tog lige lidt tid før den virkede 100%. De første par aftener var hun fortsat ked af det, men i langt mindre tid end før vuggen. Sovegaranti? Nej og ja. Er hun træt når vi lægger hende og går vi all in på at holde vuggen i bevægelse, så jo, så er der 99% sovegaranti, men ellers er den bare et trygt og dejligt sted, hvor hun hygger sig helt vildt.

En giga anbefaling herfra!

 photo Skaeligrmbillede 2015-07-09 kl. 15.16.38_zpsj9dg3gtx.png