Byrotten og landløven

Jeg er opvokset i byen. Boede de første måneder af mit liv på Vestegnen inden vi flyttede forbi Valby og Rødovre, for endeligt at lande på Vesterbro da jeg var omkring 6 år. Først en del år i Dannebrogsgade, herefter den lidt finere Gl. Kongevej. Da jeg flyttede hjemmefra var jeg kort forbi Hellerup, inden jeg flyttede til Paris. Da jeg kom hjem var det Nørrebro der trak, og så havnede jeg sørme på Vesterbro igen, dernæst Barcelona, og sidst men ikke mindst, tadaaaah! Vesterbro.

Freelancer er egentlig fra Amager, men flyttede på landet som 5 årig. Han cyklede 10 kilometer for at komme i skole, hver dag, og har i det hele taget haft en helt anden barndom end mig.

Han elsker plads og stilhed. Jeg elsker liv og larm.

På et tidspunkt skal vi flytte. Hvortil er endnu uklart. Freelancer drømmer om hus og have. Jeg drømmer om herskabslejlighed og altan.

Freelancer vil allerhelst bo på en gård tror jeg. Uden naboer. Tanken om det giver mig myrekryb. Såååeh, vores fremtidsplaner er lidt uklare, på boligfronten.

Kompromiset hedder vel villalejlighed eller byhus. Et andet kompromis kunne være en kolonihave eller et sommerhus, hvor vi kan flygte til når byen larmer for meget.
Hvis (!) vi flytter ud af byen har jeg understreget at vi for det første skal have en bil, og jeg et kørekort, samt en lille lejlighed i byen, sådan at jeg kan få mit fix af larm, bil-os og menneskemylder.

Dog har vi lovet hinanden, at vi ikke skal gå så meget på kompromis at vi begge ender med at føle vi er havnet i noget ingen af os ønsker. For det kunne nok nemt ske, at man pludselig boede i rækkehus i Vanløse, hvilket ikke er noget nogen af os drømmer om (altså der er ikke noget i vejen med Vanløse, eller rækkehus, det er bare ikke for os). Men at vi skal prøve at finde en fælles drøm, hvor vi begge er glade. Om vi ender i en villa på Frederiksberg (når vi rammer en guldåre), eller bliver på Vesterbro, men med et sommerhus i en svensk skov aner jeg ikke, men det er sjovt at tale om og ikke mindst at skabe nye drømme. Sammen.

 photo Skaeligrmbillede 2015-06-18 kl. 13.03.27_zpsudn41zzh.png

Fra da byrotterne indtog Jylland tidligere på måneden…

 

14 replies
  1. Gitte
    Gitte says:

    Jeg har også fundet mig en rigtig bonderøv af en mand. Vi kigger også på hus, og har kigget intensivt i et halvt år nok. Vi har været ude at se alt fra byhuse, parcelhuse og nedlagte landbrug. Både nybyggeri og ejendomme fra 1800-tallet. Jeg kan godt se fordele ved at rykke ud, og han kan se fordele ved at blive i byen (vi har boet sammen i en lejlighed i seks år). Vi har snakket meget om, hvad der er vigtigt for os. Hvad rummer vores drømmehus? Vi bliver klogere hver gang, vi har set på noget.

    Jeg er sikker på, at vi finder det rigtige en dag. Men jeg ved stadig ikke præcist, hvad jeg skal svare, når folk spørger, hvad vi kigger efter. For vi kigger jo efter husET og ikke efter en eller anden kategori. Hvis du forstår 🙂

    Svar
  2. Selma
    Selma says:

    Vi er i præcis samme situation. Jeg finder byens larm og menneskemylder inspirerende og dejligt. Min kæreste synes at stilhed og åbne vider er toppen.
    Vores søn skal starte i skole fra næste år, så vi har sat lidt en deadline for hvornår vi skal beslutte inden han skal starte i skole fordi vi ikke ønsker at han skal flytte skole.
    I dag bor vi i en skøn villalejlighed i gammel villa med frugttræer i haven i Valby. For mig er det det optimale, jeg tror også at min bonderøv af en kæreste trives, men vi bor til leje og at købe noget tilsvarende i området er utopi, selv med 2 gode lønninger. Så vi er også temmelig meget i tvivl.

    Svar
  3. C & the City
    C & the City says:

    SÅ vigtigt at I ikke går på kompromis med Jer selv lige på det område og jeg vil godt anbefale at minde sig selv om det ind i mellem – for man kan godt glemme det, når musikken spiller og alt er godt.

    In the name of lååååve rykkede jeg ud i hans hus i forstaden og det var begyndelsen til enden. Jeg var helt fejlcastet som ung og barnløs i børnevillakvarter og det var hans hus, så det var ikke engang et fælles projekt.
    Men det var billigt og gav andre muligheder for rejser, dyre sko og dyre middage som jeg også gerne ville have – og så lod jeg den side vinde.

    I dag ved jeg, at det bliver lejlighed i byen + sommerhus løsningen, hvis jeg skal bo sammen med nogen igen, for det var sateme nogle dyre lærepenge, jeg betalte for fuldstændig at overhøre mig selv dengang

    Svar
  4. Rikke
    Rikke says:

    vi har lavet kolonihaveløsningen og købte i december 2014 en kolonihave på Amager. Vi er vildt glade for løsningen, og det er rent økonomisk også lidt mere overskueligt.

    Det er desuden en god øvelse i gør det selv, vedligehold, havearbejde osv, for den slags følger jo også med ved et huskøb, og der er jeg altså glad nok for at det “bare” er en kolonihave vi har, som er fed at have i sommerperioden, og når det bliver koldt og gråt trækker vi tilbage til byen 🙂

    Men det er jo forskelligt fra familie til familie, hvad der er den gode løsning 🙂

    og lige til sidst: Jeg har fuldt med hos dig virkelig længe, men bliver lidt genert ved tanken om at kommenterer, så det sker ikke så tit, men tusind tak fordi vi må læse med!

    Svar
  5. Trine
    Trine says:

    Om en uge uge flytter jeg fra indre Nørrebro til Herlev. Og jeg er født og opvokset i byen så det er et stort skridt. Vi har været mange år undervejs og været længe om at træffe beslutningen hvilket nok er afgørende for at vi begge er total klar og GLÆDER os. Herlev lyder ikke skide sexet (endnu, men bare vent 🙂 ) men vi har fundet et fint hus i det hyggeligste gamle villakvarter med en kæmpe have så vores to drenge kan løbe ind og ud.

    Det er en stor belutning det der med hvor man skal bo og ens børn skal vokse op… 🙂

    Svar
  6. Camilla
    Camilla says:

    Min kæreste har en eller anden drøm om et hus på landet, uden naboer, med en kæmpe garage og en å i baghaven.. Det.kommer.ikke.til.at.ske! Vi var engang ude for at smugkigge på et hus i en lille landsby, fordi det lige var noget for ham. Det lå på en lille grusvej og naboen sad udenfor i (i shit you not!) en netundertrøje!! Jeg hyperventilerede og kunne se, hvordan mit liv ville ende lige der. Sååeh den drøm blev hurtigt knust. Ved heller ikke hvor den kommer fra, da han altid har boet i byen. Men ja, lyt til dig/jer selv og find noget der er jer begge 🙂

    Svar
  7. Luls
    Luls says:

    Har haft helt samme overvejelser. Vi flyttede ud i forstaden, og selvom der er smuk natur og hyggeligt med have, så var det bare ikke noget for os. Alt for lidt liv, alt for meget hæk der skulle klippes og en snigende følelse af klaustrofobi. Vi endte med at sælge og flytte tilbage til byen. Nu bor vi på Islands brygge i en stor andelslejlighed, hvor vi er glade for at have havet (havnen) og den grønne natur tæt på – at gå tur visse steder på Amager Fælled er jo som at gå midt ude på bøh-landet. Samtidig er vi også er lige rundt om hjørnet fra byen og Vesterbro, og der er stadig caféer med god kaffe tæt på (meget vigtigt). Vi går også efter at købe kolonihavehus i nærheden, og trænger vi til at komme på landet, så må vi hoppe i bilen og besøge familien. Vi ville ønske vi havde en lille bitte have eller stor altan eller terrasse. Men boligmarkedet i København er ikke rigtigt til at komme ind på mere, så indtil videre bliver vi bare boende og ser hvad der sker. Den nye blå regering (øv) vil jo sætte andelsmarkedet fri, så måske sker der nogle forandringer de næste år. Vi vil derfor ikke flytte lige foreløbigt, men det er alligevel virkelig hyggeligt at kigge på mulige boliger sammen, oh shit jeg har brugt meget tid på Boliga efterhånden.

    Svar
  8. Caroline
    Caroline says:

    Ved godt indlægget er et par dage gammelt, men kan virkelig genkende situationen, så blev simpelthen bare nødt til at kommentere.
    Min kæreste er fra Amager og drømmer virkelig om at flytte til Amager igen. Jeg får fnidder ved tanken om at bo på Amager.. Virkelig.. Der er store dele af Amager som der, rent rationelt, ikke er noget galt med, men jeg skal virkelig ikke til Amager! Og det til trods for at jeg faktisk selv er opvokset ude på landet på Vestsjælland (som ikke er et hak bedre) og sagtens kan se det fornuftige i at børn skal have lys og frisk luft at lege i. Kompromisset blev faktisk Vanløse. INDRE Vanløse vel at mærke. Jeg har 200 meter til Godthåbsvej så jeg kan løbe derhen når jeg er ved at få Vanløse-fnidder, og min kæreste kan være på arbejde på Nørrebro på fem minutters cykeltur. Vi købte en kæææmpe andel lige før priserne røg i vejret, vejen er ensrettet så der er ikke mange biler, og vi deler endda en skøn have med de andre i foreningen, og samtidig har jeg kiosken og døgneren lige på den anden side af gaden, så jeg kan stadig mærke at jeg bor i byen, og det er blevet et kompromis der fungerer for os. Jeg skal fandme ikke til Amager.

    Svar
  9. N
    N says:

    Virkelig fantastisk indlæg og kommentarer at læse – det er altid rart ikke at være den eneste 🙂 Min kæreste er fra Lolland og ville ikke tøve et sekund med at flytte tilbage, hvis der kom højhastighedstog, så man kunne passe et arbejde i Kbh. Jeg er vokset op på Nørrebro og Frederiksberg og kan godt lide tanken om, at vores fremtidige børn skal vokse op et sted, hvor der er folk i alle farver, og man kan få en masse spændende mad og alt det der. Hans kompromisforslag er Bryggen, som jeg synes er en kulturblottet spøgelsesby. Vi tog ud for at kigge på lejligheder alligevel, men jeg følte det virkelig ikke. Det kan sagtens bare være, at jeg ikke kunne føle noget for al den blæst på altanen. Han kigger dog stadig.. Der bor bare kun alle de andre cand.merc’er fra provinsen, og så er der ikke meget tilbage af det, jeg kan lide ved byen. Åh, det er så pissesvært! 🙂

    Svar
  10. FruForstad
    FruForstad says:

    Inden jeg blev kærester med Hr. F troede jeg, at alt by opstået efter 1900 var fucking out law. Første gang jeg besøgte ham i Forstaden havde jeg fornemmelsen af at køre så langt med løgraketten, at jeg endte i den 3. dimension.

    Efter at have boet i Forstaden i 5 år har jeg for længst lært at elske egen matrikel i cykelafstand til midtbyen. Jeg har også indset, at dem der bor der, egentlig ikke er anderledes end dem der bor andre steder.

    Jeg synes jo bare, at I skulle tage at flytte ud i nærheden af os. Synes helt klart at en lille ghetto fyldt med kloge mennesker og lækre børn er noget at gå efter.

    Kh fra Forstaden

    Svar
  11. Katrine O.
    Katrine O. says:

    Har været på ferie og totalt misset dette indlæg. Vi er præcis samme sted som jer… altså der hvor man godt ved, at der kommer til at ske en forandring på boligfronten, men at det samtidig er ude i fremtiden, hvilket tillader én at drømme lidt 🙂
    Vi bor også på Vesterbro i en dejlig stor andel, så det er ikke pladsen, vi mangler. MEN åhhh hvor kunne vi godt tænke os en have efterhånden…især med en stor dreng der er begyndt at suse i gården alene (vi bor i en høj stuelejl.) og med endnu én på vej. Men hvor det skal være, hvad det skal være og hvornår er virkelig uklart endnu, så det er super spændende både at læse dit indlæg og kommentarerne her til. Der er mange forskellige løsninger 🙂

    Svar
  12. Anette Skov
    Anette Skov says:

    Tænk at have en kæreste, man på den måde kan snakke om den slags med, og ikke en forholdforskrækket mand, der 2 dage inde i et forhold udbryder “jeg kan ikke se at vi har en fremtid sammen, for jeg skal ikke bo sammen med nogen lige foreløbig! Måske ikke engang om 2-4-8 år!”. Vi er så ikke sammen mere – underligt nok, for der var da lagt op til et godt forhold lige der. Nå, nok om det.

    Det er simpelthen SÅ optur, at du og Freelancer har fundet hinanden og får det hele til at fungere, og taaaaaler om tingene, når I er uenige. Jeg forstår jer godt – begge to. Indimellem kan jeg godt have lyst til at bo inde i byen, og være tæt på alt og det liv der er – hele tiden. Men meget ofte er jeg på Freelancers vogn, sikkert fordi jeg også er fra landet, og jeg elsker ro omkring mig. Og ro og mørke om natten, uden trælse lygtepæle lige uden for vinduet, som end ikke de bedste mørklægningsgardiner helt kan lukke ude. Man vænner sig forbavsende hurtigt til ro.. 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Wauw. Vild udmelding alligevel. Godt du slap af med ham 🙂

      Ro skræmmer mig. Helt vildt. Men måske jeg kan overtales… Men det kræver vist et par genstande.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *