Bodytalk …

I dag er det 10 uger siden at jeg fødte Uma. Og dermed også ti uger siden at jeg gik fra at være spændt godt ud hudmæssigt med en kampvægt på mere end 20 kilo over min ikke-gravide-krop. Jeg er stadigvæk omkring ti kilo fra at være der, hvor jeg var for et års tid siden. Det ses, og hold kæft hvor jeg hader det. Næsten lige så meget som jeg hader at indrømme det. For der findes efter min mening ikke noget værre, end lav selvtillid. Det er om noget grimmere, end lidt ekstra hud og et par kilo her og der.

I går besluttede jeg, at jeg ikke længere vil kigge på vægten, men udelukkende på mit spejlbillede fra nu af. Jeg hader at være utilfreds med mit udseende. Jeg indrømmer blankt at jeg er min egen værste kritiker og at jeg er forfængelig som bare fanden, og selvom jeg ingen intentioner har om nogensinde at se ud som jeg gjorde før jeg fik børn, for jeg har det faktisk overraskende fint med mine strækmærker og den lidt løse hud, har jeg det ikke godt med resten. De store lår og den bredde røv og de engang tonede arme, der nu er bløde.

Min kæreste er ved at blive vanvittig af mit brok, for han synes (heldigvis) at jeg ser fantastisk ud. Og JA, jeg burde være glad for hvordan jeg ser ud, det ER jo kun 10 uger siden jeg brølende skubbede et barn ud af mig, men sandheden er bare, at jeg ikke har det godt med min krop for tiden. Og så må man jo gøre noget ved det. Så det gør jeg.

Jeg har skruet gevaldigt ned for mit slik og kage indtag og holder mig til virkelig lækre ting, når jeg en sjælden gang skal have noget (summerbird flødeboller for eksempel, og Hansens is), jeg slowjuicer på livet løs, tager vitaminer og holder mig fra hvidt brød (med undtagelse af den der Whopper i lørdags. Hov), jeg går mange lange ture og jeg træner herhjemme (ben, ryg, mave og arme), præcis som jeg har gjort det tidligere, og selvom det går langsomt, begynder jeg så småt at se resultater.

Og så priser jeg mig en lille smule lykkelig for at det er oktober-vejr derude, så jeg kan pakke mine stænger ind i stof og kan vente lidt med at finde bikinen frem.

 photo Skaeligrmbillede 2015-06-25 kl. 10.14.01_zpsx2epwph8.png

16 replies
  1. Tine
    Tine says:

    Imponerende! How do you do it? Jeg fødte nogle måneder før dig og vejer vist stadig 10 kg mere end før. Synes aldrig jeg kan overskue at komme på gulvet, for når min baby sover længere end 30 min. af gangen er det fordi jeg ligger sammen med hende eller også er det nat. Er det slyngevuggen, der hjælper dig?

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Hun sover altid en ret lang lur om morgenen (2-3 timer). Men ellers er det slyngevugggen eller min kæreste der tager hende imens. Og så træner jeg sjældent mere end 20 minutter pr gang. Lidt har også ret, siger jeg til mig selv.

      Svar
  2. Maj-Britt
    Maj-Britt says:

    Synes det er helt okay at være utilfreds og forfængelig, især når man som dig gør noget ved det. Held og lykke med opstramningen af efterfødselskrop.

    Svar
  3. Anina
    Anina says:

    Jeg ved PRÆCIS hvordan du har det! Tog 22 kg på med første barn og 25 med andet, og var KAMP utålmodig med at få min vægt ned – dog medvidende om hvor vigtigt det er ikke at stresse kroppen helt i starten til mælkeproduktion osv er i gang. Blev tipset om en kalorieapp og så var der en der sagde at det var mellemmåltiderne og det jeg drak som jeg tog på af. Jeg spiste KUN mørk chokolade (med myntesmag) og én portion til alle måltider, brugte app’en én uge og på 12 dage gik jeg 6 kilo ned. Nu er jeg gået ned 28 kilo og NU står vægten (heldigvis) stille og jeg indrømmer blankt at hver dag jeg kikker i spejlet-tænker tilbage på hvor tung og langsom jeg var – og elsker synet nu. (Må man godt skrive det uden at få janteloven banket i hovedet)? Oh well – nogengange må man gå trunte tiden igennem så man kan nå nye mål og det er sejt. Held og lykke med det! 🙂 ;-***

    Svar
  4. Emili
    Emili says:

    I feel you og havde det på præcis samme måde 10 uger efter min fødsel!!!

    Jeg vejede i lang tid efter fødslen (vist nok ca 10-11 måneder efter) også omkring 10 kg mere end før-graviditet, men jeg sluttede lidt fred med det, efter at have prøvet forskellige ting af uden nogen som helst effekt. Får man et dårligere stofskifte når man bliver mor? Jeg fatter det ikke..

    Kan sagtens følge dig i forhold til det med at være ok med den lidt løsere hud osv, men det er skide irriterende ikke at kunne passe sin gamle garderobe.

    Anyway, et års tid efter fødsel forsvandt 5 kg pludselig og nu (1,5 år efter) vejer jeg vist 5 kg mere end jeg altid har gjort. Tror at de kilo er kommet for at blive og det er da lidt irriterende, men sådan helt overordnet er jeg sgu rimelig godt tilfreds, på trods af at intet (virkelig intet) sidder som før.

    Ps. synes du er smuk og synes ikke man ser de kilo : )

    Svar
  5. Lone Sole
    Lone Sole says:

    Jeg er helt med dig! Og man må gerne være forfængelig og længtes efter det der tøj i garderoben, som man stadig ikke kan passe. Jeg mangler 5 kg og det er præcis dem, der gør at jeg stadig ikke kan skrues ned i mine skinny jeans uden at få akut mavekrampe og åndenød. Men så længe at man er ved at gøre noget ved det, så må man gerne brokke lidt. Det var noget andet hvis man lod stå til – syntes jeg.

    Svar
  6. Sanne
    Sanne says:

    Jeg tabte mig alt for hurtigt og endte med at ryge 6 kilo under startvægten, nok pga amning. Men det var altså heller ikke superfedt. Alt mit tøj slaskede på mig og så bare mærkeligt ud. Det er altså seriøst svært at forandre sig så meget over så kort tid. Jeg sagde til min kæreste; “hvordan ville du have det, hvis du tog 20 kilo på på et halvt år og så tabte det hele igen, men man kunne godt se, at du havde vejet de tyve kilo mere?” det kunne han godt forstå var lidt svært.

    Svar
  7. Louise
    Louise says:

    SÅ enig – love your body !! Meden også her, efter 3 trip trap træsko børn er der dage hvor det er nemmere sagt end gjort …… Og så et lille spørgsmål, den fine sorte taske du har med på billedet fra date Night – hvor er
    Den fra ??

    Svar
  8. Amalie
    Amalie says:

    Åååh… Jeg er i samme båd – også Vesterbroer og fødte ca en måned før dig. Stadig 10kg for tung. Det er lidt mærkeligt, for jeg kan da godt se jeg har taget på, kan jo heller ikke komme i mine acne jeans mere, men synes ikke det ligner 10kg??? derfor forstår jeg kun alt for godt tanken om at fokusere på spejlbilledet og ikke vægten. Jeg har været afsted til barre-træning nogle gange og løbet et par ture – men selvom jeg har en baby der sover ok om natten synes jeg bare jeg er mør når kæresten kommer hjem fra job – og kage smager bare så godt, særligt Brøds mandelcroissanter.
    Har i øvrigt tænkt på at kommentere længe – hvis du mangler en at sidde og flashe sutteflasken og trashtalke ammemafiaen med må du endelig sige til 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Har forsømt min egen mødregruppe. Så det kan sagtens tænkes at jeg er frisk på en hjemmelavet,en flaskeklub 🙂 Fuck mand, mandelcroissanter! Og så i Brød! Aka der hvor der næsten kun arbejder unge (!) lækre mænd (drenge?).

      Svar
      • Amalie
        Amalie says:

        Ja, det er en slags for offentligheden ukendt (og socialt acceptabel) Joe and the Juice…
        Du smider bare en mail afsted, så kan vi lave vores egen mødregruppe med konkurrencer i discipliner som ladhed, overforbrug af take out og deller…

        Svar
  9. Ida
    Ida says:

    Vil du dele de øvelser/video/program du udfører for at træne mave/ben/arme … Det kunne min krop vist have godt af 😉 trods det er 14 mdr. siden jeg fødte 😀

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Søg på XHIT Daily på youtube. Der er sindssygt mange gode overskuelige øvelser. Trænerne er lidt skabede, men det vænner man sig til. Jeg synes især at flere af deres mave- og benøvelser er gode. God fornøjelse! 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *