Ammestop, onde tunger og pæne børn

Egentlig havde jeg jo i dette indlæg understreget at jeg ikke ville forsvare mit valg omkring amning yderligere, det vil jeg sådan set heller ikke, men at have et flaskebarn i et ammeliderligt samfund er til tider op ad bakke, så jeg vil alligevel lige sætte lidt flere ord på. Faktisk er jeg nået dertil hvor at jeg er ovre sorgen over ikke at kunne amme, for ja, det er sgu sørgeligt og et kæmpe nederlag når ens krop ikke kan finde ud af at gøre det den ’skal’. Jeg har grædt mange tårer over ikke at kunne amme Uma, mange! Men jeg har ikke fortrudt at jeg kastede håndklædet i ringen da jeg gjorde det og jeg har det godt med beslutningen, nu, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke bliver ked af det, når der bliver kommenteret på det, både i det offentlige rum, eller når en komplet fremmed sender mig et link til en artikel omhandlende at ammebørn er mere intelligente end flaskebørn, i følge med mit hadeudtryk over dem alle ‘Just saying’ Just saying hvad? At mine børns intelligens er i fare? At jeg burde have kæmpet videre, trods smerter, et familieliv i opløsning og en sulten baby. Hvad er det du siger?! Det er eddermame ondskabsfuldt at sende sådan en mail afsted. Shame on you.

Spydige kommentarer og belærende ord, særligt fra andre mødre er efterhånden en del af hverdagen, og jeg er bare lykkelig for den massive opbakning jeg har fra både min sundhedsplejerske, min familie, venner og jer, der kommenterede dengang jeg skrev om det første gang, for ellers er jeg faktisk ikke sikker på at jeg var kommet ud på den anden side så hurtigt og da slet ikke med alle de dømmende lussinger man skal tage ude i verden. Heldigvis har jeg kunne tage imod med et smil og været høflig når jeg er blevet konfronteret, selvom det har været fristende at bide igen og pege fingre den anden vej, men helt ærligt, har man behov for at kommentere på en andens livsstil, særligt når det gælder noget så følsomt som børn, har man det vist ikke særlig godt selv. Det er i hvert fald min teori.

Og ja, det kan måske godt være at nogle undersøgelser viser at dem, der er blevet ammet som børn bliver både klogere, mere succesfulde og rigere, men så er det sgu da heldigt at mine børn er så vanvittigt pæne.

 photo Skaeligrmbillede 2015-06-11 kl. 10.17.42_zps8mvingbo.png

 

83 replies
  1. Dorte
    Dorte says:

    Spot on! De skal da tage og få sig et større perspektiv på tilværelsen! Din sidste bemærkning købte mig totalt – you win some, you lose some 😉 Jeg er selv gammelt flaskebarn (tvilling) og min mor sagde for nylig: “Det var da godt, du ikke blev ammet. Hvis du havde været klogere, så havde du sgu da været helt ulidelig”. Tak til mor!

    Svar
  2. Louise B
    Louise B says:

    Amen!

    Jeg sidder selv med en baby på samme alder som Uma, min amning fungerer ikke optimalt, jeg har simpelthen ikke mælk nok, så jeg har siden vi kom hjem fra sygehuset kæmpet en kamp for at få mælkeproduktionen op, uden held. Her får han flaske når han er mere sulten end det mælk jeg kan give ham.. Det har kostet blod, sved og mange, mange tårer, men er lige nu det der fungerer her.. Men hold op hvor har alle mennesker en mening om det, og sætningerne “Det kan da ikke passe du ikke har nok mælk”, eller “Der er nok bare ikke nok næring i din mælk” – de gør ondt, så hold dem for jer selv!!

    Nu kom jeg lige af med lidt galde – sorry..

    Men tusind tak fordi du tager et så følsomt emne op Snegl, det kræver dælme brede skuldre.. Jeg har gemt dit første indlæg og læser det og kommentarerne når jeg er trist over ikke at kunne fuldamme min søn..

    Og heldigvis for os har vi nogle kønne børn 😉

    Tak for en god og meget velskrevet blog, har fulgt dig siden begyndelsen, og synes bare det bliver bedre og bedre herinde 😉

    Kh Louise

    Svar
  3. Marie
    Marie says:

    Bliver faktisk ret chokeret over dit indlæg. Altså ikke det du skriver, føler eller tænker, men mere bare at du reelt oplever det, du gør. Som i: hvad fanden sker der for, at folk på NOGEN måde synes, at de har ret til at blande sig i det?

    Jeg forstår med min bedste vilje ikke, at en anden kvindes amning eller mangel på samme kan optage folk så meget, at de sender dig sådanne artikler. Altså fy for satan!

    Efter at man i fredags så time efter time med fejring af kvinders stemmeret, er det mig en komplet gåde at der i vores samfund er så udtalt mangel på sympati mellem kvinder – og sgu da især mødre. Om nogen burde man som mor vide, at selvom man står på tungen og jonglerer med tallerkener imens for at gøre det allerbedste for sine børn, findes der bare situationer, hvor man må indse nederlaget, råbe “RØV!”, drikke en stiv sjus og komme videre oven på noget, der bare ikke fungerede. Om det er amning eller så meget andet – vi har sgu da alle været der.

    STRAM OP DANSKE KVINDER!

    Svar
  4. Camilla b
    Camilla b says:

    jeg vil bare lige sige, at sådanne kommentarer er noget af det, der afholder mig fra at få børn. Jeg kan simpelthen ikke klare de der bedrevidende møder, der tror de har svar på alt, og der tror de kender din / en andens baby/barn bedre end moderen selv. Det gør mig så irriteret, at mødre ikke bare kan støtte andre mødre, istedet for altid at skulle komme med “gode råd”. Jeg får simpelthen spat af sådanne kvinder! Hvor er søstersolidariteten??

    Svar
  5. Rosa
    Rosa says:

    Kære snegl.

    En lille opsang, som du kan smide tilbage til dem, der blander sig unødigt og uvidende: der er sket en så vanvittigt stor udvikling inden for modermælk, at du slet ikke kan bruge de gamle undersøgelser til noget som helst. Man kan for helvede lave et får kunstigt, så hvorfor tror folk stadig, at kvinders modermælk er helligt og ikke kan kopieres?!

    Desuden misser de undersøgelser den psykosociale faktor, der ligger i, hvem der ammer, og hvem der ikke gør. Oftere stopper udsatte kvinder og kvinder med fødselsdepressioner, og det giver mening, at nogle af disse kvinder kan have svært ved at give deres børn den kontakt, de har brug for, fordi mødrene i forvejen kæmper med andre ting. DERFOR kan man indimellem påvise en sammenhæng mellem intelligens og amning. Men jeg er sikker på, at du gør en indsats for at skabe den helt tætte kontakt med Uma, når du giver hende flaske på samme måde som du ville gøre, hvis du brugte dit eget yver.

    Gør dig selv den tjeneste at komme på et standard-comeback til alle, dem der blander sig (i noget der på ingen måde kommer dem ved). Så har du det klar og behøver ikke frygte det dér øjeblik, hvor du bliver totalt paf.

    Stol på din sundhedsplejerske og på dig selv – kun du kan passe på Uma, som hun har brug for.

    Bedste hilsner
    børnepsykologen

    Svar
  6. Selma
    Selma says:

    Åh, gud! Ammemafiaen er OVERALT i det her samfund. Det er forfærdeligt at vi kvinder i stedet for at støtte hinanden evig og altid skal dømme hinanden og pudse vores egen glorie ved at slå på en medsøster. SHAME i den grad on them.

    Jeg kan sagtens forstå din beslutning. Jeg har selv haft et forfærdeligt ammeforløb. Det har gjort ondt, jeg har sidet 24 timer i døgnet næsten og bare ammet og ammet og ammet- det lykkedes efter mange hårde måneder at få amningen til at køre. Min søn blev ammet til han fyldte 1 år, men det har haft mange omkostninger. Jeg fik næsten en fødselsdepression i starten. Jeg følte jo ikke at jeg slog til, fordi alle steder i samfundet blev man bombarderet med oplysninger om at amning er det bedste og at man jo ikke er en “rigtig” kvinde og mor hvis ikke man kan. Så jeg kløede på. Det lykkedes kun fordi det var mit første barn og jeg ikke havde et andet barn som også krævede min opmærksomhed. Men ved du hvad, hvis jeg får barn nr 2 så gør jeg det fandme ikke igen. Jeg har allerede på forhånd besluttet mig at det ikke er det værd. Så næste gang bliver det flaske herfra.
    Thumbs up til dig! Lov mig ikke at lade dig genere af de trunter der kan finde på at sige noget andet end at du virker som en fantastisk mor. Kærlighed sidder ikke i brysterne og iøvrigt er jeg flaskebarn (min mor kunne heller ikke amme mig) og jeg er vist OK intelligent. Det lykkedes mig i hvert fald at gennemføre en universitetsuddannelse og få et karrierejob efterfølgende. Jeg er desuden også meget mindre syg end min lillebror som blev fuldt ammet til han var næsten 1 år. Sååååååh, op med hovedet og vær stolt af din beslutning. Din baby virker både intelligent og ser smuk ud.

    Svar
  7. Katrine
    Katrine says:

    Jeg jeg tænker også at i vores egen generation (ja jeg er 30) der har orloven jo været meget kort, og de fleste har jo nærmest ikke ammet, inden flasken alligevel skulle på bordet. Så det er da meget godt vi samtidig er den generation med flest videregående uddannelser (at der så ikke er noget job – det er en anden sag).
    Jeg ammede faktisk ikke nogle af mine børn. Det fungerede aldrig at de spiste ved brystet. Men jeg var SÅ bange for at samfundet skulle pege fingre af mig – jeg jeg malkede ud (med en manuelpumpe) i hhv 5 og 6 måneder, så mine børn fik “creme de al creme” fra mig – det tog jo en kæmpe mængde tid som jeg egentlig hellere ville have brugt med mine børn.. Da den store var 4 måneder sov hun igennem – men jeg skulle op 2 gange om natten for at malke ud.. Jamen… hvad dælen har jeg tænkt på… Og samtidig havde jeg det dårligt når jeg hev flaske med modermælk frem – for hvad må de andre dog ikke tænke om mig.. ej, det her blev noget rod…
    Men jeg ville ønske jeg havde haft dit mod til at sige STOP! Jeg håber at det er 3. gang og lykkens gang for mig – hvis ikke, så NÆGTER jeg at malke ud igen..

    Svar
  8. Julie/Gane&Gaffel
    Julie/Gane&Gaffel says:

    Just saying? Just saying?! Shit, det er frækt! Og hvad vil damen have at du skal gøre? Eeeej altså. Det er virkeligt ærgerligt at man skal bruge så meget mentaltid på at bygge sig et teflonbodysuit, når man er blevet mor. Men der er jo åbenbart ikke andet for, når andre mennesker ikke kan udvise en smule pli. Æv for dig at skulle høre på alt det gylle, men godt for dig, Uma og resten af Sneglene at du tog det valg der var rigtigt for jer!

    Svar
  9. Trine RK
    Trine RK says:

    Gud hvor kan jeg følge dig! Mit sidste yngel er også flaskebarn og hvor jeg også har fået nogle kommentarer med på vejen. Det er jo efterhånden ikke raketvidenskab at det amning er godt, men hvor ville jeg ønske at folk i stedet for spurgte ind til grunden til ammestop i stedet for den belærende tone omkring amning er bedst! De fleste vil nok kunne forstå ammestoppet når de fik grunden hertil!
    Jeg fortalte eks. min svigerinde jeg var stoppet med at amme, men hun spurgte ikke ind til grunden. Nogle uger efter var vi til fødselsdag, hvor jeg ikke lige havde fået MME nok med. Her kommer hun med kommentaren: “Nå, så skulle du nok ikke have stoppet med at amme”! Der skulle jeg godt nok lige trække vejret 1000 gange for ikke at springe på hende! Heldigvis tog mandemanden over og fortalte sin søster i en sober tone grunden til ammestoppet! Hun kunne jo bare have spurgt ind til det, i stedet for at tage det som en selvfølgelig, at det var fordi jeg ikke gad! Og det er desværre den holdning jeg tror mange har, at man har flaskebørn fordi man ikke gider amme!
    Hov du tændte vidst lige en lille flamme i mig med det indlæg 😛

    Svar
  10. Julie
    Julie says:

    ‘Amen – hvem fanden gør sådan noget?? (Som i sender sådan en mail?)
    Jeg er selv mor til en gut på et halvt år, og nej hvor er der bare meget (unødigt) fokus på deres ernæring! Fra andre mødre, that is. Så snart de begynder på fast føde kan man snakke og hjælpe hinanden i mødregruppen – men skræk og ve hvis nogen snakker om fordelene ved flaskebørn. Ligesom jeg føler at jeg ikke har ‘ret’ til at erklære mig stolt over at jeg kømpede for amningen

    Svar
  11. Baysen
    Baysen says:

    Folk skal sgu da bare holde deres kæft og blande sig uden om!
    Min søster opgav hurtigt amning med sin første, fordi det ikke fungerede, og både mor og barn blev stressede. Med sin anden forsøgte hun slet ikke. Og ved du hvad, mine niecer er ganske velfungerende, glade, kloge og søde børn alligevel.
    Det er vel også meget værre, hvis mor og barn skal være stressede, og at barnet skal sulte, fordi man kæmper sig igennem noget, som tydeligvis ikke fungerer.

    Svar
  12. Maiken
    Maiken says:

    En af mine største konklusioner med barsel nummer et var, at jeg ville smide håndklædet i ringen noget før anden gang, hvis det blev relevant. Jeg kæmpede for meget og for længe for at få det til at lykkedes rigtigt første gang.

    Der er sikkert nogle biologiske gevinster ved amning, men barnet skal jo også blive mæt / vækste og familielivet skal fungere.

    Svar
  13. Kristine
    Kristine says:

    Jeg er godt nok også chokeret over folks behov for at blande sig i noget så privat som børn. Hold nu kæft, altså.

    Også vil jeg bare lige – sådan helt upassende – indskyde, at jeg ammede, men for satan, hvor var jeg misundelig på de af mine medmødre, der kunne drikke et glas vin eller en sjus og ryge en smøg i smug, fordi de havde flaskebørn. Med et lille barn, manglende søvn, bad, mad etc. til moren, var det GODT NOK svært at undvære (og jo, jeg drak altså et glas rødvin en gang imellem selvom jeg ammede. Men slet ikke nok!).
    Så selvom jeg godt forstår, at det er en ringe trøst i de øjeblikke, hvor man ville ønske, man kunne amme, så er der trods alt nogle små fordele ved det andet også… 😉

    Svar
  14. Mia
    Mia says:

    Ha! Du er mester i, at få et smil frem på mine læber – selv når du skriver om de lidt mere alvorlige enmer som dette. TAK for det!
    Det er jo lidt af et touchy emne, men min erfaring med de belærende ammende mødre, fra min egen barselstid er, at de tager det waaaaayyyy to personal, når man siger, at man ikke ammer. Det føltes nærmest som om, at det var dem jeg “svigtede” ved ikke at amme, frem for min egen baby. Jeg fortæller da gerne, at jeg kastede håndklædet i ringen (tidligt), fordi amning ikke var noget for mig eller min baby. Der kom jo ikke noget mælk ud!? Så om maden kom fra mig eller den dåse med pulver, var jeg egentlig ligeglad med. Jeg tog det ikke personligt eller som et nederlag, for det handlede jo i bund og grund slet ikke om mig, men om min sultne baby. Men det kan da godt være, at jeg sidder og slår mig selv i hovedet med et karton NAN, når han om 20 år, ikke kommer ind på studiet for “de intelligente børn” 🙂

    Svar
  15. Lise R
    Lise R says:

    Det er ret utroligt hvad andre føler de har lov til at kommentere på når det gælder graviditet og babyer. Uden at tænke på, hvor sårende det kan være – og uden den empati som man klart har brug for som nybagt mor. Jeg skal have mit første barn om nogle uger så det er godt at være forberedt på at det kræver mod og styrke at følge sin egen intuition. Godt kæmpet af dig!

    Svar
  16. Ditte K
    Ditte K says:

    Jamen for helved, hvad vil de have, du skulle gøre i stedet? H-v-a-d er alternativet? Jeg kan simpelthen ikke fatte, hvad det er, folk undres over. God damnit, de fleste ville sgu da amme, hvis det var en let og lige til, men det er ikke altid sådan, kroppen fungerer. Lad os nu for fanden sætte pris på, at vi (for nogens vedkommende) skriver 2015, hvor der er mulighed for at affodre sit barn på bedste vis, selvom ens bryster bailer. Forsmåede mennesker.

    Svar
  17. Linda
    Linda says:

    Hold kæft, nogle mennesker er nogle røvhuller! HvorFOR synes man, at det virker som en passende ting at sige? Eller hvorfor mener man, at man har ret til blande sig?

    En ting, jeg får spat af, efter jeg har fået børn, er hvor hurtige folk er til at forherlige det, de selv har succes med, og frit pege fingre af ALLE, der ikke lever op til de standarder, som de -uden at spørge resten af os – har indført som De Gode Valg. Pas. Dig. Selv.

    Jeg er sikker på, at vi andre ville kunne finde 100 ting at rynke på næsen over ift. til de valg, de mennesker her træffer for deres børn. Vi lader bare være, fordi vi tager udgangspunkt i, at langt, langt de fleste vil det bedste for deres børn. Og fordi vi kan finde ud af at opføre os ordenligt.

    Svar
  18. Trine
    Trine says:

    Jeg ved ikke en snus om børn eller amning eller bedrevidende mødre. Men hold ferie, jeg synes det er godt du taler op om det! You go, girl! (Sagt med sådan lidt en Ricki Lake-lignende attitude). Ps. jeg aner ikke om jeg er flaske eller amme-barn eller hvad I vil kalde det, men jeg er hamrende intelligent. For det har mine forældre selv fortalt mig. Just saying! 🙂

    Svar
  19. Lika
    Lika says:

    Åh nej, er det virkelig sådan det er hvis man ikke kan amme? Hvor er det vildt. Jeg har faktisk ikke været klar over at folk tænkte sådan. Jeg har aldrig selv gjort det om folk. Har altid tænkt at der var en grund og ikke så meget andet. Røvhuller altså, som om man ikke har nok at se til i forvejen.

    Svar
  20. Mette
    Mette says:

    Mine børn er flaskebørn. De er nu 7 og 9 år, flydende to-sproget og vi har lige været til skole/hjem samtaler. Begge ligger øverst i deres klasse….. Just saying;)

    Svar
  21. Sanne Agersnap
    Sanne Agersnap says:

    Jeg har ofte en flaske udmalket mælk med i flaske når vi er ude. Det er ikke altid pisse praktisk at amme alle steder, så det er en god sikkerhed. Når jeg finder flasken frem oplever jeg også de dømmende blikke som fæstner sig ved flasken. Og når jeg ammer sidder nogle og vrænger på næsen af dét. Det er åbenbart alle andres sag hvordan man ernærer sit barn!

    Svar
  22. Pernille / stay-positive.dk
    Pernille / stay-positive.dk says:

    Det kunne være min historie. Min datter er nu 10 og den kvikkeste i klassen, så jeg tror ikke på at amning gør dem klogere. Mere ville være urimeligt 🙂
    En sød ældre jordmoder sagde til mig på barselsgangen: husk, at det at være mor ikke sidder i brysterne.
    Rigtig godt indlæg.

    Svar
  23. Sarah
    Sarah says:

    Øv, hvor er det tarveligt. Jeg ammer selv, men kunne aldrig i livet drømme om at fordømme dem der giver flaske, for hvorfor skulle jeg det? Amning er ikke nødvendigvis bedre, hvis det betyder en ked mor og barn, der græder. Hvis flasken betyder glad baby og glad mor, så skal man give flaske. Man skal gøre det, der virker. Jeg har da tit tænkt på, at jeg skulle gå over tkl flaske, pga alle mine bekymringer om nok mælk osv.
    Der er absolut intet i vejen med at give flaske – det er bare sådan det fungerer bedst for dit barn. Og du ved bedst om dit barn. Flaskebørn er ligeså smukke, kloge og tætte på sin mor, som ammebørn. Nogen ammer, nogen giver flaske. Når man er ovre stadiet og ser tilbage er det nok ikke det der fylder allermest. Man tænker vel tilbage på en rar tid og start for sin lille guldklump.
    Vi skal ikke være så fordømmende – vi gør det vi mener er bedst for vores børn.

    Svar
  24. Cecilie
    Cecilie says:

    Folk skal virkelig stoppe med at have så travlt med, hvad alle andre gør. Jeg synes, du virker som en helt igennem fantastisk (og menneskelig) mor – og jeg er sikker på, at kun DU og din familie ved, hvad der er det rigtige for jer.

    Skulderklap og opbakning herfra! Det må være hårdt hele tiden at få kastet den slags spydigheder i ansigtet.

    Svar
  25. BL
    BL says:

    Min søn får flaske, og jeg har da også fået bemærkninger så som: ”Så er det fordi, du ikke kæmpede nok for at amme”.
    Ja. Efter et par uger, hvor mangel på mælk gjorde, at jeg måtte amme så meget, at jeg fik sår og endte med en svær brystbetændelse og en stakkels baby, der var totalt apatisk og nærmest dehydreret, smed jeg håndklædet i ringen.

    Min baby er nu 6 måneder, frisk som en ørn og meget tilfreds, har aldrig været syg og er meget veludviklet i forhold til andre børn på hans alder. Just saying.

    Svar
  26. Stine
    Stine says:

    jeg har selv en lille datter på umas alder og jeg valgte bevidst fra starten at give flaske pga min tidligere erfaring med min store søn, på nu 13 år. jeg fik dog den gang amningen til at fungere, men det kostede meget bold, sved og tåre. Hvis man den gang havde givet mig lov til at prøve flasken af sygehuset – var indlagt i 10 dage – af Sundhedsplejesken og om verden, ville vi alle havde fået en langt bedre start.
    Synes idag at jeg fået den opbagning og har bestemt ikke fortrudt at jeg valgte, at min pige skulle have flaske. Jeg er meget glad for mit valg.
    Til orientering blev jeg selv ammet til jeg var 3 1/2 år og jeg er sku ikke super intelligent idag, blevet professor eller sten rig. Har en ganske normal intelligent og almindeligt job:-)

    Svar
  27. Ida Rosenløv
    Ida Rosenløv says:

    Dine børn er både pæne, kloge og rare, og deres børn bliver sikkert også kloge, men også lidt røvirriterende ligesom deres mødre. <3
    Intelligens er desuden langt hen ad vejen medfødt, og jeg tvivler på om amning gør den store forskel, når man har en kærlig mor, der først og fremmest prioriterer et dejligt og trygt familieliv. Du gør det GODT!

    Svar
  28. Christinna C
    Christinna C says:

    Jeg er af den overbevisning, at det er det civiliserede menneskes pligt at have respekt for andre menneskers valg for så vidt de ikke skader nogen og at gøre sit bedste for ikke at drage til forhastede konklusioner… just saying… Jeg er helt sikker på, at du er den der bedst ved, hvad der er bedst for dig og din familie.

    Svar
  29. Stine
    Stine says:

    Mit ønske: at vi som kvinder og mødre støtter hinanden i stedet for at pege fingre og være bedrevidende uanset om vi vælger det ene eller andet. Jeg møder “sjovt nok” den modsatte reaktion *fordi* jeg ammer: “synd at barnet ikke bliver madet af sin far”, ” dit behov fordi du er en hønemor”, “ad”. Kære kvinder: solidaritet, tak!

    Svar
  30. Kirstine
    Kirstine says:

    kloge, succesfulde mennesker er ikke nødvendigvis de lykkeligste. Husk ingen kan tage den kærlighed du kan give til din børn fra dem nogensinde igen, tror langt mere på det er vejen til succes.

    Vi kan som mennesker have travlt med alle andre eller bare være lykkelige med os selv og være ligeglad med hvad andre har travlt med i deres liv,

    Fantastisk du står op for din beslutning og ingen grund til at føle det som et nederlag, ville mene det var et større nederlag hvis ikke du kunne lytte til hvad der var bedst for dig og din meget smukke og ikke mindst charmerende børn.

    Svar
  31. lovisen
    lovisen says:

    Æv hvor er det bare nogen virkelig tarvelige kommentarer og blikke du har fået. hvad bilder folk sig egentlig ind… Der er så mange holdninger til hvordan man er perfekt til at amme, spise, bo, motionere osv. at det er til at brække sig over… Fååååårk hvor er man bare et nedern menneske, når man sådan skal gå og føle sig hævet over andre, og tro at alle er interesseret i at høre på ens “guldkorn”.. Så hellere Jehovas Vidner, dem kan man sgu da i det mindste lukke døren for.

    Svar
  32. Julie M
    Julie M says:

    Først af alt, sejt du kæmpede din kamp og valgte det bedste for din lille smukke pige! Dernæst har jeg total optur over kommentar feltet, haha hvor er det nogle skønne gode og opbakkende kommentarer – preach sisters!
    Jeg kæmpede selv en kamp, som jeg slet ikke havde troet var noget problem. Alle nybagte mødre ammede omkring mig, så da jeg selv blev mor skulle jeg da også amme – det er da klart. Problemet var bare at der ikke var nok mælk til hende:( så hun tabte sig meget på den første uge og vi endte med at blive indlagt. En uge gik der, før de måtte konstatere at der bare ikke var nok mælk. Så vi blev udskrevet og jeg gik straks i gang med flasken.
    Hele dette forløb for øjet, havde jeg alligevel en veninde der forleden udtalte at hun ikke mente hun var så tæt på sin mor, fordi hun ikke var blevet ammet… Min eneste kommentar var “ahh det er det da forhåbentlig ikke”, og sad tilbage en smule såret. De fleste mødre ved hvor såbart det generelt er at blive mor så generelt skal man bare tænke sig lidt om. For selvom det med børn er noget alle har en holdning om, betyder det ikke at den skal siges højt her der og alle vegne.. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves! Uma du er skøøøøn <3

    Svar
  33. Nanna
    Nanna says:

    dejligt du skriver så ærligt…. Hvad der er det rigtige for dig, er helt sikkert også det rigtige for dine børn… Og når “folk” blander sig på den måde, synes jeg faktisk godt du må bide igen… Bare lidt 🙂
    Ikke for at blande sig i andres gøren, men for at fortælle at de lige gik noget over stregen her…
    Kh Nanna

    Svar
  34. Maria dyrehauge
    Maria dyrehauge says:

    Hej Cecilie.
    Jeg er en flittig læser og knuselsker din måde at skrive på. Jeg har dog ikke taget mig sammen og kommenteret før, hvilket er lidt en skam.

    Tilbage til emnet… Jeg fødte en dreng med læbe-gumme-ganespalte som ikke KUNNE ammes, uanset hvor meget jeg ønskede det. Så med hele arsenalet af flasker m.m er jeg også blevet mødt med en hel del kommentarer i den virkelige verden fra totalt fremmede mennesker. I starten forsøgte jeg venligt at forklare vores situation, men det blev jeg træt af i længden. Så jeg begyndte at opdigte alle mulige (lettere forstyrrede) forskellige historier om hvorfor min søn fik flaske og det gav mig lidt sjov i en ellers lidt triviel barselshverdag. Det var ikke lige hvad de fleste folk forventede, men jeg gad ikke længere bare lade deres kommentarer stå usagt hen.

    Og jeg ville gøre det igen. Det er ikke okay bare at slynge noget ud fordi man selv har et andet billede af hvordan virkeligheden bør se ud. Listen and learn!
    Kram til dig

    Jeg

    Svar
  35. Didde
    Didde says:

    Jeg kommenterer nærmest aldrig – men shit nogle vilde mennesker der sidde ude bag skærmen! Jeg fik flaske da jeg var baby, min datter blev ammet, og ingen af delene er bedre end det andet. Mæt barn = succes.

    Svar
  36. Miriam
    Miriam says:

    Jeg interesserer mig hverken for børn eller amning, så jeg har meget svært ved at forstå, at folk på den måde kan hidse sig op over sådan noget og synes faktisk, det er virkelig pinligt på den måde at gå ind og dømme andre mødre. Man træffer den beslutning, der er bedst for ens barn, det må da ligesom være logisk? Anywho, både min søster og jeg er sutteflaskebørn grundet en operation, min mor fik engang i 70’erne, og vi har begge universitetsgrader, så helt skidt kan det da ikke være med sutteflaskeintelligensen.

    Svar
  37. Camilla L
    Camilla L says:

    Forældre-bashing i fuldt flor. Det er til at brække sig over. Lad os i stedet se det bedste i hinanden, og stole på at hver familie gør hvad der er bedst for dem. Det behøver alle andre heldigvis slet ikke have en mening om. Love!

    Svar
  38. Susan
    Susan says:

    Vildt som kvinder er begyndt at blande sig i alt hvad der ikke har med deres eget liv at gøre.
    Andres børn står højt på listen over hvad man kan tillade sig at gøre sig kloge på.
    Skoler og institutioner bliver oversvømmet med forældre der ikke holder sig tilbage for at kommentere på alt hvad deres falkeblik rammer.
    Amning er dit og dit barns egen sag ikke andres!
    Hvad pokker bilder folk sig ind?
    Og du skal absolut ikke være ked at at det ikke lykkedes om 1 år er du, dit barn og alle andre fuldstændig ligeglade.
    Hilsen en mor med to voksne børn der ikke blev ammet, som aldrig har været syge og som ingen allergier har overhovedet ( Eller hvad de bilder jer ind idag der rammer dem hvis de ikke bliver ammet .

    Svar
  39. Tine
    Tine says:

    Jeg er helt chokeret over at du overhovedet har fået negative kommentarer. Ja, amning er fantastisk, når det virker. Men når det ikke gør, så er vi så heldige at leve i en verden, hvor der findes et ret fint alternativ. Og ærligt talt, så tror jeg at en mæt baby i en tryg og glad familie bliver en del klogere end en sulten baby med en deprimeret mor. Just saying

    Svar
  40. Amalie
    Amalie says:

    Jeg har ikke nogen børn (endnu), så det kommer ekstremt meget bag på mig at amning er sådan en big deal for andre! Det er sgu da din krop og dit barn!

    Stort virtuelt amme-kram fra mig, der synes du’ fucking nice der

    Svar
  41. Mette
    Mette says:

    Nogle mennesker… Jeeez!
    Min mor kunne heller ikke amme. Og det har da resulteret i at min bror i dag er læge og undertegnede er jurist 😉 (Endda med ufaglærte forældre.)

    Så følg din vej – og alle andre skal bare slappe heeeeelt af 🙂

    Svar
    • Sofie
      Sofie says:

      Så du er en jurist, der ikke har helt basalt viden om statistik? Jesus Christ mand. Det er IKKE SÅDAN STATISTIK FUNGERER! Din historie er LIGEGYLDIG for statistik, alle er jo ikke normen, men der er statistisk signifikans nok til at sige noget om at amme/ikke at amme. Betyder det at alle, der ikke ammes er dumme? NEJNEJNEJNEJ. Men det betyder, at der er en større overvægt af dem.

      My god, alle her i tråden bringer deres egne historier op som om, at det er modsvar til statistikken. Husk – en outlier har ofte INGEN effekt på statistikken. Det samme med en, der har idiotbørn ved ikke at amme dem. Get it together – hvorfor er alle så uvidende?

      Svar
      • Mette
        Mette says:

        Nåååh Sofie – og du har ikke lært om kommunikation på sociale medier, så du opdagede slet ikke den tydelige sarkasme mod ammemafien i mit indlæg, men havde derimod brug for at “råbe” 😉

        Statistik kan bruges på flere måder. Bla til meningsudveksling på en blog som her. Haleluja – og alt er godt.

        Svar
      • Maja
        Maja says:

        Hold da op. Du er da virkelig sær? Alle der har skrevet prøver jo bare at muntre Cecilie op. Det kaldes medmenneskelighed, ikke statistik. Måske du skulle prøve det 😉

        Svar
  42. Astrid
    Astrid says:

    Åh, hvor bliver jeg ked af at læse at du får sådan nogle reaktioner. Jeg er gravid med termin på mandag og det der amning er slet ikke noget jeg glæder mig til. Det er mit første barn, så måske ender jeg med at elske amningen, og jeg vil da kæmpe for det. Men jeg vil også have lov til at opgive projektet og give flaske uden fordømmende blikke, hvis det er der det ender.

    Svar
  43. Line
    Line says:

    Jeg er totalt pro-amning og jeg elsker at jeg stadig kan og vil amme min dreng på 13 måneder. Det giver nu også løftede øjenbryn og spydige kommentarer.
    Tror desværre at mødre må erkende at verden er fuld af bedrevidende og ignoranter der har behov for at ytre deres mening og komme med gode råd.
    Jeg er selv flaskebarn og som skrevet utroligt glad for at jeg kan amme.
    MEN MEN MEN en god mor sidder IKKE i brysterne. På nogen måde. Det må kræve en helt masse mod og selvrespekt at indse at amningen ikke er god for hverken mor eller baby. Og det er absolut ikke altid at amningen fungerer og Det er så meget bedre at stoppe og i stedet få dejlige stunder med flasken.
    Respekt for din beslutning!

    Svar
  44. Tanja
    Tanja says:

    Jeg er aldrig blevet ammet, og jeg er megagod til at sætte komma og til at stave! Jeg har taget en videregående uddannelse, OG jeg skylder ingen penge – kun til staten i form af noget SU-lån! Er måske ikke rig, men heller ikke fattig. Vigtigst af alt er måske, at jeg kan bælle en øl – i ølbong – på fem sekunder! Go Uma!

    Svar
  45. Molly
    Molly says:

    Har selv en datter på 6 måneder, som jeg stoppede med st amme da hun var omkring 4 måneder og ja det føles hurtigt som en af de 7 dødssynder så snart man bare nævner at man overvejer at stoppe, jeg følte virkelig st ALLE havde en mening om det.

    Og til Astrid og andre der måske skal have deres første barn lige om lidt, kig på dit barn og mærk efter, min lille pige var bare meget sulten og jeg kunne ikke følge med i hendes tempo, i en lang periode ville jeg ikke give endeligt slip og det blev noget af et dobbeltarbejde først at give bryst og så flaske bagefter. Blev meget bedre da jeg stoppede og hun fik det hun skulle/ville have i sin flaske.

    Svar
  46. Pia
    Pia says:

    Dit barn, din beslutning. DU ved hvad der er bedst for DIT barn og for Jer som familie. Slut. Alle andre skal bare pakke deres fordomme osv. langt væk. Jeg er SÅ træt af, at alle har så travlt med hvad man gør og ikke gør, så snart man bliver mor. Hvad er det for noget, altså? Jeg ammer stadig min datter på 7,5 mdr. og jeg har tænkt mig at blive ved længe endnu, forudsat at det fungerer. Nogle har dog travlt med, om ikke det snart er på tide at stoppe? Hun har jo ikke brug for det? Skal du ikke snart ud? Og jeg kunne blive ved. Det virker for os og derfor bliver vi ved. ØV for at kvinde er kvinde værst. Hvorfor står vi ikke sammen og hjælper/beskytter/forsvarer hinanden og anerkender hinandens valg? I don’t get it.
    Jeg har kæmpe respekt for din beslutning – en god mor sidder hverken i brysterne eller i flasken.
    Og ps: shit, hvor er Uma sød!

    Svar
  47. Lærke
    Lærke says:

    …hvis amning virkeligt har så stor betydning, hvorfor har vi så så meget fokus på kvalitet i daginstitutioner og skoler? Det er vel ligemeget, hvis man kan amme sig til sit barns succes…Man kunne jo så nemt fortsætte med så mange andre eksempler på ting, som kommer til at få meget mere indflydelse på børns fremtidige intelligens (og ikke mindst trivsel) end amning.

    Mon ikke amme-mafia’en kører så hård en kampagne mod flasken fordi de (ligesom alle andre mennesker) er pisse-bange for alle de udefrakommende hændelser, som kan skade deres børn? Hvorfor de desperat klynger sig til håbet om at deres amning på magisk vis kan beskytte deres afkom mod alt det onde – en forestilling, de bedst kan opretholde ved at finde på grunde til at børn, som får flaske, har en dårligere prognose. At det altså i sidste ende handler om at reducere noget, som ingen mødre har kontrol over (hvad deres børn kommer til at møde ude i verden når de er blevet gamle nok til at færdes der selv), til noget som (nogle) mødre måske har kontrol over og mulighed for at kunne (at amme)?

    Når man er bange, føler man sig ofte truet og bider fra sig. Det gør overhovedet ikke den slags opførsel, du beskriver, mere acceptabel, men hvis man kan genkende angsten i den anden (det er selvfølgeligt lidt svært på email, især anonymt!), kan man måske nemmere bære over med det. Ikke at man behøver at bære over med det, overhovedet. At komme af med en spydig bemærkning kan jo også være meget rart. Og sjovt.

    ….denne lange smøre fik mig til at tænke på den sætning, alle børn, der er mindre begejstrede for dyr, har hørt: Den er mere bange for dig, end du er for den. Et andet spørgsmål, men samme svar.

    Svar
  48. Trine
    Trine says:

    Altså det er jo bare mælk. Jeg må skrive som jeg også gjorde ved dit sidste indlæg. Kvinder skal altså holde op med at blande sig sådan i hinandens moderskaber og tage at sætte tingene lidt i perspektiv. D-E-T- E-R- B-A-R-E- M-Æ-L-K!

    Så godt du benytter dit talerør her til at sige noget til det!

    Svar
  49. Tina
    Tina says:

    Stærkt! Fra en kommende førstegangsmor, som frygter at ende i det samme spin, skal lyde et stort TAK for at sætte ord på dine tanker og oplevelser omkring amning/ikke-amning. Tænk at udefrastående blander sig i det, der ikke er deres. Ufatteligt…

    Svar
  50. Sofie marland
    Sofie marland says:

    Folk er idioter.
    Hvis vi skal starte med “min mor gjorde”-argumentet: Jeg blev ammet i like 1-2 måneder, og fik derefter flaske. Jeg har en IQ, der gør, at jeg kan blive medlem af Mensa, jeg ligger i toppen af min årgang på min uddannelse, og jeg er generelt ekstraordinært godt begavet på stort set alle områder udover musisk og sportsmæssigt. Der er aldrig blevet terpet med mig, men blot blevet stillet forventning om, at jeg gjorde mit bedste, og det er åbenbart ret godt 🙂 Jeg lærte i øvrigt mig selv at læse som 4-årig, gik ekstremt tidligt og talte rent meget tidligt.

    Hvis vi skal se på, at amning så rent faktisk evidensmæssigt har nogle fordele, så vil jeg stadig som næsten-sygeplejerske og med en praktik i et gravid-ambulatorium pt sige: “og hvad så?”.
    Hvis amningen ikke fungerer eller man bare ikke kan se sig selv amme, så er det altså ens eget valg. Det kan kun hver enkelt kvinde vælge. ikke engang barnefar. Kun kvinden.

    Jeg vil gerne selv føde vaginalt og jeg vil gerne amme (både fordi jeg gerne vil prøve det, og fordi vi bærer dispositioner til type 1 diabetes og astma med os her i hjemmet), men jeg bliver så usandsynligt træt, når jeg på mit praktiksted møder amme- og vaginafødsel-mafiaen. Hold nu kæft altså.
    De færreste får jo kejsersnit eller fravælger amning uden at kende fordele og ulemper, og for mange er det en stor sorg at opgive amning eller en vaginal fødsel, og det er så pisseflabet at sidde og trampe i det.

    Jeg synes, det er fint, at sundhedspersonalet løber fordele ved amning (og vaginal fødsel) over med parret, og risici ved at vælge noget andet skal også nævnes, for det SKAL vi jo, men der skal sgu også være respekt omkring at fravælge det.

    De er nogle knaldskaller, Cille 🙂 Kram til dig.

    Svar
  51. Liv
    Liv says:

    Hej Sneglcille
    Det var dit første indlæg om ammeophør, der fik mig til at stoppe et 5 måneders ammecirkus med suttebrikker, for lav vækst og for megen autoritetstro og nybegynderusikkerhed.
    Du skrev så dejligt ligetil om det og gav mig modet til at droppe amningen og stole på egen intuition om at min datter hellere skulle bruge sin energi på at bliver god til at trille, pludre osv, end på at slås med sin mor, fordi mælken ikke løb hurtigt nok.
    Hun røg på supplering ved 5 ugers-alderen og elskede flasken allerede dengang, og jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg fortsatte med amningen i månedsvis – selvom det sjældent var den hyggestund, jeg har set andre mødre med et ukompliceret ammeforløb have – med andet end tidens ammeliderlighed (eller hvad det nu var du kaldte det i dette indlæg).
    Kh. Liv

    Svar
  52. Mette
    Mette says:

    Jeg er 100% flaskebarn og faktisk ret klog, hvis jeg selv og mine eksamenspapirer skal sige det 😉 Folk skal bare fucke af med deres meninger og smutte hjem og passe deres egen butik!

    Svar
  53. Joy
    Joy says:

    Godt skrevet!
    Hvis der er noget jeg har lært efter jeg er blevet mor, så er det at man skal være meget varsom med at give “gode råd” til nybagte mødre.
    Jeg synes det er ærgerligt at ens venner og familie ofte har en masse meninger omkring hvad der er bedst for MIN datter og vores familie. Ofte er det venligt ment, men for dælen hvor skal man træde varsomt når det gælder ens børn.
    Vi vil jo alle det bedste for vores børn og hvis man ikke ammer, så er der ofte en god grund til det.
    Ligesom du, så havde jeg heller ikke held med at få etableret amningen.
    Min datter er født for tidligt og kunne ikke sutte ordentligt. Der blev presset meget på fra sygeplejersker for at få amningen til at fungere, da det “er det bedste” for hende og især når hun er født for tidligt og dermed særlig udsat for sygdom
    På trods af hormonspray, brystpumpe, akupunktur, ammete, hud-mod-hud og meget andet, måtte jeg kaste håndklædet i ringen og da beslutning først var taget, var jeg meget lettet.
    Min datter er i dag 19 måneder og hun har aldrig været syg. Kun haft feber i forbindelse med vaccination og den obligatoriske snotnæse men har endnu ikke haft en sygdag…..såååå det er altså ikke helt skidt at være flaskebarn 🙂
    .
    Tak for en skøn og ærlig blog som jeg troligt følger.

    Svar
  54. Line
    Line says:

    Jeg forstår simpelhen ikke at folk kan finde på at kommentere negativt på din situtation. Så vist jeg husker er det da ikke længe siden der kom en undersøgelse som var lavet over 20 år med ammede børn og flaske børn ig intelligensen var sku da den samme !!

    Svar
  55. Viola
    Viola says:

    Altså, min mor blev nødt til at kaste amme-håndklædet i ringen rimeligt hurtigt med både min bror og jeg dengang vi var babyer i 70’erne, og ingen af os er synderligt dumme. Vi kan både læse og har noget der ligner en slags karriere begge to. Vi har heller ikke være mere syge end gennemsnittet.

    De der bedrevidende ammenazister skal stikke piben ind…vi gør allesammen det bedste vi kan med vores børn, og er sikker på at dine børn er lige så kloge, som de er smukke <3

    Svar
  56. Ditte
    Ditte says:

    Øv hvor det rammer mig, at læse sådan noget.

    Jeg kan berolige dig med, at jeg selv er flaskebarn og har det udmærket i dag. Min mor kunne heller ikke amme pga jeg var født med ganespalte. Jeg ved det også påvirkede hende en del, de mennesker skulle heller tage at vise sympati og empati, medmindre de selvfølgelig ikke evner det, så bare undlad at blande sig istedet.

    Sikke noget vrøvl med at almindelige ammede børn er mere intelligente. Intelligens er desuden mange ting. Og hvad med den sociale arv? Den må da tælle mere end en lille detalje.

    Svar
  57. Mette H
    Mette H says:

    Just smile and wave, and get on with the hell you were doing! Røvbananer, altså! Gid man kunne udtænke et herregodt comeback, man altid kunne have klar 😉

    Svar
  58. Ann-Sophie
    Ann-Sophie says:

    Thumbs up for dit valg, har ikke selv børn, og får det nok heller ikke, men jeg er fuldkommen rystet over at du skal møde så mange fordømmelser for det – ja, de skulle i den grad skamme sig!

    Svar
  59. E
    E says:

    Inden jeg forlod barselsgangen fik jeg den her smidt i hovedet af en jordemoder: “Alle kan amme, hvis de virkelig vil”. Jeg kunne ikke få det ordentligt igang. Brustpumpe, amning, en baby der var født 4 uger for tidligt og derfor ikke havde kæbemuskulatur til at få
    amningen optimalt igang. Måneder med frustration og baby der ikke tog på.
    Ville jeg så virkelig ikke amme? Gu’ ville jeg så. Jeg prøvede så hårdt, men kastede håndklædet i ringen og fik en glad, vækstende baby som resultat.
    Jeg bliver SÅ ked af det ved tanken om at andre førstegangsmødre skal høre sådan noget fra de professionelle.
    Don’t get me started om andre mødre. Jeg.bliver.så.træt.

    Svar
  60. L
    L says:

    Jeg kommenterer faktisk aldrig, men jeg læser din blog meget flittigt. Oplever du virkelig at folk kommenterer eller sender blikke efter dig i det offentlige? Det er bare ikke okay!!

    Jeg skal selv føde mit første barn inden længe. Jeg håber og ser frem til at amme, og jeg vil virkelig kæmpe for det, men hvis det ikke fungere, så fungere det jo bare ikke. Som min jordmoder sagde “amning er rigtig godt, men det er ikke for alt i verden. Der kan være mange gode grunde til at “den gode mor” dropper det, fordi det det er det bedste for hende og hendes familie.

    Tak fordi du sætter ord på sådan et følsomt emne, det er rart at have læst om det og gjort sig nogle tanker på forhånd og før, at man (muligvis) sidder med en sulten lille nyfødt og alle mulige hormoner.

    Svar
  61. Julie
    Julie says:

    Kære Cille. Jeg er ny læser på din blog, og har hverken børn eller udsigten til at skulle have dem. Men derfor vil jeg mene, at jeg godt kan kommentere på det her alligevel.

    Jeg har læst dine indlæg om amning. Og jeg forstår din frustration over at din krop ikke bare kan gøre som den skal. Når det så er sagt, så synes jeg at det er en fed beslutning, fordi du tænker på dit barn (som iøvrigt er et af de smukkeste jeg meget længe har set). At give flaske, er ikke verdens undergang. Min kærestes søster (hedder vel svigerinde, det lyder bare så gammelt) kunne heller ikke amme, og hendes drenge har også fået flaske. De er både kønne, intelligente og kærlige unger. Set fra freelancers synspunkt, tænker jeg, at det bliver rart for jer begge, da han så også kan have den nærhed med Uma som en mor kan have når man ammer. Jeg tror ikke Uma kommer til at tage nogen skade på nogen måde. Så længe hun har kærlighed omkring sig, så skal hun nok blive en skøn (og klog) pige!

    Hilsen hende uden børn, og ingen viden om børn 😀

    Svar
  62. Heidi
    Heidi says:

    Blev så træt af ammemafiaen, da jeg havde fået mit første barn. Jeg var overbevist om at jeg sagtens kunne amme, og det kan alle jo… En hård fødsel og en dreng på neonatal var ikke en god start på amningen. Derefter fulgte 4 gange brystbetændelse – var i alt 6 uger på penicillin. Havde en ulykkelig dreng, og jeg lå med 40 i feber halvdelen af hans første 8 uger. Jeg VILLE bare amme. Indtil jeg måtte give op. Vi fik det allesammen bedre bagefter. Alligevel var jeg forsvarsberedt og følte mig ret forkert, da jeg skulle møde mødregruppen for første gang, og skulle hive flasken op af tasken. Jeg kunne jo godt huske “amning er bedst” plakaten som hang overfor min seng på barselsgangen. Nå, men nu er jeg gravid igen, og næste gang kæmper jeg altså ikke lige så længe for amningen. Det er bare ikke det værd. Fatter ikke at nogen kan være fordømmende omkring det valg.

    Svar
  63. Janet
    Janet says:

    Det er nemt at sige, men godt du tænkte på jer selv og besluttede at give flaske. Det er vigtigst at tænke på dit barn, dig selv og familie og ikke på hvad andre tænker, mener eller udtrykker. Det er FULDSTÆNDIG lige meget. Hvis der skal ammes er det for barnets og din skyld og ikke for omgivelsernes og ikke for en hver pris!!!
    Jeg er selv blevet mor for et år siden, jeg er virkelig træt af at føle mig målt og vejet som mor hele tiden så jeg har besluttet mig for at være ligeglad med hvad andre mener bare jeg har den rigtige mavefornemmelse og min datter trives. Man bliver skør af at bekymre sig om alle andres meninger og holdninger til at være forældre!
    God weekend 🙂

    Svar
  64. Sofie
    Sofie says:

    Der er en stor forskel mellem korrelation og kausalitet, og jeg synes der er en tendens mod at diverse selvudnævnte ‘eksperter’ undersøger mere eller mindre tilfældige facts og er hurtige til at komme med konklusioner, især hvis det har med sundhed at gøre. Med et emne som amning og intelligens skal det nok passe at børn der er blevet ammet i gennemsnit bliver mere intelligente, men jeg har ufatteligt svært ved at se hvordan man kan bevise en årsags-virkning sammenhæng. Hvis er der bare nogle fællesnævnere for de fleste af de familier som både ammer og for skarpe børn. Nogle gange synes jeg virkeligt man skal tage den slags undersøgelse med et gram salt. Og jeg tror heller ikke på margarine forbruget i USA er den primære grund til skilsmisser som noget ellers kunne antyde: http://www.bbc.com/news/magazine-27537142

    Svar
  65. Julie
    Julie says:

    Hvor undre jeg mig over, at du har fået nedladende kommentar. Jeg ammede selv ved første, og andet barn forsøgte jeg, men måtte opgive grundet længere indlæggelse. Og jeg tror, at hvis man har prøvet begge dele, er man ikke i tvivl om, at det er sjældent, at der er nogle, der selv tager valget, at give flaske i stedet. For det er da meget mere besværligt. Eks. Skal du altid tænke over, om der lige er mulighed for , at varme en flaske, hvis du er på tur. Du vågner helt om natten, fordi du skal i gang med, at blande flaske, imens du har et meget sultent barn på armen, som i denne spæde start, ikke kan behovsudsætte, og sådan er der mange eksempler på, at det bare er mere besværligt. Så vil da aldrig dømme en som giver flaske, for er sikker på, at 99 gange ud af 100, har de haft en kæmpe kamp inden.

    Svar
  66. Julie
    Julie says:

    har en dreng på snart 3 mdr. Jeg kæmpede som en vanvittig, på bekostning af familens velvære (har også en datter på tre) og min egen sindstilstand, fordi jeg frygtede hvad min sundhedsplejerske ville sige – WHAT? Fordi jeg frygtede hvad en komplet fremmed ville sige… Måtte til sidst give op, det sagde min SP til mig, fordi der ikke var næring nok. Så havde ingen grund til at frygte hendes kommentarer. Hun vidste, at jeg havde gjort alt der stod i min magt, og hun havde faktisk dårlig samvittighed, fordi hun følte, hun havde presset mig til at amme, det havde hun IKKE!.. Men har det nærmest værre ved at hive flasken frem når jeg er ude, end jeg havde det med at amme min datter (og jeg hadede at amme, men “det gør man jo”…)
    Fordi når en mand, ældre end Grauballemanden, fortæller mig, at det er bedre at jeg ammer min søn, så får jeg det fysisk dårligt og det gør ondt i hjertet. Fordi den eneste jeg ønsker, er det bedste for mine børn – og for ham er det så flasken!

    Pointen er vel bare, som alle andre siger, at man er “damned if you do and you’re damned if you don’t!”

    Så TAK! Deler aldrig noget på min FB, men den her kommer op, så alle ved de skal holde deres meninger for sig selv! 🙂

    Svar
  67. AB
    AB says:

    jeg minder om, at det er en smagssag, om nogen er pæne.. Dine børn vil i forhold til nogle børn være pæne, og i forhold til andre være mindre pæne, så uanset at du bliver anfægtet for ikke at amme, så betyder det jo ikke, at dine børn er små modeller mere end flere andre børn, der både bliver ammet og er pæne. Det er ikke et modangreb, men mere en undren over, at du tyer til “nu kaster jeg med-udseende replikker”i stedet for at stå ved, hvad du først havde besluttet dig for..

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg minder om, at min blog er smurt ind i humor og ironi. Det er det eneste jeg kaster med. – Og at alle forældre synes at deres egne børn er pæne. Uanset smag.

      Svar
  68. anja
    anja says:

    Jeg vil bare lige tilføje en (forhåbentlig opmuntrende) kommentar. Min fætter er 9 år gammel og havde nogle problemer med at sidde stille da han var yngre. De troede han muligvis havde ADHD eller lignende men det havde han ikke. Det viste sig at han var ekstremt intelligent og røv kedede sig i timerne.
    Hans mor kunne fra start ikke amme. Han har altid været flaskebarn…

    Er selv mor til en flaskedreng og jeg er helt sikker på både din og min bliver det de allerhelst vil! 😉

    Svar
  69. Anne-Cathrine
    Anne-Cathrine says:

    Hvor er jeg glad for at du sætte ord på det du oplever. Jeg sidder selv med en lille dreng der får flaske. Han er 7 uger og jeg har ikke kunne producere mælk selv siden han var 2 1/2 uge. Min krop var for syg til at den kunne. Ved fødslen mistede jeg en 1 liter blod og kort efter fik jeg en svær infiktion og en svær brystbetændelse – hvor der kom sekret ud af mit bryst. Min sp er ammevejleder og på trods af hendes hjælp, kunne jeg ikke pumpe nået som helst ud på det ene bryst og det andet var det 20 ml. Jeg har (heldigvis) kun fået en kommentar ind til videre. Men hold op hvor for jeg mange blikke når jeg giver flaske til en “så lille” baby.
    Så din blog og folks kommentar her under har været så rar at læse. Dejligt med opbakning til os som er “på flasken”.

    Svar
  70. Merete Hoffmann
    Merete Hoffmann says:

    Jeg er fuldstændig målløs over at folk kan finde på at sende sådan en mail, skrive sådan en artikel eller overhovedet mene at de skal dele deres synspunkter om et så ultra følsomt emne. Jeg aner ikke om børn der ammes er mere intelligente end andre børn, men jeg er næsten sikker på at børn med mødre der sover, er glade og har overskud bliver både mere fremmelige og velstimulerede end børn hvis mødre kæmper og græder og bruger deres vågne tid (og den knappe tid deres børn sover) på st malke ud. Jeg var selv den sidstnævnte, og håber jeg næste gang dropper amningen lang tidligere hvis den driller mig.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *