Når det ikke er det værd

Et følsomt emne som  jeg ved muligvis vil få folk op af stolene, og det er ok. Jeg er forberedt, men jeg kommer ikke til at forsvare mit valg yderligere. Det er det helt rigtige. For os.

Amningen er gået i vasken. Helt og aldeles. Det startede fint. Mælken løb til, hun spiste, det så i et kort øjeblik ud til at blive en succes. Dog kæmpede jeg lidt med at få hende til at tage ordentligt fat, hvilket resulterede i timelange amninger, sprukne bryster, blå mærker (ja på mig selvfølgelig), frustreret baby og mange tårer (mest mig). Sundhedsplejersken viste mig et par tricks, som virkede fint til at starte med, men kun i ganske kort tid, så hver amning  kom op og tog i hvert fald 2-3 timer, ofte længere, fordi jeg konstant måtte starte forfra for at få hende til at spise rigtigt, til stor frustration for både hende og mig – og tit gav jeg op og lod hende spise forkert, hvilket jo så betød at mine sår sprang op og så var vi tilbage hvor vi startede.

En aften i sidste uge gik der for alvor i ged. Jeg ammede hende i næsten 7 timer med meget få pauser. Hun var ivrig, blev vred og ked af det og viste tydelige tegn på sult, og jeg kunne både mærke og se at der simpelthen ikke løb nok mælk ud. Hvad der tidligere har været en fontæne af mælk, var nu en tarvelig dryppende affære. Hun skreg i vildens sky og jeg tudbrølede i kor med hende. Kønt syn er jeg sikker på. Klokken lidt i 22, efter små 7 timers kamp, bad jeg med panik i blikket min kæreste om at løbe i Superbrugsen og tømme hylderne for sutteflasker og modermælkserstatning. Ikke fordi jeg ville give op, men fordi jeg simpelthen blev nødt til at finde ud af, om det virkelig var sult hun skreg af. Vi varmede 100 ml mælk til hende. Hun spiste 80 i en køre og faldt i søvn på stedet. Jeg græd hårdere end jeg længe har gjort. Af lettelse over at se hende mæt, men også af skam og nederlag over følelsen af at have sultet hende og ikke at være i stand til at mætte hende.

I dagene efter malkede jeg ud for at skåne mine smadrede (!) bryster, og holde produktionen i gang, gav hende min mælk på flaske og supplerede op med erstatning.Det fungerede fint i et par dage, men var ikke en holdbar løsning. Også pumpen fik mine sår til springe op og det var begrænset hvor meget mælk jeg kunne tvinge ud. Så efter mange tårer, tanker, søvnløse nætter og frustrationer, der gik udover både mit parforhold, min psyke og min evne til at være mor til Uma og ikke mindst Otto, besluttede jeg at det ikke er en kamp jeg vil eller kan tage. Det var ikke det værd. Jeg skal også være der for Otto, for min kæreste og mig selv. Det kan jeg ikke med blødende blå bryster og udkørthed i den grad som det har været.

Min baby er mæt, glad og elsket. Og her en lille uges tid efter beslutningen blev truffet, er jeg både lettet og stolt over at have taget den svære beslutning det har været, og ikke mindst lykkelig for at have overskud til at nyde min familie.

 photo Skaeligrmbillede 2015-05-01 kl. 17.16.50_zpsa9swj30q.png

Kjolen er fra Baum Und Pferdgarten og kan købes HER (ad link)

93 replies
  1. Anne-Li | GOWNSANDROSES
    Anne-Li | GOWNSANDROSES says:

    Jeg har svært ved at forstå, hvorfor nogen skulle rejse sig fra stolen over den beslutning. Det er det rigtige for jer, og så er den ikke længere! Tillykke med hende og med din beslutning 🙂

    Svar
  2. Mette
    Mette says:

    Tillykke med din smukke datter! Amning er så følelsesladet, og det er så hårdt når det ikke fungerer. Du skal ikke forsvare dit valg over for nogen!

    Svar
  3. Daniella
    Daniella says:

    Den helt rigtige beslutning for jer.
    Selv havde jeg problemer fra fødslen, hvor man opdagede at min søn havde for stramt tungebånd. Der var dog ingen læger, der ville klippe det på trods af at jeg var et stort sår, drengen ikke tog på og havde gulsot,hmm..
    Endelig var der dig en sundhedsplejerske, som fik trumfet igennem at det skulle klippes. Derudover fik jeg ammebrikker, der gav sårene lidt ro til at hele den næste måneds tid.
    Derefter smed jeg dem og ammede ubesværet resten af tiden.
    Puha, hvor man jeg huske tårene over at det ikke ville lykkedes..
    (ps. er hendes tungebånd/løbebånd blevet tjekket – hvis det er for stramt kan hun få pb med udtale senere i livet)

    Svar
  4. Malene
    Malene says:

    Hatten af for en flot og velovervejet beslutning! For nej, det er sgu ikke det værd når det er på den måde. Tillykke igen med din smukke datter og lad ikke NOGEN sige at du har givet op eller taget en forkert beslutning!

    Svar
  5. Trine Duckert
    Trine Duckert says:

    Vi kvinder skal holde op med at have så manger meninger om hinandens moderskaber. Sådan en beslutning skal man ubesværet kunne træffe uden at skulle stå på mål for om den nu er god nok. Jeg synes du er SEJ! Og i det store billede ER det jo lige meget! Tillykke med din beslutning.

    Svar
    • Sarah
      Sarah says:

      Du siger det så fint! Spot on 🙂 Jeg er rørende enig.

      Skide godt gået, Cecilie!
      Jeg var der selv for 4 år siden – det stinker, når amningen bare ikke kan køre. Ikke fordi man ikke har prøvet…!

      Mvh Sarah

      Svar
    • Malene
      Malene says:

      SÅ enig! Vi gør alle vores allerbedste og det behøver ikke at være det samme, vi vælger, men derfor kan vi godt respektere og acceptere forskellene.

      Du har gjort dit allerbedste Cecilie, og mere kan man ikke forlange af nogen. Godt for dig, at du har ro med din beslutning, og at din lille pige er glad.

      Svar
  6. Nina
    Nina says:

    Kære dig.

    Jeg er blevet en af de der irriterende ammende mødre, der har elsket det fra først øjeblik og absolut ingen modgang har haft. Derfor er jeg nok endt i en navlepillende tilstand af modermælks-hellighed, hvor jeg (dog kun stille for mig selv) har set lidt skævt til mødre, der opgiver amning eller “bare” vælger at lade være, og giver erstatning i stedet. Men når jeg så læser din beretning minder det mig om, at det sidste i verden jeg har lyst til er, at dømme, og netop det du skriver er jo det allerbedste bevis på, hvor fantastisk det er, at der findes erstatning, så mor og baby kan nyde det nye liv sammen. Og har man nogensinde hørt om nogen reelle bivirkninger fra erstatning? Nej.

    Så tusind tak fordi du deler noget lidt tabu-belagt i ammeworld og minder en helligko som mig om, hvor udfordrende og følsomt amning kan være og hvorfor det på ingen måde (for langt de fleste) er noget man ‘bare’ opgiver. Du fik mig op af stolen – men kun på den gode måde. Kæmpe respekt herfra. Du er den bedste mor for din datter.

    Tak.

    Svar
  7. Line
    Line says:

    Jeg har aldrig forstået den ammemafia! Man skal vælge den løsning, der er holdbar for én selv og ens lille baby.
    Jeg var heldig, at amningen fungerede uden problemer for os. Men jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville vælge flaske, såfremt amningen blev en kamp.

    Svar
  8. Celina
    Celina says:

    Ingen skal anfægte den beslutning man tager, man tager den fordi det er det rigtige for ens familie..

    Amningen er gået forrygende her, så jeg ammer forsat lystigt.. Min søn er netop blevet et år og jeg forsætter med godnat amning til han siger stop.. Men folk er også begyndte at løfte bryn når jeg siger jeg stadig ammer og fortæller mig det jo også er en “sutteklud” for moren..
    Jeg bliver træt og trist over folk skal dømme ens valg om det er man vælger flaske eller amning..

    Svar
  9. Anne
    Anne says:

    Vi måtte også tage samme beslutning, fordi hun simpelthen ikke tog nok på. Det var – og er – en virkelig svær beslutning, men der er ingen tvivl om at det også var det rigtige at gøre.
    Vi prøvede ALT og det lykkedes bare ikke, men det er som om man stadig skal forklare hvorfor man har måtte give op.
    Det er heldigvis dejligt, når man kan mærke på barnet at beslutningen var den rigtige og det er trods alt det vigtigste!

    Svar
  10. Cecilie
    Cecilie says:

    God beslutning for jer alle fire 🙂

    Jeg tog også selv beslutningen om at stoppe amning efter 4 ugers forsøg. Lillemanden ville simpelthen ikke tage fat og var så utålmodig ved hver amning, så efter at have ammet, givet flaske og pumpet ud bagefter 8 gange i døgnet i 4 uger kunne jeg slet ikke hænge sammen mere. Og vi har været rigtig glade for at give flaske, det altså et plus at far og andre for den sags skyld kan hjælpe med madning 🙂

    Svar
  11. Laura
    Laura says:

    Der findes et specielt sted for kvinder i helvede der ikke hjælper hinanden, og et endnu være til mødre der ikke hjælper/støtter hinanden.

    Dejligt at I har fundet en løsning der virker for jer. Det er det vigtigste. Og sejt du deler det. Tak.

    Måtte selv supplere til begge mine og for mig føltes det først som et nederlag , og hvorfor. ..

    Svar
  12. Amalie
    Amalie says:

    Jeg har aldrig kommenteret før – og selvom du ikke vil forsvare din beslutning håber jeg alligevel du læser kommentarerne igennem.
    Jeg blev mor for præcis 2 måneder siden. Amning har bæret en bitch fra starten af – min søn kan ikke få ordentligt fat og det har resulteret i at jeg fra starten har brugt suttebrikker. Vi har gennem hele forløbet på samme måde som dig haft timelange ammeseancer og har det stadig – på trods af at det har været et helvede er jeg af en eller anden grund blevet ved med at amme – hvorfor ved jeg faktisk ikke, for jeg er på ingen måde en del af ammemafiaen. Til daglig (når jeg ikke er på barsel :-)) arbejder jeg som læge på en fødeafdeling, så derfor ved jeg om nogen hvor vigtig kontakten mellem mor og barn er – og den tager altså skade når mor sidder og græder over mislykket amning og præstationsangst.
    Jeg har nu affundet mig med at jeg ammer ham hver gang han er sulten, og nogle gange topper vi op med en flaske. Om aftenen er vi begyndt kun at give flaske.
    Når jeg læser dit indlæg får det mig til at tænke ekstra over hvorfor jeg er fortsat med denne her kamp jeg ikke kan vinde – selvfølgelig har min søn nu fået min mælk i 2 måneder, og det er jo dejligt, men har det været det værd?
    Vores timelange amning har haft den bivirkning at min søn ikke kan spise særligt store måltider på flaske af gangen fordi hans mavesæk sikkert ikke har prøvet at være fyldt godt op, og han hyggespiser helt vildt – det håber jeg han holder op med når vi en dag går helt over til flasken.
    Jeg er så glad for at du skriver det her, det er enormt vigtigt, og det sætter tankerne igang hos mig – og sikkert også andre mødre.
    Tillykke med din seje lille Uma!

    Svar
  13. Helle
    Helle says:

    Du har gjort det som var rigtigt for jer. Vær stolt af at du tog beslutningen.

    Jeg har selv stået i samme situation og endte med at vælge flasken.

    Svar
  14. Cille
    Cille says:

    Præcis samme historie som ved min nummer to. Det gik væsentlig bedre med et’eren, men jeg ville hellere føde ti børn end amme med sår på! Godt for dig at du har taget den beslutning. Både for dig selv og familien.

    Svar
    • Elise
      Elise says:

      Helt enig! Jeg måtte også opgive at amme, og jeg ville til en hver tid hellere føde ti unger end igennem den smerte, som amningen var, igen.

      Tak for indlægget Cille. En meget fin og ærlig forklaring på, hvorfor flasken er den rigtige løsning for jer.

      Svar
  15. Line
    Line says:

    Aldrig for enhver pris! Det lyder da fuldstændig som en rigtig og klog beslutning. Mega no judgement!

    Svar
  16. Jette
    Jette says:

    åh den her rammer rent ind…. Jeg har været samme sted, haft de samme tanker og følelser og ved heldigvis nu at man ikke er hverken ringere eller et mindre menneske af ikke at kunne amme sit barn.. Dejligt at du fik taget en beslutning til glæde for dig og dine… ❤️

    Svar
  17. Elena
    Elena says:

    Min søn fik også MME, og hold op hvor lagde jeg øre til mange meninger som “Vil du give dit barn allergi?” og “stakkels barn”….
    Godt det fungere for jer, og godt Uma bliver mæt 🙂

    Svar
  18. Maj-Britt
    Maj-Britt says:

    Det er den helt rigtige beslutning for jer alle. Og så kan du drikke champagne til din venindes bryllup:) hvilket jo er en dejlig sideeffect. Og super flot ar du kan passe str 38 igen. Respekt hefra.

    Svar
  19. Fru Z
    Fru Z says:

    Åh, de fleste der ender med flasken har formentlig haft de samme overvejelser som du. Det er fint at vi ikke “bare” giver op, men man ved selv hvornår grænsen er nået og så er det vigtigt at gøre det der føles rigtigt. Min yngste er født ekstremt for tidligt, og det blev aldrig for alvor muligt at amme ham. Alligevel skulle jeg høre på velmenende sygeplejersker, hvis ivrighed efter at få gang i utopisk amning var meget større end min. Tillykke med din beslutning. Den er jo også truffet af kærlighed.

    Svar
    • Cirque
      Cirque says:

      Elsker din kommentar ‘Den er jo også truffet af kærlighed’. Så evig rigtig og fin. Tak.

      Svar
  20. Katrine B
    Katrine B says:

    Var der selv for et års tid siden. Kæmpede hårdt for at få det til at fungere. Det gjorde det bare ikke og genkender tydeligt følelsen du beskriver ved første flaske – lettelse og skam. Men skammen forsvandt i takt med at Vera rent faktisk blev et mæt barn og endelig begyndte at tage ordenligt på. Der viste jeg, at det var det bedste, jeg havde gjort. Alt det bedste til jer!

    Svar
  21. Laila B K Nysom
    Laila B K Nysom says:

    Jeg kæmpede i 2 måneder med vores datter inden jeg også måtte sande at det med flasken var det bedste for hende og resten af familien. Hun er nu 6 måneder og det var virkelig hårdt at jeg ikke kunne når jeg kunne for 5 år siden med storebror.

    Svar
  22. Michele
    Michele says:

    Jeg synes kun du skal være glad og lettet over din beslutning. Ved min ældste datter skulle jeg træffe samme svære beslutning, og da den endelig var truffet, kom lettelsen, og det var en super god beslutning! Lillesøster er tre døgn og jeg er spændt på ammeforløbet. Jeg har kun positive ting at sige om flaske, så denne gang vil en eventuel beslutning ikke være svær. Tillykke med søde Uma og din rigtige beslutning<3

    Svar
  23. Kirstine
    Kirstine says:

    Åh, hvor jeg ved præcis, hvordan du har det. Ammede mine 2 første børn uden problemer, men med den 3. lyder historien som din…(blødende bryster, baby der ikke ville tage ordentligt fat, starte om, skrige, starte om….vups…2 timer borte). Gav op efter 6 uger, vi fik en ny glad mæt baby og en ny glad mor. Gid jeg var stoppet tidligere…. Heja dig!

    Svar
  24. Annemette
    Annemette says:

    Det er en hård og svær beslutning, og det er den pga alle de fordomme der er, om man ikke kæmper nok, og det eneste rigtige og det bedste for dit barn er amning. Men som jeg ser det, er det eneste rigtig og bedste for dit barn, dig og din familie, at dit barn får mad og er glad! Derved også overskud til dig, derved glæde til din familie også! Som jeg ser det, er det rigtige valg! Og hey, ved en flaske kan andre os give dit barn mad, hvilket giver dig en frihed, og andre føler os de kan være med til de nærer kontakter.
    Knus herfra.

    Svar
  25. Mette
    Mette says:

    ingen kan beskylde dig for virkeligt ikke at have prøvet! Jeg tror alle her har den største forståelse og medfølelse. Tillykke med at lille uma nu bliver mæt og glad:-)

    Svar
  26. Sidsel
    Sidsel says:

    Godt for dig og jer at du havde modet til at tage den helt rigtige beslutning for jer!
    Jeg sidder selv i amme-situationen lige nu, og har fra start sagt til mig selv og min mand – at det ikke skal være for enhver pris! Jeg tror på at man selv og ens lille, er langt bedre tjent med en flaske hvis det samtidig betyder en dejlig hyggelig stund med en glad mor, istedet for en anspændt situation med en ulykkelig mor der har ondt i brystet og hjertet!

    Svar
  27. Janne
    Janne says:

    Tænker at du har prøvet alt – det skal ikke tage flere timer at amme en nyfødt – de plejer at blive mætte efter 10 min. Så dine bryster og mælkeproduktion har simpelthen taget beslutningen for dig. Jeg har ammet mine 3 børn og har oplevet mere end nok med knuder i brystet, sår på vorterne og trøske, den gjorde virkelig ondt! Min største datter måtte jeg supplere med flaske efter 5 uger, hun blev simpelthen ikke mæt og så fandt hun hurtig ud af at der kom mest mad med flasken. Min søn som er født for tidligt, fik min mælk pumpet ud og i sonde, samtidig med at jeg ammede, da han var nyfødt, jeg ammede ham til han var et år, så han prøvede ikke at få en flaske i munden. Min yngste datter ammede jeg fuldt ud til hun var 3 1/2 mdr, så måtte hun også have suppl. flaske, fordi hun ikke tog nok på. Hun blev ammet til hun var ti mdr. Det jeg prøver at sige er at selv om man har helt styr på ammeteknik osv, er der bare nogle fysiologiske ting, som vi ikke er herre over, vi styrer ikke selv om der er nok mælk, om det er sammensat så barnet tager tilstrækkeligt på, også er det bare rigtig godt at flasken findes:-)

    Svar
  28. Rikke Hallik Petersen
    Rikke Hallik Petersen says:

    Har været der hvor du er nu. Man burde få udleveret foldere hos jordemoderen, der informerer om at amning ikke er en selvfølge og hvis det ikke virker er det pisse hårdt- både mir og barn. Jeg går ind for mætte glade unger end endeløs kamp med tårer. Tillykke med Uma. Hun er mega lækker.

    Svar
  29. Jeanette | Villa Villekulla
    Jeanette | Villa Villekulla says:

    Rigtig god beslutning – man skal mærke efter og så tage beslutningen rimelig hurtig, ellers kan man køre sig selv fuldstændig ned på amning, som ikke kører optimalt.

    Jeg har selv været der. Set i bagklogskabens lys, synes jeg at jeg ventede for længe. Har skrevet min personlige historie om mislykket amning her …

    http://www.villa-villekulla.dk/?p=745

    Det vigtigste er, at den lille ny trives <3

    Svar
  30. NIna
    NIna says:

    Åh fik helt tårer i øjnene af dit indlæg – jeg har selv siddet med en baby der ikke blev mæt ved amning og det er det mest hjerteskærende. Så det der er den helt rigtige beslutning! Den gode mir sidder nemlig ikke i brysterne!

    Kram

    Svar
  31. Viola
    Viola says:

    Sødeste du!
    Som min (meget dygtige) sundhedsplejerske sagde da amningen ikke fungerede hos os og jeg var ved at kaste op af dårlig samvittighed: ” du har læst din barn rigtigt – du har set hun var sulten og givet hende hvad hun har brug for. Du har valgt at reagere på hendes behov uden at tage højde for hvad omverdenen måske forventer – det skal man ikke have dårlig samvittighed over – det skal man være stolt af. Moderskabet sidder jo, trods alt, ikke i brysterne.”. Det hjalp mig helt vildt – og sagde jeg ofte til mig selv, når jeg blev ked af, at det ikke kunne lade sig gøre.

    Svar
  32. Linda
    Linda says:

    Jeg har netop siddet og læst i min babykalender, fra da jeg fik Anton. Jeg brugte mellem 2 og 3 timer to gange hver nat på at amme ham. Idag forstår jeg ikke, at jeg ikke endte med at hænge mig.

    Jeg forSTÅR ikke, at folk går op i det her på andres vegne. Ingen babyer er ens, ingen mødre er ens og ingen livsomstændigheder er ens. Og alligevel må der (åbenbart) dømmes frit, hvis der er et barn og to bryster i spil.

    Jeg sender dig to kæmpehighfives: et for en gennemtænkt beslutning og et for bukser i størrelse 38. You rock.

    Svar
  33. Lone Sole
    Lone Sole says:

    Og der er faktisk også fordele ved flaskebabyer, som os der ikke bare kan ligge brysterne i entreen og være lidt af sted ude baby, misunder.
    Arthur var glad flaskebaby, Asger er ammebaby – og jeg føler mig som en god mor til dem begge to.
    Og som andre så rigtigt skriver, så sidder den gode mor ikke i brysterne. Den gode mor er hende der også er glad, har overskud og som trives.
    Kys på jer!

    Svar
  34. Maike
    Maike says:

    Jeg har været igennem det samme med min søn. Det eneste jeg er ked af er at jeg ikke var stærk nok til at tage en firm beslutning tidligere. I stedet for blev det trukket ud til et 2 måneders nederlag med frustrationer, selvtvivl og dårlig samvittighed. Det kommer ikke til at ske en anden gang. Som bliver om cirka 2 uger ☺

    Svar
  35. Rebecca
    Rebecca says:

    Jeg tror ammemafiaen er så godt som død… Javist, der er mødre der ammer alt hvad de kan og i lang tid- men tror ikke det betyder de dømmer dem der vælger st give flaske. Tror faktisk at det sidder meget i hovedet på mødrene selv-altså at man er en dårlig mor hvis ikke du kan amme (flere af de ovenstående kommentarer fortæller f.eks. om stor skamfølelse) Men det betyder ikke, at det er det andre mødre/mennesker synes du er! Man skal jo tage det valg der er rigtigt for sig selv og sit barn, og det tror jeg langt de fleste mødre har respekt for!
    Hilsen en amme-mor der respekterer dit valg om flaske 🙂

    Svar
  36. Lotte
    Lotte says:

    Been there, done that. Magtede efter 1 mdr heller ikke mere “hud-mod-hud” “bur-dig-inde-med-din-datter” halløj. Gik på apoteket, købte en brik mælk. Hun slugte 100 ml, overgik til flaske og tog 750 (!!) g på den første uge.

    Svar
  37. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Skide godt gået! Den bedste mor er hende, der føler efter, hvad der er bedst for hendes barn frem for hvad de kloge mener, der er bedst.

    Det kræver mod at stå imod de – sikkert velmenende – råd fra diverse autoriteter og eksperter. Min sp var fx meget formanende, fordi jeg brugte ammebrikker de første to uger. Men når det var det, der skulle til, for at få det til at fungere, så vil jeg da blæse på, hvad andre oplever af nedsat mælkeproduktion mv. Det virkede rigtigt for mig.

    Og det der virker rigtigst for jer, og jeg er slet ikke i tvivl om, at Uma synes, du er den bedste mor i hele verden, både fordi du prøvede at få det til at virke (det er ikke småting, du har ofret, med de smerter, det må have givet) og fordi, du tog beslutningen om at finde en anden løsning.

    Bare rolig, hun skal nok blive både smuk og klog og rig alligevel. Det er bare statistik 😉

    Tillykke med beslutningen, det er godt gået 🙂

    Svar
  38. Birgitte kjær
    Birgitte kjær says:

    Hvorfor en så velovervejet beslutning skulle få folk op af stolene kan jeg ikke se.
    Du har gjort alt hvad der stod i din magt for at få amningen til at fungere – tillykke med en velbegrundet og voksen beslutning. Amning er fantastisk når det fungerer (jeg er heldig ikke at ha prøvet andet) men jeg er klar over at når den ikke fungerer skal det heller ikke være for enhver pris.

    Svar
  39. Anja
    Anja says:

    stort tillykke med hende, og stort tillykke med at du er så sej en mor, der kan tage den beslutning! Det er bedre at bruge tiden på omsorg og kærlighed til begge børn ( og manden) end at få amningen til at køre på bekostning af den nærvær.

    Svar
  40. Maria
    Maria says:

    Min datter på tre måneder lever af erstatning efter et lorteforløb på barselsgangen på Riget, der fuldstændig ødelagde amningen. Hun har haft det rigtigt svært med erstatning, da hendes mave har haft det vildt hårdt og vi har næsten prøvet alt inden vi fandt den rigtige løsning. Jeg tudede hver dag, hele tiden og fortrød at have fået hende fordi jeg ikke kunne give hende den “rigtige” mad, der ville gøre, at hun ikke havde ondt i maven, og fordi jeg ikke syntes, at jeg var en rigtig mor, når jeg ikke kunne give hende det hun havde brug for. Tilknytningen til hende var næsten ikke-eksisterende, da min opfattelse af det rigtige moderskab var så knyttet op på amning. Hvis ikke jeg havde haft en helt fantastisk sundhedsplejerske, var jeg endt et rigtigt grimt sted. Jeg føler virkelig med dig og synes det er sindssygt sejt, at du har taget den beslutning, du har. Amning er ikke det værd, hvis den resulterer i dårlig tilknytning til ens barn og et presset forhold til kæresten.

    Svar
    • Signe
      Signe says:

      Maria, jeg har været præcis samme sted efter barselsgangen på Riget, det er det værste sted! Jeg er så arrig over, at man i et så sårbart sted i livet udsættes for personale, der rådgiver i øst og vest, bimlende alarmer, flersengsstuer og farvel far om natten. Jeg skrev sågar et debatindlæg til Politiken om det. Jeg læste min journal derfra for nylig og det får mig stadig til at tude at der står gentagne gange at jeg beder om vejledning til amning. Jeg lykkedes nogenlunde med det, da jeg kom hjem, med ammebrikker og suppl flaske under hele forløbet, men jeg kan ikke forestille mig en ringere start på hverken amning eller moderskab end Rigets barselsgang.

      Svar
      • Maria
        Maria says:

        Hvor er det rart at høre fra en, som har været igennem det samme! Mine veninder, der har født andre steder kan ikke helt forstå, hvor hæsligt det var og hvor ærgerlig jeg har været over at ende på den afdeling. Min kæreste og jeg ønskede meget at komme på barselshotel, men det var ikke muligt pga. mit blodtryk (var så ked af, at det var “min skyld”, at vi endte på barselsgangen). Da vi blev indlagt på barselshotellet ambulant kunne vi jo se, at sammenlignet med barselsgangen, var det himmel på jord! Helt stille og med personale, som havde tid til at tage sig af en :O og faren kunne være der døgnet rundt, så det ikke, ligesom på barselsgangen, endte med at være sygeplejersker, som tog sig af de mest medtagede kvinders babyer om natten. Barselsgangen på Riget er under al kritik!

        Svar
  41. Sofie
    Sofie says:

    Den gode mor læser sit barn og mætter det uanset hvordan 🙂

    Tak for din fine beretning, ingen skal da have blødende blå bryster!

    Er Uma allergidisponeret, altså har du allergier, kan du, hvis du har lyst, ringe til lægen og få en “grøn” recept så du kan få Apotekets MM til halv pris. Det skulle være rigtig godt, men også være meget dyrt.

    Jeg hørte ammebabyer omtalt som “ammelænker” og kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet af genkendelse 🙂

    Svar
  42. Sandra Smed Hubble
    Sandra Smed Hubble says:

    Jeg havde det på samme måde. Jeg havde problemer fra begyndelsen og måtte supplere med modermælkserstatning fra dag 2. Efter 6 ugers kamp måtte jeg også tage den beslutning.
    Jeg fik at vide at så længe hun fik de første 2 uger var det okay.
    Synes det godt du står frem med det. Så længe barnet er sundt og tilfreds er det det vigtigste og du har prøvet så er det også okay. 🙂

    Svar
  43. Merete
    Merete says:

    jeg har selv været i situationen tre gange. Sikken ro og glæde der blev da jeg smed håndklædet i ringen og gav op. Man skal ikke amme for enhver pris. Min mor og søster måtte også opgive efter et par uger i sin tid. Mine døtre kæmpede og fik amningen til at fungere. Sådan er vi så forskellige. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet!

    Svar
  44. Tine
    Tine says:

    Øv for helvede at det skulle være sådan! Heldigvis kan du glæde dig over, at du tog beslutningen nu og ikke om to-tre uger, når I begge var kørt helt over og du var blevet “bange” for din baby! Øv at amning ikke altid er en leg, hurra for at man sagtens kan få sunde og glade børn af mme! Tillykke med din mætte, glade baby!

    Svar
  45. Christina Andersen
    Christina Andersen says:

    Hejsa 😉 jeg ved lige præcis hvad du har været igennem da det samme skete for mig, det er faktisk fuldstændig samme historie. Da jeg opgav amningen med min første datter, følte jeg mig som en total fiasko som mor men få dage senere havde jeg det skønt med det 🙂 alle de timer med gråd og smerte blev afløst af ro og afslappethed og jeg ku virkelig nyde min lille pige:-) så jeg synes kun det fortjener enormt meget respekt at du tog beslutningen der var bedst for dig og dit barn 😉
    Held og lykke fremover 🙂

    Svar
  46. Leila
    Leila says:

    Tusind tak for en fin beretning! Jeg ved det er en meget følsom og svær beslutning, men det er uden tvivl den helt rigtige for jer. Tilknytning mellem mor og barn er det VIGTIGSTE. Jeg havde et perfekt ammeforløb med nummer 1 og det var skønt. Min nummer 2 blev desværre født med en ondartet tumor og der gik amningen helt skævt fordi han ikke kunne sutte og jeg derfor blev indlagt med en meget alvorlig brystbetændelse (udover at han selvfølgelig også skulle indlægges). På trods af alt det skulle jeg høre alverdens ting fra jordmødrene på barselsgangen på Riget om at det bedste var jo amning og at alt forskning viser osv… osv… Indtil en sød jordmoderstuderende sagde at ingen da kunne amme under de her omstændigheder og tilkaldte en læge som sagde at selvom hun ikke måtte sige synes hun jeg skulle stoppe og så fokuserer på mine to børn i stede. Vi var under alt for meget pres som det var med tumoren. Senere fandt vi ud af at der stod i hans journal at lægerne ikke forventede at han overhovedet kunne amme pga. Tumor og da han senere blev opereret sagde lægen at han på ingen måde kunne lave det undertryk der skulle til. Alligevel skulle jeg høre ALT muligt fra AMMEJUNTAEN på barselsgangen og hold op hvor havde jeg længe dårlig samvittighed.

    Nyd din smukke dejlige baby og hinanden, det er det vigtigste.

    Ps.: baby to er i bedring

    Svar
  47. Camilla Hovej
    Camilla Hovej says:

    Jeg har aldrig forstået det med nogen skal forsvare deres valg overfor andre!?!

    Du/I skal da bare gøre det som er bedst for Otto, dig og resten af familien – jeg er helt sikkert på at Otto kommer til at være et lige så fantastisk barn, som alle dem der er blevet ammet 😉

    Jeg har 3 børn med 3 forskellige amme historier – et barn endte som flaskebarn, et barn med både flaske og babs og nu 3. barn hvor amningen bare kører. Jeg har helt tiden haft den holdning at det er vores børn, så vi skal nok finde ud af, hvad der er bedst for dem 🙂

    Svar
  48. Mia
    Mia says:

    Jeg vil hellere føde 10 gange i træk end at starte et skævt ammeforløb op. Ammede nr. 1 fint i et år (dog med mega smerter de første uger). Nr. 2 og 3 (tvillinger) opgav jeg at amme. Har aldrig haft så ondt, blod, sår, pumper, tårer…. Som en yderst fornuftig sygeplejerske til sidst sagde “du har bare ikke tid”. To nyfødte, en 2 årig, et liv og blødende bryster hænger IKKE sammen. Nogen gange er det bare ikke amning der er løsningen. Tillykke med beslutningen!

    Svar
  49. Cecilie
    Cecilie says:

    Det er da forfærdeligt at læse så mange beretninger om, hvordan det har føltes skamfuldt at give sit barn flaske!

    Må jeg lige minde om, at Sundhedsstyrelsens anbefaling om at fuldamme i 6 måneder er baseret på en anbefaling fra WHO der er baseret på en undersøgelse der viste, at amning frem for flaske reducerede børnedødeligheden i en række afrikanske lande.

    Afrikanske.

    Hvor man ikke nødvendigvis har rent drikkevand.

    Svar
  50. Cecilie
    Cecilie says:

    …til altså at blande modermælkserstatningen op med

    Jeg kan også godt undre mig over den måde amning bliver behandlet på af sundhedspersonalet. Man får mange steder at vide, at “amning kan være svært” og at der kan være mange problemer med at få amningen i gang. Men i informationsmaterialerne står der sjældent, at det i nogle tilfælde kan være sundhedsmæssigt bedst at bruge flaske frem for at amme – og det er jo tilfældet, hvis barnet ikke tager på

    Svar
  51. Amanda
    Amanda says:

    Flot fortalt!
    Efter mælken var løbet til hos mig, begyndte det at gøre ondt og bløde fra brystvorterne. Jordemoderen gav mig ammebrikker( Hun var en af dem der ikke så det som en hindring) og halleluja for det. Jeg fik aldrig sår eller ømhed. Og ammede i seks måneder med ammebrikken til min søn og egentlig også jeg ikke gad mig. MME for resten og han bliver snart et år!

    Svar
  52. Minikat
    Minikat says:

    God beslutning!
    Alle som siger noget andet har ikke siddet i seks timer med sultent barn og blødende bryster og hjerte. Jeg tror faktisk heller ikke på at amningen bliver en god oplevelse for barnet, når mor siger og græder og alle kræfter bruges på en sjat. Så hellere en flaske og ro.
    Rock on!

    Svar
  53. Tina Bentzen
    Tina Bentzen says:

    Jeg synes du har gjordt et ihærdig forsøg på at amme. Og det fungeret bare ikke i længden. Det er selvfølgelig trist, men godt der er andre midler, man kan bruge.
    Man siger at det er vigtig at amme, men ikke til en hver pris. Man kan stadig have den tætte kontakt med barnet, når man giver flaske.
    Jeg selv har 2 børn, hvor de hver især er ammet i 13-14 mdr. Men havde jeg været i din situation, have jeg ikke valgt anderledes end dig. Så op med humøret og glæd dig over dit lille vidunder.

    Svar
  54. Anne
    Anne says:

    jeg læser ivrigt med på din blog, men har aldrig kommenteret – før nu..;)
    Jeg kan se at mange kvinder støtter din beslutning, så jeg melder mig blot i koret..! Jeg fik lige lyst til at videregive en sætning, som en meget klog og omsorgsfuld jordemoder sagde til mig, da jeg var i samme situation for 6 uger siden; men Anne, du skal jo huske, at det faktisk ikke er dig, der har taget beslutningen – men din krop. Ikke at jeg har behov for at skubbe hverken beslutning eller ansvar væk, men det gav mig på en måde en ro indeni, at jeg lige husker på, at jeg faktisk ikke havde et valg, når jeg nogle gange kan synes det er lidt svært..
    Blot videregivelse af noget som satte lidt tanker i gang hos mig.
    Alt muligt held til dig og din lækre Uma fremad. Glæder mig til at følge med..:)

    Svar
  55. Annette Aarre Dalsgaard
    Annette Aarre Dalsgaard says:

    AV AV AV!!
    Godt for jer at du valgte flasken. Jeg har ammet begge mine drenge, men set i bagkundskabens burde første barn nok have været klippet…jep…under tungen sidder en lille streg og den er på ældstebarnet (og mig) temmelig kort. Det gør at han sugede hårdt og forkert, så mit ene bryst blev totalt ødelagt. Faktisk formåede jeg at amme ham tiden ud på et bryst 😛
    Men kan lidt fortryde, at han ikke blev klippet, da jeg er erfaring ved at det kan blive lidt anstrengende at tungekysse og vel også ved oralsex senere hen hø hø
    Men det er vel aldrig for sent 😛
    Prøv at tjekke Uma om hun også har en kort streng….ikke fordig du skal gøre noget anderledes, men det kan måske give en forklaring 😀
    Ellers har jeg kun dette at sige: NYD DET!!!

    Svar
  56. J.
    J. says:

    Du skal da absolut ikke forsvare din beslutning – og det gør dig absolut ikke til en dårlig mor, at amningen ikke lykkedes! Amning fungerer bare ikke for alle og sådan er det altså bare! End of story. Nyd i stedet at det fungerer med flasken og så er alle glade, lader det til .. og det er jo trods alt det vigtigste 🙂

    Svar
  57. Pernille
    Pernille says:

    Såå sejt gået! Jeg har selv været der, det er den sværeste beslutning jeg nogensinde har skulle tag. Hatten af for dig og din familie 🙂

    Svar
  58. Stinne
    Stinne says:

    Lyder fuldstændig som mit forløb. Der sagde sundhedsplejersken bare stop da min datter begyndte at tabe sig. Jeg græd i flere sag, følte mig som en fiasko indtil sundhedsplejersken sagde “kærlighed sidder ikke i brysterne” og det må man jo give hende evigt ret i! Og min mælk stoppede af sig selv med det samme så havde ikke rigtig noget.

    Svar
  59. Pernille
    Pernille says:

    Jeg var lige præcis der for snart 3 år siden. I 4 fucking lorte uger. Jeg forstår dig SÅ meget! Godt at du har taget et valg, og hep for mødre der vælger det der er det rigtige for demografiske deres!!

    Svar
  60. Maria
    Maria says:

    Har lige haft næsten fuldstændig samme forløb med min skønne søn, med samme overvejelser og pinsler; to gange brystbetændelse på under tre uger lige efter en hård fødsel, sår, revner, tårer og frustration – ude af i stand til at nyde min lille fyr! Og jeg tog samme beslutning, og det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. Og ingen har heldigvis dømt mig – endnu i hvert fald – selvom jeg frygtede det. Måske er jeg i virkeligheden dén, der har bedømt mig hårdest – det er der vidst mange af os kvinder som er dygtige til. Nu er jeg bare glad, glad, glad for mit valg! Så pyt med den jordemoder, der til fødselsforberedelse, talte bål og brænd om erstatning – mit barn har nemlig meget bedre af en mor med overskud til nærvær og omsorg…

    Svar
  61. maja
    maja says:

    Jeg ved ikke, hvor meget man skal ligge i det der ‘børn der ikke har fået bryst, de får allergi’. Selv fik jeg sutteflaske, som den eneste i min søskendeflok, og jeg er den eneste i familien, som IKKE lider af allergi.

    Svar
  62. Sanne Hansen
    Sanne Hansen says:

    Der kan være så mange grunde til amning ikke fungere og når først beslutningen er taget, er det bedste man kan give sig selv ro omkring det.. Dit barn mærker alle de stemninger man er i og en sorg over ammestop mærkes også.. Held og lykke med din beslutning og husk at nr 1 er at få mad nok …

    Svar
  63. christina
    christina says:

    Du er en god mor, for du giver din baby det, hun behøver, nemlig mæthed, tryghed, kærlighed og omsorg. Og mors trivsel er bare så vigtig for at hele familen har det godt! Så vær stolt af din beslutning!

    Svar
  64. Janni
    Janni says:

    Du er ikke alene. Har lige været igennem det sammen med min dreng på 2 mdr. Det endte med genindlæggelse og nu hygge ammer jeg og giver primært flaske. Det er så befriende dejligt med en baby der er mæt og tilfreds. Min store dreng ammede jeg for en hver pris, på bekostning af mig. Dette skulle jeg ikke igen. Dejligt at du er ærlig, da det aldrig er et nederlag at ville det bedste for sin familie.

    Svar
  65. Camilla
    Camilla says:

    Det vigtigste er alså at mor og baby begge er glad og har det god .!! Derudover har jeg en del kendskab til modermælkserstatning da jeg arbejder med det til dagligt og ved at en rigtig god løsning og at man virkelig gør alt hvad der er muligt for at få det til at være næsten så godt som the Real deal 🙂 så du skal ikke have det skidt med din beslutning, selv ville jeg ikke tøve et sekund med at skifte hvis det ikke fungerede. Derudover er jeg selv flaskebarn og mener bestemt selv at jeg ikke har taget skade 😉

    Svar
  66. Liv
    Liv says:

    Jeg syntes vi lever i en tid hvor der er benhårde krav til at være en mor, vi bliver bombarderet med artikler om ting vi skal og ikke skal for at få sunde og raske børn og overholder vi det ikke kan vi indirekte blive mindet om det i mødre gruppen, men det at få børn er en sårbart tid og det kan være svært at sortere i hvad der er rigtig og forkert. Der er intet galt i at give dit barn flaske. Det er kun dig der kan tage den rigtige beslutning for dit barn, og det må aldrig undskyldes.

    Svar
  67. Jannie
    Jannie says:

    Nøjagtig sådan gik det også med mit første barn. Nr. 2 blev ammet til han var 11 måneder. Og begge dele var godt.
    Men jeg hørte meget for beslutningen om overgang til flaske. Og jeg slog mig selv rigtig meget i hovedet med det.
    Men det vigtigste er at du, baby og far er glade. Det giver de gladeste børn. ❤️

    Svar
  68. Helle Haslund
    Helle Haslund says:

    Fantastisk fint indlæg – nej moderskab og kærlighed sidder ikke i mælk eller bryster. Det er dejligt når amning kan fungere, men er absolut ikke nogen forudsætning for at være en god mor – en mor som reflekterer over de problemer hun møder, træffer en beslutning og handler på den – hun er da en af de gode i min optik 🙂

    Svar
  69. NannaO
    NannaO says:

    Godt gået med svær beslutning taget med 1.000.000.000 gange hormoner fræsende rundt i kroppen, gråd, smerter og masser af mangel på overblik. Amning er en killer, og intet slår fornemmelsen af mæt, glad, sovende baby i armene. I øvrigt stor ros for at poste det. Du kan gøre en stor forskel for pressede mødre derude. Respekt herfra.

    Svar
  70. Tine
    Tine says:

    Du er en god mor! En god mor sidder altså ikke i brysterne! En god mor tager de rigtige beslutninger for sit barn og det har du gjort. Det er sejt! En glad mor og en glad baby er det vigtigste.

    Svar
  71. LP
    LP says:

    Åh, så genkendeligt! Har mere eller mindre haft samme forløb med mine drenge. Ved ikke hvorfor det er så utroligt følsomt for mig stadigvæk, jeg er ellers rimeligt hard core med alt muligt andet, men der er altså et blødt punkt her… Det gør godt at læse alle de andre beretninger – vi har alle siddet i samme ensomme båd med de samme sorte tanker… Håber I bedre har overskuddet nu til at nyde hinanden og ungerne!

    Svar
  72. Dorte / BY BAK interior & lifestyle
    Dorte / BY BAK interior & lifestyle says:

    JEg vil bare ønske dig tillykke med beslutningen. Den lyder rigtig, og dit barn og resten af familien kommer ikke til at lide nød. Hold fast i den, også når det pludselig går op for dig, at du kan få mælken til at løbe til igen med lidt pumpe 😉

    Svar
  73. Kia
    Kia says:

    Kæmpe respekt for at du har taget beslutningen. Vi lever i et moderne samfund hvor de alternativer i stedet for din mælk er så velproduceret at et barn på ingen måde lider nød.
    Har selv en datter på 8 uger (første barn) og i de 8 uger har jeg været igennem hudløse brystevorter, kæmpe tudescener, fortvivelse over at være en dårlig mor, manglende overskud til at være kærlig og nærværende, skrig over sult, brystbetændelse af den værste slags og en kamp hver dag for at få amningen til at fungere! For det er svært og man kan læse så mange “gode” ammestue kommentar med at det er nemt, du skal amme, hvis du ikke ammer skader det dit barn osv… Kort sagt lorte kommentar som man som mor bare skal lukke af for og stole 100% på enes egen mavefornemmelse. For hvis man ikke kan hænge sammen selv og være nærværende for ens barn, er det mere skadeligt end at den skide amning ikke fungere!
    Jeg supplerer min mælk op med erstatning hverdag, ellers bliver hun ikke nok mæt, og det er fungere fantastik. Vi har efter ugers fortvivelse, skrig og gråd fået vendt det hele og har en dejlig nærværende og glad pige nu og jeg får en ammepause i løbet af dagen.

    Svar
  74. Jeanette
    Jeanette says:

    Jeg ved godt at det er et gammelt indlæg det her, men vil alligevel sige tak for det nu! Jeg sad i samme situation som dig for kort tid siden.
    Jeg ammede mit første barn fuldt ud i 5 mdr (for 3 år siden) med skrig og skrål til følge, men jeg nægtede at give op! Hun var kolik barn og jeg følte, at jeg var fejlet som mor på alle punkter fordi hun skreg så meget og derfor følte jeg at jeg var nødt til at få amningen til at fungere… Det eneste jeg fik ud af det var, at jeg blev fuldstændig udkørt og endte med at udvikle en fødselsdepression, som tog lang tid at komme ud af igen! Jeg fødte mit andet barn her for nogle måneder siden og kunne mærke fødselsdepressionen komme snigende igen. Dét og så det faktum at han ville spise med 1,5 times mellemrum (døgnet rundt) gjorde at jeg tilsidst smed håndklædet i ringen og overgik til flaske. Grunden til at jeg startede med at takke dig for dette indlæg er, at da jeg sad, og var ved at gå i opløsning af både tårer og dårlig samvittighed over at jeg ikke kunne nyde min søn, læste jeg dette indlæg og besluttede mig for at kontakte min sundhedsplejerske mhp at stoppe amningen. Hun støttede mig heldigvis 100% og det er uden tvivl den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet. Min søn er meget gladere og det er jeg heldigvis også!

    Svar
  75. Sara
    Sara says:

    I disse dage (uger) er det her indlæg hele tiden åbent i browseren på min telefon. Jeg hæfter mig særligt ved ordene om at man også skal være der for sit andet barn – og mand og selv.
    Min nummer to er 6,5 uger gammel og ammes/suppleres med mme, ellers tager han ikke på. Jeg ved ikke om jeg bare skal droppe det der amning helt. Nr. 1 blev kontrolleret to gange ugentligt og suppleret til hun var 2 mdr, og i de to måneder malkede jeg ud efter alle amninger (så vidt jeg husker). Det var en sindssyg kamp. Den her gang er resurserne langt mere knappe. Og hver gang jeg ser en brystpumpe er jeg ved at dø. Åh. Jeg glæder mig til at komme ud på den anden side på den ene eller anden måde.

    Svar
  76. Ditte
    Ditte says:

    Jeg kan huske dengang jeg læste det her indlæg – og har derfor måtte hive det frem nu her hvor jeg står i samme situation. Efter kun 14 dage er mine bryster to blødende sår og mælkeproduktionen ikke-eksisterende fordi mit stress-niveau nåede uanede højder pga smerten. Nu har vi givet flaske 3 dage og min datter er mæt og glad (og forstoppet, pis også!). Jeg er mere ovenpå men tænker hele tiden på hvor længe skuffelsen og ’sorgen’ varer ved – til hun spiser 100 % fuldkost og jeg ikke hele tiden mindes om min krops nederlag eller bliver det bedre? Men når man har været langt nede er der selvfølgelig lang vej op. Tænk hvad mælk og hormoner kan gøre ved en.

    Svar
  77. Anna
    Anna says:

    Fandt det her indlæg frem her til morgen, efter jeg havde været gennem endnu en kamp – jeg mener amning – med min lille datter på knapt 10 uger nu. Og var endt med at tabe til en sutteflaske, som hun fik, mens jeg sad og græd. Kan godt huske dengang du postede indlægget, og selv om det er gammelt, er både indlæg og alle kommentarerne virkelig en trøst. Jeg er førstegangsmor, der var helt flyvende efter en fantastisk fødsel (på trods af at baby lå i sædestilling), så min forventning var, at nu skulle det nok gå med amningen. Jeg har minimalt fysisk påvirket af fødslen, min baby var stor trods en for tidlig fødsel og vi fik charmet os til et familieværelse, så min mand kunne være indlagt med os. Jordemødrene var meget opmærksomme på at for tidligt fødte – også selv om det kun drejede sig om en måned – sutter dårligere end børn født til tiden, men de syntes at det fik så godt, så vi fik lov til at tage hjem efter er par dage. Men så løb mælken sgu bare ikke rigtigt til, og det viste sig at min datter ikke kunne sutte ordentligt. Og derfor ikke tog på som hun skulle, så hun fik heftige mængder af mme, hvilket ikke ligefrem højnede hendes efterspørgsel af min mælk 😬 Siden har vi brugt i 10.000 vis af kroner på privat ammerådgivning (sundhedsplejersken var totalt blæst og endte med at hæmme amningen med alle sine dårlige råd!), været til kiropraktor, fysioterapeut, ammet med et lacht aid-system, kæmpet mod trøske og jeg kunne blive ved. For mig handler det ikke om skammen ved at give op – ammemafiaen kan rende mig, og alle i mine omgivelser siger “Du har prøvet ALT – det er legitimt at give op nu!” – men om en dyb sorg over ikke at få den tæthed med min datter og kunne give hende min mælk, der er blidere mod hendes sarte tarme end mme. Vi har virkelig forsøgt ALT, og konklusionen er nu (støttet af en garvet jordemoder, der har været med hele vejen på sidelinjen som ammerådgiver), at min lille pige simpelthen ikke kan sutte i bund. Så jeg kan stå på hovedet fra nu af og til juleaften – hun kommer aldrig til at blive fuldammet. Og den der flaske bliver mere og mere populært, så jeg kan jo godt se hvilken vej det går 😞😭 Tak for er ærligt indlæg om en meget svær beslutning. Er spændt på hvad du gør i forhold til din nye lille datter og amning. Held og lykke!

    Svar
  78. Marie
    Marie says:

    Jeg havde hvad jeg regner med bliver min sidste amning i går. Min søn er 4 uger og to dage gammel, og efter et forløb med komplikationer efter kejsersnit og konstatering af kræft i nærmeste familie, kombineret med amning der gør hamrende ondt har jeg kastet håndklædet i ringen.
    Det hjælper på humøret at læse om andres oplevelser

    Svar
  79. Anne Jensen
    Anne Jensen says:

    Kan se det er et gammelt indlæg, men det er stadig mega relevant. Sidder lige nu og tuder da jeg i dag har taget beslutningen om at vælge flasken til mit 2. barn her på 7. dag. Har jeg givet op? Ja måske. Har jeg gjort alt hvad jeg kunne? Det ved jeg ikke. Skulle jeg have fortsat med at amme og pumpe ud og supplere? Måske? Men jeg har været ked af det de sidste 4 dage, og ønsker ikke at trække pinen ud. Det hjælper lidt at læse andres historier om at de ønskede de var stoppet tidligere, da de egentlig bare trak pinen ud. Det ønsker jeg ikke. Så lige nu er jeg lettet over at vide at mit barn nu får nok at spise og min mand kan hjælpe mig. Men også ked af at “drømmen” er brast og jeg aldrig kommer til at opleve at have en ammebarn og have den følelse af at være total uundværlig. (ved godt det er sat på spidsen, for jeg er stadig uundværlig. Men det er den tanke der kværner). Jeres historier hjælper lidt på “sorgen”, og det er også derfor jeg deler min for dem som kommer ind og læser disse kommentarer.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *