Archive for month: maj, 2015

Jeg er træt! Og i et ret røvet humør. Egentlig er Uma hvad jeg vil betegne som en nem baby. Ingen voldsomme skrigeture, hun sover gerne 4-5 timer i streg om natten, hun er ret lækker og finder sig i både larm og lange ture i barnevognen. Men de sidste par dage har hun klynket og været utilfreds fra ved 18-19 tiden og helt frem til hun giver efter for søvnen ved 23 tiden. Jeg ved ikke om hun har ondt, umiddelbart ikke da der ikke er tale om decideret gråd og skrigeri. Men mere sådan grynten, pjevs og hylen, men kun i et par minutter ad gangen. Imellem brokkeriet enten blunder hun eller charmer os med smil og nuttede lyde. Resten af dagen er hun en drøm. Sover lange lure og er glad. Det er det vildeste gætte-show med sådan en baby. Vi ved ikke hvad det er. Ifølge min ‘Vidunderlige uger’-app skulle der ikke være et tigerspring under opsejling, men lur mig om det ikke alligevel er noget i den retning, at min fremmelige unge dame har gang i. Igen. Til dem der ikke aner hvad et tigerspring er, – why would you – det er jo ærlig talt en lortebetegnelse – kan jeg afsløre at det er sådan noget som nogle vistnok hollandske klogeåger har skrevet en bog om. De mener at alle babyer skal igennem en række udviklingsspring og at de mens de spring står på er lidt utidige og kede af det, så nu render der en masse forældre rundt og råber tigerspring hver gang deres babyer opfører sig lidt røvhullet, mig selv inklusiv. Med Otto bemærkede jeg ikke tigerspringene før de var overstået og han pludselig kunne noget nyt. Med Uma mærkede vi det første helt tydeligt. 4-5 dages voldsom klynkeri, lidt ala det hun har gang i nu, og pludselig kunne hun genkende os, pludre og smile.

Så måske har hun bare taget forskud på glæderne. Håber at det betyder at hun inden for de næste par dage lærer noget nyt. At sove 8 timer i træk, eller at lave kaffe til sin mor. Det kan selvfølgelig også bare være at hun har nogle dårlige dage. Ligesom visse andre (det er mig). Den slags har det jo med at smitte. Gudskelov at jeg købte en kanelsnegl på størrelse med Umas hoved på vej hjem fra fritidshjemmet i dag! Det hjalp mig igennem. Alle ved at det meste kan kureres med hvede og glasur. Bare ikke efterfødselskrop. Ohwell. Jeg squatter en anden dag.

Nu vil jeg ligge mig ind til den øffende baby, der lige nu er i ret godt humør for første gang i aften og lige nu ligger og øver sig på at tale inde i mørket. Det lyder næsten lidt som en beruset due. Forestiller jeg mig. Prrryyy prrh.

Sidst jeg anbefalede Instagramprofiler, gik det jo op for mig at jeg ikke følger nok mænd på Instagram… Eller i hvert fald glemmer at anbefale dem til jer. Jeg har derfor gået min instagram igennem og ledt efter testosteron (it’s a tough job, menaltsåh…) og er tilmed faldet over et par nye profiler, der er værd at følge. SÅ til jer fra mig, på en halvgrå søndag: Insta-love, the man edition.

– Hotdudesreading – Mænd, pæne mænd og bøger. Whats not to like

–Menandcoffee – To af de ting, der får min verden til at hænge sammen – kombineret.

–Dilfs of disneyland – Fædre, der er flotte, i Disneyland

– Thomas_skou – Tatoveret skægget fotograf, som min kæreste har haft et par biler sammen med. De er alle døde nu desværre, bilerne.

– Eaggerman – Eagger kender I fra Bikstok og eaggerstunn, på Instagram kommer man blandt andet med i studiet. DET er hyg’ligt.

– Madsbroberg –  Flotte Mads med det gode hjerte og et husprojekt på Lolland

– Lakridskongen – Johan Bulow, lakrids og smukke børn

– Jimmyfallon – Mit celeb-crush nummer 1!

– Justinoshea – Streetstyle darling og den ene halvdel af et seriøst stylish par

– Runeglifberg – Prof skater og kæreste med en af Danmarks lækreste damer

– Handcraftedcph – Igen en pæn mand, Anders laver smykker og sælger møbler på Vesterbro

– Lovestick_ – Min kære svoger, der kan noget med trommer

– Lachristus – Igen en fotograf, med skæg. Ham her tager billeder af mad. Yum.

– Michaelfalgren  Ja ja, jeg har nævnt ham før, min freelancer, men det gør ham jo ikke mindre optur

… Mangler jeg nogen?

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille

 

Otto elsker Uma. Han kysser hende, og krammer hende og taler med hende konstant. Det er lige til at tude over.

Men. Lige så dejligt det er for Otto, at vi har fået Uma, lige så tilsvarende svært har det været. Kombineret med start på fritidshjem er det at skulle dele sin mor og far med et nyt lille menneske rigtig svært. I starten gik det så fint, men i løbet af de sidste to uger  har jeg kunne mærke en klar forskel. Han tester os, svarer igen, fjoller og driller og bliver meget nemt vred. Vi oplever flere konflikter end før, ofte er det bittesmå ting, det bliver blæst op, helt ud af det blå, trods stor tålmodighed fra os, de voksne. Forleden morgen var det en konflikt omkring et skateboard, der resulterede i skrig, gråd, råben og til sidst en vred far, der måtte tage barnet skrigende under armen og gå med ham for at nå at komme på fritidshjem til tiden.

Jeg har prøvet at tale med Otto, spurgt ind til hvordan han har det indeni når han bliver så vred. Forsikret ham om at han er vigtig, dejlig og på ingen måde glemt.

Den morgen med skateboard-konflikten og den vrede far endte det med, at de kom hjem igen efter nogle minutter, stadigvæk kede af det og vrede. Fritidshjemmet blev droppet til fordel for en fridag. Vi snakkede lidt om det med at blive sur, og vi aftalte at sådan en dum morgen skal vi ikke have igen. Otto blev glad og god igen kort tid efter, men hans forældre måtte kramme lidt ekstra over en kop kaffe i køkkenet. Af dårlig samvittighed over at have været dumme voksne, men i særdeleshed over at se vores søde dejlige kloge dreng have det svært.

Som med alt andet drejer det sig selvfølgelig om tilvænning og det er nok bare en fase. Men den er svær. For os allesammen.

Jeg tror ikke det handler så meget om Uma, men om at vi og især jeg ikke har mulighed for at give ham vores fulde opmærksomhed, min lunte er væsentlig kortere end før, og der bliver forventet mere af ham, både herhjemme og på Fritten. Jeg fornemmer samtidigt at det er en omvæltning at gå fra den trygge børnehavetilværelse til fritidshjem, hvor der er hundredvis af børn, mange af dem meget ældre end ham, som han selv sagde efter et par dage: Nogle af børnene på skolen er næsten voksne!.

Når jeg tænker på hvor jumpy jeg selv bliver, når jeg er startet på nye jobs, eller andre store ting er sket i mit liv, også gode ting, så forstår jeg ham virkelig godt. Og han er jo altså kun 5 år. Det glemmer man engang imellem, fordi han er så kvik og dygtig.
Igen, håber og tror jeg det handler om tilvænning og selvfølgelig at vi får snakket om når det er svært, samt tager konflikterne i opløbet. Det skal nok gå. Det SKAL nok gå.

Jeg har lyst til at pakke ham ind, droppe det åndssvage fritidshjem, og tage alle de svære følelser ud og væk.
Jeg elsker ham så højt at det gør fysisk ondt nogle gange.

… Indlægget her skrev jeg i sidste uge, allerede nu føler jeg at det går bedre. Både fordi de voksne her i huset er blevet bedre til at se ham mere, og at det nye liv som storebror og fritter-dreng begynder at blive hverdag. Fjollerierne og  det opmærksomhedssøgende adfærd fortsætter, men det er der ikke så meget at sige til. Så længe at de hjerteskærende vredesudbrud ikke bliver ved, for det kan jeg ikke bære. Min store lille dreng.

 

 

Først tak, mega TAK! At indlægget om mit ammestop ville gå viralt og blive læst af mere end 30.000 mennesker havde jeg alligevel ikke set komme. Jeg er blevet lagt ned af positive og opbakkende kommentarer og kun meget få i den anden grøft. Tak!

Og nu til en status fra babyland:
I dag er det 18 dage siden at baby Uma blev født. Det går ret godt. Hun er nem og sød. Når hun ligger ovenpå mig eller sin far og strækker sin lille dellede hals ligner hun en virkelig nuttet skildpadde, og når hun græder lyder det lidt som en kat, der mjaver, ellers siger hun ikke så meget, bortset fra en let knirken ind imellem og en lille sær pibelyd når hun gaber. Hun spiser meget, og sover meget, og så er hun en anelse skeløjet når hun er træt. Alt sammen enormt sødt og dejligt. Og lidt kedeligt, på den gode måde.

Jeg nyder virkelig tiden lige nu, inden diverse tigerspring. Det går så mega stærkt og selvom jeg også glæder mig til at hun vågner lidt mere op og går fra nyfødt til baby, for ikke at tale om de første bevidste smil, så er der noget helt magisk ved det her knirkende øglestadie, som er væk lige om lidt.

Vi har været til vores første fest med hende, to faktisk! I lørdags var vi til bryllup og i går til fødselsdag. Ret overvældende. Nok særligt for mig og freelancer, der stadigvæk begge er rundtossede ovenpå fødsel, afbrudt søvn og babylykke, og derfor ikke er så socialt begavede i disse dage (nok mest mig). Men det var hyggeligt, og dejligt, og lille Uma klarede begge arrangementer så fint, men har dog været en anelse utilfreds i nat og var vågen en gang i timen. Så, en nyfødt kan i den grad blive overstimuleret viser det sig, så fik vi lært det. Derfor huler vi den i sofaen i dag, sover en masse og ligger tæt, mens jeg kører stærk kaffe ned. Og eneste plan for dagen er at hente fritidshjemsdrengen tidligt og bage pølsehorn til madpakken. Det lyder virkelig kedeligt og meget lidt glamourøst, særligt sammenlignet med min omgangskreds, hvoraf størstedelen sadler op til ELLE Style Awards i aften, men …
Jeg er nu altså ret pjattet med mit liv pt, og med de her små fødder.