10 dage

Da Uma blev født. Min fødselsberetning.

Langt om længe har jeg fået sat ord på min fødsel. Det er et laaaangt indlæg, og jeg overvejede at dele det op, men nu får I altså alligevel hele molevitten. Værsågod.

Torsdag d. 16. april vågnede jeg i et crappy humør, jeg var gået fem dage over termin og var mildest talt træt af det pis. Jeg lå i sengen længe og var rasende, på grådens rand og helt barnligt vred. Jeg skrev dette indlæg, og tog mig derefter sammen til at stå op og tage tøj på, alt imens at jeg bandede og svovlede til freelancer, der arbejdede hjemme. Efter et par timers surmuleri foreslog min bedre halvdel at jeg skulle gå en tur og købe noget slik, så ville han få sendt de sidste mails og rede op i stuen, sådan at vi kunne bruge resten af dagen på at se serier og flade ud. Jeg hoppede på cyklen og kørte i Irma efter den gode brownie, tømte hylderne for nedsat påskeslik og kørte hjem til en opredt stue, trak gardinerne for og smed Bloodline på skærmen. Allerede halvvejs inde i første afsnit begyndte plukveerne at drille, ikke at der var noget nyt i det, havde lissom’ oplevet snydeveer nærmest dagligt i ugerne op til, og efter min ivrige cykeltur med kurven fuld af marcipanæg og overpriced chokoladekage, lagde jeg ikke det store i det, til at begynde med.

 photo Skaeligrmbillede 2015-04-28 kl. 11.13.54_zpsmrwmez9i.png

Efter halvanden time var der stadigvæk gang i sammentrækningerne og nu begyndte jeg så småt at tro på at der kunne være hold i det, og vi snakkede om at det måske var en ide at få Otto afsat, hvis nu den var god nok denne gang. 30 minutter senere måtte jeg bede freelancer slukke for Bloodline, da jeg ikke kunne koncentrere mig og nu ikke længere var i tvivl om at det var veer, ægte veer.

Kl. 15:30:
Jeg sendte freelancer afsted for at hente Otto ved børnehavebussen og bad ham arrangere pasning, mens jeg gik i bad. Under bruseren kunne jeg meget bedre overskue og koncentrere mig om veerne, der stadigvæk var uregelmæssige og til at holde ud. Da jeg kom ud fik jeg taget tøj på og lagde mig nu i sengen med min telefon og ve-app klar. Knap 20 minutter efter kom freelancer og min mor, Otto var afleveret hos min stedfar. Veerne kom noget uregelmæssigt stadigvæk, med alt fra 13 til 6 minutters interval og varede omkring 40-50 sekunder.

Kl. 17:00
Freelancer hentede mad til os, jeg tvang mig selv til at spise op, inden jeg igen måtte ind og ligge. Nu varede veerne over 1 minut og vi blev enige om at det snart måtte være tid til at ringe til fødegangen. Imellem veerne var jeg praktisk, fik børstet tænder, dobbelttjekket taskens indhold, sendt min kæreste ned med skraldet og så tissede jeg konstant – Seriøst, mellem hver eneste ve.

Kl. 19:34
Nu varede hver ve 1 minut og 20 sekunder, og kom med 4 minutters interval og jeg ringede til fødegangen, hvor en jordemoder oplyste mig at de havde meget meget travlt og at de nok ikke havde plads til mig, men at hendes afdelingsjordemoder ville ringe tilbage til mig asap. Av.

Tusind tanker ramte mig efter jeg havde lagt på og for første gang kunne jeg mærke at jeg var ved at slippe kontrollen og en lille panik bredte sig. Heldigvis var både min kæreste og min mor seje til at berolige mig og sige at det var skide ligemeget om vi skulle til Hvidovre, Riget eller noget tredje. Alt skulle nok blive godt.

Kl 19:48: En jordemoder med en rar stemme ringede til mig og sagde at vi bare skulle komme.

Freelancer hentede bilen (vi havde fået en ekstranøgle til vores venners bil – en guldfarvet BMW) og imens tog jeg sko på, tissede 400 gange og fik overtøj på.

På vej ned af trappen, få meter inden udgangen fik jeg en ve, der truede med at flå hele mit underliv ud, jeg lænede mig ind over gelænderet og koncentrede mig om min vejrtrækning, mens min kæreste holdte i mig. I samme øjeblik gik døren ud mod gården op og min nabo Flemming og hans ven, kom sejlende ind i opgangen, feststemte og højrøstede. Da de fik øje på mig synes Flemmings ven at han lige skulle hjælpe mig, og det næste jeg husker er lugten af Fernet Branca og sur røg ,og en gammel rusten stemme, der stønner ‘Dyyyybe vejrtrækninger’ ind i hovedet på mig. Jeg får fremstammet at han skal GÅ VÆK FRA MIG og fornemmer hvordan min mor får skubbet ham væk. Veen er væk, og vi fortsætter ud på gaden, mens de to fulderikker råber held og lykke efter os. Jeg bander og svovler og griner af hvor komisk og typisk det er, at sådan noget skal ske for mig.

Køreturen ud på hospitalet er tåget for mig, hver eneste bump føles forfærdelig og jeg får en del veer undervejs. Jeg kan mærke på freelancer at han gør alt for at køre forsigtigt og stærkt på samme tid og at han flere gange er ved at holde ind til siden, fordi det gør så ondt på mig. Jeg sidder på forsædet og min mor er lige bag mig, hun nusser mig i håret mellem veerne og det er verdens bedste følelse.

Kl. 20:45
Vi parkerer cirka 20 meter fra indgangen til akutmodtagelsen og følger nu skiltene til fødegangen, der er lang vej, men jeg er ved godt mod og har virkelig fået godt fat i afspænding og vejrtrækning, så jeg tager veerne undervejs roligt og har det ok med at gå den lange vej. Senere viste det sig, at vi gik en mega omvej, og faktisk kunne have været der meget hurtigere, hvis vi bare var gået til venstre. Oh well.

 photo foedsel1_zpsbvzikd93.jpg

To jordemødre møder os i modtagelsen, jeg får en ve og ænser ikke hvem de er eller hvad de fortæller os. Men vi bliver sendt ned i et undersøgelsesrum, hvor vi skal vente på at der kommer en jordemoder. Hun dukker op et par minutter senere og undersøger mig. Jeg er dødsensangst for at blive sendt hjem igen, og da hun siger til mig at jeg er 3-4 cm, kan jeg mærke lettelsen og adrenalinen. Det er altså ikke snyd. We are having a baby!

 photo foedsel2_zpstfmfdfj6.jpg

Hun råder mig til at jeg går lidt rundt i gangene en times tid, og at hun så vil undersøge mig igen klokken 22. Vi snakker smertelindring og jeg siger at jeg ikke vil have noget, men måske gerne vil bede om et varmt brusebad, og et klyx! For guds skyld!. Vi aftaler at det får jeg når fødslen nærmer sig.

I en time traver vi op og ned af gangene, veerne tager til og jeg skal virkelig holde fokus for ikke at miste kontrollen og gå i panik. Jeg bruger min kæreste under hver ve. Lægger armene om ham og lader ham holde min vægt, mens jeg afspænder og bruger laboro-vejrtrækningen.

Lidt før klokken 22, kan jeg ikke gå rundt længere, Jeg fryser helt vildt og er udmattet. Jeg lægger mig på undersøgelsesbriksen, på siden, med armene under hovedet og falder næsten i søvn. Min mor pakker mig ind i trøjer og tørklæder, og jeg føler nærmest at jeg ikke er ved bevidsthed længere, imellem veerne that is. Igen er det svært at samle fokus og jeg begynder også at sætte lyd på veerne. Jordemoderen kommer nu ind til os og kan godt se at der har været en udvikling på den time hun har været væk. Hun undersøger mig i en ve-pause og konstaterer at jeg nu er 4 cm. Hun siger at hun vil ringe til fødegangen og sørge for at de gør klar til os. Da hun går ud af rummet begynder jeg at græde. Jeg er bange for første gang og kan slet ikke overskue det alligevel. Min mor taler stille til mig og beroliger mig, mens min kæreste aer mig på ryggen og pakker mig ind i flere lag tøj. Endnu en ve vælter ind over mig, og endnu en, og endnu en, det lykkes mig at  genvinde kontrollen rethurtigt, og jeg fokuserer nu igen udelukkende på afspænding og vejrtrækning, mens jeg klynker og siger ‘av’ en hel masse. Min mor og freelancer hvisker til hinanden og jeg fornemmer at de begynder at blive nervøse. En af dem forlader rummet, jeg er ikke sikker på hvem, og et øjeblik efter dukker en jordemoder op, hun spørger om jeg kan stå op, men retter hurtigt sig selv og foreslår en kørestol. Veerne skyller ind over mig og jeg har ikke en chance for at svare. De beslutter at køre mig afsted på den briks jeg ligger på. Hjulene sætter sig fast hele tiden, så briksen kører skævt og jordemoderen kan ikke styre den, så min kæreste overtager og nu går det noget stærkere.

Jeg bliver kørt ind på endnu en undersøgelsesstue, hvor en ny jordemoder venter, hun er ung, klædt i hospitalsblåt (grønt?), jeg tror hun hedder Maiken. Veerne er stadigvæk vanvittige og jeg hører nogen sige at det vist kommer til at gå pænt stærkt. Jeg bliver undersøgt igen. 8 cm. Imellem en ve kigger jeg med alvor på jordemoderen og siger at jeg altså har bedt om et klyx! Hun kigger lige så alvorligt tilbage og siger at det kan vi sgu nok ikke nå. Jeg vrisser at jeg fandme ikke skal skide på nogen!

Hun siger at det er hun fandme ligeglad med om jeg gør, men at vi altså ikke når noget klyx.

Jeg opgiver da endnu en ve truer med at slå mig ihjel.

Der bliver ringet efter en fødestue. Den er klar siger de. Vi kører igen afsted på den latterlige læderbriks med skæve hjul. Jeg har bukserne om anklerne, men er igen pakket ind i tørklæder og trøjer. Vi stopper op og en halvirriteret samtale finder sted, da personalet åbenbart har misforstået hinanden. Fødestuen er ikke klar. Jeg kommer lidt til mig selv og får spurgt om jeg simpelthen ligger ude på en gang i bar røv?!!

Der bliver sagt noget om dronningens fødselsdag, i et forsøg på at bløde stemningen og situationen lidt op vil jeg tro,  og jeg hvæser at vi ikke er særligt royale hjemme hos os.

Endelig er stuen klar og jeg bliver bedt om at krabbe mig over i en seng imellem en ve. Der bliver fundet hospitalstøj frem til mig, og jeg får et plastikarmbånd på. Jeg beder om at få lov til at tisse (iiigen), det må jeg gerne, hvis jeg tager min kæreste med og ikke låser døren.

Jeg når at tisse, men ikke tilbage på stuen før endnu en vestorm tager fat. Jeg læner mig opad freelancer og bander hvor pikkenas det gør nu!

Jeg kommer tilbage i sengen og bliver undersøgt.

Vi er næsten i mål, men der mangler ‘noget kant’ så jeg må for guds skyld ikke presse, Jeg bander fortsat og har glemt alt om afspænding, nu vil jeg gerne snart bruge min krop og mine muskler. Pressetrængen har meldt sig. En ny jordemoder kommer ind på stuen, der er vagtskifte. Men Maiken siger at hun bliver hos mig, for hun ved at det kommer til at gå stærkt.
Resten er stadigvæk meget tåget for mig, men jeg ved at gisper mig igennem en del pressetrang og endelig får jeg lov til at presse med, og efter første presseve, får jeg vrøvlet noget med hvor FEDT det er. Jordemødrene griner og siger at det har de aldrig hørt en fødende sige.

Jeg presser og presser, men har vildt svært ved at mærke hvornår veen stopper, så jeg bliver usikker og kommer til at holde igen. Det opfatter jordemoderen hurtigt og forsøger at hjælpe mig, dog med lidt rough love, og hun siger blandt andet at jeg ‘gør det forkert’ og at jeg skal presse ned mod hendes fingre (hallo! Der er 3 kilo barn på vej ud af mig, jeg kan sgu da ikke mærke hvor dine fingre er!), min mor forsøger at oversætte hvad jordemoderen mener, og det samme gør freelancer, jeg flipper ud og råber at nu skal folk holde deres kæft! Vi råber lidt frem og tilbage, jordemoderen og jeg. Hun beder mig om ikke at brøle når jeg presser, og jeg brøler tilbage at det skal hun ikke bestemme. Men jeg prøver alligevel at lade være. Efter cirka fire presseveer begynder jeg at forstå, hvad det er der virker og pludselig går det stærkt. Vandet går, stemningen ændrer sig markant da de opdager at det er grønt,og et øjeblik efter dykker babys hjertelyd helt vildt. Jordemoderen siger til mig at hun skal ud NU. Der bliver ringet efter en børnelæge, og vi bliver forberedt på at jeg ikke får hende op til mig, da hun har det dårligt og skal tilses med det samme. Jeg kan mærke og se at både min mor og min kæreste er bange nu. Jeg når ikke at blive bange, men fokuserer kun på det min krop skal. Hovedet kommer ud i næste presseve, jeg gisper indtil næste ve og så kommer hun ud. Hun græder med det samme og jeg får hende, mod forventning, op til mig med det samme. Hun skriger og har åbne øjne. Børnelægen bakker ud, hun har det fint.

 photo foedsel4_zpsrexr5zfh.jpg

Uma blev født klokken 23:48, vejede 3376 gram og var 53cm lang.

Klokken 03:20 sad vi igen i den guldfarvede BMW på vej hjem til Vesterbro, et lille menneske rigere.

Tak fordi du læste med…..

PS. Jeg sked ikke på jordemoderen.

 photo 11118836_10153136590460399_6422447812452134806_n_zpsakrdx6qu.jpg

   

71 kommentarer

  • Hvor lyder det som en god oplevelse! Ville ønske min fødsel havde været lige sådan 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maya

    verdens fineste beretning!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rod

    Hvor er du fucker rocker sej!!
    Mega feminint skrevet, I know 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elena

    Hej Cecilie,
    Tillykke med Uma. Sikke en omgang!
    Jeg synes din fødselsberetning er lidt vild, og meget anderledes end min, i forhold til hvordan tingene er forgået på hospitalet. Det lyder hektisk 🙂 Mit vand gik som det første, hvorefter veerne startede, og hele perioden var jeg på fødestuen. Ikke noget med at være hjemme, eller ræse rundt mellem afdelinger.
    Det var hyggeligt at læse med, og fedt du er så åben.
    Vh. Elena

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op hvor er du sej! Både fordi du håndtere dagen som du gør, og særligt fordi du deler det med os andre!

    Jeg har ingen børn- that is, endnu! Hvis det går mig halvt så godt som det gik dig, vil jeg nok være godt tilfreds:-)

    Ps. Sej blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skøn fortælling. Jeg ææælsker fødselsberetninger. Det er jo sådan lidt momentant anfald af sindssyge når man sådan har veer, det husker jeg vældig godt. Og SKØNT at alt var som det skulle være.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Noelle

    Åh altså. Hvor er det bare sejt gået. Jeg fødte for en uge siden, hvor jeg selv tog imod vores lille søn og har total baby blues – begyndte at tude (lige som så mange andre), da jeg læste dit indlæg! Det er smukt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Sikke en god fødselsberetning – og tak fordi du deler!
    Du er mega sej og jeg sidder her med tårer i øjnene! Jeg er vilde med de fem billeder afslutningsvis, som virkelig fik mine tårer til at vælte frem – glædes tårer selvfølgelig…

    PS. Godt du ikke sked på jordmoderen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Tak for dig og din fortælling. Det er så dejligt, at du fik den gode fødselsoplevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh jeg er for hormonel til den slags læsning. Du er sej. Og der ER fedt at presse 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Simonsen

    Tak for fin beretning! Under min første fødsel tissede jeg også mellem hver ve (præcis 16 år før Umas fødsel, da min datter Ida blev født) – det er første gang, jeg har hørt om en anden, der havde det lige sådan. 🙂 Er det vandet i kroppen, der forsvinder??
    Tak igen. Skøn historie fra det virkelige liv. Lidt upassende at sidde og småtude her på kontoret… 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    kæft hvor er du sej! Og hvor er det vildt! Sidder med tårer i øjnene for husker tydeligt alle følelserne i øjeblikket… Stort tillykke med lille Uma!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er den fineste beretning! Jeg nød virkelig at læse den – du har skrevet det så fint, personligt og humoristisk. Og jeg afsluttede læsningen med en klump i halsen og et smil på læberne (:

    Stort tillykke med jeres fine lille datter (: Nyd hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.

    Hvor er det smukt skrevet! Og hvor er det flot af dig at dele et så personligt øjeblik og give os (der ikke har fået børn endnu) et indblik i, hvordan sådan noget foregår! Det sætter jeg stor pris på <3 Stort tillykke til hele din lille familie!
    Ps. Uma er gudesmuk og navnet passer så perfekt til hende!
    Pps. Jeg glæder mig allerede til din bog bliver udgivet 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så glad for at læse, at jeg ikke var den eneste der tudede lidt til sidst, haha! 😀

    Jeg smuglæser din blog, så min kæreste ikke opdager det. Han er ved at finde ud af, at du er medvirkende til, at jeg er blevet endnu mere skruk de sidste par måneder!

    Tak fordi du lader os læsere være med på sidelinjen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Tak. Simpelthen bare tak. Fordi du skriver så godt, at den ikke-mor kan få et indblik i, hvordan en fødsel faktisk foregår.

    Tillykke med lille Uma.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Wow, hvor er du bare god til st beskrive! Sidder, ligesom mange af dine andre læsere og både griner og græder. Jeg er selv totalt skræmt over at skulle føde om ca. 5 uger, da min første fødsel ikke var en ret god oplevelse. Din fødselsberetning beroliger mig på en eller anden måde, fordi jeg får troen på at det måske kan gå bedre denne her gang. Du er mega sej, godt gået og et kæmpe Tillykke med Uma.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der fik du mig til at græde… Og gennemleve min fødsel af Ella 5. December. Jeg er helt rørt. Tillykke tillykke!! Skøn historie! Shit nu vil jeg have en 4’er!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    SMUKT! Jeg tudede lige lidt. Fødsler er det vildeste. Jeg skal så meget i gang med at lave nummer to. Vild nok sideeffekt din blog lige får – fødselstallet i DK steg med 100 % pga. Sneglcille 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Virkelig godt skrevet. Meget underholdende. Stort tillykke med hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Tak Cille. Jeg har tårer i øjnene og termin i overmorgen. Jeg glæder mig! Hvor er hun smuk, hvor er du sej, og hvor er dine ord fantastiske 🙂

    /Kristina.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kæft, det var smukt og rørende og sjovt skrevet og sætter masser af tanker i gang om, hvordan jeg kan overtale min bedre halvdel til at vi liiiiige laver en 3’er. Stort tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Så fik jeg også grædt lidt i dag. Lettelsen som ses i det første billede glemmer jeg aldrig fra mine fødsler <3 Endnu engang tillykke og godt gået!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvor er du sej. Tak fordi du deler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    TAK!!! For din fine, ærlige, stærke fødselsberetning. Kunne næsten mærke veerne, brølene – og glæden. Måtte knibe en tåre som flere andre – og napper sgu en helt-almindelig-tirsdags gin/tonic nu og skåler for alle de seje kvinder, som føder vidunderlige babyer (med og uden klyx!!)! Cheers – og stort tillykke med smukke, lille Uma.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • katrine

    Fantastisk fødsel og stort tillykke med smukke Uma Kunne ikke lade være med at grine over det med, at du ikke ville skide. Reagerede selv på samme måde, da jeg heller ikke kunne nå at få en klyx, og det første jeg sagde efter baby var født var: har jeg skidt? Har jeg skidt? Og kom halvt ud af sengen med baby i favnen for at tjekke. Blev dog beordret tilbage igen (manglede lige at føde en moderkage) – og nej der var hellere ikke lort her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh så fin en beretning. Har både grint og fået tårer i øjnene <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie marland

    Jeg sidder her og hyler. Jeg kan slet ikke tåle det her, efter jeg er startet i praktik i et svangreambulatorium…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh hvor er du bare sej! Og tak fordi du deler de helt magiske billeder <3 Jeg har tuderen på lige nu. Og tillykke endnu en gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Jeg måtte grine HØJT over dit spørgsmål til personalet, om du simpelthen lå ude på gangen i bar røv 😀 Bagefter måtte jeg tude lidt, fordi det hele var så fint. Tak for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Åh hvor er det bare en fuldstændig fantastisk beretning. Minderne skyller ind over mig fra min første fødsel. Pyha du er sej!
    Håber jeg kan være lige så sej til oktober, hvor lillesøster gerne skulle komme ud til os 🙂
    Tak fordi du delte! Fik sgu helt tårer i øjnene og gåsehud. Og endnu engang tillykke med Uma 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh jeg er en sucker for de her beretninger. Kunne blive ved med at læse fødselsberetninger! Tak fordi du deler og stort stort tillykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Så har Maiken, lige inden hun kom ind til dig, taget imod min baby søn:) (født den 16.04.15 kl 20.06) Hun kom ind igen kl 24 og sagde undskyld hun ikke lige havde været inde hos os, men vi 2. gangs fødende havde travlt i dag, for hun havde lige skulle tage imod endnu et barn som havde besluttet at komme lidt hurtigt:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Åhh nu tudbrøler jeg jo. Hvor er det fantastisk!!!! Elsker din beretning og hvor ville jeg gerne have en fødsel som din. Må straks i gang med Anja Bay metoden. Der er ca 7 uger til det blir min tur. Er frygtelig skræmt og så alligevel ikke. Men kæft nogle fantastiske billeder ❤️ tak fordi du deler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isa

    Man skal da ikke være i uge 33 og så læse det der…så behøver jeg nok ikke gå i bad i dag alligevel 😉
    Tak fordi du deler, det er dejlig læsning…jeg er førstegangs og glæder mig også utrolig meget til bruge min krop under fødselen 🙂
    Tillykke med Uma og en god fødsel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Endnu engang stort tillykke med lille Uma, og tak for at dele din fødselsoplevelse. Det er så dejligt at læse andres oplevelser, og genopleve sine egne. TAK

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Tillykke med Uma og tusind tak fordi du deler!!!
    Apropos deler…har du også skrevet om Ottos fødsels i hin tider?
    Pøj Pøj til hele familien

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Århhh sikke en skøn beretning! Glæder mig til den dag jeg skal føde!! : )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette B

    Åh, hvor fantastisk.
    Min kæreste og jeg har den sidste tid snakket om, at jeg skulle stoppe med p-pillerne. Du har lige fået mig overbevist mig om, at det er det jeg skal!! Jeg håber jeg kan være en lige så sej fødende som dig om 9 (+) måneder!!!
    Endnu engang tillykke med den lækre Uma. Alt det bedste til Jer alle 4!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih, tusind tak fordi du deler det med os! Som altid skrevet fantastisk underholdende.
    Puha, hvis jeg bare kan være halvt så sej som dig i oktober, er jeg glad!

    Endnu en gang stort TILLYKKE med lille Uma.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Åhh kæmpe tillykke, bliver helt rørt af din beretning 🙂 Så dejligt med den fine lille pige!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tak fordi du delte den fine fødselsberetning! Den bragte både smil, grin og tåre frem.
    Stort tillykke med jeres lille og fine Uma.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Sille!
    Jeg blev så glad af at læse dette indlæg! Du er så smadder sej og jeg beundre din vilje og din måde at arbejde med dig selv på!

    Du er en af mine store inspirationer og det skal du have mange, mange tak for!

    Venligst,
    Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Musse

    Yes man, elsker det. Thank god for at du ikke delte den over i to! Fødselsberetninger kan aldrig blive for lange!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åhhhh, det rammer lige rigtigt, derinde, hvor hjertet begynder at slå hurtigere og tårerne presser sig endda meget på! Hvor er det fint og smukt og ærligt at læse! Elsker det! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    God historie – godt skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak fordi du delte. Utroligt så mange detaljer du kan huske! God jordemoder, der bare sagde at hun var ligeglad med lård. Da jeg fødte første gang, kom jeg til at kæmpe imod i pressefasen, indtil en sygeplejerske sagde: “LISTEN! On this floor we WANT you to poop!” Egentligt dejligt befriende!

    Vild med navnet, selvfølgelig 🙂 Tillykke med hende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Jeg tuder også. Hvilken fantastisk historie. Hilsen hende der er bange for hun igen er forelsket i sit barns far. Det er så vildt skræmmende, tør man virkelig prøve igen når man har en 5 årig. Jeres historie giver mig lidt håb om det KAN lykkes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • tania desiree andersen

    åh nej (åh jo). så så man lige den førstegangs gravide i 3. måned græde græde græde. jeg har altså aldrig læst en fødselsberetning – som i nogensinde. tak for at jeg måtte det. jeg var ikke bange for at føde før, men er det heller ikke nu (der er sååå lang tid til november…) – men tak for at jeg måtte læse din. tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Tak for delingen af dit store øjeblik :D. Gode, søde, ægte historier kan jeg simpelthen ikke mættes med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som andre, så fik indlægget et smil på mine læber. Tak fordi du har delt et ret intimt øjeblik. Og kæmpe tillykke med lille Uma! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Tak fordi, jeg måtte læse med. Du er for vild, og det er fantastisk at høre sådanne en fin beretning fra en fødsel, når man selv er angst for det med fødsler. Tak for dig, og for at du deler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hold kæft mand. Siden jeg selv blev gravid (og fødte for snart 8 måneder siden), tuder jeg hver eneste fucking gang jeg læser en fødselsberetning. Denne gang var ingen undtagelse. Tillykke med din gode fødsel og med lille Uma! Godt gået, Cille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åh jeg tuder jo også nu. Det er bare så pisse-fucking-fantastisk og rørende hver eneste gang! Suk.. Nå, videre i dagens tekst. Men tak fordi vi måtte læse med, det vækker vidst følelser i os alle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg både griner og græder også. Og er hundrede på, at det er min veninde, der var jordemoderen Maiken. Lyder i hvert fald meget som noget hun ville sige 🙂
    Kæmpe tillykke til jer alle 3 med lille Uma.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Sejt arbejdet af dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Dejligt det gik godt! Tak for fødselsberetningen.

    Kan anbefale at ordne “klyxet” hjemmefra. Man kan bare købe en pakke mikrolax på apoteket, det er supernemt og ikke så overvældende som et klyx. Jeg fik med første barn klyx, da jeg ankom på hospitalet 8 cm åben. Troede jeg skulle føde nede i toilettet – kan virkelig ikke anbefales. Mikrolax en time før afgang er SÅ meget nemmere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åååh, der er både tårer i øjenkrogene og klump i halsen her. Hvor er det smukt skrevet! Og så elsker jeg at din skrivestil fra alle dine andre indlæg også kan mærkes her. Kæmpe stort tillykke med hende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • tr

    Så smuk en fortælling. Tillykke med Uma!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Først gåsehud og nu tuuuuuuder jeg! Hvor er det smukt og fint og perfekt! Når man kender jeres historie, er det hele bare endnu mere smukt, fint og perfekt! Sender alt godt i jeres retning <3

    SEJE KVINDEMENNESKE!!!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Smukt. Punktum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Både griner og græder – smukt og sejt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Pedersen

    Hold nu op, hvor er du sej! Jeg fik sgu kuldegysninger, ondt i tissemissen og en lille tårer i øjet. Godt gået!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hope

    Jeg elsker altså at høre fødselsberetningee:-)
    hvad er det for en ve-app?
    Og sked du på jordmoderen?
    Tak for deling 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Den hedder meget passende ’smerte app’. Nej, ingen lort. Heldigvis 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Kan slet ikke kontrollere mine tårekanaler efter at læse din beretning!! Du er så pisse god til at skrive. Tillykke med Ottos lillesøster 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna LS.

    Åhhhh. al den kærlighed! Igen stort tillykke til jer med den lille snegl! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er den mest følelsesladede fødselsberetning, jeg nogensinde har læst! Jeg har både grint og grædt..

    Jeg fødte min søn ved kejsersnit, fordi han vendte forkert, så jeg håber, at jeg kan føde ‘rigtigt’ næste gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg sidder her og tuder! Hold kæft du er sej! Godt gået og endnu engang kæmpe tillykke med smukke lille Uma. Hun er simpelthen så fin!
    //Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mirjam

    Man får sådan lidt lyst til at tude hen imod de sidste fire linjer. Tak fordi du delte!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du bare pissehamrende sej – Og jeg stortuder. Puha… Godt Jeg lige har en del uger endnu… Og så satser jeg på at kunne være mindst lige så sej somdig!
    Endnu igen kæmpe stort tillykke med lille Uma.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 dage