Powershopping med en baby

Uma og jeg var i Frederiksberg centeret i dag. Jeg hader indkøbscentre. Hader. Men så alligevel ikke…  Det er så praktisk med en barnevogn, og lige præcis Frederiksberg-versionen har oppet sig og byder både på butikker som Cos og & Other Stories, så jeg svinger gerne forbi trods mine aversioner mod koncept indkøbscenter. I dag var formålet at finde et outfit til det bryllup jeg skal til på lørdag… Da dette var min første tur ‘langt’ væk hjemmefra med Uma som selskab, havde jeg ikke mod på at bakse mig selv, hende, barnevogn og X antal stykker beklædning med i prøverummene, så jeg powershoppede et par bukser, samt tre toppe, der muligvis ville passe til, uden at prøve det på. Rimelig modigt, og ikke mindst angstprovokerende sådan at købe tøj, 14 dage efter en fødsel, 2 dage inden et vigtigt bryllup og ikke mindst dagen inden en helligdag. Bukserne købte jeg i en størrelse større end min pre-graviditet størrelse. Min ellers søde og normalt ret kloge mand reagerede på den information ved at spørge om en enkelt størrelse mon kunne gøre det … Så han sover nok på altanen i nat.

Bukserne passer! Og med de rigtige sko og en af de tre toppe jeg fik hapset med hjem bliver det faktisk et helt godt look. Jeg er ret stolt af mine shoppefærdigheder og over at min røv alligevel kan presses ned i en størrelse 38 her to uger efter 9 måneders heftig kalorieindtag og babybagning. Det fejrede jeg med hveder … Nåhja og en to timer lang lur.

 photo Skaeligrmbillede 2015-04-30 kl. 22.25.08_zpsmwkqtuih.png

6 replies
  1. Malene
    Malene says:

    Wow tillykke med kun 1 str større! Og med veloverstået første shoppetur med skønne Uma. Og hey, stop liiiige med at poste billeder som det der, det rykker jo VOLDSOMT i æggestokkene 😀

    Svar
  2. Christine Tofte
    Christine Tofte says:

    Ej hvor jeg synes det er hyggeligt at følge med herinde, følge med i jeres lille familie. Hvor er hun dog kær! Hvordan har Otto klaret det at blive storebror? 🙂

    Smukke unger du har dig!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *