Freelancers hjørne: At leve med en gravid

Jeg har (igen) overladt ordet til den flotte mand jeg deler liv med, det handler om at have en gravid kæreste… Værsgo’

– Det er blevet en vane altid (!) at sende sms for at spørge om der er noget jeg skal have med hjem når jeg har forladt lejligheden. Ligegyldigt om jeg er på job, eller bare skal i kælderen. Oftest er svaret JA, og jeg kan sjældent gætte mig til på forhånd hvad det er. Det kan være alt fra koldskål til gulerødder.

– Der skal ikke grines for meget, når hun for eksempel har fået sat eller lagt sig på en måde, hvor det er svært selv at komme op. Selvironien er ikke altid som den har været. Og at få hjælp til at komme op og stå fordi man forsøgte sig med nogle lidt for lave squats griner vi ikke af. Længere.

– Lyden af ting der falder på gulvet, efterfulgt af et ‘Åh nej’ er hverdagskost. Længe insisterede hun på selv at samle det op. Det er vi ovre igen. (blandt andet på grund af ovenstående punkt)

– Når tårerne triller og jeg et øjeblik tror at der er sket noget forfærdeligt! Behøver jeg ikke forvente det værste, for det kan sagtens bare skyldes at der hænger et par helt vildt små bukser på tøjstativet.

– Hun tror stadigvæk at hun lige kan snige sig bagom stole og mennesker, og igennem døråbninger. Det kan hun ikke. Så jeg er efterhånden vant til at blive bumpet ind i med en mave mindst et par gange dagligt, og børnene får tit en mave i nakken. I starten grinede de af det, nu lægger de nærmest ikke mærke til det.

– Det er en god ide at sørge for at hun ikke er sulten. Nogensinde. Lavt blodsukker kombineret med hormoner kan, særligt i starten af sådan en graviditet, være en voldsom oplevelse. For mig.

-Jeg synes aldrig hun har været flottere, og jeg ville ønske at hun selv kunne se det og ikke kun fokusere på de små strækmærker og buler her og der. Som i øvrigt er skidepæne.

– Humørsvingningerne er egentlig ok og slet ikke så slemme som hun  selv giver udtryk for ind imellem. Men jeg indrømmer gerne at de kan være voldsomme, men det er ikke nødvendigvis dårligt, for vreden og gråden går hurtigt væk og oftest erstattes det gnavne humør af ekstase og positivitet.

– Når hun danser igennem lejligheden og svinger med sin store tykke mave og et kæmpe grin, der vidner om at selvironien ikke er helt borte, bliver jeg bekræftet i hvor heldig jeg er.

– Gravide damer er fucking seje. Især min.

 photo 67be7301-bff4-4aa5-b9eb-5193b41c95ac_zpsovmpck0a.jpg

Følg freelancer på Instagram her

15 replies
  1. Karen
    Karen says:

    Åh, bliver glad helt indeni når jeg læser hvordan du beskriver Cecilie…

    Kan kun drømme om og håbe på, at min mand kommer til at synes at jeg er ligeså skøn, når jeg engang render rundt med en tyk mave. 🙂

    Svar
  2. Laura
    Laura says:

    Hvor ER det sjovt skrevet, sidder her og griner for mig selv. Og til sidst blev jeg helt rørt. Cecilie, din blog bliver bedre og bedre (selvom den ALTID har været god, og én af mine yndlings). 1000 gange held og lykke med fødslen. Og TAK for en dejlig blog 🙂

    Svar
  3. Jane
    Jane says:

    Din blog er den bedste! Jeg kommenterer aldrig, men jeg blev sgu helt blød i knæene, og jeg er ikke engang gravid – alt det bedste til jeres familie.

    Svar
  4. Sandie
    Sandie says:

    Hvor er det skønt med nogle punkter fra en mand 🙂 og hvor er det bare skønt at høre alle de dejlige ord om din skønne gravide der hjemme 🙂 og så er det så at jeg må indrømme at selv om jeg ikker er gravid, men dog er mor til en lille dreng, kom tårerne også lidt op i øjnene da jeg læste dette indlæg 😉 Kun positivt… og ja.. bare fordi, at det sker bare engang imellem med de der kvindlige hormoner 😉

    Svar
  5. Katrine B
    Katrine B says:

    Michael for helvede… Bliver sgu da helt rørt. Og jeg kender ikke engang nogen af jer! Var hvor I er for noget nær nøjagtigt et år siden (termin med forårsbarnet 19. april 14 – født 21. april) og hold nu op, hvor blev jeg lige ført direkte tilbage til den tid. Hvor var det fint skrevet.

    Svar
  6. Malou
    Malou says:

    fantastisk at du lige lader freelancermand få ordet – for det har han da helt styr på.
    Blev så rørt over det indlæg, alt beskrevet kan føres tilbage til min egen tid som gravid …alle tre gange.

    Læser gerne indlæg fra ham igen (også!)

    Dejlig dag til jer – må I snart blive beriget med jeres lille bebs uden for maven ☺️

    Malou

    http://Www.singlehviskeren.dk

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *