40+1 – I dag ville jeg…

Altså jeg ville jo gerne føde i dag. Det var jo ligesom det jeg havde planlagt. Meeen, det sker vist ikke. I stedet vågnede jeg med lyst til alt muligt andet. Jeg ville:

  • Spise cheesecake
  • Vaske mit hår
  • Gå på legeplads med Otto
  • Lade være med at være utålmodig (hahahhahahahaha!)
  • Måske runde Papirøen, hvor der er loppemarked og masser af mad
  • Gå en lang tur
  • Vaske tøj og svinge støvsugeren
  • Lave noget lækker simremad

Nu er dagen snart gået og hvad har jeg så reelt lavet? Tjooo, jeg har:

  • Gået en kort tur
  • Lavet en cheesecake
  • Været fornærmet over ikke at have født endnu
  • Haft optur over det glas Barilla tomatsauce jeg fandt i skabet, så vi kan få bolognese i aften, på et øjeblik
  • Lagt håndklæder til vask
  • Fået fnidder over at jeg ikke kan komme på Instagram fra min telefon
  • Kommet i tanke om at jeg skal have bestilt en ny telefon
  • Sendt min kæreste og Otto på drengetur
  • Danset på den gravide (stakåndede) måde med Kendrick Lamar på repeat

…. Og nu keder jeg mig lidt, mens jeg forsøger at være poooositiv. Er faktisk kun gået en enkelt dag over. Kender altså en, der fødte 16 dage efter termin, så faktisk har jeg slet ikke lov til at være rigtig sur endnu. Til gengæld må jeg gerne spise al den cheesecake jeg vil, og fortryder derfor lidt, at jeg kun lavede en lille portion. På en dag som i dag skulle den store springform have været i spil.

6 replies
  1. Gitte says:

    Man må være utålmodig fra den dag man passerer termins dato, basta!!! Jeg gik 14 dage over med nummer 2 og der var min ældste dreng kun lige fyldt 1 år og kunne ikke gå endnu, og vi skulle flytte 16 dage efter termins dato!! Så ja, vi flyttede 2 dage efter jeg fødte, dårlig timing!!
    Håber der sker noget lige straks, pøj pøj!!

    Ps. Havde forresten 2 gode fødsler, ingen skrækhistorier her!!

    Svar
  2. Anne Sofie says:

    Jeg var på loppis på Papirøen. Det var hyggeligt, men jeg det var lidt frustrerende når man er gravid, for jeg kunne kun finde ting jeg først vil ku’ bruge når jeg er færdig med at være gravid, hvilket var lidt træls, for jeg har 2 måneder endnu. Men Anne Sofie Madsen var der med de VILDESTE ting til ingen penge. Gid jeg vidste hvad jeg skulle bruge en hudfarvet, transperant kjole med læderapplikationer til, for så havde jeg jeg så meget snuppet den til sølle 600 kr.

    Så.. Ja, du gik ikke glip af så meget. Faktisk har du sparet en masse frustrationer!

    Svar
  3. Kikki Henssel says:

    Husk at fra terminsdag til du føder er gratis barsel. Gik selv 16 dage over termin med vores nr 2.

    Svar
  4. Malou says:

    ahhh kan sagtens huske alle de planer jeg kunne have i hovedet når jeg vågnede om morgenen til slut i graviditeten…men efter 20 min hvor jeg stakåndet havde kæmpet mig op på sengekanten – blev alle planerne lynhurtigt reduceret til et absolut minimum = bad, mad, tøj på, gå med hunden…andre gøremål var bonus ;D

    er til gengæld ret så misundelig på det øjeblik du snart skal have når baby lander på mave/bryst første gang 🙂

    pøjpøj med det hele – både tålmodigheden og fødslen 😉

    Malou

    Svar
  5. Trine Duckert says:

    Jeg gik henholdsvis 14 dage og 10 dage over tid. Sidstnævnte kun fordi Riget havde ændret procedure imellem mine fødsler. Som jordemorderen sagde da jeg jamrede: “det er penge i banken”. Og det er jo rigtig nok. Det svarer jo (ihvertfald første gang) til en halv månedsløn 🙂

    Svar
  6. Cecilie says:

    Hvor er din fine tallerken, som cheesecaken lå på, fra? Og tillykke med Uma og overstået ventetid.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Trine Duckert Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *