Smiger, eller bare dårlig pli? Når mine ord går igen.
Havde nær fået kaffen galt i halsen da jeg i morges åbnede min inbox og der fra en læser lå et screendump af en fremmeds statusopdatering, en sjov en, med mine ord. 3 år gamle ord. Dem her: http://sneglcille.dk/breakup-behavior
Jeg måtte dobbelttjekke, men den er god nok. Kopieret helt ned til den forkerte tegnsætning. Dog med et enkelt ord ændret (Selvom jeg personligt synes det fungerer bedre med ‘dame’, det havde sgu faktisk også været ret sjovt fra den nye afsender. Nuvel).
Jeg har oplevet det en håndfuld gange, både at støde på bider fra mine egne indlæg og andres, i statusopdateringer, tweets, endda i blogindlæg, men jeg bliver alligevel altid lidt paf . Hvorfor folk gør det, copy/paster som var det deres egne ord ved jeg ikke. Tanken om at blive taget i det ville for mig være frygtelig pinlig. Tror de ikke at det bliver opdaget, eller er de bare ligeglade? Hvem ved. I dette tilfælde, der jo er ganske uskyldigt, eftersom at det er på en facebook-profil, og ikke i et offentligt forum som sådan, bliver jeg ikke ramt af irritation, men nok mere undren – og jeg er da smigret og tager det som et kompliment. Selvom et link og en henvisning da havde været god pli. Men så ville pointen nok være gået tabt, for afsenderen, der vist gerne så at ordene blev opfattet som dennes egne.
Update: Det viser sig at der er tale om en serie-kopist, så mit gæt er at han virkelig er ligeglad med at blive opdaget. Tidligere har blandt andre Miriams ord været de udvalgte.
Desuden har han her til aften udgivet endnu et af mine blogindlæg i en statusopdatering, igen uden henvisning.
Tag det som en kompliment.
Jeg har selv været udsat for, at andre “lånte” mine blogindlæg og så blot ændrede overskriften. Og ja. Man bliver da først irriteret og måske lettere vred (idet det jo rent faktisk ikke er lovligt, at citere nogen uden en reference.), men omvendt ved man jo, at man med sine ord tydeligvis må have ramt noget i vedkommende, og så føles det pludselig også lidt smigrende..:)
Jeg bliver også altid helt paf, når folk nasser mine tekster og billeder. Det er bare for mærkeligt. Og sært. Og ikke mindst ulovligt. Jeg kan slet ikke se det positive i, at andre ser stort på ophavsret.
Jeg tror jeg var blevet mere.end blot undrende…. Når man som jeg elsker din måde at bruge ordene på, så hvorfor ikke give dig kredit for dem?
Hej Sneglcille
Da jeg læste dit blogindlæg, kom jeg i tanke om, at Miriam fra Miriams Blok havde nævnt, at hun havde oplevet lignende for nylig. Måske det er den samme person! Prøv at læs hendes punkt 10 i nedenstående:
http://www.miriamsblok.dk/2015/03/jeg-er-jo-bridget-jones-170.html
Så måske det ikke er så uskyldigt igen, hvis det er en, der strategisk snupper og derefter gengiver andre personers tekster og gengiver dem som sine egne.
Det er mega underligt – og også ret tarveligt over for dig og evt. andre, som denne person hugger fra.
Kh Maria
Gud ja. Det er sgu den samme person…
Jeg har selv oplevet det, tilbage lige efter jeg havde skrevet speciale. En studiekammerat havde oprettet en blog om emnet og copypastet hele indledningen fra mit speciale til et blogindlæg og postet det på FB. Jeg kunne ikke lade være at konfrontere og vedkommende påstod det altså ikke var tilfældet, kunne ikke helt huske hvor inspi var kommet fra, men ikke fra mig, på trods af alt var identisk lige ned til tegnsætning undtagen et ord … Det er megaprovokerende selv om der er no harm done, men man føler andre tager æren for ens ord, tanker og arbejde, og man bliver bare irriteret (man = jeg). Det er sgu noget mærkeligt noget at gøre
Som min kæreste sagde: “Man kan ikke selv finde på noget, men vil gerne ses.”
Stakkels de venner og bekendte som får en fake historie og en løgn…
Det koster at krænke ophavsretten, så man kan jo, hvis man vil, forsøge at få penge ud af kopisterne….
Har lige læst igennem det gamle indlæg – hold kææææft hvor er der mange nedern fyre derude, jeg er chokeret! Måske fordi jeg aldrig nogensinde har oplevet noget lignende (endnu).
Hvad fanden tænker deres mødre, kan ikke forestille mig noget værre end at indse, at ens søn er en lying cheating douche? Hvor går det galt, hvorfor er der så mange fyre, der behandler piger så dårligt? I just don’t get it, ville ringe til deres familier og skælde dem ud over at have opdraget et så lortet barn, hvis jeg var i den situation. Så kan han nemlig ikke komme uden om det, så har man familiens fordømmelse på sig i laaaaang tid.
Underligt menneske, der gør sådan noget….
Det går ud over min fatteevne – så har man da ikke meget at få livet til at gå med…..