Klar til fødsel?

Min jordemoder spurgte i går om jeg er klar til at føde… Svaret skulle nok have været et rungende JA! eftersom at jeg nu er 37 uger henne, og dermed kan føde når som helst fra nu og den næste måned. Men sandheden er bare, at det er jeg slet ikke. Endnu. Jeg glæder mig til at møde hende, til at kunne sove om natten (HA!), til at kunne snuppe et glas vin, til at kunne binde mine egne snørebånd og ja, til at blive mor igen. Men jeg er ikke utålmodig endnu, jeg kan sagtens holde til et par uger eller fire mere, hvor jeg kan nyde det stille tempo, tiden til min kæreste og til Otto. Desuden havde jeg en hel aften med veer for nogle dage siden. Ikke rigtige hvadfandenforegårder-veer, men sådan heftige plukveer, der tog pusten fra mig og mindede mig om hvordan veer føles (fuck), og der kunne jeg mærke, at jeg ikke er helt klar endnu, og jeg var langt fra skuffet da de gik i sig selv igen.
Jeg bliver klar. Det bliver jeg, også hvis det sker i morgen, men jeg tager altså gerne et par uger mere i ego-barselsland, hvor det kun er mine behov, der skal dækkes og der både er varm kaffe i koppen og det kun er mine egne pletter på tøjet …

… Jeg er dog gået i heftig Anja Bay træning og øver både vejrtrækning og læser om krop og smerte på livet løs, så jeg er forberedt på det hele. Og selvom jeg lidt hånligt har sagt og ment mit om at pakke den famøse ‘hospitalstaske’ i for god tid, er jeg faktisk begyndt at tænke over hvad vi skal have i den, og den bliver altså gjort klar inden længe, og bliver ikke ‘bare lige ordnet når de første veer kommer’ som jeg ellers har ytret at jeg ville. Godt nok skal jeg, om alt går godt (det gør det!) føde ambulant, men det ville sgu være ærgerligt at glemme noget midt i smerter og laboro vejrtrækning.

Jeg bliver klar. Snart.

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-20 kl. 15.07.38_zpsbgaywugl.jpg

‘Du var meget sjovere da du var ked af det ‘

Sådan en kommentar fik jeg i går. Ha ha! Og Ja, Ja! det var jeg sgu nok. Men til gengæld kaster jeg lidt op i munden over at tænke på, hvor neeeeederen det var at være såret, bitter og heartbroken. Sådan en omgang orker jeg ikke igen, og jeg har i øvrigt sagt til freelancer at jeg nakker hans knæskaller, hvis han skrider igen. (Seriøst jeg tager dem!).

On the bright side, til dem der sidder og venter på lidt drama her på matriklen, kan jeg love jer for, at jeg ikke er typen, der kaperer afterbirth-hormoner særlig godt. Jeg hyler i dagevis efter sådan en fødsel. Så hvis teorien om at sneglen er sjovere i trist udgave, så kan I glæde jer – Hold kæft det bliver skægt herinde.
Nu laller jeg ud i solen, helt glad og usjov, og drikker en kold øl. Jeg mener en juice. En kold juice.

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-18 kl. 19.20.07_zpseyxmfdqa.png

Nu forstår jeg koncept barsel

I dag har jeg holdt min kæreste i hånden, gået lange ture, spist pæn morgenmad på en hypet cafe proppet med flotte mennesker, der vist var ret vigtige (hvis de selv skulle sige det), set på pæne møbler,  drukket kaffe, spist cheesecake til frokost, Instagrammet en hel del, købt babyting (de er lyserøde… It’s happening!) og været overskudsagtig sammen med den fem årige midt i ulvetimen. Hvis det er barsel, så er det sgu i orden med mig.

… Jeg ved altså godt at jeg snart bliver både utålmodig og rastløs, og at der kommer et barn, som sikkert fucker min søvn op, men lige nu trives jeg så fint på min lyserøde (!) sky af overpriced babygear og ditto skyr yoghurt med topping jeg ikke kan udtale…

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-18 kl. 04.52.46_zps9pspshqu.png

I øvrigt #15

  • Vil jeg gerne vide, hvem jeg skal tale med om, at der ikke længere ‘Bear Grylls’ på Netflix!? Hvordan helvæd’ skal jeg så lære at overleve i Amazonas og på et bjerg af is?
  • … Skriver jeg denne liste på min første barselsdag.
  • Kan det godt være at det ikke hedder ‘plukveer’, men ‘plukkeveer’ … Men det er jeg ligeglad med. ‘Plukveer’ lyder bedre og ser pænere ud.
  • Har baby fået et navn! (Hale-fucking-luja!) … Otto fik det sidste ord og vi er enige. Dog er det hverken Kastanje eller Monsterblod. Og ja, vi venter med at afsløre det til hun er her (for tænk nu hvis vi ombestemmer os. Det er sandsynligt)
  • Glæder jeg mig til at kunne gå i høje sko igen. Jeg elsker mine nye bløde Nike Free sko, meeeen savner at komme et par centimeter eller ti over jorden.
  • Er der i dag både kommet en ny Bikstok EP og nyt album fra Kendrick Lamar, hvilket er lig med slaraffenland for mig – og jeg har rent faktisk haft tid og mulighed for at lytte til begge. Barsels win! …
  • Har flere nævnt at jeg bør bruge min barsel på at sove en masse. Det giver mening. Men jeg tror altså ikke at man kan sove på forskud. Men jeg lover til gengæld at slappe virkelig meget af.
  • Bredte der sig i løbet af weekenden en frygtelig stank i vores lejlighed, som vi brugte det meste af søndagen på at lokalisere, uden held, altså lige indtil den fem-årige kom i tanke om, at han da vist havde taget et fiskehoved med hjem i tasken… I torsdags.
  • Skal vi have købt ny rygsæk til barnet.
  • Nærmer jeg mig plus 20 kilo, og tror jeg har det fint med det. Men… Tyve! …
  • Er jeg virkelig kommet efter det der med ikke at kunne finde ud af at købe pigetøj, og tømte for eksempel Ej Sikke Lej lagersalget for alt rødt og lilla (og jeg kan ikke engang lide lilla) i sidste uge.
  • Har jeg det stadigvæk svært med lyserødt.
  • Havde vi for et par uger siden besøg af Hr. Skæg (der skulle have taget portrætter af Freelancer), som efterlod en besked til drengene på vores badeværelsesdør.
  • Planlægger jeg at male mit køkkengulv. Det er som om at hvid bare var en virkelig dårlig ide. Det ideelle ville være en ‘kaffe med mælk’ farve, da det primært er de pletter, der kommer flest af. Men jeg tror vi ender ud i noget grågrønt.
  • Har jeg igen afmeldt Aarstidernes måltidskasse. Det er som om at det bliver kedeligt efter en måneds tid? Men jeg elsker konceptet. Findes der mon noget tilsvarende?

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-16 kl. 12.51.50_zpssfrn6qft.png

Barsel dag 1

Klokken er knap 10:00.
09:47 helt præcist. Jeg har afleveret barn, drukket kaffe, ryddet op efter morgenmaden, kigget ud i luften, juicet og drukket en kæmpe gulerodsjuice (og hældt en god del af den ned af mig selv), skiftet tøj, hængt vasketøj op, redt senge, været nede med skrald, spist to små summerbird æg med nougat, taget en selfie og sat vand over til mere kaffe …

Hvad nu?!

 photo foto 23_zpsz9jrc4uv.jpg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

Nødvendigt når gravid … Fra smørelse til håndvægte og Goya

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

Som lovet kommer her en liste over de ting, der har været uundværlige for mig igennem de sidste 36 uger.

Puden som jeg tidligere har skamrost. Den fylder frygtelig meget, men er guld værd! Som støtte når jeg sidder, når jeg ligger og når jeg sover. Jeg spooner den hver nat, har den med i sofaen om aftenen og sidder med den lige nu som støtte i ryggen mens jeg skriver. (Puden er fra Theraline, betrækket har min mor syet.) Og så kan den bruges som ammepude, og en slags babynest, når baby arriverer.

 photo foto 11_zps2gffziak.jpg

Syreneutraliserende tabletter. Halsbrand. Du lede satan! Jeg er lige nu på en blanding af balancid og Gaviscon. Sidstnævnte tager jeg, når jeg vågner om natten, og er ved at skvulpe over. Balancid tager jeg i løbet af dagen, og jeg har både nogle i tasken, i skrivebordsskuffen, i bilen og i diverse lommer. Det tager toppen, men jeg må alligevel indrømme, at intet tager det helt. Altså udover en fødsel, tænker jeg.

Blødt sømløst undertøj. Din røv bliver større, det gør den altså, også dine lår, og dine bryster – og her er stride blonder, elastikker og syninger ikke din ven. Næh du, mikrofiber trusser (i en størrelse større end du plejer. Pis!) og bløde bh’er uden for meget halløj – Den HER elsker jeg! (Og så kan der faktisk findes bløde blonder! Har både haft held hos Change, ganni og gode gamle H&M. Åh, og jeg ved godt at der findes mange, der bliver nødt til at have bøjler og andet for at holde styr på dem. Jeg synes selv min nye lille D-skål er enorm, men den kan sagtens holdes på plads af lidt bomuld, så jeg skal ikke udtale mig om dem med ‘rigtige’ bryster, I skal nok spørge en anden.
 photo Skaeligrmbillede 2015-03-14 kl. 19.35.52_zpsr5fuwcwl.png

Lange toppe – For eksempel Sue long fra Samsøe Samsøe. De koster ingenting og er din bedste ven da de sidder til, holder faconen, og aldrig stumper. Perfekte alene (kan faktisk bruges som kjole de første par måneder) eller under alt.

Stine Goya ‘Fantastique’ kjolen (I sort HER, grå HER) – ‘Brush’ hedder den med korte ærmer – HER. Bedste bedste BEDSTE køb. Den sidder pissepænt, er blødere end blød og i mega god kvalitet. Har skambrugt den langærmede og der er intet tegn på slid. Find den med prikker HER (affiliate)

 photo foto 31_zpsa62gir08.jpg

Håndvægte. Man bliver træt i ryggen og får nogle lidt tarvelige arme af sådan en omgang graviditet, og selvom jeg har haft gode intentioner om at træne jævnligt, skete det ligesom aldrig. Tilgengæld har jeg nosset mig sammen til at bruge håndvægte (2kg) nogle gange om ugen og jeg synes virkelig at det gør en forskel for både min holdning, skuldre, ryg og mine arme. Der findes gode øvelsesvideoer på youtube (og også absurd irriterende af slagsen).

Olie og fede cremer. Huden bliver strukket en del i løbet af sådan ni måneder og det kan både stramme, klø, brænde og nive, det kan vist ikke undgås, men med riiiigeligt smørelse hjælper det en anelse. Jeg har været meget glad for diverse olier (er pt igang med en fra Karmameju med Ylang ylang, men har også skambrugt både Bio oil, og Morrocan oil. Derudover drikker jeg faktisk også olie. En teske fra Amazing Space, hver dag.), Rudolphs Beauty Balm er genial og senest har jeg kastet mig over en stretch marks preventing cream fra Pharmaceris.

 photo foto 21_zpsmg3q6l5r.jpg

Speaking of smørelse… Glidecreme (undskyld svigermor) – kroppen opfører sig lidt anderledes end normalt, og hvis man gider knalde, skal der nogle gange lidt hjælp til.

… Jeg tror det var det. For nu. Kom gerne med tilføjelser.

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

Redebyggeri #2

… Altså, nu er der mindre end 5 uger tilbage og vi begynder sgu så småt at få styr på klargøringen. Det havde jeg alligevel ikke set komme da jeg skrev dette for nogle måneder siden. Altså vi mangler selvfølgelig stadigvæk en milliard ting, og jeg er ikke rigtigt mentalt klar lige nu. Men… Der hænger et puslebord på væggen. Jeg har sorteret den smule tøj jeg har fået samlet, smidt det og de mange stofbleer (man kan jo seriøst ikke få for mange) til vask, kigget på babydyner, fået barnevognen hjem, kigget på altanbarnevogn, taget et valg om både badekar og babyalarm, talt om navne igen, igen og igen og i-fucking-gen (tror sgu vi har besluttet os!) og om ganske få dage starter min barsel, og så kan hun bare komme an, når jeg altså er færdig med alle mine planer, og House of cards…

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-10 kl. 17.44.19_zpsictlx6yg.png

 

 

 

 

Søndag på 2. sal og ord som ‘livmoder’

Det er søndag og jeg nyder i skrivende stund et stille øjeblik. Drengene er ude i foråret, mens jeg splatter ud herhjemme. Jeg har åbnet alle vinduer, lavet kaffe og bagt scones, efter flere dages lyst til uendeligt indtag af disse (hvorfor købe tre, når jeg kan bage 20?). I morgen er det mandag, men ikke hvilken som helst mandag, men min sidste mandag i Allerhuset denne omgang. På fredag starter min barsel nemlig. Min krop er meget klar nu, mit sind begynder også at blive det, og imellem scones-bagning og inhalering af frisk vesterbroluft her på anden sal, laver jeg en tjekliste over hvad jeg skal nå på arbejdet i løbet af de næste fem dage, hvilket heldigvis er overskueligt, men virkelig syret. Det er kliche as fuck, men jeg føler faktisk lige at der var goood tid, og nu er det fem dage væk. Oh well. Jeg er klar. De små 20 kilos ekstra vægt på mit skelet er begyndt at kunne mærkes, jeg er træt og min livmoder fyrer den af med massevis af plukveer, så at skulle skrue ned på laveste blus og ikke bruge størstedelen af min dag på en kontorstol bliver godt. Rigtig godt. … Hold da kæft et loose forhold man får til ord som livmoder på nuværende tidspunkt i graviditeten egentlig. Det må I sgu undskylde. Hvis jeg begynder at tale mere om mit underliv sådan uden af det blå, må I gerne sende mig udenfor døren lidt. Tak.

Nu vender jeg tilbage til mine scones og min to-do liste… God søndag!

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-08 kl. 19.45.40_zpsjqxevyuz.png

 

 

 

Smiger, eller bare dårlig pli? Når mine ord går igen.

Havde nær fået kaffen galt i halsen da jeg i morges åbnede min inbox og der fra en læser lå et screendump af en fremmeds statusopdatering, en sjov en, med mine ord. 3 år gamle ord. Dem her: http://sneglcille.dk/breakup-behavior
Jeg måtte dobbelttjekke, men den er god nok. Kopieret helt ned til den forkerte tegnsætning. Dog med et enkelt ord ændret (Selvom jeg personligt synes det fungerer bedre med ‘dame’, det havde  sgu faktisk også været ret sjovt fra den nye afsender. Nuvel).

 photo foto2_zpsx29m04ue.jpg

Jeg har oplevet det en håndfuld gange, både at støde på bider fra mine egne indlæg og andres, i statusopdateringer, tweets, endda i blogindlæg, men jeg bliver alligevel altid lidt paf . Hvorfor folk gør det, copy/paster som var det deres egne ord ved jeg ikke. Tanken om at blive taget i det ville for mig være frygtelig pinlig. Tror de ikke at det bliver opdaget, eller er de bare ligeglade? Hvem ved. I dette tilfælde, der jo er ganske uskyldigt, eftersom at det er på en facebook-profil, og ikke i et offentligt forum som sådan, bliver jeg ikke ramt af irritation, men nok mere undren – og jeg er da smigret og tager det som et kompliment. Selvom et link og en henvisning da havde været god pli. Men så ville pointen nok være gået tabt, for afsenderen, der vist gerne så at ordene blev opfattet som dennes egne.

Update: Det viser sig at der er tale om en serie-kopist, så mit gæt er at han virkelig er ligeglad med at blive opdaget. Tidligere har blandt andre Miriams ord været de udvalgte.
Desuden har han her til aften udgivet endnu et af mine blogindlæg i en statusopdatering, igen uden henvisning.

 

Hun skal hedde … ej, ikke alligevel

I er søde til at spørge ind til navnet, og med fare for at gentage mig selv; Vi skøjter stadigvæk rundt i dem. 3 stykker. For et par dage siden sagde freelancer at han havde en klar favorit (igen), jeg blev næsten lykkelig og konstaterede at jeg havde det på samme måde med DET navn… Og så trak han lidt i land, og det gjorde jeg også. Sådan gør vi meget. Hver gang vi tror vi har fundet det perfekte navn, føles det alligevel ikke helt rigtigt. De tre navne, der lige nu er storfavoritterne er ret forskellige, og lige gode – det ene er gammeldags og i nogens ører nok en anelse komisk (lidt ligesom Otto), det andet er et klassisk og fint piget navn (og et palindrom), det tredje er mere specielt, og ikke vanvittig brugt, men samtidigt heller ikke for out-there.

Jeg ved godt, at det er virkelig irriterende at jeg ikke bare skriver navnene og det er slet slet ikke fordi at det skal være hemmeligt, i hvert fald ikke når det er besluttet. Men det er så personligt for os, og så orker jeg nok ikke helt folks meninger før vi har besluttet os endeligt.

Jeg kender jer efterhånden godt nok til at vide, at I går gætteamok i kommentarfeltet, det skal I være velkomne til, men jeg afslører altså ikke noget endnu. Pisseirriterende. Jeg ved det. Men heldigvis er der kun fem uger tilbage før hun er her, og så lover jeg at fortælle det. Hvis altså hun har fået et navn til den tid. Åh gud det håber jeg hun har. Synes ikke at lillesøster klinger så godt …

Efter råd fra en veninde prøver vi fra nu af at omtale hende med navnene, et af gangen, en uge af gangen… For så har vi vel en klar favorit om 3 uger. Ja!

 photo Udklip_zpsxdv7umtk.jpg