Navneleg #2

Navneføljeton del 2.
Læs første del HER.

… Og sådan kom palindromet Hannah på tavlen. Et navn jeg lige skulle smage lidt på (samt fjerne de værste associationer til GIRLS, Miley Cyrus og hende fra De Unge Mødre ), men som i løbet af de næste par uger virkelig gjorde noget ved mig og derved længe stod øverst på listen. Faktisk så længe at jeg var sikker på at det var DET hun skulle hedde. Men så havde vi endnu en snak, min søde mand og jeg, eller faktisk flere snakke, hvor vi på en eller anden måde bare slet ikke kunne forene os med det.

Jeg havde ellers nået både at forberede min mor, der SLET ikke var til, og selv virkelig forelske mig i det. Men som tiden gik kunne jeg godt mærke at heller ikke det var det rigtige navn.

Det er et flot navn, Hannah, både at sige og at kigge på. Det er som Otto et palindrom, og faktisk kunne vi ikke helt sætte fingeren på, hvad der gjorde at det alligevel ikke var det, men det røg nederst på listen, da et nyt navn meldte sig på banen. Ved et tilfælde. Et navn, der sjovt nok allerede havde vist sig flere steder, både i form af jokende kommentarer fra veninder, en afdød bedstemor, og pludselig også på bøger og i film vi så, åh og så starter det med et virkelig pænt bogstav (ja, vi er meget visuelle her i huset). Og sådan kom det næste navn på tale…  Men ikke længe.

… Fortsættes.

 photo foto3_zpsppo1gmz6.jpg

 

15 replies
  1. Cæcilie
    Cæcilie says:

    jeg kan næsten ikke være i mig selv af spænding over den her navneføljeton… Jeg elsker det – sluger det råt! Kom med meeeere…. 🙂

    Svar
  2. Ann
    Ann says:

    Åh, jeg elsker alt herinde i dit lille univers, men de her “navnerunder”, de er sgu toppen!
    Det er så spændende – mer’, mer’, mer, tak!!
    Jeg gætter på at hun er en Merle, det virker på en eller anden mærkelig måde rigtigt i forhold til jer alle sammen

    Svar
  3. lovisen
    lovisen says:

    Kan ellers tilføje at de der Hannah’er er nogle virkelig skønne børn.. Ok, jeg er selv indehaver af en Hannah, så er måske ikke helt neutral her… Hun er 12, så kom til før både Hannah Montana og DUM, så måske jeg havde valgt anderledes i dag…
    Bliver spændende at se hvad i er endt på 🙂

    Svar
  4. Karen
    Karen says:

    Ha ha, jeg stemmer bare for, at du føder NU, så vi kan komme til slutningen på denne spændende navne-krimi 😀

    Svar
  5. Cecilie
    Cecilie says:

    Ej det er sgu skide spændende! haha. Jeg kan slet ikke lade være med at følge med

    Hvorfor ikke bare Cecilie Jr.?

    Svar
  6. SchteinMarie
    SchteinMarie says:

    Biiiingo! Så fik jeg i hvert fald ret i ét af de navne, du teasede lidt for tidligere på bloggen :D.
    Jeg gætter på at det næste navn i føljetonen er Andrea. Og ellers stemmer jeg lige i koret med de andre – fød endelig, så vi kan få det rigtige navn afsløret 😉

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *