Navneleg #1

Vi har fundet et navn! Det er så vildt at det lykkedes, men det gjorde det og det føles helt helt rigtigt.

Men nej, I må stadigvæk ikke høre hvad det er. Endnu.

Dog har jeg besluttet at tage jer igennem processen her mens vi venter, og afsløre nogle af de navne, der også var i spil, hvorfor de var og hvorfor de røg ud igen. Navne som jeg alle elsker, men som bare ikke føles helt rigtige lige til hende her. Det bliver en føljeton, hvor jeg afslører et eller flere navne hver gang. Og den starter her:

Da vi fandt ud af at det var en pige der bloppede rundt under mit maveskind, var jeg på ingen måde i tvivl. Hun var en Carla! Det kunne ikke være anderledes.

… Men som tiden gik var det alligevel som om, at det måske ikke var det helt rigtige. Pludselig var der Carla’er over det hele, fra hunde til kolleger, til karakterer i tv-programmer og bekendtes børn.  Og da det så dukkede op på top ti listen over populære navne fra sidste år måtte vi (jeg) give slip. For det var aftalen. Ingen navne fra top 20.

Og så var vi, særligt jeg på bar bund.

Jeg forelskede mig i navne som Esther, Vera og Ellen. Men min bedre halvdel smed et klart veto efter Esther, der længe var min favorit, og de andre elskede han tydeligvis ikke som jeg, så de røg også væk fra tavlen i køkkenet, hvor jeg sirligt havde skrevet alle forslagene op – og pludselig var tavlen altså tom.Igen.

Freelancer nævnte at vi også bare kunne droppe vores aftale og holde fast i Carla, hvis det betød så meget for mig, og de alternativer vi havde haft oppe og vende var jo bare ikke helt i skabet, så Carla fik lov til at komme tilbage på tavlen for en stund. En aften da vi lå og snakkede i mørket, freelancer og jeg, sagde han forsigtigt, at selvom Carla var et rigtig godt navn, havde han tænkt på et andet som han ikke kunne slippe …

Fortsættes 

 photo foto3_zpsppo1gmz6.jpg

18 replies
  1. Mai
    Mai says:

    Jeg er så fan af, at du har barsel! Alle dine opdateringer her på bloggen og på Instagram er skønne i en tid med specialeskrivning 🙂 Også selvom jeg aldrig kommenterer.

    Svar
  2. Julie
    Julie says:

    Er enig med Maj! Jeg sidder bare i bachelor og jobansøgningsskrivning. Er typen der heller aldrig kommenterer 😉

    Svar
  3. Caroline
    Caroline says:

    Vi havde præcis samme navne oppe og vende, og djævlebarnet, som fylder 5 måneder lige om lidt, blev altså til en Carla!

    Svar
  4. Trine
    Trine says:

    min store pige hedder Carla Kirstine ❤️ og sidstankomne Rosa Mai. Jeg er spændt på at høre hvad lillesneglen kommer til at hedde, selv om jeg selvfølgelig havde heppet på Carla

    Svar
  5. Cecilie Wiingaard
    Cecilie Wiingaard says:

    Jeg ved i har valgt men mødte en Leonora forleden og blev forelsket i navnet.. Jeg har kun selv drenge og der kommer ikke flere… så det er jeres hvis nu I alligevel ikke er helt sikre 🙂

    Svar
  6. Lise Juhl Jepsen
    Lise Juhl Jepsen says:

    Jeg har aktid haft svært ved at forstå dem der allerede navngiver deres barn inden det er kommet ud. Ikke at det er forkert, jeg har bare haft behov for lige at se hvem det nu var der var dumpet ned i familien, før vedkommende fik et navn. Der er jo også mange som jer. Var Otto også navngivet inden han blev født?

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Har det egentlig på samme måde. Men ja, Otto var Otto inden han kom ud og heldigvis kunne det ikke være anderledes da vi endelig mødte ham, men vi havde et par navne i baghånden. Det har vi også denne gang 🙂 Hvis nu!

      Svar
    • Mette
      Mette says:

      Det er sjovt – for mig er det lige omvendt. Jeg har altid tænkt, at det var fjollet at mene at man kunne se på barnet hvad det skulle hedde. I sidste ende er det jo forældrenes valg og for mig ligner et barn ikke et bestemt navn. Barnet fylder selv navnet ud i løbet af sit liv. Så både min nummer 1 og nummer 2 (som stadig er i maven) har fået navne inden fødslen. Heldigvis er der jo frit valg mellem begge modeller og som med så meget andet i forældrelivet, så er forskellige måder rigtige for forskellige mennesker 🙂 Venter i spændning på afsnit 2 🙂

      Svar
  7. Tinna
    Tinna says:

    Ej, din skid 😀 det kan du ikke være det bekendt! En vaske ægte teaser haha.. Du har bare at komme med den fortsættelse snart! 😀

    Svar
  8. Maria
    Maria says:

    Hov, det hele kom ikke med. Der var altså både smiley, og så glæder jeg mig til fortsættelse. Nu ser det første indlæg helt surt ud, det var altså ikke meningen 🙂

    Svar
  9. Caroline
    Caroline says:

    Hvor jeg elsker din barsel og dine sjove og skønne opdateringer!
    Jeg er sikker på at i har fundet den skønneste lille navn. Som passer med Otto. 🙂 Gadvide om han også har hjulpet med at finde navn??

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *