I øvrigt #16

  • Har jeg haft sætningen ‘ Er der mere hash?’ på hjernen i en del dage. Spørg mig ikke hvorfor. Det er trods alt et spørgsmål jeg ikke har stillet i mange år.
  • Overvejer jeg kraftigt at booke tid til noget pedicure. Kan ikke nå, eller se mine fødder, og noget siger mig at de trænger til kærlighed.
  • Er min fem årige søn så grundig til at børste sine egne tænder, at det nærmest bør være ham der børster mine tænder efter, og ikke omvendt.
  • Vender det sig i mig når folk skriver ‘yngling’ i stedet for ‘yndling’
  • Elsker jeg til gengæld når kneb bliver til knep.
  • Synes jeg at I skal følge min mand på Instagram @michaelfalgren. Jeg kom til at sige noget med, at jeg ikke føder før han når 2000 følgere.
  • Er jeg blevet ret god til det her barsel.
  • Har jeg faktisk næsten spist mig igennem hele Meyers sortiment af hvide kulhydrater, En snurre er stadigvæk bedst.
  • Gad jeg godt vide om jeg virkelig er den eneste, der fjerner de der modbydelige strenge, der sidder i (på?) et æg? Seriøst, jeg får kvalme bare ved tanken om at de er der, og at lave røræg og bage ting med æg er derfor en større operation her i huset.
  • Har jeg fået login til Nutv, så jeg kan se Bear Grylls og De unge mødre., men jeg kan ikke få afspilleren til at virke, hvilket mine hormoner ikke takler så godt. Ikke at jeg græd. Men der var et øjeblik en bævrende underlæbe og noget jamren involveret.
  • Synes jeg i en alder af næsten 30 år stadigvæk at det er piiiinligt at købe bind og trusseindlæg.
  • Har jeg forelsket mig i et sofabord med marmorplade, og har næsten også købt det – men ved også godt at det er et tåbeligt køb når der flytter en baby ind lige straks. Suk!
  • Er der under tre uger til termin og jeg freaker næsten ikke ud over det. Næsten.

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-23 kl. 12.08.21_zpsoloxfzdn.jpg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

25 replies
  1. Pernille
    Pernille says:

    Jeg er helt med på strengen i æg! Forestiller mig det er kyllingens navlestreng og kan slet ikke få mig selv til at spise det. Føj! 🙂

    Svar
  2. Karen
    Karen says:

    Du er ikke alene!!! Jeg har præcist samme ægge-forbi som dig ö.

    Apropos et af dine tidligere indlæg, så kan jeg bedst lide dig fordi du er et menneske – dvs. både i med- og modgang. Jeg er allerede helt vild med din barsel = flere indlæg :).

    Rigtig god mandag!! Virtuelt kram her fra

    Svar
  3. lovisen
    lovisen says:

    Så nu følger jeg i hvert fald manden din…. Er selv en gang gået 13 dage over tid, og det vil jeg ikke være medskyldig i at andre skal…
    Den æggestreng er så klam, jeg kan slet ikke komentere på det…

    Svar
  4. Sophie
    Sophie says:

    Stemmer klart for Meyers høje snegl – ægte choko glasur og det hele.
    Vi har både købt marmorbord, lysegrå sofa og jeg er på vej på vandretur i Rocky i Mountains i uge 30. Føler mig mega realistisk – not! Hej voksenliv, havde ikke lige forudset alle konsekvenser

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Den har jeg ikke prøvet. Nu ved jeg hvad jeg skal i dag. Tak!
      Og god vandring. Det lyder vanvittigt.

      Svar
  5. Anne
    Anne says:

    Jeg er selv helt vild efter at få et sofabord med marmorplade – leder bare efter det rigtige. Må jeg spørge hvilket et du har i tankerne? 🙂

    Svar
    • Tine
      Tine says:

      Det er ingen grund til at rette grammatiske fejl (som jeg ikke engang er sikker på, er en fejl), hvis det ikke ødelægger noget for forståelsen og man ikke er blevet spurgt. Slet ikke når man bagefter selv blander to udtryk sammen til et, der ikke findes.

      Svar
  6. Christina
    Christina says:

    Åh, jeg bander jer, der har gjort opmærksom på at der er strenge i et æg, langt væk :'( Jeg har aldrig lagt mærke til dem før, men da jeg slog et æg ud her til aften, var jeg ved at kaste op.. Håber inderligt at jeg kan glemme alt om dem, så jeg igen kan nyde æg!

    Svar
  7. Rutsje
    Rutsje says:

    Haha, jeg købte også et døgns adgang, den anden dag, og tænkte med det samme på dig, da jeg så titlen 😉 men måske du skal installere silver(light?), det mener jeg, at min brokkede sig over. Så stod der vist også noget med noget specielt ved mac ? Håber det lykkes 🙂

    Svar
  8. Alexandra
    Alexandra says:

    Jeg troede, at jeg var den eneste i verden, der havde det sådan med æg. Så rart at vide, at jeg ikke er alene! Fjerner dem også fra hårdkogte æg i en æggemad. Min kæreste synes, jeg er SÅ mærkelig.

    Svar
  9. Katrine
    Katrine says:

    Så kommer nørden, der har haft ét semester fødevareteknologi for 8 år siden med forklaringen på, hvorfor æggestrengen er der 🙂

    Der er faktisk TO strenge 🙂 De består af protein, så er jo absolut sunde og kan spises. De går fra indersiden af æggeskallen og ind til blommen på hver sin side. De holder æggeblommen på plads i hviden, så den bliver ved med at blive beskyttet (i tilfælde af at ægget skulle blive befrugtet).

    Ved ikke om det hjalp på klamhedsfaktoren eller om det bare gjorde det værre. Jeg spiser dem med mindre den er vildt tydelig i det blødkogte æg, så ryger den også i skraldespanden 😉

    Svar
    • Anne-Sofie
      Anne-Sofie says:

      Din forklaring er helt klart bedre end min selvopfundne (at det er en slags “navlestrenge”. Bvadrs.) Tak!

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *