Hun skal hedde … ej, ikke alligevel

I er søde til at spørge ind til navnet, og med fare for at gentage mig selv; Vi skøjter stadigvæk rundt i dem. 3 stykker. For et par dage siden sagde freelancer at han havde en klar favorit (igen), jeg blev næsten lykkelig og konstaterede at jeg havde det på samme måde med DET navn… Og så trak han lidt i land, og det gjorde jeg også. Sådan gør vi meget. Hver gang vi tror vi har fundet det perfekte navn, føles det alligevel ikke helt rigtigt. De tre navne, der lige nu er storfavoritterne er ret forskellige, og lige gode – det ene er gammeldags og i nogens ører nok en anelse komisk (lidt ligesom Otto), det andet er et klassisk og fint piget navn (og et palindrom), det tredje er mere specielt, og ikke vanvittig brugt, men samtidigt heller ikke for out-there.

Jeg ved godt, at det er virkelig irriterende at jeg ikke bare skriver navnene og det er slet slet ikke fordi at det skal være hemmeligt, i hvert fald ikke når det er besluttet. Men det er så personligt for os, og så orker jeg nok ikke helt folks meninger før vi har besluttet os endeligt.

Jeg kender jer efterhånden godt nok til at vide, at I går gætteamok i kommentarfeltet, det skal I være velkomne til, men jeg afslører altså ikke noget endnu. Pisseirriterende. Jeg ved det. Men heldigvis er der kun fem uger tilbage før hun er her, og så lover jeg at fortælle det. Hvis altså hun har fået et navn til den tid. Åh gud det håber jeg hun har. Synes ikke at lillesøster klinger så godt …

Efter råd fra en veninde prøver vi fra nu af at omtale hende med navnene, et af gangen, en uge af gangen… For så har vi vel en klar favorit om 3 uger. Ja!

 photo Udklip_zpsxdv7umtk.jpg

23 replies
  1. Sofie says:

    Mega god ide at kalde hende et navn om ugen. Vi gjorde det samme med vores datter, dog efter hun var blevet født, og så blev det et navn per dag. Pludselig var der gået tre dage med samme navn…
    Vi kom til at intellektualisere og debattere navnene ihjel, så det virkede så fint at øve i praksis. Uanset hvad får jeres pige jo et godt navn på et eller andet tidspunkt :)!

    Svar
  2. Sofie says:

    Min faster bliver stadig kaldt “søster” af sine fire brødre, da hun først fik sit navn (Elly) til sin dåb nogle måneder efter fødslen. Såee. hvis I ikke vil have at det hænger ved, så er det nok en god idé at lægge jer fast på noget inden længe :). Jeg glæder mig til at høre navnet. Held og lykke med de sidste uger af graviditeten. Jeg håber det bliver en dans på roser.

    Svar
  3. Amalie says:

    Ih, Otto og Anna kunne være de fineste, palindromiske søskende 😉 Det er mit gæt på navn nr. 2!

    Svar
  4. Laura says:

    Jeg kan kun komme i tanke om Ibi som et pigenavn der er palindrom – og det kan jeg sgu egentlig meget godt li’. Og så er det ret fint at både Otto og lillesøster begge ville være palindrom-navne! Jeg er spændt på hvad I vælger – og så god fornøjelse med beslutningsprocessen 🙂

    Svar
  5. Gitte says:

    Bare du fortæller alle tre navne, når hun er født og har fået det ene – er jo blevet noget så nysgerrig 😀 (Plus: inspiration!)

    Svar
  6. Skalotteløg says:

    Jeg havde det også sådan, da vi skulle finde på et navn. Lige da vi blev enige, var vi begge lykkelige… Så gik der et par dage, og så begyndte det pludselig at lyde mærkeligt i munden. Til sidst valgte Manden så bare at holde fast i et, og det hedder drengen så i dag. Jeg er stadig i tvivl, og har svært ved at kalde min lille baby noget som helst. Har for eksperimentets skyld forsøgt at kalde ham andre navne, mens jeg kiggede på ham, men alle navnene begynder at lyde underlige, efter man har sagt dem to gange. Jeg regner med, det bliver bedre med tiden 😉

    Gætter også på Anna! Det ville passe så fint til Otto, men omvendt er det det mest populære pigenavn i Hovedstaden lige nu. Hvis I går op i den slags 🙂
    Bliver spændende at høre, hvad I finder frem til, og jeg kan i hvert fald godt forstå, I ikke gider dele det med verden, før I selv er sikre.
    Det gjorde vi, da vi troede, vi ventede en pige. Vi ville have kaldt hende Kate, og det var der sgu ikke mange, der forstod. Det gav noget vaklen og tristhed, for vi kunne virkelig godt lide navnet, men man vil jo ikke vælge at navn, hvor bedsteforældrenes første reaktion var at vrænge på næsen, vel? I hvert fald ikke, hvis man stadig vakler lidt… Nu viste han sig så at være en dreng, så det løste sig selv 😉

    Svar
  7. Line says:

    Vi havde det helt på samme måde, da vi ventede vores datter. Vi havde også 3 navne at vælge imellem, men vi fortalte dem heller ikke til nogen, da vi heller ikke ønskede at høre folks (negative) meninger om de navne, vi selv kunne lide. Da hun kom til verden, var det dog ikke svært at vælge, og vi blev ret hurtigt enige om, at hun var/er en lille Hilda 🙂

    Svar
  8. Anna says:

    Jeg gætter også på Anna.

    Selvfølgelig synes jeg det er et mega pænt navn – hint hint. Hehe. Jeg kan i hvert fald fortælle, at jeg selv har været rigtig glad for det – bliver snart 26 år og jeg synes det er super fedt, at det er noget man kan hedde i alle aldre. Er selv opkaldt efter min oldemor. Og så er det nemt at lære at stave til 😉
    Det eneste minus er, at der er mange der tror jeg hedder Anne, når jeg præsenterer mig. Hehe.

    Svar
    • Louise says:

      Jeg kom lige til at se et tidligere indlæg, hvor du skrev at ‘navnet’ var havnet i Top50 – så nu tror jeg det er Aya 😀

      Svar
  9. GOWNSANDROSES says:

    Jeg gættede også på Hannah som palindrom-navnet! Det er ved at vinde lidt frem igen 🙂

    Jeg er dog selv et glimrende eksempel på, at man godt kan føre et udmærket liv, selvom man bærer rundt på et lidt anderledes navn. Engang imellem er det ligefrem en redning i akavede small-talksituationer.

    Min lillebror hedder Laust Fabian, og du kan tro, at især bedstefædrene reagerede stærkt på det i begyndelsen. Nu kan han ikke hedde andet, og alle de der besynderlige konnotationer, folk render rundt med, forsvinder jo så snart, man får noget nyt at koble navnet op på 🙂

    Jeg glæder mig til at høre, hvad I finder frem til!

    KH Anne-Li Therese Wallmann (altså, normalt skriver jeg ikke hele mit navn.. det var for at understrege en lille pointe).

    Svar
  10. Camilla says:

    Uhh hvor spændende. 🙂
    Mine gæt er:
    1. Inger
    2. Clara.. Synes det passer så fint med Otto
    3. Den sidste er svær. Men tror det er Leonora

    Glæder mig til at se hvad i har valgt til hende 🙂
    Uanset hvad det bliver, så er jeg sikker på, at det bliver godt :))

    Svar
  11. Ditte says:

    Vi gjorde det samme. Da vi havde kaldt hende det første navn, Lili, i en enkelt dag kunne vi overhovedet ikke forestille os andet. Det blev sådan lidt: “Nå, hvad er det så vi skal kalde Lili i morgen?” haha.

    Svar
  12. Theresa says:

    Vi kørte også rundt i tre navne, jeg var sikker på at vi ikke ville være i tvivl når først vi så barnet – det var vi. Vi havde Edith, Norma og Svea. Efter to mdr. bestemte vi os for Svea. Jeg var i tvivl om navnet i et helt år, men nu kan hun jo ikke hedde andet:)
    Pøj pøj med valget!

    Svar
  13. SchteinMarie says:

    Ej, hvor jeg glæder mig på jeres vegne! Og navnet skal jo nok komme på plads før eller siden – jeg blev åbenbart kaldt Tulle virkelig længe af mine forældre, og der var ingen andre der vidste, hvad jeg skulle hedde før dåben :).
    Jeg gætter på at det ’sjove’ navn er Andrea og palindrom-navnet tror jeg, ligesom mange andre, er Hannah. Synes i øvrigt at bege navne er super flotte og passer godt til Otto på hver deres måde ;).

    Svar
  14. Sarah says:

    Jeg tør slet ikke gætte på et navn, men vil blot foreslå Vera. Synes det er sådan et fint, gammel dansk navn – som oven i købet betyder sand(hed) på italiensk!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *