Navneleg #2

Navneføljeton del 2.
Læs første del HER.

… Og sådan kom palindromet Hannah på tavlen. Et navn jeg lige skulle smage lidt på (samt fjerne de værste associationer til GIRLS, Miley Cyrus og hende fra De Unge Mødre ), men som i løbet af de næste par uger virkelig gjorde noget ved mig og derved længe stod øverst på listen. Faktisk så længe at jeg var sikker på at det var DET hun skulle hedde. Men så havde vi endnu en snak, min søde mand og jeg, eller faktisk flere snakke, hvor vi på en eller anden måde bare slet ikke kunne forene os med det.

Jeg havde ellers nået både at forberede min mor, der SLET ikke var til, og selv virkelig forelske mig i det. Men som tiden gik kunne jeg godt mærke at heller ikke det var det rigtige navn.

Det er et flot navn, Hannah, både at sige og at kigge på. Det er som Otto et palindrom, og faktisk kunne vi ikke helt sætte fingeren på, hvad der gjorde at det alligevel ikke var det, men det røg nederst på listen, da et nyt navn meldte sig på banen. Ved et tilfælde. Et navn, der sjovt nok allerede havde vist sig flere steder, både i form af jokende kommentarer fra veninder, en afdød bedstemor, og pludselig også på bøger og i film vi så, åh og så starter det med et virkelig pænt bogstav (ja, vi er meget visuelle her i huset). Og sådan kom det næste navn på tale…  Men ikke længe.

… Fortsættes.

 photo foto3_zpsppo1gmz6.jpg

 

I øvrigt #17

  • Gjorde et lille døgns fravær på Instagram, at flere troede at jeg var gået i fødsel. Jeg holdte bare ferie med barnet.
  • Holder vi påskeferie, Otto og jeg. Det er hyggeligt. Også selvom jeg er tung og træt. Kan mærke at jeg suger det til mig. Tiden med ham. TÆNK at det bliver sidste gang længe at han og jeg har tre dage sammen helt alene. Gisp.
  • Er mit bækken begyndt at brokke sig over al den ekstra vægt, og jeg sender så meget respekt ud til dem, der døjer med bækkenløsning. Hold kæft det er et ubehageligt sted at have ondt. Og mit er altså bare lidt ømhed og følelsen af ikke rigtigt at sidde ordentligt sammen i bækkenet, og kun sidst på dagen.
  • Er jeg ret ok med al den ekstra vægt på min krop. Men for helvede jeg er træt af den modbydelige dobbelthage, der polstrer min hals i disse dage. Skrid!
  • Brækker jeg mig snart over strømpebukser. Jeg vil have jeans og bukser på!
  • Er jeg ret glad for, at jeg ikke er modeblogger i disse dage (se de to ovenstående punkter)
  • Har vi købt en babyalarm, der kan alt! Vibrere, måle temperatur og en masse ting jeg ikke ved hvad betyder. Indtil videre er den bare pænt underholdende for den fem årige (og hans mor), der bruger den som walkie talkie.
  • Kommer del 2 af navneføljetonen online senere i dag.
  • Tager jeg gerne imod anbefalinger af andre blogs med gravide damer bag. Følger allerede troligt Blogsbjerg, og selvfølgelig Dines (funfact: Dines har termin dagen efter mig. Faktisk kan vi risikere, at kunne highfive på Hvidovre). Men der må da være flere?
  • Junker jeg fødselsberetninger i stor stil. Hold kæft det er spændende mand.
  • Er jeg stået af på House of Cards. Ikke at den ikke er fantastisk. Jeg kan bare ikke holde fokus. Prøver igen når jeg ikke har en baby ud af begge ører.
  • Synes jeg at programmet ‘Skrål!’ på Ramasjang er tæt på det mest irriterende jeg i mit liv har oplevet. Skarpt efterfulgt af bamsen Sofus og dennes intro melodi. Sofus Sofus Soooofuuuus. Stop.
  • Elsker jeg vores nye kæmpestore Ikea-møbel, som tog Freelancer hele søndagen at samle. Min indre loppefunds-DIY-elskende-design-snob hader at indrømme det, men det er sandt. Nu er der styr på drengenes værelse og min hjerne er ikke ved at kortslutte hver gang jeg kigger derind.
  • Brygger jeg på et indlæg med mande-instagrammere man skal følge… It’s a tough job, men altså.
  • Er jeg ret glad for at jeg ikke er den eneste der freaker over æggestrenge. Behøver vel ikke engang at sige, at jeg også har det pænt stramt med æggehud. Altså den der hinde, der er rundt om et kogt æg. Ørl!
  • Er jeg, efter et par ellers rimelig fornuftige uger, igen hormonel og har i de sidste dage både grædt over at Otto snart skal dele mig med en baby, da han slog sit knæ, når jeg læser førnævnte fødselsberetninger, ser nyheder og da freelancer havde købt en kanelsnegl med hjem helt uden at jeg havde spurgt.

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-31 kl. 17.02.56_zpslsjibies.png

Redebyg #3

Vi er ret klar til baby, i hvert fald på den praktiske måde. Troede jeg da. Men der er altså forskel på damer og mænd. For freelancer har, ifølge ham selv, nogle vigtige hængepartier han ikke helt kan slippe. Der skal blandt andet bygges nogle hylder, der er enormt vigtige (åbenbart), sengen skulle op (det kom den i går), og efter en ret heftig dag med gæster hele dagen i går fik vi begge fnidder af at vi mangler opbevaring på børneværelset, og nu også har en overflod af babytøj, der ikke har en plads. Så på trods af at vi efter godt halvandet års kamp næsten har fået udryddet alt IKEA-produceret i vores hjem, pakkede vi den fem årige og os selv i bilen klokken lidt i aftensmad og drønede til Gentofte for at indkøbe opbevaring for tusindvis af kroner. Samt noget kötbulla og kanelsnegl, naturligvis, og Otto synes at han fik den bedste pasta nogensinde! ‘Den smager helt anderledes end vores pasta!’ (læs: intet fuldkorn. IKEA kører den hvide pastastil, og det var et hit).

 photo foto 26_zpsqyuig4az.jpg

Klokken nåede at blive godt over 20 inden vi kunne bakke den røde Mercedes ud af parkeringshuset – og da kom Otto i tanke om, at han og jeg jo faktisk havde en aftale om at vi skulle se film og spise popcorn og at dette altså var alt for sent, og hvad jeg så lige havde tænkt mig at gøre ved det… Needless to say, vores søndag morgen bliver brugt under dynen med Flyvemaskiner på Netflix og en skål popcorn som morgenmad. Det må man godt, når ens forældre får utjekkede hjerneblødninger på grund af instant rederbyggerpanik lørdag aften, som går ud over de planer man havde.

Resten af dagen skal bruges på at bygge verdens største skuffemøbel (Otto konstaterede i går at ‘kommode er da et åndssvagt ord. Er det en ko, der er på mode, eller hvad?!’… Og det kan han jo have ret i) så vi kan få styr på de sidste ting og dermed er helt klar til at få en ny beboer. Om freelancer når at få styr på de vigtige hylder, må tiden vise. Vi håber det, ellers bliver hende lillesøster sgu nok super skuffet.

 photo foto 14_zpsrsztjywd.jpg

Narref… ødsel

15 dage til termin – og jeg har nu to gange oplevet rigtige tegn på at en fødsel venter om hjørnet. Jeg har en del plukveer i denne graviditet, også af den lidt lede slags, hvilket jeg efterhånden har vænnet mig til, så dem lægger jeg ikke så meget i. For lidt over en uge siden havde jeg en hel aften, hvor de tog til i styrke og begyndte at minde om den optakt jeg oplevede inden min første fødsel. Men det blev ikke til mere og de gik i sig selv. I går aftes meldte den strammende, næsten brændende følelse i min lænd, som jeg oplevede ved min første fødsel, ved hver plukve. I starten lagde jeg ikke noget i det, men da de blev ved i en god rum tid, og begyndte at komme næsten rytmisk og tæt på regelmæssigt, tænkte jeg at så var det sgu så alligevel nok ved at være nu. Jeg fandt Anja Bay bogen frem, læste de afsnit jeg har understreget igennem, øvede min vejrtrækning, pakkede det sidste til hospitalstasken, tog et varmt bad og gik i seng. Vågnede tre gange i nat, hvor det strammede godt i lænd, mave og lår, men faldt igen i søvn, og i morges da jeg stod op… Ingenting. Ikke så meget som en plukve. Jeg er tværtimod rimelig vel udhvilet og min krop føles ikke så tung som den plejer, og baby er stille.Altså hun rumsterer da lidt, men det er alt. Så. Snydt igen.

Det bliver man faktisk lidt skør af. At tro det nok er nu, til igen at tænke at der i hvert fald er et par uger igen. Sådan var det altså ikke første gang. Der kom veerne dagen efter termin og så var det ligesom det. Ikke alt muligt snyderi. Sgu da irriterende.
Nå. Men som sagt er jeg endnu ikke utålmodig, sådan for real. Desuden holder vi påskeferie fra i eftermiddag og ti dage frem, Otto og jeg, så jeg har slet ikke tid til at føde.

Jeg hepper på d. 12. april.

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-27 kl. 10.48.45_zpscfmpsyzo.jpg

Navneleg #1

Vi har fundet et navn! Det er så vildt at det lykkedes, men det gjorde det og det føles helt helt rigtigt.

Men nej, I må stadigvæk ikke høre hvad det er. Endnu.

Dog har jeg besluttet at tage jer igennem processen her mens vi venter, og afsløre nogle af de navne, der også var i spil, hvorfor de var og hvorfor de røg ud igen. Navne som jeg alle elsker, men som bare ikke føles helt rigtige lige til hende her. Det bliver en føljeton, hvor jeg afslører et eller flere navne hver gang. Og den starter her:

Da vi fandt ud af at det var en pige der bloppede rundt under mit maveskind, var jeg på ingen måde i tvivl. Hun var en Carla! Det kunne ikke være anderledes.

… Men som tiden gik var det alligevel som om, at det måske ikke var det helt rigtige. Pludselig var der Carla’er over det hele, fra hunde til kolleger, til karakterer i tv-programmer og bekendtes børn.  Og da det så dukkede op på top ti listen over populære navne fra sidste år måtte vi (jeg) give slip. For det var aftalen. Ingen navne fra top 20.

Og så var vi, særligt jeg på bar bund.

Jeg forelskede mig i navne som Esther, Vera og Ellen. Men min bedre halvdel smed et klart veto efter Esther, der længe var min favorit, og de andre elskede han tydeligvis ikke som jeg, så de røg også væk fra tavlen i køkkenet, hvor jeg sirligt havde skrevet alle forslagene op – og pludselig var tavlen altså tom.Igen.

Freelancer nævnte at vi også bare kunne droppe vores aftale og holde fast i Carla, hvis det betød så meget for mig, og de alternativer vi havde haft oppe og vende var jo bare ikke helt i skabet, så Carla fik lov til at komme tilbage på tavlen for en stund. En aften da vi lå og snakkede i mørket, freelancer og jeg, sagde han forsigtigt, at selvom Carla var et rigtig godt navn, havde han tænkt på et andet som han ikke kunne slippe …

Fortsættes 

 photo foto3_zpsppo1gmz6.jpg

Older posts