Status 30+

Jeg nærmer mig 32. uge og er dermed godt inde i det de kalder tredje trimester, altså allersidste etape. Og ved I hvad?! Det går sgu meget godt. Har haft nogle dage ind imellem, hvor kvalmen generobrede min krop for fuld hammer og jeg måtte hældes ind på sofaen rullet ind i dyner, med æbler og kakaomælk indenfor rækkevidde, i det sekund jeg kom hjem fra arbejde. Men det er gudskelov gået over for nu, og jeg kan nøjes med igen at være konstant forpustet, en anelse besværet på det fysiske plan (min kæreste kalder mig ‘billen’, fordi jeg ligner et væltet insekt, når jeg forsøger at rejse mig fra sofaen) og ramt af massiv søvnmangel, da jeg ikke kan finde ro om natten, overhovedet!  Både på grund af halsbrand, uro i benene og en udbryderbaby, der danser urytmisk under mit maveskind natten lang (åh, baare det var mig. Savner at danse. På Bakken i Kødbyen. Urytmisk. Til den lyse morgen).

Jeg har fem uger tilbage på arbejdet, som i 26 arbejdsdage, og selvom jeg godt ved og kan mærke, at det fysisk er en virkelig god ide det der barsel (plus det med at der jo kommer en baby, og hun nok ikke passer så godt ind på redaktionen), og at jeg om fem uger uden tvivl er totalt klar til at råbe PIK og skride, er jeg på nuværende tidspunkt virkelig skræmt og usikker over at skulle forlade min pind på Havneholmen, også selvom den snart er for lille til mig.

Det er selvfølgelig ikke kun mig der vokser sig større, også beboeren i min mave er allerede nu stærk og stor, og vi får begge rosende kommentarer hos både læge og jordemoder, så alt i alt skal jeg ikke klage, det gør jeg selvfølgelig alligevel, men på papiret, og i forhold til hvordan det kan være at gro et barn kører det sgu ret godt.

Jeg glæder mig til at møde hende om 2 måneder, men jeg er endnu ikke nået dertil, hvor jeg er utålmodig. Hygger mig meget godt med at gå og være lidt tyk. Trods ovenstående skavanker. Men lad os tales ved om et par uger…

 photo Skaeligrmbillede2015-02-05kl224604_zpsa6384dcb.png

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

Ude godt, hjemme helt klart bedst

I går vendte vi hjem fra Berlin, mætte, trætte og glade. På under to døgn har vi vandret Berlin rundt, spist dejlig mad, fået den bedste kaffe (! Stedet hedder Gipfeltreffen, og du skal bestille kaffe (vi prøvede både en latte, en capuccino og en macchiato, alt var perfekt!) og deres pandekager), haft lange samtaler om alt og intet, grinet, shoppet, været på museum, sovet i ske, flettet fingre og været kærester.

 photo foto5_zps8d4357c0.jpg

 photo Skaeligrmbillede2015-02-01kl095543_zps342c0d57.png

Det kan virkelig anbefales med sådan en tur! At ryste posen og tvinge sig ud af sin dagligdag kan gøre underværker, åbenbart.

Om 10 ugers tid kommer der et lille menneske, der vil vende alting på hovedet, og jeg er SÅ glad for at vi kom afsted inden. Vi havde egentlig hverken tid, råd eller overskud til at gøre det nu, men vi prioriterede det alligevel, og gæt hvad? Vasketøjsbunkerne er lige så store som før vi tog afsted, ruderne fedtede, der er støv i hjørnerne, tallet på kontoen er deprimerende lavt og inboxen er fyldt med arbejde, men verden står endnu, og det var det hele værd. Og at det er vores bunker, vores støv og vores bekymringer, sammen, gør det lidt mere udholdeligt, særligt efter to dage på den lyserøde måde.

Hverdag, liv, baby – Kom an.

 photo foto1_zpsa8dc6d4e.jpg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook