Forestilling Vs virkelighed

Man kender dem godt. De gravide, der ubesværet, med en lille perfekt mave, vimser rundt i stiletter og overskud, mens de balancerer job, graviditet, pilates-timer og skinny jeans, og oser af den der pregnancy glow (som jeg stadigvæk venter på).
Indrømmet, jeg troede måske jeg ville blive en af dem. Sådan så det ud i min fantasi om hvordan en graviditet uden hjertesorg ville tage sig ud. Sandheden er bare, at sådan blev det ikke helt.

Der er hverken yoga eller svømning på tapetet, for jeg prioriterer det ikke, mit overskud er minimalt, og i dag blev jeg overrumplet af følelsen af at have lyst til at træde ud af min egen krop, og ind i en ny. Sådan en krop, der kan se sine fødder uden at få overbalance, som må få rødvin og nikotin, og som ikke hiver efter vejret efter en tur i netto (eller fra stuen og ud i køkkenet).

Jeg ved godt at jeg langt fra er den første i verden, der har det sådan, og at den førstnævnte ‘perfekte gravide’ er uhyre sjælden, og at det er relativt nemt at bilde omverdenen ind at alt er lutter solhilsner og glowy-ness. Hell, jeg ved da også godt, at jeg måske endda selv fremstår som en version af hende på diverse sociale medier (hurra for instagram-filtre), men jeg har altså lår i skoene, strækmærker, og bevægelser som en hvalros på land.

Og for at understrege min pointe:

 photo foto1_zpsyfdaxc1q.jpg

….Gæt selv, hvordan jeg ser ud 99% af tiden.

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

6 replies
  1. Ane
    Ane says:

    Respekt.
    For at du laver et nyt, lille fantastisk menneske. Og fordi du ikke pynter (for meget) på, hvordan sådan noget foregår.
    Og det er da den flotteste mave! Du er sej.

    Svar
  2. Katinka Frederikkes blog
    Katinka Frederikkes blog says:

    Haha elsker det.
    Det er så sandt. Jeg tror ærlig talt, at langt de fleste gravide har flere af de dage hvor man sidder i det behagelige jogging outfit, med håret i en morgen-agtig knold og spiser chokolade, end man har dage i det smarte outfit med stilletter, mens man går og guffer selleri stænger. De kvinder der formår at holde facaden 100%, de må smide sig ud af de ukomfortable klude så snart de rammer hoveddøren.. 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *