En tegning og noget der engang var en hjerne

Jeg fungerer ikke helt optimalt i de her dage, overskud er et fremmedord, ligesom ‘talje’ og ‘mobilitet’ også er det, og jeg ser virkelig frem til at få min freelancer hjem i morgen eftermiddag. Vil skåne jer for snak om plukveer. øm krop og hospitalsbesøg, og i stedet vende tilbage med fornyet energi og flere ord når energiniveauet er højere og min livmoder ikke længere dyrker gymnastik i det sekund jeg overvejer at bevæge mig i mere end et par minutter. Som pausefisk får I denne tegning, der gjorde mig blød som smør og næsten satte gang i mine tårekanaler, da barnet gav mig den tidligere på ugen…
Mig og baby, set med Ottos øjne.

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook