Alt det jeg skal når jeg ikke længere er tyk på midten …

Nogle gange læser jeg indlæg hos andre bloggere, og bliver ærgerlig helt ud i tæerne over, at jeg ikke kom på den ide! Sådan havde jeg det da jeg læste dette indlæg hos Linda den anden dag (sådan har jeg det faktisk tit når jeg er derovre). Jeg både nikkede ivrigt da jeg læste det og grinte så meget, at jeg nær fik min egen baby galt i halsen, og nu fortsætter jeg så listen med mine egne tilføjelser…

Når jeg har født skal jeg:

  • Børste tænder for fuld smadder uden konstant at føle jeg skal brække mig
  • Have høje hæle på og ikke bekymre mig om lægkramper og fede vandfyldte fødder og ankler
  • Tage sko på uden at blive svimmel
  • Aldrig mere være i nærheden af alt hvad der hedder syreneutraliserende tyggetabletter. Det er som at æde gammel kridt.
  • Drikke kulsorte espresso shots
  • Vende mig i sengen uden mentalt at tage tilløb til det og derefter næsten besvime af anstrengelse
  • Have jeans på
  • Bære Otto, indkøbsposer, møbler, alt tungt!
  • Lakere mine tånegle
  • Spise mig dårlig i tun-ceviche og skylle efter med frozen margaritas
  • Ligge mig på maven og rulle rundt og rundt og rundt som en glad lille hund
  • Have sex med min kæreste uden at føle mig som et klodset forpustet dyr, der må holde op til flere pauser for at hive efter vejret/tisse/strække kramperamte lemmer
  • Losse min krop ind i cirka alt fra Baum Und Pferdgartens SS15 kollektion
  • Køre mega stærkt på cykel, helt uden at give mig selv mavepustere med egne lår

 photo foto21_zpsae4ee567.jpg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

12 replies
  1. Karen
    Karen says:

    Åha, grinte virkelig meget af både dit og Lindas indlæg…

    Og som én der lige er stoppet med p-pillerne, så spurgte jeg også mig selv (lidt) hvad fanden det er jeg går ind til. 😀

    Svar
  2. Nadia D.
    Nadia D. says:

    Sig til hvis du skal have en pakke antacids sendt fra USA. De har dem overalt på hylderne herovre, og det ligner virkelig lækkert slik! Det er lige før jeg har overvejet at prøvesmage dem, bare fordi.
    (De smager stensikkert mega syntetisk af jordbær og mango, men måske er det bedre end kridt?)

    Svar
  3. Sandra
    Sandra says:

    Spot on… min største bekymring er, om Baum und Pferdgarten når at blive udsolgt. Så cool er deres SS15-kollektion! Jeg er dog førstegangsgravid, så ryger muligvis en størrelse op, så tør ikke købe noget på forhånd #firstworldproblemserdeværste!

    Svar
  4. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Jeg er ikke sluppet helt af med tabletterne endnu, siger det bare :/ Hvis du ikke allerede er på Balancid, så skift… De smager mindst af kridt, tag det fra en, der har undersøgt markedet 😉

    Svar
  5. Stine Elise
    Stine Elise says:

    Må jeg have lov at anbefale galieve eller gaviscon i flydende form hvis du er træt af piller….

    Synes at det var en stor forbedring i forhold til kalken i munden, min veninde kunne derimod ikke “spise” det, da hun ik kvalme af det. Det er dog et forsøg værd…

    Svar
  6. Linda
    Linda says:

    Jeg stemmer for, at vi, når vi er færdige med at være opbevaringshylstre, gør ALT det, vi har stående på listerne, og filmer det imens. Det burde give nogle relativt interessante v-log-indlæg….

    ps: Tak for alle de søde damer, du med link på IG har sendt i min retning:)

    Svar
  7. Anette
    Anette says:

    Fed liste 🙂

    Jeg tog selv Alminox for halsbranden – og da jeg hader at tygge tabletter blev de her knækket i to og derefter slugt, det gav nøjagtig samme virkning, så det er et lille tip herfra 🙂

    Svar
  8. Trine
    Trine says:

    Mht tredje sidste punkt så synes jeg at huske at en liggende doggie er at foretrække i sidste halvdel af graviditeten?!

    Trine

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *