Noget mere om navne…

Jeg synes det er tæt på umuligt at finde pigenavne jeg kan lide.
Navnet var egentlig så godt som på plads, vi var ret enige (mest mig, dog, men det er også mig der er tykkest, og som skal presse hende ud af mig, det skal der være lidt fordele ved. Det sidste ord for eksempel og det største stykke cheesecake) men så sneg navnet sig ind på denne liste, og det gider jeg altså ikke. Det er fjollet, jeg ved det godt. Men, sådan har jeg det. Og vi har fra starten af aftalt at vi ikke ønsker et top 50 navn. At det potentielt kan komme derop når vi har navngivet vores børn, kan vi ikke helgardere os imod (har på fornemmelsen at Otto kommer på listen inden for de næste par år), men det er da et forsøg værd.

Egentlig skal det helst ikke være et specielt navn som sådan, men som indehaver af et navn, der før har ligget højt på toplisten igennem et helt årti ved jeg, hvordan det er at få kælenavne, eller bare smidt et bogstav i enden af sit fornavn, fordi der er 3-5 andre i klassen/ på arbejdet, der hedder det samme. Og min mand, Michael, kender sjovt nok til det samme, så det vil vi gerne forsøge at undgå så vidt det er muligt. Og det er så nu at jeg tænker tilbage på min første dag i mødregruppen tilbage i 2009, hvor der var hele tre babyer med navnet Otto, ud af syv børn.

Speaking of Otto … Jeg kan finde på et hav af drengenavne som er helt perfekte. Men det nytter jo ikke noget, når det er en lille pige, der blopper rundt derinde.

Vi har nogle andre navne vi smager lidt på, og den rare freelancer har jo altså også et favoritnavn (det var mit, der kom med på toplisten, hans svømmer stadigvæk rundt lidt længere væk fra smertegrænsen), der stadigvæk er på tegnebrættet. Og så kan jeg ikke helt slippe det oprindelige navn, selvom det er blevet populært, og som min veninde skrev ‘man kan jo vælge at være ligeglad’. Det er jeg bare ikke.

 photo cr_zps113ff6e7.jpg

85 replies
  1. Melisa
    Melisa says:

    Jeg kender dine struggles! Vi står også og skal finde navn til vores lille. Jeg vil ikke vide hvad der gemmer sig så vi skal finde på to. Drengenavnet er egentlig på plads ( selvom det vist også sniger sig op af listerne -ØØØV. ) men pige er en anden sag. Vores top tre ligger alle sammen i top 15, og det gider vi ikke, men det er svært at finde på navne når man har nogen – som resten af Danmarks befolkning så også har. Min mand har ingen forslag men er utrolig god til at sige nej. Godt der stadig er nogle måneder tilbage 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er SÅ svært med de pigenavne altså. Totalt spændende at I ikke ved, hvad I får. Meld lige tilbage når du har født! Jeg er nysgerrig!

      Svar
  2. J.
    J. says:

    Det kan jeg sagtens følge jer i. Dog synes jeg også efternavnet spiller en stor rolle. Hvis I f.eks. hedder Nielsen eller Larsen vil jeg også klart vælge et atypisk fornavn. Men hvis I har et mindre kendt efternavn, synes jeg godt man kan vælge et mere kendt fornavn 🙂 Jeg har selv et anderledes fornavn (Justine) og det har både fordele og ulemper – jeg synes det har været mega fedt, at der ikke har været 3 andre med det navn i skolen, men til gengæld skal man ofte gentage det et par gange for fremmede, fordi folk ikke kender det 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      God pointe. Efternavnet bliver Falgren Rubini, så det kommer hun i hvert fald til at have næsten for sig selv.

      Svar
  3. Ida
    Ida says:

    Dit forslag var helt sikkert Dicte 🙂 I øvrigt er der ofte stor geografisk variation. En overgang hed alle nyfødte drenge på Østerbro Storm, men der var med garanti ingen i Vestjylland. Der er også et eller andet sted man kan se den statistik så det kan du jo prøve, så undgår du (måske)en mødregruppe med 3 med samme navn

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Niksen biksen.
      Og du har ret, det er mega geografisk. Tror også der er flest små Ottoer i København. Dog er vi ikke stødt på så mange siden, han var den eneste i vuggestuen og også i børnehaven.

      Svar
      • Eva
        Eva says:

        Her I det mørke Nordjylland har vi to gange Otto i børneren og én som nabo! Forstår virkelig godt din anti-top50. Mine drenge har også ret meget deres navne for sig selv, det har lillesøster så ikke… Synes pludselig det vrimler med hendes navn og tjekkede også listen med bævende hjerte 😉 Hun er dog ikke nået ind i top 50 endnu! Phew! Men lur mig om ikke det kommer… Øvrigt er mit bud Aya 😉

        Svar
  4. Caroline
    Caroline says:

    Jeg tænkte faktisk på at Dagmar ville passe helt vildt godt til Otto 🙂
    Og så er det heller ikke på listen..

    Svar
  5. J
    J says:

    Ikke for at der skal gå gættekonkurrence i det, men jeg er nu rimelig overbevist om, at det er Astrid, du er hooked på, for det er da noget så fint! 😉 Otto og Astrid! Da vi skulle navngive vores lille dreng, havde vi ingen regler for hvor brugt eller kendt, navnet måtte være, men vi endte alligevel med at vælge et navn, som er meget langt fra at figurere på nogen toplister. Det er sgu svært med de navne. Held og lykke med at finde det perfekte til jeres lille pige!

    Svar
  6. Pernille
    Pernille says:

    Vi havde kun pigenavne klar, da begge mine børn viste sig at være drenge. Så vi brugte vildt lang tid, helt op til den lovlige grænse. Mine drenge skulle have heddet Astrid og Johanne:-)

    Svar
  7. Rikke
    Rikke says:

    Spot on! Jeg venter min første og hvad skal jeg dog kalde ham? De navne jeg kan lide siger min kæreste nej til – eller så lægger de på top 10 listen. Så del gerne ud af alle dine gode drengenavne 😉

    Svar
  8. Christa
    Christa says:

    Martha. Bum. Du har hermed tilladelse til at bruge min datters navn (om du skulle få lyst, that is..)

    Jeg kender bestemt godt til følelsen mht pigenavne. Jeg har en datter på halvandet, og vi var i sin tid ret mange navne omkring – kun få duede.

    Mit problem er, at jeg (min mand ligeledes) er skolelærer, og det er jo ikke fedt at have en datter, hvis navn man associerer med makrelmadder og finket adfærd.

    Good luck!

    Svar
  9. Malou
    Malou says:

    har du mod på at løfte sløret for de perfekte drengenavne du har? Jeg er i præcis samme situation bare med en dreng i ovnen – han kommer primo april. Og vi kan bare ikke finde nogen gode drengenavne. Derimod har jeg et par mere end perfekte pigenavne som hverken er top 50 ell 100 men stadig er rigtige navne og ikke en lyd vi selv har fundet på. Jeg ser om du har email så sender jeg dem direkte.

    Svar
  10. Lotte
    Lotte says:

    Åh…navneleg. Det bedste ved ikke at skulle ha’ flere børn er at man ikke skal igennem igen. Det tog evigheder 3. gang at finde det rigtige (og han blev kaldt 3-4 forksellige navne inden vi fandt det).
    Mht. listen og jeres egen erfaring, så må jeg liiiige sige at det med statistikken har ændret sig. Forstået på den måde at i “fortiden” (da I blev navngivet) var det gerne 25 pr. 100 som fik fx Michael, men nu er meget mere spredt. I bunden af Top50 er det 6 ud af 100 – det er ikke ret mange. Der er kommet flere navne til, og spredningen er større.
    Var det Alba?

    Svar
  11. Maj
    Maj says:

    Jeg venter selv en lille pige til April og har haft det på samme måde som dig med valget af navn.

    Jeg blev helt panisk over at “VORES” navn pludselig var på listen – dog kun indtil jeg granskede tallene lidt nærmere…
    I forhold til de populære navne fra tidligere årtier (sammenlign f.eks. med listen fra 86 og 96), er der nu en meget større generel spredning på navne, og dermed også færre der hedder det mest populære. Færre antal pr. 1000 betyder at man ikke på samme måde som tidligere vil opleve så stor en del af en årgang hedde det samme.

    Ved ikke om du kan bruge det til noget, men det gav i hvert fald mig lidt ro maven 🙂

    Svar
  12. Louise FB
    Louise FB says:

    Med børn som hedder nr. 1 på BEGGE lister, så forstår jeg godt din pointe… Navnene lå fast for evigheder siden. William var på daværende tidspunkt udenfor top 20. Vi har selv konge- og dronningefornavn, så vi befinder os konstant i top 50… Til gengæld så har ungerne fået to fornavne og et kick ass efternavn, så hvis de er træt af at hedde navn og et bogstav, kan de skifte om… Vores kriterier for udvælgelse af navne var at de skulle være lette at udtale på andre sprog, fordi vores omgangskreds tæller flere nationaliteter 🙂

    Svar
  13. Line R
    Line R says:

    Var det Aya? 😉
    Min søster har en Otto og en Aya. Og dermed mor til to pallidrommer.. Pallidrommor. 🙂

    Kan sagtens følge din pointe, ærger mig over at Karla er så højt på listen.

    Svar
  14. Line R
    Line R says:

    Var det Aya? 😉
    Min søster har en Otto og en Aya. Og dermed mor til to pallidrommer.. Pallidrommor. 🙂

    Kan sagtens følge din pointe, ærger mig over at Karla er så højt på listen.

    Svar
  15. Constanze
    Constanze says:

    Har selv et navn jeg skal stave til hver gang (men jeg er jo også en tysk legal alien i Dk), men kan egentlig godt lide den. Kommer hermed med foreslag jeg synes er pæne og lidt gammeldags på den gode måde. Alle er i brug i omgangskredsen og derfor ikke en mulighed længre: Carla; Eleonara/Leonora, Friederike, Luise, Magdalena, Elisa(beth)

    Svar
  16. Caroline
    Caroline says:

    Kender det! Har i flere rå haft et favorit-pigenavn, og jeg er hunderæd for at det pludselig skal gå hen og blive populært. Totalt underligt og lidt weird, I know, men det er MIT babynavn

    Svar
    • Malene
      Malene says:

      Jeg har en Frede på 3 år.. Det navn har han vist ret meget for sig selv i nogle år endnu før det måske ender på top 50. 😉 Hans storebror har et nummer 1 navn… Men altså forstået som at det er det mest brugte navn i dk OVERHOVEDET, men tror ikke det er så meget som i nærheden af top 50 for babynavne, han hedder nemlig Jens

      Svar
  17. Pernille
    Pernille says:

    Øjjjjj, min dreng kommer HELT SIKKERT til at hedde Noah J så! Oh well, det må han så leve med. Eller håbe på at vi bliver boende i USA og at statistikken er anderledes herovre. Det er altså pudsigt med de navne… Begge gange har vi bare vist det med det samme og spørgsmålet var snarere om det var for tidligt/mærkeligt at navngive sit ufødte barn, for hvad nu hvis de kom ud og lignede en helt anden?! Noah lignede bare sig selv, så han fik sit navn som vi havde bestemt. Vi får se, jeg har også termin her i april, så må vi se om lillesøster ligner det vi har besluttet 🙂 Ps. Elsker navnelegen, flere indlæg om det. Kasserede navne måske? Eller træder man så folk over tæerne?

    Svar
  18. Loa
    Loa says:

    Ahrmmm altså, hvis jeg gætter rigtig og begge børn skal have palindrom-navne, så må du gøre en undtagelse fra listen. Det er jo genialt! Og Aya er kun nr 50, det er en undtagelse værdig 🙂

    Svar
  19. Marie
    Marie says:

    Vi endte med et navn der nu ligger på anden pladsen!!! Vi blev indlagt på sygehuset direkte efter fødslen og jeg kunne slet ikke klare vi ikke var enige om et navn, for hver gang en sygeplejerske kom ind kaldte de ham “dreng” fordi han ikke hed noget.. Jeg ville have en Villum, min mand en Sofus – og han hoppede ikke på den med at trække “jeg har født ham” kortet 🙁
    Vi talte natten lang og om morgenen var vi enige om han jo bare var en Noah uvidende om navneord popularitet..
    Nu kan han ikke være andet og jeg håber han tilgiver os, hvis han må trækkes med flere Noah’er gemmen sin opvækst..

    Pernille – Noah ligger i øvrigt også i top ti i USA 🙂

    Svar
  20. Cecilie
    Cecilie says:

    Nu bliver man jo ualmindeligt nysgerrig… Hvis I alligevel ikke vil bruge navnet nu, vil du så sige, hvad det var? 🙂

    Svar
  21. SP87
    SP87 says:

    Årrrg hvor jeg dog kender det… Vi havde navne som Aviaaya (!! Lidt desperat, i know) oppe og vende før ungen endte med at hedde Liv. Jeg ville faktisk virkelig gerne have kaldt hende Aurelia efter min tip oldemor, men det skete ligesom bare ikke rigtig. På en måde virkede det bare uretfærdigt, at hun skulle hele sit navn i resten af sin levetid…

    Svar
  22. SP87
    SP87 says:

    Årrrg hvor jeg dog kender det… Vi havde navne som Aviaaya (!! Lidt desperat, i know) oppe og vende før ungen endte med at hedde Liv. Jeg ville faktisk virkelig gerne have kaldt hende Aurelia efter min tip oldemor, men det skete ligesom bare ikke rigtig. På en måde virkede det bare uretfærdigt, at hun skulle stave hele sit navn i resten af sin levetid…

    Svar
  23. Sissel
    Sissel says:

    Uden at have klikket på dit link og set om det er lige præcis dén liste jeg faldt over for nylig, så gætter jeg på at jeres bud var Ella 😉
    Otto og Ella!

    Svar
  24. Marie
    Marie says:

    Det ER svært! Har selv været der to gange. Først dreng, så pige. Begge gange gik vi bevidst efter at undgå top 50, men altså det er jo aldrig til at vide, hvad der kommer til at hitte. Fx. var der i 2009 310 personer med vores søns navn. Og i dag er det på top 50. Et godt stykke der oppe af faktisk. Og det havde vi ikke helt se komme. Men han ville ikke kunne hedde noget andet og vi er efterhånden ret ligeglade med at der nu er mange med det navn. Så mit råd vil være,at I skal vælge det navn, som I synes passer bedst til hende. Og så lad være med at læse lister. 😉

    Svar
  25. Debbie
    Debbie says:

    Åååårh, der er så mange pæne pigenavne. Jeg har ingen børn endnu, men ved med sikkerhed, at jeg elsker de to pigenavne Savannah og Ava. De minder lidt om hinanden, så kan nok kun komme afsted med at bruge et af navnene, hvis jeg får en pige eller to engang.

    Jeg forstår desuden godt din frustration med, at navnet er kommet på listen. Jeg har altid elsket, at ganske få hed Debbie, fordi så havde jeg navnet for mig selv. Min mor har altid været god til det med specielle navne – fx hedder min lillesøster på seks år Chevie, som den eneste i Danmark 🙂

    Held og lykke med “navnelegen” – glæder mig til fortsat at følge med! 😉

    Svar
  26. Lise Juhl Jepsen
    Lise Juhl Jepsen says:

    Jeg er helt enig i det der med top 50. Vi var en MÅNED om at bestemme os for et navn til knægten. Jeg havde det nemlig omvendt. Jeg havde det perfekte pigenavn og en tre-fire som boblere. Men drengenavne? Vi gik og grublede om han måske var en Alfred, en Georg eller måske en Sigurd. Da jeg så opdagede at Alfred lå på listen, skulle han IHVERTFALD ikke hedde det.
    Men nu ligger så ARNOLD og dasker til min hånd så dette indlæg tager en million år at skrive. I stuen vimser MARTHA rundt og trænger til en ren ble.

    Svar
  27. Stine
    Stine says:

    åhhh kender det!!! Her er det dog omvendt, venter en dreng, også til april og kan finde masser af pigenavne… Så jeg (og kan læse en del andre!) vil meget gerne høre om dine drengenavne!! (PS. Det er SÅ meget en Astrid der ligger i din mave… :))

    Svar
  28. Rose
    Rose says:

    Det er sjovt, men pigenavne er bare 1000 gange sværere end drengenavne… Måske kan vi bedre relatere til pigenavne end drengenavne? Vi vidste ikke hvad der kom ud til os i oktober, men var begge ret overbeviste om at det var en dreng, vi havde et favoritdrengenavn og derudover flere andre rigtig gode drengenavne på listen… Af pigenavne havde vi 3, alle kunne passe på en mørkhåret pige (som vi gættede på at barnet blev HVIS det var en pige, men det var jo nok en dreng..)
    Ud kom en lille pige så, lyshåret og halv skaldet på toppen, mørk og langhåret i nakken… Så stod vi der og kunne ikke finde på et navn, til sidst endte det med at vi kaldte hende hver vores favoritnavn fra pigelisten, så K kaldte hende Frida og jeg kaldte hende Ava (ååårh Ava)… Men hun endte med at blive en Luna og det passer perfekt til hende, til trods for at det ikke stod på listen 😉

    Svar
  29. charlotte
    charlotte says:

    Som født i årene hvor Camilla & Charlotte var the shit (ja. Min søster hedder Camilla) og vi var tre ud af 14 i klassen som hed det er jeg med på at man ikke nødvendigvis behøver tage Topmodenavnene. Min kæreste delte navn m tre andre i klassen…ohhh. the joy.
    Vores datter hedder Ava og det holder altså big time. Alle kender hendes navn, i 0. Kl. var det toppen at ALLE ku stave til det og det kan bruges på engelsk (i og med det er mode fra us 30’er filmstjernen, som dukkede op for nogle år tilbage.
    I er velkomne til at lade jer inspirere. Ava Rubini er da lidt af et stjernenavn

    Svar
  30. Christine
    Christine says:

    Hmm altså nye på listen er vist Vigga, Malou, Thea og Nora. Så mit umiddelbare gæt er Vigga 😉 men jeg er sikker på at I finder noget godt. Vi har også haft svært ved at finde pigenavne denne gang (trin 1. Marts ) men nu er det efterhånden på plads. Hun får et top 15 navn. (Øv) men det er nærmest umuligt at blibe enige om andre navne

    Svar
  31. Katrine B
    Katrine B says:

    Min egen pode hedder Vera – det synes jeg faktisk passer godt til Otto (og til Leo). Vi var blandt andet forbi Ella (nok mest mig), Ingrid og Esther. Held og lykke – det er en kæmpe beslutning.

    Svar
  32. Cecilie
    Cecilie says:

    Aya!?
    Det er i hvert fald pænt.

    I tråd med Trines forslag, så foreslår jeg “Cordelia”, som min veninde hedder. Det er så smukt og fint, og jeg kender ingen andre, der hedder det 🙂

    Svar
  33. Julie
    Julie says:

    Åh nej altså, den liste ville jeg hellere have været foruden! Jeg har, hvad jeg længe har troet er en lille Alba i maven. Det er også på listen nu! :O

    Svar
  34. Viola
    Viola says:

    Det er sjovt hvor forskelligt man kan have det med den slags. Jeg har altid gerne ville have et bogstav bag mit navn og det meste af min folkeskoletid ville jeg bare gerne hedde Louise eller Marie ligesom alle de andre og sgu da ikke Viola, som INGEN hed i 90’erne…. Jeg kan huske, at folk havde ‘bedstenavnevenner’ og sådan en havde jeg ikke – ligesom jeg heller aldrig har fundet en kop, bamse mm med mit navn på!
    Idag er det helt fint at hedde noget som ikke særlig mange hedder – men det tog lige nogle år.

    Svar
  35. Didde
    Didde says:

    Det med navne er simpelthen så svært! Min datter hedder Fernanda, men hed Rio da hun lå i maven. Det passede bare ikke til hende. Nola og Elly er så fine navne. Måske du kunne bliver lidt inspireret?

    Svar
  36. Anna LS.
    Anna LS. says:

    Uhh.. Så spændende! Jeg er svært glad for navnene Wilma, Barbara, Vera, Kajsa og Ronja – dem, må du gerne låne 🙂

    Svar
  37. Signe
    Signe says:

    Hvor vil jeg gerne høre dine forslag til drengenavne. Vi (børnene og jeg) har lige nu Vilfred som nummer et, men min kæreste er ikke enig. Så jeg er meget åben for at høre gode forslag til drengenavne.

    Mht pigenavne kan jeg komme på masser jeg gerne ville kalde en pige 😀 Er spændt på at høre, hvad I finder på.

    Svar
  38. Michelle
    Michelle says:

    åh kender det alt for godt, har det bare lige stik modsat. Jeg synes der er så mange fine pigenavn men vi venter os en lille dreng. Min kæreste er af den overbevisning han skal hedde Victor men jeg synes jo at samtlige drenge børn bliver navngivet Victor, jeg vil som dig også gerne have et navn som ikke er på top 50 listen. Må jeg høre hvad i tænker af drengenavne når i nu ikke skal gave en dreng.

    Svar
  39. Anne
    Anne says:

    Aaaaj. Mine børns navne er også kommet på den liste. Det var de ikke da de blev døbt. Måske det er Dicte som min datter hedder? Det er ihvertfald smukt 😉

    Svar
  40. Louise Hovald
    Louise Hovald says:

    Åh at vælge det rigtige navn ….
    Har en Otto – det bedste og eneste han kunne hedde OG lillesøster der så hedder Ella .
    Held og lykke med det (-;

    Svar
  41. Solrun
    Solrun says:

    Jeg har en Lily og er faktisk glad for, at det var med og netop stavet med kun et L i midten. Så slipper hun måske for stille stave det. Men i dag – blot noget du kan have in mente – så er der større spredning i navne, end da vi var børn. I 80’erne var der to Rikke, Thomad, Michsel, Mette osv i hver klasse. Selv om fx Sophia har været nr 1, så vil hun nok ikke opleve at få bogstav bagpå, for så mange hedder det heller ikke. Sådan noget er jo også så lokalt Min store hedder Viggo, som ikke er top 50, men her på Østerbro er det som om hveranden dreng hedder Viggo – eller Otto. Vi har svømmet med en Otto og en Viggo. Og med en Sigurd og en Ella og de øvrige navne, der var på vores navneliste. Men det er svært at vælge navn til nr 2. Det var så nemt første gang.

    Svar
  42. Karen
    Karen says:

    Jeg er helt overbevist om, at dit navn var Vigga. Det er så fint og passer godt sammen med Otto. Selv har jeg i mine år som børnehavevikar (i Hovedstaden, vel at mærke) kun mødt to skønne piger ved navn Vigga. Begge store personligheder og fra kreative hjem, som det blev nævnt tidligere.

    Lyda er også et rigtig sødt pigenavn og ikke i top 50 😉

    Svar
  43. Thea
    Thea says:

    Jeg synes I skal fortsætte i palindromerne. Så kan I skære det ned til Elle, Hannah, Aya, Ada, Anna, Ava, Nan…

    Eller måske Oda.

    Svar
  44. S
    S says:

    Aya ville jo passe rigtig fint til Otto, da de begge er palindromer. Forstår godt problemet med top 50-navnene, men på den anden side er det vigtigste jo bare, at man selv kan lide navnet.

    Svar
  45. Marie B
    Marie B says:

    Som 80% af folket i dette kommentarfelt er vi i samme båd. Og jeg har det som dig (tror jeg). Navnet skal være normalt, men ikke brugt for meget til nyfødte. Med min datter fandt vi (læs: jeg) ud af, at jeg var mest til navne fra vores forældres årgang. Så jeg skrev på Facebook og spurgte hvad folks mødre, mostre osv. hed. Det hjalp – så fik jeg både en masse gode ideer, og så fik jeg sorteret folks egne bud fra, for nej, hun skulle ikke hedde Zyrinath. Og som ekstra bonus, så døde folk ikke af chok, da vi erklærede hendes navn, for de havde jo set mit tema. På samme måde har jeg googlet navne fra den generation og kigget i hvem/hvad/Hvor-bøger (eller noget i den stil).
    Og ja, kom lige med dine drengenavne!

    Svar
  46. Mette-Marie
    Mette-Marie says:

    Blev lige sendt 16 år tilbage til Frb.fødeafd. Kendte ikke meget til “listen”, og havde forelsket mig i navnet “Emilie”, efter min farmor. Jeg lå på en 4-sengsstue med to andre pige-mødre, der sjovt nok havde fået samme ide (dog ikke efter min farmor…)! Se, egentlig hed min farmor Alfa Emilie, men Alfa var alligevel lidt for specielt (altså dengang!), og min farmor var jo også blevet drillet som barn med “Alfa margarine”…..? Så forfra!
    Se, endte med Emma, som smagte lidt derhen-af, et navn der kunne udtales i udlandet (modsat mit eget), smukt og enkelt! Først måneder efter gik det op for mig, at navnet lå nummer et på alle lister!! Og jo, har selv en Emma J og i dag er pigebarnet faktisk lidt småfortørnet over, at jeg dengang ikke havde mod til at vælge det lidt mere skæve Alfa! Et smukt og stærkt navn – og uden vedhæng!
    Så, hold ud og hold fast, måske kommer det snigende når hun ligger på din mave:-)
    Held og lykke!
    PS. Du må gerne få Alfa!

    Svar
  47. Line
    Line says:

    Vi har døbt vores datter Gunhild. Det er der i al fald ikke mange der hedder og spørger du mig er det et SKØNT navn 😉

    Svar
  48. Fie
    Fie says:

    Jeg synes Katinka er det skønneste frække navn – det skulle min søn have heddet hvis han var en pige 🙂 Han blev så til en Elias i stedet for 🙂

    Svar
  49. Anne
    Anne says:

    Var det ikke Karla det var på listen da du ventede Otto? Well, vi har seks uger +/- til levering af et styk baby og vi er slet ikke tæt på hvad der ligner at have et navn (eller dvs to, både dreng og pige) klar… Jeg håber på en åbenbaring!

    Svar
  50. Simse
    Simse says:

    Ej der er da så mange fine pigenavne: Elly, Smilla, Nete eller Lille. Alba Rosa (eller bare Alba) er også et fint navn 🙂 Herhjemme vinder Nikoline dog.

    Svar
  51. Marianne
    Marianne says:

    Rosa Falgren Rubini lyder rigtigt godt og harmonisk, synes jeg 🙂 – men, hold op hvor er der mange søde pigenavne at vælge imellem!
    Måske ved I det først, når I ser hende og så ikke er i tvivl om hvilket pigenavn hun er 🙂

    Svar
  52. Anette Skov
    Anette Skov says:

    Jeg havde det fuldstændigt omvendt, da jeg for snart mange år siden ventede på at Silje kom ud. Vi vidste ikke, hvad det var for en, der gemte sig derinde, men jeg kunne kun finde på pæne pigenavne og syntes helt generelt, at alle drengenavne var enten grimme eller kedelige. Pigenavnet havde jeg til gengæld fundet flere år inden jeg blev gravid, så der var ligesom ikke noget at rafle om. Siljes far havde ikke rigtigt noget at skulle have sagt i den forbindelse (jeg havde jo så også haft et par år til at få ham vænnet til tanken) 😉

    Har aldrig rigtigt gået op i det med unikke navne eller om det stod på en eller anden liste, men kan da konstatere, at Silje stadig ikke er på liste…

    Desuden sagde en børnesagkyndig rådgiver for nyligt noget om, at børn kan lide at spejle sig i sine jævnaldrende og ikke føle sig alt for meget uden for. Og hun mente, at de unikke børnenavne var med til at fjerne noget af “genkendeligheden” i de andre. Så det kunne måske være noget at tage med i overvejelsen.. at det ikke behøver være alt for specielt.

    Det vigtigste er vel egentlig, at det er et navn, I synes er pænt, og kan holde ud at skulle sige (og høre) 1.000 gange om dagen resten af jeres liv 🙂

    Svar
  53. Lone Sole
    Lone Sole says:

    Min forældre troede at de var orginale da jeg fik navnet ‘Lone’. Da jeg startede i børnehaveklassen sad vi 3 piger og stirrede på hinanden med samme navn 🙂 Til gengæld har jeg ‘Sole’ næsten for mig selv.
    Nu venter vi en dreng, og vi er enten på Richard eller Asger. Men havde det været et tøsebarn, så havde vi været ret uenige. Det er svært med piger! Jeg er på ‘Tove’ eller ‘Else’. (Vi var dog nok endt på Lily, da det er der sidste, Mortens far skrev, inden han pludselig døde). Og så krydset finger for at det blev udtalt med ‘i’ og ikke ‘y’ lyd til sidst…

    Svar
  54. Majken
    Majken says:

    Altså…hvis du synes der findes så mange fine drengenavne – kan du så ikke lige øse ud af dem? 😀 Her tror jeg desværre lillebror kommer til at hedde lillebror i laaaang tid!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *